Retzina - tørstslukker i sommervarmen - og når der skal græsk mad på bordet!

Så sent som idag havde jeg en kunde, som syntes at retzina ikke er drikkeværdigt udenfor Grækenland. - Jeg er ganske uenig!

Retzinaen på billedet er fra (G)rask vin - og prisen er omkring 80 kr.

Siden jeg besøgte Kreta for en del år siden, har jeg hvert år haft et sommerflip der stilller sit ubønhørlige krav: Retzina, Blæksprutter, Friterede Fisk, Kalamatis Oliven, Greek Salad, Skordalia, Græske Frikadeller, Vinblade med Risfyld, Moussaka .... og åh! morgenmadstanker om fed græsk yoghurt med flydende honning - og måske lidt hakkede valnødder! - jeg bliver blød i knæene bare ved tanken - og forstår overhovedet ikke de folk, som vrænger på næsen ad græsk mad!

Retzina - af GOD kvalitet  - serveret køligt (og det vil sige omkring 8 grader) er med sit lille harpiks-spark en fantastisk tørstslukker, når der er VIRKELIGT varmt på terrassen.

Og så skal jeg virkelig have afreageret med retzinaen sammen med græsk mad som en helt simpel græsk salat med gode grønsager som salat, tomat, agurk, løg og kalamatis oliven. Selvfølgelig en god feta - og så skal der bare slynges lidt rundhåndet med den bedste olivenolie efterfulgt af et godt vrid med citronen. (jeg nuldrer tomat og agurk med lidt flagesalt!) - (Og ja, de græske oliven kom først dagen efter dette billede!)

Eller lidt friterede fisk eller/og blæksprutter - de små, der også kan fyldes og blive helt vidundelige.

Dejen laver jeg af
½ dl hvedemel
½ dl øl
½ sammenpisket æg
et nip slat
rør sammen - uden at piske ret meget.

Jeg bruger min sauteuse til at fritere i - og der skal bare være rigeligt varm olie.

Spis enten med en dressing af et surmælksprodukt, krydret med hvidløg, salt og peber og måske lidt persille eller - som på billedet - med Skordalia, som er også en pragtfuld lille ting. Der er givetvis 100 måder at lave det på. Min version er vist en fattigmandversion. Jeg hælder lidt god olivenolie på en tallerken, tilføjer finthakket hvidløg og moser så den ønskede mængde kogte kolde kartofler sammen med det andet. smag til med salt og peber - og måske mere olie til det smager eventyrligt godt - og er en fantastisk god måde at bruge en rest kogte kartofler.

En sidste græsk ting i denne omgang blev pasta med kammuslinger. Allerførst ristes lidt pinjekerner ( vel 1 spsk per person). Og så til maden: mens pastaen koges varmes lidt olie på en pande. Hakket hvidløg snurrer heri et par minutter eller tre. 2 store kammuslinger per person (eller man flotter sig med 3-4!) skæres i skiver og ristes ganske lidt i fedtstoffet - efter min mening hellere for lidt en for meget - dvs nærmest kun et lille øjeblik. den kogte pasta vendes i hvidløg/kammusling og der tilsættes lidt hakket baslikum.

Man husker lige at sætte lidt græsk musik på! - og så drømmer man sig tilbage til et fantastisk land og tænker på udtrykket "five greek minutes", som vi lærte hos Karin og  Michaelis i Maroulas - og det betyder sådan set bare, at "in five minutes" ikke NØDVENDIGVIS betyder om fem minutter, men måske snarere om et sted mellem 5 minutter og 1 time; - og har vi i grunden så travlt?

Og skulle nogen mangle sådan et lille sted i en lille landby i grækenland kan jeg anbefale Maroulas. Jeg overgav mig til nostalgien og  fandt den gamle hjemmeside, hvor der er billeder fra Maroulas fra 2008 - mon der stadig er lidt lugt af ged på terrassen, mon hundene stadig er lidt på vagt, når man kommer hjem, mon kattene stadig suser omkring på bænke og borde, mon den gamle hane med klumpfod stadig lever, mon Michaelis stadig vil råbe op på terrassen: "half liter or liter wine for dinner"?, mon der stadig vil være de mest fantastiske solnedgange man kan nyde fra terrassen, mon Michaelis stadig vil råbe fra marken, at nu er der ingen vand i hanen, for gederne skal vandes??  - Kreta er bare et fantastisk sted - og VORES sted kunne sikkert ikke få så mange stjerner i en hotelvurdering, for det har ikke helfigursspejle og den slags. Men det er vi lige glade med, for det har så meget, meget mere - som f.eks. en masse hjertevarme! 

Kærnemælksis og kærnemælkspandekager - når man har 3/4 liter kærnemælk, der er ved at opgive ævred!

I morges havde jeg ikke rigtig overskud til at tænke på aftensmaden, men i løbet af dagen kom jeg i tanke om, at der var næsten en liter kærnemælk, som snart skulle bruges; - Spild af mad er jo ikke godt!

Koldskål måske! - nej, noget mere spændende, så der blev googlet efter kærnemælksis og kærnemælksdesserter.

Der er - forbavsende - få danske opskrifter på is med kærnemælk, så jeg endte på Smitten Kitchen, der havde en skøn - og meget enkel opskrift af Claudia Fleming. Jeg kan godt lide en HELT friskfrosset is, så jeg lavede  bare en enkelt portion:

3/4 dl piskefløde koges op med 1 spsk sukker og en bid vaniljestang
1 æggeblomme (2 iflg opskriften, men min kilde mente, at man kunne nøjes med én) piskes godt med 1 spsk sukker og kornene fra vaniljestangen. Den varme fløde hældes i æggemassen, der røres godt, massen hældes tilbage i gryden og cremen varmes til den tykner lidt - men må IKKE koge. Gryden tages fra varmen og 3/4 dl kærnemælk tilsættes.

Cremen hældes i en fladbundet stålskål, som gerne må have stået i fryseren et stykke tid. Efter 12-15 minutter skal cremen have en tur med elpiskeren.

Det blev en ualmindelig lækker, blød og cremet is, som havde en lige tilpas syre sødme.

Blev serveret med et pain perdu og et par håndfulde hindbær. - Det var forretten!

Mens isen var i fryseren, blev der lavet en dej til tykke pandekager - tak til Nicolai på auramin.com for opskriften. (Dejen må gerne være lidt tyndere end billedet viser; jeg puttede senere lidt mere kærnemælk i dejen, så den blev mere flydbar - men den må heller ikke være FOR tynd!)

Jeg havde kun chokoladeknapper til halvdelen af dejen (rest fra julen, så det var også rart at få dem brugt!). Den anden halvdel af dejen fik fintreven skal af en lille citron. Der blev ca. 30 pandekager i alt, så nu er der frosset pandekager, jeg skal forsøde mine morgener med.

Chokolade og hindbær er glade for hinanden, så chokolade-kærnemælks-pandekagerne blev indtaget med masser af hindbær og et lille drys knasesukker eller lidt flydende honning. Det var hovedretten - og ja, det var RIGELIGT! - kræver nærmest en digestif til kaffen! - Uhm Calvados!

P.S. Dejen skal ikke bearbejdes for meget - og jeg lod den stå og "arbejde" lidt, mens jeg spiste forretten. Troede at det var godt med smør på panden, men det er det ikke. Af en eller anden grund bliver pandekagerne bedst, hvis det bare steges på en teflonpande.

Morgendessert med Hindbær

Morgenhittet i øjeblikket er at daffe ud i haven og finde 10-15 udsøgte hindbær til min morgendessert, mens et godt stykke brød ristes lige tilpas.

Brødet skal køle lidt af, inden det smøres med FED créme fraîche. Hindbærrene fordeles og flydende nyslynget honning hældes på.  - Så er morgenen reddet - uanset om solen skinner eller det regner!

Jordbærtærte

Forleden dag, da jeg var sammen med nogen veninder, kom vi til at snakke om jordbærter! (How come?) - Alle jordbærtærter er da med en eller anden form for mazarin! - Nej, ikke MIN jordbærtærte - som jeg huskede det!

Det var nemlig alt for længe siden, jeg sidst havde lavet jordbærtærte, ja desserttærter i det hele taget. Så jeg dykkede ned i arkivkasserne og fandt min dejlige - MEGET enkle - opskrift

Gode gamle Frøken Jensens skønne mørdej blev lavet.
Da det kun var til 2 personer, blev der lavet små medaljer i stedet for en hel tærte. Nyindkøbte cylindere blev brugt til at holde sammen på jordbær og gelé. Piskefløde blev pisket let med en smule sukker.

Det smager GODT! - citronskallen gør noget godt ved smagen. Sådan en tærte skal være sprød, når den spises - og det betyder så bare, at bærrene højst kan lægges på en times tid, før den skal spises.

P.S. Mikroovnen har gjort sit indtog siden opskriften blev nedskrevet, så jeg lunede bare ribsgéléen lidt, så den kunne "anbringes" over bærrene.

Vinvalget: Brachetto - hvis det skal være let-perlende og alkohol-let - og rødt!   Halvtør rosé fungerer også efter min smag.

Tærtedej - Frøken Jensens uovertrufne

Da jeg - way back - startede med at lave desserttærter, syntes jeg tit, at de anvendte tærtedeje ikke duede. På et tidspunkt prøvede jeg Frk. Jensens "Mørdej I, med sukker" og den har fulgt mig siden til hvad som helst - selvom den er lidt skrøbelig.

Mørdej I, med sukker
5 dl mel (250 g)
150 g smør
1½ dl flormelis (75 g)
1 æg

Jeg laver nu i min food-processor sådan her:
Mel og smør (skåret i 5-7 stykker) kører 10-15 sekunder på højeste hastighed - til det ligner revet parmesan!
Flormelis og æg piskes sammen og tilsættes. Jeg bruger intervalknappen til at samle dejen. Det tager ikke mange øjeblikke før dejen bliver en sammenhængende klump. Dejen tages op - man passer på fingrene! - og man skal røre mindst muligt ved den - altså ikke noget med at ælte! - Halvdelen af denne portion passer til en almindelig tærteform. Dejen klappes lidt flad, så den er klar til at rulle ud efter ½ time køleskabet. Der skal lidt mel på bord og kagerulle - og der skal rulles med LET hånd - og den skal vendes et par gange, så den ender med at blive et par millimeter i tykkelse - den skal være ret tynd for at blive rigtig sprød og lækker. (Dejen skal ALDRIG føles klistret)

Bages ved 200 grader; små medaljer 7-8 minutter; tærter i porcelænsform nok ca. 15 minutter

Den anden halvdel putter jeg i fryseren til senere brug.

Har man ikke en foodprocesser laver Frøken Jensen dejen sådan her:
Fedtstoffet smuldres i melet. Florsukkkeret sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en hakv time, før den udrulles og bages.
Denne dej anvendes til medaljer, linser og lignende kager.

Jeg bruger den desuden som min standard tærtedej

Venligtsindede Krabber - Avocado - Jordbær

Fiskehandeleren på Fjellerup Strand fristede både med det ene og det andet, så der blev hjembragt skønne krabbeklør (stendøde, men friske - og det passer egentligt mit gemyt bedre end de omkringfarende!)

Normalt koger jeg krabbeklør med lidt dild og sukker i vandet, men fiskemutters måde var at sætte krabberne over i koldt vand tilsat salt (1 spsk pr. liter) og ½ kop eddike (det omsatte jeg til 1 dl pr. liter.

Krabberne bringes til kogepunktet og står så bare og skælver 20 minutter, hvorefter de afkøles i vandet; de blev rigtig gode, så står man uden dild, er det en fin måde - (som selvfølgelig ikke dur, hvis kræene skal ombringes ved kogning!)

De blev til fin søndagsfrokost - med baguette og en - suk! - lettere skilt mayo. (Jeg tænker på, om mine æg ikke er friske nok??? - Ved nogen, om de skal være super-friske for at mayonnaisen bliver ordentligt?

Idag skulle der ske noget andet - og tak til Klidmoster for tippet med at slå hul på kløerne med bagsiden af en spiseske; det fungerede simpelthen bare - og jeg som plejer at svinge hammeren!

Der lå en avocado og kaldte på at blive brugt - og der blev googlet lidt - og jeg faldt for en variant, hvor der desuden var brugt jordbær på Ordinary Recipes Made Gourmet

Jeg lavede en creme af lidt crème fraîche 38% og græsk yoghurt 10%; krydrede med salt, citronpeber og nigella. Tilsatte krabbekød (100 g) og jordbær (75 g) - tror godt jordbærrene må være lidt til den syrlige side. Så kan man jo enten fylde den halverede avocado - eller placere det hele lidt dekorativt på en tallerken (der er en grund til, at billedet er beskåret så kraftigt; - det var ikke så let at få pænt!)

Reelt er højsæson for krabbeklør vist august.

Vinvalget: En mellemfyldig Riesling - med en 3-4 år på bagen - og nok gerne en snert af sødme. Så måske en spätlese. En oversøisk, ung Chardonnay - uden ret meget fad - vil helt sikkert også være fint - især til avocado.

Portvinsmarinerede jordbær

På arbejde idag faldt vi lidt hen i drømmetanker om svundne tiders jordbærsorter - UHM - Dybdahl!!!! - Så til næste år tror jeg, at der skal plantes Dybdahl. Allerde i min barndom var det et bær på vej ud - det egner sig utvivlsomt ikke til erhvervssalg - tror jeg!, men i erindringen er det uovertruffent.

Nå, andre bær lader sig absolut også spise! De ALLERBEDSTE jordbær er næsten dem man spiser lige af bakken på vej ned til bilen - efter indkøb i egnens gårdbutikker; uden noget som helst - bare solvarme!

Men når der en rum tid er spist jordbær med et eller andet mælkeprodukt, frister andre måder.

En dejlig måde er at halvere store, modne jordbær, drysse dem med lidt sukker og et par skefulde ruby portvin - eller lignende. De marinerer, mens man spiser hovedretten. Lidt letpisket, sukkertilsmagt flødeskum er godt til.

Vinvalget: "Tyngden" i marinaden gør, at der absolut nemt kan drikkes et glas Ruby, men ellers er den let boblende røde "sprudel", Brachetto, fra Piemonte aldeles skøn til jordbærdesserter

Hjemmegjorte marmelader tak - der er gang i de røde sommerbær!

Når jeg er på ferie, falder overnatningssteder, der spiser mig af mig med små industrielle portionsmarmelader, altid i min anseelse!!! - Så selvfølgelig lader jeg mig heller ikke nøje med industriens "velsignelser" i dagligdagen!

Må jeg be' om den hjemmelavede - og jeg laver hellere "UGENS MARMELADE"  frem for at lave til gem på hylderne. - Og SMÅ portioner kræver ikke ret meget tid - især ikke i en 2-personers husholdning.

I aftes var der lidt rabarber og jordbær til overs - og de blev omsat på under 10 minutter til herlig marmelade - uden anden tilsætning end lidt vanilje, et skwiis citron og ca. halv vægt sukker af frugtmængden. Det er absolut unødvendigt med konserveringsmidler, når marmelutten spises i løbet af en uges tid.

Rabarberne blev skåret småt - og rørt med halv mængde sukker (det safter i løbet af 2-3 minutter, når der røres flittigt).

Rabarber/sukker blev sat på rask varme - og mens jordbærrene blev skyllede og pillede og rørt med sukker,

mørnede rabarberne lidt inden jordbærrene blev tilsat. Herefter behøver marmeladen kun 2-3 minutters kogning.
Der blev smagt til med en smule citronsaft - og så var morgenmadsmarmeladen klar.

Og marmeladen smagte godt i morges - og her til aften blev den brugt til et par overskudsvafler fra fryseren plus lidt letpisket flødeskum, der var smagt til med en anelse sukker. - Syndigt godt!

Og når man tænker på, hvor utrolig nemt det er at lave, kan man undres over, at vi lader os nøje med diverse uinteressante færdigprodukter - - - for slet ikke at tale om, hvor meget sjov og variation og twist man kan tilføre sin hjemmelavede, hvis man har "orket" til det - men det mangler jeg nu lige for tiden!

Tid til franske ærter ... med et eller andet!

De FRISKE danske ærter har sæson lige nu - og deres sæson er så KORT, så KORT - så brug dem til andet end slik. Selvom frosne udmærket lader sig spise, er de friske af en helt anden kaliber!

Jeg har et par klassikere, som jeg dårligt kan undvære - én af dem er franske ærter

Til 2 personer skal man bruge 1/2 kg ærter, som bælges (og hvis man spiser halvdelen under bælgningen skal man købe dobbelt portion :-). De SMÅsnurrer i lidt vand med salt og en klat smør i 7-8 min. sammen med et ret finthakket løg (skalotte- eller rødløg passer min smag bedst). Lige inden servering vendes et par håndfulde tykke, sprøde salatblade i; de skal "falde sammen" under omrøring. 

Det er SÅ meget SOMMER! Vi spiste lidt nye kartofler og lidt svinemørbrad til.

Vinvalget: Ærter har det godt med Pinot Gris - gerne en lidt fyldig af slagsen fra Alsace. 

Det havde jeg ikke lige, så det blev til en Riesling - og det skal ikke være en alt for benet én af slagsen!

MAD - en herlig feriesouvenir!

Jeg er sikkert ikke den eneste, der kommer hjem med kufferten fuld af mad-souvenirs! - Altid bliver jeg fristet totalt over evne, når jeg ser alt det forunderlige, jeg ikke lige finder hos mine lokale!

I London fik vi købt lidt grøn mintchokolade, men ellers er kurven mest præget af besøg i Collioure i Sydfrankrig, hvor der fanges middelhavsansjoser. Der kom også søpindsvin i kurven plus rouille og aioli, så jeg endelig kunne finde ud af on-location-forskellen.

Derudover laves lækker vin i området - og en Cuvée du Soleil, som står ud i både varme og kulde i glasballoner i flere år, inden det bliver til liflig dessertvin, måtte også med hjem. 

De indviede vil måske undre sig over den interesse, gemalen lægger for dagen ang. ansjosfiletteringen

Sådan mishandler man vinen i Banyuls og omegn - - men resultatet  -- UMH!

Udover vinsmagninger kan man også med fornøjelse kaste sig over olivenolie! - Og købe anderledes olivenprodukter, såsom olivenmarmelade med vanilje! (Ovenstående billede er velvilligt stillet til rådighed af Bodil Mols Jensen - og jeg synes det er SÅ fint!) 

Vel hjemkommen drejer det sig sådan set bare om at sørge for at få spist tingene. 

Min erfaring er, at det kan man ikke gøre for hurtigt!

Også set i lyset af, at der også blev købt - endnu flere - mad-souvenirs i den just forgangne week-end i Sverige! 

Her fik jeg styret lysten til alkoholfri saft og ikke mindst min svaghed for safran blev tilgodeset med safransskorper, pærer i safran og safraneddike. 

Når gemalen tidligere er kommet hjem fra Finland med havtornmarmelade , har jeg ikke været særlig begejstret. Nu er frugten jo blevet highlightet i de senere år i det nye nordiske køkken, så den får lige en ekstra chance.

Salattid og kønsspecifikke madpræferencer!

Indenfor den sidste uges tid er jeg to gange faldet over tilkendegivelser desangående. Dels i et gammelt nummer af Isabellas, hvor klummen - så vidt jeg husker - konkluderer, at der er en verden til forskel til mænds og kvinders præferencer ang. f.eks. boligindretning og mad (.. og det ved de fleste af os vel godt!). Ligeledes kom jeg forbi en blog (som nu bare ikke lige lader sig finde igen), hvor bloggeren syntes det var lidt træls, at hendes kæreste ikke opfattede en salat som et måltid.

Når jeg småfilosoferer videre, kan jeg godt se, at det nemt ville afstedkomme kritiske tilstande i det lille hjem, hvis jeg insisterede på, at en salat med vandmelon, feta, sprøde friske salatløg og lidt mynte er at holde for et herligt aftensmåltid ;-)

Men jeg er græsenke lige for tiden, så jeg spiser lige hvad, der passer mig, når det passer mig (dog med den begrænsning at køleskabet skal tømmes).

Jeg fik radiser, rygeostcrème, grønne asparges, nye kartofler, rouille/fraîche og farmorsalat - vel rigtig fornuftig feminin mad

Jeg kunne umådelig nemt have klaret mig med grønsagerne og crèmerne - men der var altså også lige et par pølser i køleskabet - det blev det jo lige lidt mere maskulint af.

Det er ikke nogen hemmelig, at jeg har en mand, der på godt gammel dansk vel må kaldes en del kræsen. Jeg er imidlertid sådan et madøre, der ikke gider være begrænset, så jeg laver ofte forskellige retter - og hygger mig mestendels med det.

Så jeg skal selvfølgelig bare have mine salater, kolde sommersupper, "dessertmåltider" - og hvad jeg ellers finder på, for når man er i en lille "tosomhed" er der jo ingen grund til at spise andet end det, man lige har brug for. Nåh ja, vi skal vi også huske hyggen, men så får en god lille pølse/frikadelle/kotelet/eller ... salaten til at glide MEGET lettere ned hos gemalen.

Hyldeblomster og sorbet-forsøg!

For en SJÆLDEN gangs skyld har jeg været på forkant! - Sagen er, at jeg har været umanerligt meget på ferie de seneste uger, så da jeg lige var hjemme i sidste uge, troede jeg, at det var de allersidste hyldeblomster, jeg så. Jeg skyndte mig at få lavet bare en smule hyldeblomstdrik med det, jeg troede var de ALLERSIDSTE blomster. (Det skulle gå lidt hurtigt, så jeg kogte bare lidt vand og sukker, puttede de fire blomsterklaser i lagen sammen med et skivet citron og appelsin - og lod det så trække til idag - altså en lille uges tid - og det blev fint nok)

Da jeg kom hjem forleden var der til min overraskelse masser af blomster - hvor herligt!!

I aften havde jeg lyst til sorbet - og med en til-overs æggehvide i køleskabet - forsøgte jeg mig. Saften blev siet fra og rørt sammen med den æggehvide, der var pisket til skum med et par spsk sukker. Der blev smagt til med mere citronsaft, som jeg synes manglede. Massen blev hældt i en stålform (godt når man skal indfryse is) og sat i fryseren. Den første time brugte jeg håndmikseren et par gange og efter knap to timer var der faktisk en ret skøn sorbet! 

Får jeg energi til mere hyldeblomstdrik, vil jeg nok bruge min gode gamle opskrift, som har tjent mig i mange år - og som stammer tilbage fra dengang jeg skrev yndlingsopskrifter på det gamle "hakkebræt". Og ja, vinsyre (evt. citronsyre) er godt i saften. - Og hvor opskriften stammer fra fortaber sig i det uvisse - men det er HELT sikkert ikke min egen!

- -  Og så havde jeg egentligt helt glemt det med gin'en, men det lyder da meget godt :-)

P.S. Det med at filtrere gennem vat er noget, jeg har lært af min mor. Det fungerer til både saft og suppe og mærkværdigvis/heldigvis kommer der ikke vat i maden, så jeg har altid en pakke køkkenvat til den slags.

Courgetteblomst - en lille gave i kartoffelposen!

Jeg har en fuldstændig blød plet med courgetteblomster, så stor var min glæde, da jeg kom hjem fra sommergroent.dk og fandet en lille pose med en courgetteblomst + nogle bittesmå, umådeligt delikate minicourgetter i min kartoffelpose.

Courgetteblomster er til her-og-nu, så der blev googlet lidt efter opskrifter; det meste handlede om ricotto og parmesan + +  ...   ???

Mit køkken rummede - bl.a. - mascarpone, parmesan, frisk basilikum og citron (skallen blev revet fint). det blev rørt med salt og peber, formet til en håndterbar lille kugle - og puttet i vidunderet.

"Batter'en" - (og hvad er mon lige det danske ord for den slags?) blev mixet af lidt hvedemel, bagepulver, salt og vand (det kunne have været bedre, så googl et andet sted for mål!! - og i øvrigt skulle der have været øl i, men dej til éen person, så er det svært at overtale sig selv til at åbne en øl!)

På trods af at "omsvøbet" ikke var helt perfekt blev den fyldte courgetteblomst og minicourgetter (som jeg havde skåret igennem på langs) dyppet i dejen og stegt i en dyb pande med olie. (Jeg vender "emnerne" i stedet for at dybstege - men under alle omstændigheder skal "emnerne" dryppe af på noget fedtsugende papir.

Al den stund jeg også lige skulle snakke en times tid med min datter i Istanbul og en halv time med min søster i Sverige, begrænsede tilbehøret sig til lidt choppede tomater og en smule crème frâiche med hvidløg (+ selvfølgelig salt og peber)

Det smagte dejligt, dejligt, dejligt!

Der blev drukket en frisk rosé til

Eksamenslæsning & Kartoffelmad

Solen skinner lystigt udenfor - men jeg læser så dårligt i solskin! - Så jeg sidder indendøre og prøver at få styr på, hvordan alverdens vine smager. Det er ikke første gang, jeg prøver at få has på denne diplomeksamen - men det bliver SIDSTE - under alle omstændigheder; og jeg skal ALDRIG mere tage en eksamen!

I sådan en eksamenssituation er jeg ikke ret god til at rumme ret meget udover pensum, men heldigvis havde husets herre indkøbt de allerlækreste  RIGTIGE - danske kartofler - små, men hvilken velsmag!

Pga af størrelsesforskellen bliver de sorteret efter størrelse - og kogt henholdsvis 8 - 6 - 4 og 2 minutter, hvorefter de trækker 8 minutter i kogevandet, som så hældes fra og kartoflerne får lige et hurtigt brus iskoldt vand. - Lidt tosser har man vel love at være! - men nye kartofler skal altså have et lille "bid" og så nytter det ikke at smide hele molevitten i på én gang, hvis de er meget forskellige i størrelse.

De blev både nydt solo og med friskt rugbrød - og RIGELIGT smør (der er ingen vej uden om, hvis det skal smage rigtig godt.

Nu vil jeg kaste mig over en - terorerisk - tilgang til rosébeskrivelser.

Nyd vejret - I, der der ikke har eksamener hængende over hovedet! På tirsdag, på tirsdag .... er det slut for mit vedkommende!

P.S. Der blev drukket et lille glas Pinot Gris fra Alsace til - og det var i grunden slet ikke så galt!

Radiser, Asparges, Spæde Spinatblade, Rabarber .... UHM!

En huskeseddel er altid godt! - så her den 1. maj stod der www.sommergroent.dk  på mine planlagte indlæg.

Det kom sig af, at jeg var faldet i snak med en kunde om heirloom tomater - et begreb jeg ofte støder på i udenlandske blogs; så vidt jeg har forstået er det noget med ekstra gode tomater med stamtræet i orden. Ikke nok med at omtalte kvinde dyrker (økologisk) et hav af forskellige spændende tomatsorter - og peberfrugter - og en mængde andre spændende frugter, blomster og grønsager - så sælger hun dem også fra en gårdbutik i mit nabolag.

Jeg elsker simpelthen gårdbutikker - og min 1. maj blev brugt til de første indkøb af bl. grønne asparges, radiser og rabarber.

og så fik jeg lige indstillet kameraet til et mærkeligt format

Radiser skal selvfølgelig i rygeostsalaten, som har højsæson lige nu

men kan også småsteges et par minutter i lidt smør eller olie - den røde farve blegner, men erstattes af den sarteste farve - næsten som æbleblomster.

Sammen med letsauteret spinat er det fint tilbehør en masser af ting - her lammelever

En anden forårsklassiker er aspargesrisotto - og husk, at sådan en risotto altid fortjener den bedst opdrivelige nyrevne parmesan

Vinvalget til asparges (risotto): En Sauvignon Blanc i europæisk stil (altså ikke for voluminøs) - og uden fadlagring - passer mine smagsløg. 

Kender man tilfældigvis Elisabetta Foradori fra Trentino, så er hendes hvide Myrto überdelikat!

P.S. Og så holder jeg stort set skrivepause på bloggen, fordi jeg - igen-igen skal til en vineksamen! - Og jeg føler mig som bjørnen i reklamen for Stryhns leverpostej, når jeg skal skrive noget begavet om, hvordan denne eller hin vin smager!

Ferieplanlægning - sjove automatiske oversættelser!

Er i gang med at planlægge ferie og leder efter et godt hotel! - Kommer så lige ind på et hotel med et website på et HELT uforståeligt sprog - Catalan!! - Det ser rigtig rart ud, men hvad står der egentligt om værelserne?? - Hm - jeg sætter lige den automatiske oversættelse til!
"Overnatning
Værelse fungerede som det bedste måltid: med enkle ingredienser og fuld af følelser" ;-)??

Hvis nogen skulle få lyst til sådan et værelse i Pyrenærne,  hedder hotellet: La Fonda Xesc - og det så HERLIGT ud! - Og jeg fik mig lige éen til smilebåndet - MADEN så i øvrigt også indbydende ud!

Suppe med mange hvidløg, lidt amontillado og røget paprika

Jeg har været lige ved at glemme, hvor dejligt hvidløg smager; men det blev der eftertrykkeligt rådet bod på forleden.

Egentlig startede det med en tør amontillado, som jeg havde lyst til at bruge til et eller andet - og i denne blogverden er det jo HELT vidunderligt, at man bare lige kan google - og så ofte hurtigt finder ét eller andet herligt (på trods af en MEGET systematiseret opskriftsamling må jeg indrømme, at jeg er blevet glad for blog-opskrifterne - og den herlige personlighed, der ligger i blogs!)

Min søgen bragte mig til Thekitchn hvor du kan se pæne billeder af den færdige suppe.

Men det starter med at pille 10 fed hvidløg - nok nærmest ét helt

Hvidløgene hakkes rimeligt fint og simrer i lidt god olivenolie inden 1 spsk røget paprika tilsættes og snurrer med et par minutter

Derefter tilsættes amontillado - jeg var lidt nærig og brugte vel godt 1 dl - og 6-7 dl hønsefond. Det småkoger  10 - 15 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Der skal drysse med lidt hakkede mandler - gerne spanske marcona. Min suppe var del af en større "småtteri-servering" så jeg serverede den smålun i glas - måske var det derfor, at mandlerne faldt til bunds og ikke havde den store dekorative værdi, men godt smagte det.

Jeg tænker lidt på, om suppen var blevet pænere, hvis man havde siet den, så alt det der lå om svømmede var hakkede mandler :-)

Vinvalget: det kan næsten ikke være andet end en knastør Amontillado - og i øvrigt synes jeg, vi drikker ALT for lidt af de dejlige tørre sherry'er, som kan bruges til 117 ting. Fino eller Manzanilla kan også gå an - og er nok umiddelbart lidt lettere tilgængelige. Men den dybere smag i amontilladoen går nu umanerligt godt til den røgede paprika!

Østrigsk salat med mælkebøtteblade og græskarkerneolie - - og med et eller andet

Sidste weekend fandt vi friske mælkebøtteskud i skoven - OG anemoner - på trods af den bidende kulde.

En østrigsk kvinde har lært mig at bruge græskarkerneolie - til de første mælkebøtteblade - og de skal altså være fine og friske - og de skal "BUGNE" ved roden.

Jeg laver en dressing af den smukke grønne - og ret gennemtrængende græskarkerneolie, dæmper smagen med lidt olivenolie (men det er jo en smags sag) tilsætter noget citronsaft, som jeg synes er bedre end eddike i denne sammenhæng. Krydrer bare med salt og peber.

I foråret laver østrigerne gerne en salat med karofler, mælkebøtteblade, lidt vild brøndkarse, løg og den foran beskrevne dressing.
Og så ristede vi i øvrigt nogle græskarkærner og dyssede ovenover (efter at de var saltede en smule)

I wienerschnitzlens hjemland spises DEN selvfølgelig til salaten.

Hos os fik salaten følgeskab af sæsonens sidste to fasanbryster - og det smagte GODT. Kylling eller svinemørbradville absolut også være brugbart

Stegemetoden har jeg lært af min datter, som skriver på Stjernestøv i Silkeregn. Man opvarmer en GOD pande til den ryger lidt, så hældes en god sjat olivenolie på og kødet brunes ca. 1 minut på hver side (jeg salter og pebrer FØR stegning (i alle tilfælde på den ene side). Derefter steger kødet færdigt i et passende ildfast fast 6 minutter ved 175 grader. Trækker derefter 5 - 10 minutter.

Denne stegemetode giver BÅDE gode bøffer, fasanbryster og vilandebryster - og sikkert også meget andet - men husk - panden skal være RYGENDE varm - INDEN olien hældes på!

Vinvalget: Det kunne nemt være en østrigsk Grüner Veltliner, som har lige præcis den vidunderlige friskhed, jeg i alle tilfælde har lyst til lige nu! (Vi drak ganske vist en lidt halvtung hvid grenache fra Rousillon; - det smager i sig selv dejligt, men fungere reelt bedre med lidt tungere mad).

Papaya-Avocado-Forårsløg Salsa til et eller andet . . .

Når først vi har passeret kyndelmisse, mister jeg lysten til at spise MØRK vintermad. Lysets fremmarch følges så fint med de lyse vinterretter som irsk stuvning, gule ærter, kålrouletter og den slags .

Nu nærmer vi os med stormskridt forårsjævndøgn. Solen skinner idag, men det varer stadig lidt tid, inden man kan samle forårsbebudere som mælkebøtte, brændenælde og skvalderkål. Så hvad er mere passende end en salsa med papaya, avokado og FORÅRSLØG

Ingredienser:

avokado 

papaya

forårsløg (snittet rimelig fint)

rød chile

koriander (bredbladet persille, hvis din lokale er på assortationsniveau (hedder det mon sådan) med min)

lime eller citronsaft

LIDT tabasco - jeg bruger kun 2-3 dråber, men jeg er også chili-følsom

salt

Det går vist af sig selv med at blande det!

Meget ofte er det frugt og grønt, der bestemmer, hvad middagen skal være. Denne salsa blev spist med skindstegt laks, men kylling, kalkun eller lyst svinekød havde også været fint, ligesom mange andre fisk eller skaldyr kan bruges

Og det smagte bare SÅ godt. Jeg puttede et par skefulde græsk yoghurt 2% på.

Vinvalget. Det var en "frokost-middag", så der vankede ikke vin, men en chardonnay med lidt fedme og en smule fad vil helt sikkert være godt. Det kan snildt være en oversøisk fra Chile eller Californien - -  eller lignende.

Morgensmadsbruchetta med avocado - mens vi venter på at græsset skal blive grønt!

Jeg kan kun gentage mig selv  - og en masse andre mennesker - i én uendelighed: 

SPIS GOD MORGENMAD!

Skal man være en "resourcestærk" person for at have overskud til at lave morgenmad???

Faldt over disse bruschetta på en bloggen: The Kitchn - og det bliver ikke meget nemmere. Der bliver en 5-6 bruschetta af en avocado. Jeg moste med lidt salt og citronsaft - og dryppede med lidt supergod olivenolie - men det behøver man absolut ikke. Brødet skal ristes, så det sprødt og knasende.

Lidt ufuldendte strøtanker: Jeg talte "ordentlig mad" med en kvinde forleden. I min naivitet - og madglæde - fatter jeg nok ikke helt, hvorfor folk ikke bare laver god mad, men hun betonede, at mange ikke er resourcestærke nok.

I min verden er det lidt trist, at mad ikke prioriteres højere - jf også Jamie Olivers udsendelser om skolemaden i USA, som kører over skærmen i øjeblikket.

Jeg drømmer om, at familiens A-mennesker /forældre har overskud til at vække  børnene med en skål frugt skåret i mundrette stykker, så de kunne blive kick-startet på en dejlig måde!

P.S. Billeder tager jo ikke sig selv - så her er ét fra en dejlig, forårskølig morgen i haven. Parka-coaten er stadig et must.

Blodappelsinerne er på toppen nu!

Der er kommet sundhed på dagsordenen, så morgenmaden bestod af 2% græsk yoghurt, en blodappelsin og endelig blev der dryppet med lidt flydende honning med nødder

Billedet er fra tirsdag morgen kl. 9, hvor man bare kunne sidde i en varmende sol. I dag var det til gengæld så pivhamrende koldt og blæsende, at jeg fortrak indendørs.

Køber i øjeblikket de mest fantastisk lækre blodappelsiner fra Sicilien - desværre ikke økologiske, men helt fanatisk er jeg altså ikke.

for søgere på udenlandske sider hedder blodappelsiner også: red orange, orange sanguine, blutorangen, naranjas de sangre, arancia rossa.

Køb 3 og smid 2 væk! - eller lav hvidløgspuré

Når jeg en gang imellem køber hvidløg i brugsen, kan jeg ikke få mindre end 3 hvidløg - og SÅ mange vampyrer har jeg alligevel ikke, der skal holdes væk! Derfor ender det tit med at jeg skal smide 2 ud.

Men det skal jeg ikke mere! - Idag skulle jeg finde en opskrift på mos/puré i en dejlig fransk kogebog

Jeg fandt ikke det, jeg søgte - til gengæld fandt jeg opskriften på hvidløgspuré med timian - så nu er det uigenkaldeligt slut med at kassere hvidløg!

Til opskriften

20 fed hvidløg = 2 hvidløg

1 citron (saft)

1 spsk frisk hakket timian

2 spsk olivenolie

salt, hvid peber fra mølle

De 20 hvidløgsfed koges med skal 20 minutter i letsaltet vand. Mærk om de er møre og bløde - mine fik 5 minutter ekstra. For at hvidløgssødmen kommer frem, skal feddene være helt bløde.

Afdryp og "smut" indmaden ud af feddene.

De smuttede hvidløg blendes eller bland med håndkraft med de øvrige ingredienser.

Serveres varm eller kold med ristet brød med ansjoser, sardiner eller spegeskinke.

Vinvalget: Hvid Côtes du Rhône; det skal være en hvidvin uden for meget syre og Rhône er supergodt!

Jeg havde en Guigal fra 2007 - og lidt alder - som får hvidvinen til at virke blødere - var bare perfekt.

P.S:

Forleden fik jeg selleripuré med bagte hvidløg. Det smagte supergodt og jeg er sikker på, at en spsk af denne hvidløgspure også vil virke godt i en rodfrugtspuré af hvide rødder.