Koldskål måske! - nej, noget mere spændende, så der blev googlet efter kærnemælksis og kærnemælksdesserter.
Der er - forbavsende - få danske opskrifter på is med kærnemælk, så jeg endte på Smitten Kitchen, der havde en skøn - og meget enkel opskrift af Claudia Fleming. Jeg kan godt lide en HELT friskfrosset is, så jeg lavede bare en enkelt portion:
1 æggeblomme (2 iflg opskriften, men min kilde mente, at man kunne nøjes med én) piskes godt med 1 spsk sukker og kornene fra vaniljestangen. Den varme fløde hældes i æggemassen, der røres godt, massen hældes tilbage i gryden og cremen varmes til den tykner lidt - men må IKKE koge. Gryden tages fra varmen og 3/4 dl kærnemælk tilsættes.
Cremen hældes i en fladbundet stålskål, som gerne må have stået i fryseren et stykke tid. Efter 12-15 minutter skal cremen have en tur med elpiskeren.
Det blev en ualmindelig lækker, blød og cremet is, som havde en lige tilpas syre sødme.
Blev serveret med et pain perdu og et par håndfulde hindbær. - Det var forretten!
Mens isen var i fryseren, blev der lavet en dej til tykke pandekager - tak til Nicolai på auramin.com for opskriften. (Dejen må gerne være lidt tyndere end billedet viser; jeg puttede senere lidt mere kærnemælk i dejen, så den blev mere flydbar - men den må heller ikke være FOR tynd!)
Jeg havde kun chokoladeknapper til halvdelen af dejen (rest fra julen, så det var også rart at få dem brugt!). Den anden halvdel af dejen fik fintreven skal af en lille citron. Der blev ca. 30 pandekager i alt, så nu er der frosset pandekager, jeg skal forsøde mine morgener med.
Chokolade og hindbær er glade for hinanden, så chokolade-kærnemælks-pandekagerne blev indtaget med masser af hindbær og et lille drys knasesukker eller lidt flydende honning. Det var hovedretten - og ja, det var RIGELIGT! - kræver nærmest en digestif til kaffen! - Uhm Calvados!
P.S. Dejen skal ikke bearbejdes for meget - og jeg lod den stå og "arbejde" lidt, mens jeg spiste forretten. Troede at det var godt med smør på panden, men det er det ikke. Af en eller anden grund bliver pandekagerne bedst, hvis det bare steges på en teflonpande.
Det er faktisk rigtigt. Jeg har ofte lavet is på yoghurt men aldrig på kærnemælk. Det lyder spændende :-)
SvarSletJa, youghurtis er også skønt - lidt sammen dejlige friskhed.
SvarSletAt denne kærnemælksis blev MEGET crèmet - og HELT uden krystaller, tror jeg skyldes 2 ting; dels at der er forholdsvis meget æg i (og der skulle have været endnu mere!), dels at isen er créme-baseret i stedet for flødeskumsbaseret (men det må jeg lige efterprøve)
Ååååårh MUMS, hvor ser det bare lækkert ud - sikke en farlig dejlig syndig aften ;-)
SvarSletEngang imellem er det befriende rart at skippe enhver fornuftig tanke om sundhed! - Men det skal selvfølgelig ikke blive en vane!
SvarSlet