Da jeg - way back - startede med at lave desserttærter, syntes jeg tit, at de anvendte tærtedeje ikke duede. På et tidspunkt prøvede jeg Frk. Jensens "Mørdej I, med sukker" og den har fulgt mig siden til hvad som helst - selvom den er lidt skrøbelig.
Mørdej I, med sukker
5 dl mel (250 g)
150 g smør
1½ dl flormelis (75 g)
1 æg
Jeg laver nu i min food-processor sådan her:
Mel og smør (skåret i 5-7 stykker) kører 10-15 sekunder på højeste hastighed - til det ligner revet parmesan!
Flormelis og æg piskes sammen og tilsættes. Jeg bruger intervalknappen til at samle dejen. Det tager ikke mange øjeblikke før dejen bliver en sammenhængende klump. Dejen tages op - man passer på fingrene! - og man skal røre mindst muligt ved den - altså ikke noget med at ælte! - Halvdelen af denne portion passer til en almindelig tærteform. Dejen klappes lidt flad, så den er klar til at rulle ud efter ½ time køleskabet. Der skal lidt mel på bord og kagerulle - og der skal rulles med LET hånd - og den skal vendes et par gange, så den ender med at blive et par millimeter i tykkelse - den skal være ret tynd for at blive rigtig sprød og lækker. (Dejen skal ALDRIG føles klistret)
Bages ved 200 grader; små medaljer 7-8 minutter; tærter i porcelænsform nok ca. 15 minutter
Den anden halvdel putter jeg i fryseren til senere brug.
Har man ikke en foodprocesser laver Frøken Jensen dejen sådan her:
Fedtstoffet smuldres i melet. Florsukkkeret sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en hakv time, før den udrulles og bages.
Denne dej anvendes til medaljer, linser og lignende kager.
Jeg bruger den desuden som min standard tærtedej
Ingen kommentarer:
Send en kommentar