Tyttebær - MAD-SYLTETØJ

Jeg har meget nydt at lave marmelade med hindbær, ferskner, blommer, mirabeller osv. til min morgenmad - MEE...n  man skal jo ikke glemme MADSYLTETØJ!  Der kommer efterårsdage, hvor man får lyst til frikadeller eller flæskesteg med kartofler og brun sovs (det gør jeg i alle tilfæde) - og så er tyttebærsyltetøj uovertruffent.



Kommer man så fra den midtjyske hede, er tyttebærsytetøj en del af "vintersmagene". I min barndom blev der blandet pærer (lidt hårde) i syltetøjet - og det er stadig godt.  - OG - det er altså NU det skal laves. Jeg har nogenlunde opskriften fra Tørsleffs gamle grønne syltebog .

Altså:
tyttebær - og ca. halvt så mange pærer (som ikke må være smattede)
sukker efter smag.

Som vanligt lynkoger jeg frugten - og tilsætter så sukker, som passer til min smag. Det tager 8 - 10 minutter i kogetid. Det må ikke brænde på(så skal der tilsættes en smule vand).

Syltetøjet har en vidundelig lidt bitter smag, som passer helt fantastisk til lidt fedt svinekød - om det så er frikadeller eller flæskesteg.

Jeg lavede syltetøjet i sidste uge, men så også denne uge svenske tyttebær på torvet - men det er nok ved at være sidste udkald!

Kylling med grøn salat i farmors flødedressing

Det er lidt i den 11. time for farmors gammeldags salat med flødedressing, men det gik pludselig op for mig, at jeg slet ikke havde lavet den i år. Den skal helst spises sammen med kyllinger, stegt på gammeldags facon.

Det var der nu ikke lige tid til, så det blev til et par gode kyllingelår, som blev spækket med lidt bredbladet persille - de fik også lidt persille op under skindet - hvorefter de blev laget på et pænt leje af mere persille. Bunden af fadet var smurt med en smule olivenolie; det er ikke nødvendigt med ret meget, for der er en del fedt i kyllingeskind og lår, som hurtigt drypper ned og indgår i en velsmagende alliance med persillen.

I ovnen med kyllingerne en halv times tid (kyllingerne skal krydres med salt og peber inden turen i ovnen) - og så har man dejlige sprøde kyllingelår. Temperaturen skal være 175 - 200.

Persille-sky-tingen i bunden kan tilsættes lidt fløde eller måske bedre tyk crème fraiche. I gang med stavblenderen - og der er en skøn dyppelse.

Salaten som var hovedpersonen - og som man bare SKAL have en gang i mellem, består af en dressing af piskefløde, citronsaft og sukker. Mål pr. person? tjah - 1 spsk fløde, 1 tsk citronsaft, 1 lille tsk sukker - røres sammen til det er tyk og cremet. Er man kun 2 personer, laves til 3! Det er logisk nok!

Den grønne salat skal helst være hovedsalat, men i mangel af det brugte jeg frissé. Under alle omstændigheder, skal det være en ret krøllet salat, som den gode dressing kan gemme sig i.

Vinvalget: Det var én af de dage, hvor der blev drukket rester. Let chardonnay var OK, en mere fadtung chardonnay var faktisk for meget af det gode.

Childhood revisited!

Denne formiddags lykkelige flash-back til barndommens sommerferie hos mine bedsteforældre kom sig af, at jeg skulle bage en kage. Det er ikke noget, jeg gør ret tit, så jeg googlede en kage.

Opskriften var med 150 g smør, 150 g sukker, 3 æg og 150 g mel (+ en del mere) - og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på, at basis i kagen er den gode gamle pund-til-pund kage; bare med lidt upraktiske mål!
Opskriften har jeg fra den rigtigt dejlige blog Newyorkerbyheart - og det ser absolut ud til, at hendes kage blev bedre end min!

Men det kan jo ikke blive lige godt hver gang!

Næste gang skal jeg ikke stå og veje - nej da laver jeg bare lidt ekstra, for bliver opskriften RIGTIG NEM:
1 pakke smør = 250 g
 3 dl sukker = 250 g
4 cirka store æg = 250 g
4 del mel (+ 1 tsk bagepulver) = 250 g

Nå, mens jeg gik i gang med piske det blødgjorte smør med sukkeret, huskede jeg, hvordan det foregik på en gård på landet i 50'erne.
Der var ingen håndmikser, så det var en lerskål, som man så holdt i venstre arm, støttet mod hoften. Det var lidt tungt at få massen rørt sammen og hoftemetoden virkede meget lettere end have skålen stående på bordet.
På dette stadium var sukkeret stadig knasende og smørret for fedtet til at det var rigtig fristende at stikke fingrene i. Min bedstemor var ret streng med, at der skulle røres godt, men hun var også supergod til at bage.
Når smør og sukker var blevet nogenlunde hvidt skulle æggene tilsættes 1 ad gangen. Æggene var (selvfølgelig) lige blevet samlet ind - det gjorde jeg sammen med min bedstefar og det var ikke altid helt ufarligt! - Processen med at røre æg i var forunderlig: først blævrede de rundt, men langsomt indgik de i en homogen alliance med smør og sukker. Efterhånden som æggene blev tilsat, gik der på en eller anden måde "kemi i kagen". Sukkeret blev opløst - og det blev ALT for fristende at stikke fingrene i dejen - Mums! - Når melet først var vendt i, ventede kagen kun på at komme i ovnen.

Min aktuelle kage var en del mere kompliceret, idet der både var crumble-bund (som ikke blev RIGTIGT sprød), crème og kanel remonce. Den blev ikke helt top-god, men OK.

Men jeg skal til at bage pund-til-pund kager - hvor svært kan det være!

MorMorMad

Jeg har lige besluttet mig for at lave et "MorMorMad" tag! - Og det er ikke begrænset til den mad min mor og mine bedstemødre lavede - men sådan lidt bredt familiens opskrifter!