Viser opslag med etiketten Pinot Gris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pinot Gris. Vis alle opslag

lørdag den 27. februar 2010

Karry - hvilke vine passer til?

Vi kender alle bagsideteksterne på vinflaskerne, hvor der f. eks. står, at vinen passer til kalv, kylling og milde oste! Når veninden så ringer og spørger, om det går an med en lidt tanninpræget rødvin til kalv i karry, er det straks etwas ganz anders!

Vil man bruge kræfter på en god mad/vin kombination, skal man tænke på hvilken sovs eller hvilken krydning, man bruger - hvis det ellers er markant
Og karry ER markant! Det er stærkt, og generelt mildner lidt sødme det stærke. Sødme finder vi kun yderst sjældent i rødvin, så derfor er en fyldig hvidvin med lidt sødme et oplagt valg. Det kan være en Pinot Gris fra Alsace med lidt restsødme. Hvis man kan lide det mere aromatiske, er Gewurztraminer også godt. Er vi ude i karrykombinationer med ananas, er det fint med en chenin blanc fra Loire
23. marts 2010 - NY erfaring
Skal det være RØDVIN skal det være let og frugtigt. Har netop forsøgt med Réméjeannes Coté Levant - og det går ABSOLUT an - det er faktisk rigtig godt! Selvom det er Rhône, er vi SÅ meget ovre i den lette, friske side at den går fint til indiskinspirede retter med lam og kylling.

Jeg tænker Indisk mad, når jeg tænker karry - og kommer til at tænke på, at yoghurt er så fantastisk fint og mildnende til karryretter - måske skulle man prøve noget lidt mere syrebetonet - en Sancerre eller måske endnu bedre en Sancerre rosé, hvis man kan opdrive det! - Sødmen mangler, men den friske syre er der. Jeg hører gerne, om nogen har erfaringer; - ellers vender jeg tilbage til emnet.

torsdag den 19. november 2009

Desuden smager de godt - og er smukke at se på.



Ugens grønsag
Rødløg
Hvorfor lige rødløg? - jo de passer så smukt i farven til André Lundquists billeder, som hænger i butikken lige nu!


Stegte eller bagte får rødløg en del sødme, så vinmæssigt passer det bedst med vin med en vis sødme.

Hvidvine må gerne have fylde og nogen sødme. Flammekuche eller Tarte Flambé hører hjemme i Alsace - så det er klart at Alsacevine passer godt til varme retter med løg! - I efteråret drikker jeg helst de lidt fyldige som Pinot Gris.

Rødvin går også fint til mange retter, hvori løg indgår - men igen gerne en rødvin med en snert af sødme. - det kunne være en Valpolicella Ripasso, men mange vine, der har vokset i et godt varmt klima vil egne sig.