onsdag den 6. juli 2011

Jordbærtærte

Forleden dag, da jeg var sammen med nogen veninder, kom vi til at snakke om jordbærter! (How come?) - Alle jordbærtærter er da med en eller anden form for mazarin! - Nej, ikke MIN jordbærtærte - som jeg huskede det!


Det var nemlig alt for længe siden, jeg sidst havde lavet jordbærtærte, ja desserttærter i det hele taget. Så jeg dykkede ned i arkivkasserne og fandt min dejlige - MEGET enkle - opskrift

Gode gamle Frøken Jensens skønne mørdej blev lavet.
Da det kun var til 2 personer, blev der lavet små medaljer i stedet for en hel tærte. Nyindkøbte cylindere blev brugt til at holde sammen på jordbær og gelé. Piskefløde blev pisket let med en smule sukker.



Det smager GODT! - citronskallen gør noget godt ved smagen. Sådan en tærte skal være sprød, når den spises - og det betyder så bare, at bærrene højst kan lægges på en times tid, før den skal spises.

P.S. Mikroovnen har gjort sit indtog siden opskriften blev nedskrevet, så jeg lunede bare ribsgéléen lidt, så den kunne "anbringes" over bærrene.

Vinvalget: Brachetto - hvis det skal være let-perlende og alkohol-let - og rødt!   Halvtør rosé fungerer også efter min smag.

1 kommentar:

  1. Helt enig, mutti. Alle jordbærtærter (eller jordbærter, som du skriver!) er IKKE med mazarin - nødvendigvis. Og din ser bare MUMS ud :-)

    SvarSlet