Når jeg småfilosoferer videre, kan jeg godt se, at det nemt ville afstedkomme kritiske tilstande i det lille hjem, hvis jeg insisterede på, at en salat med vandmelon, feta, sprøde friske salatløg og lidt mynte er at holde for et herligt aftensmåltid ;-)
Men jeg er græsenke lige for tiden, så jeg spiser lige hvad, der passer mig, når det passer mig (dog med den begrænsning at køleskabet skal tømmes).
Jeg fik radiser, rygeostcrème, grønne asparges, nye kartofler, rouille/fraîche og farmorsalat - vel rigtig fornuftig feminin mad
Jeg kunne umådelig nemt have klaret mig med grønsagerne og crèmerne - men der var altså også lige et par pølser i køleskabet - det blev det jo lige lidt mere maskulint af.
Det er ikke nogen hemmelig, at jeg har en mand, der på godt gammel dansk vel må kaldes en del kræsen. Jeg er imidlertid sådan et madøre, der ikke gider være begrænset, så jeg laver ofte forskellige retter - og hygger mig mestendels med det.
Så jeg skal selvfølgelig bare have mine salater, kolde sommersupper, "dessertmåltider" - og hvad jeg ellers finder på, for når man er i en lille "tosomhed" er der jo ingen grund til at spise andet end det, man lige har brug for. Nåh ja, vi skal vi også huske hyggen, men så får en god lille pølse/frikadelle/kotelet/eller ... salaten til at glide MEGET lettere ned hos gemalen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar