lørdag den 4. juni 2011

Eksamenslæsning & Kartoffelmad


Solen skinner lystigt udenfor - men jeg læser så dårligt i solskin! - Så jeg sidder indendøre og prøver at få styr på, hvordan alverdens vine smager. Det er ikke første gang, jeg prøver at få has på denne diplomeksamen - men det bliver SIDSTE - under alle omstændigheder; og jeg skal ALDRIG mere tage en eksamen!

I sådan en eksamenssituation er jeg ikke ret god til at rumme ret meget udover pensum, men heldigvis havde husets herre indkøbt de allerlækreste  RIGTIGE - danske kartofler - små, men hvilken velsmag!

Pga af størrelsesforskellen bliver de sorteret efter størrelse - og kogt henholdsvis 8 - 6 - 4 og 2 minutter, hvorefter de trækker 8 minutter i kogevandet, som så hældes fra og kartoflerne får lige et hurtigt brus iskoldt vand. - Lidt tosser har man vel love at være! - men nye kartofler skal altså have et lille "bid" og så nytter det ikke at smide hele molevitten i på én gang, hvis de er meget forskellige i størrelse.

De blev både nydt solo og med friskt rugbrød - og RIGELIGT smør (der er ingen vej uden om, hvis det skal smage rigtig godt.

Nu vil jeg kaste mig over en - terorerisk - tilgang til rosébeskrivelser.

Nyd vejret - I, der der ikke har eksamener hængende over hovedet! På tirsdag, på tirsdag .... er det slut for mit vedkommende!

P.S. Der blev drukket et lille glas Pinot Gris fra Alsace til - og det var i grunden slet ikke så galt!

4 kommentarer:

  1. Mmmmm kartoffelmadder. Har også lige fået min den første her i weekenden med purløg på. Det fås ikke bedre.
    God fornøjelse med eksamenslæsningen, og held og lykke.

    Randi

    SvarSlet
  2. Hej Randi,

    Jeg sætter næsen mod London nu - og tak! - jeg tror jeg har SÅ meget brug for held og lykke :-)

    SvarSlet
  3. Mmmhmmm, nye danske kartofler! Nammenam :-)
    Håber du knokler her den sidste dag - jeg krydser alt hvad krydses kan for i morgen!
    Knus fra Istanbul

    SvarSlet
  4. Hej Eva,

    Tusind tak for "krydsene" - er optimistisk :-)
    Selvfølgelig ærgerligt, at du må undvære de danske kartofler - men glæd dig over al den vidunderligt solmodne frugt, I kan mæske jer i til overmål.
    Knus

    SvarSlet