Kræger - til intense marmelader og andet godt!

Søndag aften dukkede der kræger op på fjernsynsskærmen i det hyggelige program fra haven til maven. Jeg vil gerne tilslutte mig anbefalingen. Det er en meget intenst smagende lille-bitte mirabel-blomme, som man kan lave den skønneste siede marmelade af. 

Brug marmeladen til pandekager, i yoghurten eller på ristet brød. Jeg er også sikker på, at den vil være god som smagsgiver i en flødeis!

I det engelske program skulle marmeladen koge et par timer. Den slags har jeg ikke rigtig tålmodighed til - og i øvrigt laver jeg altid kun små portioner, så jeg bruger Camilla Plums anvisning og BULDER-koger min marmelade i 10 minutter i en sauteuse (et vidunderligt køkkenredskab!)

En efterårsklassiker hos os er også at slynge en portion kræger i lidt fedtstof og en smule sukker på panden og bruge dem som lunt tilbehør til en lille stegt fugl eller en svinekotelet. Der kan krydres med kanel, laurbær, rosmarin eller hvad man nu måtte have lyst til. - Men der er mange sten, der skal spyttes ud!

I århus kan man købe dem på torvet på Ingerslevs boulevard en måneds tid omkring oktober. 

Googler man kræger kommer der ikke mange opskrifter - men i søndags fandt jeg så ud af, at frugten hedder damson på engelsk; og "damson recipes" giver rigtig mange opskrifter!

Sæsonens sidste Insalata Caprese!

Nyligen hjemkommet fra Napoli og Rom er det gået op for mig, at "Caprese" betyder fra Capri - så jeg drømmer mig lige tilbage til et Capri-kig (den lille klat i det fjerne i Napolibugten) fra toppen af Vesuv (det gamle par var slet ikke til at stå for - og jeg skal hilse og sige, at der er laaannnngt at gå til toppen - altså fra bussens endestation, forstås!)

Tilbage i det danske er det ved at være sidste udkald for "ordentlige" tomater. De blev indkøbt på Ingerslevs Boulevard (hvor det i øvrigt er ALT for fristende at bevæge sig ud i øjeblikket; der er rigtig mange stadeholdere, som står med egne skønne produkter)

Søndagsfrokosten blev en helt klassisk Insalata Caprese - som altså er fra Capri - med tomater (det er vist snart slut med at skrive solmodne! - i skrivende stund bare rusker og regner det) - bøffelmozzarella - basilikum - GOD olivenolie - (mit kvalitetskriterium er, at der skal viljestyrket til at holde op med at dyppe brød i den!) - og et drys af yndlingssaltet (mit er STADIG Læsø sydesalt - fordi det flager så dejligt)

Og hvad har vi så her nedenunder - snapshot fra toget mellem Rom og Napoli: - "Der er bøfler!!" - mine medpassager må vel have troet, at jeg var lettere tosset - men for mig var det absolut stort! - selvom kræene ikke er imponerende tydelige

Rusk, regn og Rhône!

Der er som bekendt næsten ingenting, der er så galt, at det ikke er godt for noget!

Igår både blæste og regnede det.
Da arbejdsdagen var slut kl. 18 var det mørkt i vejret og efterårsstemningen sneg sig ind under jakken!
Aftensmaden stod på gode ben og kartoffel-selleri-mos med lidt gulerødder - bare" grovstampet" med lidt smør og en smule mælkeprodukt til at give den ønskede konsistens.

Men så bliver man pludseligt rigtig glad, når man tænker: - jamen, det er jo NU Rhône-sæsonen går ind!

I MIT lille univers er der en - ikke fanatisk - idé om, at visse vine /vintyper nu engang harmonerer så ualmindeligt godt med bestemte årstider - og hos os hænger rusk-regn-efteråret uløseligt sammen med SYD-Rhône!

Den vin vi fik havde 50% syrah og 50% grenache; jeg har lige læst et eller andet sted, at der snart kommer en Grenache-dag et eller andet sted i Frankrig. OG grenachen med masser af krydder og lidt venlig sødme passer så godt til dansk efterårsmad, hvor vi putter ting i gryder og ovn. Sødmen i de ovnbagte rodfrugter KALDER næsten på grenache! Gris har det godt med grenache - måske forbi vinen opnår høje alkoholprocenter, som klarer endog det lidt federe svinekød.
Grenachen er som oftest en væsentlig aktør i châteauneuf-du-pape - og al erfaring siger jo også, at denne appellation ofte kommer på julebordet til dejlig fed and (sorry, men der er ikke engang 3 måneder!)

Århus - Festuge - "food-crawl" - det er her og nu - og det er herligt!!!

Kameraet lå fint derhjemme,så jeg fik slet ikke fotograferet nogen af de vildt velsmagende og smukke småretter, sønnike og jeg fornøjede os med;  men jeg er nødt til at komme med en lokal anbefaling!

Forsmag på Gadeplan startede i aften og fortsætter fredag og lørdag.
8 restauranter deltager i projektet og idéen er at man kan gå fra den ene dejlige restaurant til den anden og nyde en lille ret + et glas vin. Prisen for en ret (incl. vin) er 100 kr - og så kan man jo gøre op med sig selv, om ambitionsniveauet er en 3-retters ellers en 8-retters menu.

Vi nåede CanBlau, Svineriet, Substans og Mirò - og alle steder var det en udsøgt fornøjelse - både hvad angår mad og de meget velvalgte vine. Indimellem kom vi forbi de undendørs - gratis - spillesteder, hvor man så lige kunne få en bid musik.

Anbefalingen er hermed givet videre!

BikseMad - af en slags!

Jeg er ikke rigtigt en hulebjørn - er faktisk ikke ret glad for at samle til lager! Principielt vil jeg helst ikke have noget som helst i fryseren!

Men sådan er VIRKELIGHEDEN selvfølgelig ikke! På uforklarlig vis sniger der sig den ene boks eller pose efter den anden ind i fryseren. Jeg kommer fordi den gode slagter, som hakker dejligt svine- eller oksekød mens jeg venter; så må jeg have et kilo af hver - og det kommer så i fryseren i pænt formede portionsstørrelser.  Der er pludseligt en halv liter youghurt som omsættes i boller eller is osv. osv. osv..... og pludselig er fryseren IGEN fyldt!

Kollegaen sagde kodeordet: "Vi skal have biksemad" - og selvfølgelig er der noget rart ved at have fryseren fyldt godt op, når man kommer hjem - uden de store madplaner. Så biksemad - alias tømt fryser/køleskab var udfordringen.

I fryseren var der en rest kogt kylling, en lille boks kogte kikærter og en god hønsefond; i køleskabet en grøn peber + standardting som kartofler, løg, hvidløg, tomat, oliven og olivenolie. I haven var der både kruspersille og bredbladet persille og i krydderiskuffen laurbærblad.

Ikke fordi det var noget særligt, men det kom faktisk til at smage ganske godt - og nemt var det! Inspirationen kom efter en meget hurtig googlen på cheakpeas and green bell pepper (jeg billed-googler - og der var ikke lige spændende billeder på kikærter og grøn peber).

Så selvom jeg har metervis af opskrifter i bøger, mapper og kartotekskasser er det så befriende nemt at finde inspirationen på nettet. Det var sådan set bare lige det jeg ville sige - for det kan stadig fascinere mig!

P.S. Selvfølgelig er jeg også tit mere "tekstnær", når jeg bruger opskrifter fra nettet, men tit er det også bare dejligt at få idéen til en enkelt grønsag eller en lidt anderledes krydring. Det anderledes var for mig kombinationen af kartofler og kikærter; jeg ser af og til italienske opskrifter med det, men det popper ikke automatisk op. - Iøvrigt havde inspirationen - som blev væk i farten - chorizopølse i retten - og det ville uden tvivl have været rigtig godt!

Skal - skalikke - en sommer med masser af skaldyr!

Jo ældre jeg bliver jo mere behov får jeg for fjerkræ, fisk og skaldyr! - Og denne sommer har budt på et hav af de skønneste - og mærkeligste skaldyr!

Når man ser sådan en "dinosauerfod", kan man godt lige spørge sig selv - skal - skal ikke?? - Men selvfølgelig skal man! Den lille ruer-agtige ting, som vist ikke engang er et skaldyr, smagte da også helt fantastisk godt!

Det startede på vores ferie, hvor vi var en tur omkring baskerlandet - og i den lille by Getaria spiste på den skønne restaurant Elkano - måske en smule for fin for vores smag - men man "bærer jo over med meget", når maden er supergod. Specialiteten var grillet pighvar - kun serveret som "hele fisk" - og så fortryder man jo et øjeblik, at man har en ikke-fiskespisende-mand! - denne dags skaldyr (måske i virkeligheden ikke skaldyr???) hedder på dansk Langhalse, på fransk Pousse-Pied. De er vist mest almindelige i Spanien - men har glemt navnet - og faktisk fik jeg kun disse mærkelige "dyr", fordi jeg bad om at få det de spiste ved siden af (Mit spansk er ikke-eksisterende - desværre!)



Men godt smagte det - og heldigvis så jeg, at naboerne ikke spiste med kniv og gaffel, men nærmest bare bed hul i kræene og så fik suttet det herlige indre ud!

Et Anholdt besøg senere på sommeren bød på masser af jomfruhummer! - Spis dem enten kogt ganske lidt, og med ristet brød og en god mayonnaise - eller - hvis der har en rimeligt pæn størrelse flækkede, fyldt med en herlig hvidløgsmør og grillede.

Så blev det mærkeligt igen! --  Mandelmuslinger - eller palourde på fransk har også været en del af sommerspisningen; lige pludseligt var de hos fiskehandleren og det måtte selvfølgelig prøves. De blev kogt ganske lidt, derefter fyldt med hvidløgssmør , hvorefter de fik en kort tur i ovnen. Desværre havde de lidt en konsistens som sålelæder!! - Et eller andet gjorde jeg forkert - men hvad?? - Det var ikke let at finde opskrifter, Men pyt! - Det ka' jo æ' væ'r li' godt hwer gång!

Mere velkendt sommermad! Krabbeklør har jeg tidligere skrevet om - og det er også en herlig spise en sommerdag på terrassen!

En rigtig sommerklassiker på min terrasse er Røgede Nordsørejer med skal. De købes hos Havnens Fiskehus og spises med hvidløgsmayonnaise - og så skal man selvfølgelig drikke rejefarvet rosé til!

Sommerens største skaldyrsoplevlese har ubetinget været fødselsdagsmiddagen på Molskroen, hvor jeg fik en halv hummer med kantareller, lidt "sjove" tomater - i en forførende skøn sovs med et touch af anis!! - Det var så godt så godt!

Og hvorfor skriver jeg så al det her uden at give en eneste opskrift? - Tjah, de enkle opskrifter som jeg selv bruger findes i enhver "grund-kogebog" , så det er egentlig bare for at minde om at SKALDYR er SKØNNE!

De kan tilberedes The-easy-laizy-way (og ja, jeg er gerne så doven, at det bliver meget naturel! bare med mayo/dressing, citron og godt brød) - eller der kan lægges en masse arbejde i tilberedningen som på Molskroen; det bliver det ikke dårligere af, men der skal håndelig til den slags! - Min kompliment til kokken!

Retzina - tørstslukker i sommervarmen - og når der skal græsk mad på bordet!

Så sent som idag havde jeg en kunde, som syntes at retzina ikke er drikkeværdigt udenfor Grækenland. - Jeg er ganske uenig!

Retzinaen på billedet er fra (G)rask vin - og prisen er omkring 80 kr.

Siden jeg besøgte Kreta for en del år siden, har jeg hvert år haft et sommerflip der stilller sit ubønhørlige krav: Retzina, Blæksprutter, Friterede Fisk, Kalamatis Oliven, Greek Salad, Skordalia, Græske Frikadeller, Vinblade med Risfyld, Moussaka .... og åh! morgenmadstanker om fed græsk yoghurt med flydende honning - og måske lidt hakkede valnødder! - jeg bliver blød i knæene bare ved tanken - og forstår overhovedet ikke de folk, som vrænger på næsen ad græsk mad!

Retzina - af GOD kvalitet  - serveret køligt (og det vil sige omkring 8 grader) er med sit lille harpiks-spark en fantastisk tørstslukker, når der er VIRKELIGT varmt på terrassen.

Og så skal jeg virkelig have afreageret med retzinaen sammen med græsk mad som en helt simpel græsk salat med gode grønsager som salat, tomat, agurk, løg og kalamatis oliven. Selvfølgelig en god feta - og så skal der bare slynges lidt rundhåndet med den bedste olivenolie efterfulgt af et godt vrid med citronen. (jeg nuldrer tomat og agurk med lidt flagesalt!) - (Og ja, de græske oliven kom først dagen efter dette billede!)

Eller lidt friterede fisk eller/og blæksprutter - de små, der også kan fyldes og blive helt vidundelige.

Dejen laver jeg af
½ dl hvedemel
½ dl øl
½ sammenpisket æg
et nip slat
rør sammen - uden at piske ret meget.

Jeg bruger min sauteuse til at fritere i - og der skal bare være rigeligt varm olie.

Spis enten med en dressing af et surmælksprodukt, krydret med hvidløg, salt og peber og måske lidt persille eller - som på billedet - med Skordalia, som er også en pragtfuld lille ting. Der er givetvis 100 måder at lave det på. Min version er vist en fattigmandversion. Jeg hælder lidt god olivenolie på en tallerken, tilføjer finthakket hvidløg og moser så den ønskede mængde kogte kolde kartofler sammen med det andet. smag til med salt og peber - og måske mere olie til det smager eventyrligt godt - og er en fantastisk god måde at bruge en rest kogte kartofler.

En sidste græsk ting i denne omgang blev pasta med kammuslinger. Allerførst ristes lidt pinjekerner ( vel 1 spsk per person). Og så til maden: mens pastaen koges varmes lidt olie på en pande. Hakket hvidløg snurrer heri et par minutter eller tre. 2 store kammuslinger per person (eller man flotter sig med 3-4!) skæres i skiver og ristes ganske lidt i fedtstoffet - efter min mening hellere for lidt en for meget - dvs nærmest kun et lille øjeblik. den kogte pasta vendes i hvidløg/kammusling og der tilsættes lidt hakket baslikum.

Man husker lige at sætte lidt græsk musik på! - og så drømmer man sig tilbage til et fantastisk land og tænker på udtrykket "five greek minutes", som vi lærte hos Karin og  Michaelis i Maroulas - og det betyder sådan set bare, at "in five minutes" ikke NØDVENDIGVIS betyder om fem minutter, men måske snarere om et sted mellem 5 minutter og 1 time; - og har vi i grunden så travlt?

Og skulle nogen mangle sådan et lille sted i en lille landby i grækenland kan jeg anbefale Maroulas. Jeg overgav mig til nostalgien og  fandt den gamle hjemmeside, hvor der er billeder fra Maroulas fra 2008 - mon der stadig er lidt lugt af ged på terrassen, mon hundene stadig er lidt på vagt, når man kommer hjem, mon kattene stadig suser omkring på bænke og borde, mon den gamle hane med klumpfod stadig lever, mon Michaelis stadig vil råbe op på terrassen: "half liter or liter wine for dinner"?, mon der stadig vil være de mest fantastiske solnedgange man kan nyde fra terrassen, mon Michaelis stadig vil råbe fra marken, at nu er der ingen vand i hanen, for gederne skal vandes??  - Kreta er bare et fantastisk sted - og VORES sted kunne sikkert ikke få så mange stjerner i en hotelvurdering, for det har ikke helfigursspejle og den slags. Men det er vi lige glade med, for det har så meget, meget mere - som f.eks. en masse hjertevarme! 

Kærnemælksis og kærnemælkspandekager - når man har 3/4 liter kærnemælk, der er ved at opgive ævred!

I morges havde jeg ikke rigtig overskud til at tænke på aftensmaden, men i løbet af dagen kom jeg i tanke om, at der var næsten en liter kærnemælk, som snart skulle bruges; - Spild af mad er jo ikke godt!

Koldskål måske! - nej, noget mere spændende, så der blev googlet efter kærnemælksis og kærnemælksdesserter.

Der er - forbavsende - få danske opskrifter på is med kærnemælk, så jeg endte på Smitten Kitchen, der havde en skøn - og meget enkel opskrift af Claudia Fleming. Jeg kan godt lide en HELT friskfrosset is, så jeg lavede  bare en enkelt portion:

3/4 dl piskefløde koges op med 1 spsk sukker og en bid vaniljestang
1 æggeblomme (2 iflg opskriften, men min kilde mente, at man kunne nøjes med én) piskes godt med 1 spsk sukker og kornene fra vaniljestangen. Den varme fløde hældes i æggemassen, der røres godt, massen hældes tilbage i gryden og cremen varmes til den tykner lidt - men må IKKE koge. Gryden tages fra varmen og 3/4 dl kærnemælk tilsættes.

Cremen hældes i en fladbundet stålskål, som gerne må have stået i fryseren et stykke tid. Efter 12-15 minutter skal cremen have en tur med elpiskeren.

Det blev en ualmindelig lækker, blød og cremet is, som havde en lige tilpas syre sødme.

Blev serveret med et pain perdu og et par håndfulde hindbær. - Det var forretten!

Mens isen var i fryseren, blev der lavet en dej til tykke pandekager - tak til Nicolai på auramin.com for opskriften. (Dejen må gerne være lidt tyndere end billedet viser; jeg puttede senere lidt mere kærnemælk i dejen, så den blev mere flydbar - men den må heller ikke være FOR tynd!)

Jeg havde kun chokoladeknapper til halvdelen af dejen (rest fra julen, så det var også rart at få dem brugt!). Den anden halvdel af dejen fik fintreven skal af en lille citron. Der blev ca. 30 pandekager i alt, så nu er der frosset pandekager, jeg skal forsøde mine morgener med.

Chokolade og hindbær er glade for hinanden, så chokolade-kærnemælks-pandekagerne blev indtaget med masser af hindbær og et lille drys knasesukker eller lidt flydende honning. Det var hovedretten - og ja, det var RIGELIGT! - kræver nærmest en digestif til kaffen! - Uhm Calvados!

P.S. Dejen skal ikke bearbejdes for meget - og jeg lod den stå og "arbejde" lidt, mens jeg spiste forretten. Troede at det var godt med smør på panden, men det er det ikke. Af en eller anden grund bliver pandekagerne bedst, hvis det bare steges på en teflonpande.

Morgendessert med Hindbær

Morgenhittet i øjeblikket er at daffe ud i haven og finde 10-15 udsøgte hindbær til min morgendessert, mens et godt stykke brød ristes lige tilpas.

Brødet skal køle lidt af, inden det smøres med FED créme fraîche. Hindbærrene fordeles og flydende nyslynget honning hældes på.  - Så er morgenen reddet - uanset om solen skinner eller det regner!

Jordbærtærte

Forleden dag, da jeg var sammen med nogen veninder, kom vi til at snakke om jordbærter! (How come?) - Alle jordbærtærter er da med en eller anden form for mazarin! - Nej, ikke MIN jordbærtærte - som jeg huskede det!

Det var nemlig alt for længe siden, jeg sidst havde lavet jordbærtærte, ja desserttærter i det hele taget. Så jeg dykkede ned i arkivkasserne og fandt min dejlige - MEGET enkle - opskrift

Gode gamle Frøken Jensens skønne mørdej blev lavet.
Da det kun var til 2 personer, blev der lavet små medaljer i stedet for en hel tærte. Nyindkøbte cylindere blev brugt til at holde sammen på jordbær og gelé. Piskefløde blev pisket let med en smule sukker.

Det smager GODT! - citronskallen gør noget godt ved smagen. Sådan en tærte skal være sprød, når den spises - og det betyder så bare, at bærrene højst kan lægges på en times tid, før den skal spises.

P.S. Mikroovnen har gjort sit indtog siden opskriften blev nedskrevet, så jeg lunede bare ribsgéléen lidt, så den kunne "anbringes" over bærrene.

Vinvalget: Brachetto - hvis det skal være let-perlende og alkohol-let - og rødt!   Halvtør rosé fungerer også efter min smag.

Tærtedej - Frøken Jensens uovertrufne

Da jeg - way back - startede med at lave desserttærter, syntes jeg tit, at de anvendte tærtedeje ikke duede. På et tidspunkt prøvede jeg Frk. Jensens "Mørdej I, med sukker" og den har fulgt mig siden til hvad som helst - selvom den er lidt skrøbelig.

Mørdej I, med sukker
5 dl mel (250 g)
150 g smør
1½ dl flormelis (75 g)
1 æg

Jeg laver nu i min food-processor sådan her:
Mel og smør (skåret i 5-7 stykker) kører 10-15 sekunder på højeste hastighed - til det ligner revet parmesan!
Flormelis og æg piskes sammen og tilsættes. Jeg bruger intervalknappen til at samle dejen. Det tager ikke mange øjeblikke før dejen bliver en sammenhængende klump. Dejen tages op - man passer på fingrene! - og man skal røre mindst muligt ved den - altså ikke noget med at ælte! - Halvdelen af denne portion passer til en almindelig tærteform. Dejen klappes lidt flad, så den er klar til at rulle ud efter ½ time køleskabet. Der skal lidt mel på bord og kagerulle - og der skal rulles med LET hånd - og den skal vendes et par gange, så den ender med at blive et par millimeter i tykkelse - den skal være ret tynd for at blive rigtig sprød og lækker. (Dejen skal ALDRIG føles klistret)

Bages ved 200 grader; små medaljer 7-8 minutter; tærter i porcelænsform nok ca. 15 minutter

Den anden halvdel putter jeg i fryseren til senere brug.

Har man ikke en foodprocesser laver Frøken Jensen dejen sådan her:
Fedtstoffet smuldres i melet. Florsukkkeret sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en hakv time, før den udrulles og bages.
Denne dej anvendes til medaljer, linser og lignende kager.

Jeg bruger den desuden som min standard tærtedej

Venligtsindede Krabber - Avocado - Jordbær

Fiskehandeleren på Fjellerup Strand fristede både med det ene og det andet, så der blev hjembragt skønne krabbeklør (stendøde, men friske - og det passer egentligt mit gemyt bedre end de omkringfarende!)

Normalt koger jeg krabbeklør med lidt dild og sukker i vandet, men fiskemutters måde var at sætte krabberne over i koldt vand tilsat salt (1 spsk pr. liter) og ½ kop eddike (det omsatte jeg til 1 dl pr. liter.

Krabberne bringes til kogepunktet og står så bare og skælver 20 minutter, hvorefter de afkøles i vandet; de blev rigtig gode, så står man uden dild, er det en fin måde - (som selvfølgelig ikke dur, hvis kræene skal ombringes ved kogning!)

De blev til fin søndagsfrokost - med baguette og en - suk! - lettere skilt mayo. (Jeg tænker på, om mine æg ikke er friske nok??? - Ved nogen, om de skal være super-friske for at mayonnaisen bliver ordentligt?

Idag skulle der ske noget andet - og tak til Klidmoster for tippet med at slå hul på kløerne med bagsiden af en spiseske; det fungerede simpelthen bare - og jeg som plejer at svinge hammeren!

Der lå en avocado og kaldte på at blive brugt - og der blev googlet lidt - og jeg faldt for en variant, hvor der desuden var brugt jordbær på Ordinary Recipes Made Gourmet

Jeg lavede en creme af lidt crème fraîche 38% og græsk yoghurt 10%; krydrede med salt, citronpeber og nigella. Tilsatte krabbekød (100 g) og jordbær (75 g) - tror godt jordbærrene må være lidt til den syrlige side. Så kan man jo enten fylde den halverede avocado - eller placere det hele lidt dekorativt på en tallerken (der er en grund til, at billedet er beskåret så kraftigt; - det var ikke så let at få pænt!)

Reelt er højsæson for krabbeklør vist august.

Vinvalget: En mellemfyldig Riesling - med en 3-4 år på bagen - og nok gerne en snert af sødme. Så måske en spätlese. En oversøisk, ung Chardonnay - uden ret meget fad - vil helt sikkert også være fint - især til avocado.

Portvinsmarinerede jordbær

På arbejde idag faldt vi lidt hen i drømmetanker om svundne tiders jordbærsorter - UHM - Dybdahl!!!! - Så til næste år tror jeg, at der skal plantes Dybdahl. Allerde i min barndom var det et bær på vej ud - det egner sig utvivlsomt ikke til erhvervssalg - tror jeg!, men i erindringen er det uovertruffent.

Nå, andre bær lader sig absolut også spise! De ALLERBEDSTE jordbær er næsten dem man spiser lige af bakken på vej ned til bilen - efter indkøb i egnens gårdbutikker; uden noget som helst - bare solvarme!

Men når der en rum tid er spist jordbær med et eller andet mælkeprodukt, frister andre måder.

En dejlig måde er at halvere store, modne jordbær, drysse dem med lidt sukker og et par skefulde ruby portvin - eller lignende. De marinerer, mens man spiser hovedretten. Lidt letpisket, sukkertilsmagt flødeskum er godt til.

Vinvalget: "Tyngden" i marinaden gør, at der absolut nemt kan drikkes et glas Ruby, men ellers er den let boblende røde "sprudel", Brachetto, fra Piemonte aldeles skøn til jordbærdesserter

Hjemmegjorte marmelader tak - der er gang i de røde sommerbær!

Når jeg er på ferie, falder overnatningssteder, der spiser mig af mig med små industrielle portionsmarmelader, altid i min anseelse!!! - Så selvfølgelig lader jeg mig heller ikke nøje med industriens "velsignelser" i dagligdagen!

Må jeg be' om den hjemmelavede - og jeg laver hellere "UGENS MARMELADE"  frem for at lave til gem på hylderne. - Og SMÅ portioner kræver ikke ret meget tid - især ikke i en 2-personers husholdning.

I aftes var der lidt rabarber og jordbær til overs - og de blev omsat på under 10 minutter til herlig marmelade - uden anden tilsætning end lidt vanilje, et skwiis citron og ca. halv vægt sukker af frugtmængden. Det er absolut unødvendigt med konserveringsmidler, når marmelutten spises i løbet af en uges tid.

Rabarberne blev skåret småt - og rørt med halv mængde sukker (det safter i løbet af 2-3 minutter, når der røres flittigt).

Rabarber/sukker blev sat på rask varme - og mens jordbærrene blev skyllede og pillede og rørt med sukker,

mørnede rabarberne lidt inden jordbærrene blev tilsat. Herefter behøver marmeladen kun 2-3 minutters kogning.
Der blev smagt til med en smule citronsaft - og så var morgenmadsmarmeladen klar.

Og marmeladen smagte godt i morges - og her til aften blev den brugt til et par overskudsvafler fra fryseren plus lidt letpisket flødeskum, der var smagt til med en anelse sukker. - Syndigt godt!

Og når man tænker på, hvor utrolig nemt det er at lave, kan man undres over, at vi lader os nøje med diverse uinteressante færdigprodukter - - - for slet ikke at tale om, hvor meget sjov og variation og twist man kan tilføre sin hjemmelavede, hvis man har "orket" til det - men det mangler jeg nu lige for tiden!

Tid til franske ærter ... med et eller andet!

De FRISKE danske ærter har sæson lige nu - og deres sæson er så KORT, så KORT - så brug dem til andet end slik. Selvom frosne udmærket lader sig spise, er de friske af en helt anden kaliber!

Jeg har et par klassikere, som jeg dårligt kan undvære - én af dem er franske ærter

Til 2 personer skal man bruge 1/2 kg ærter, som bælges (og hvis man spiser halvdelen under bælgningen skal man købe dobbelt portion :-). De SMÅsnurrer i lidt vand med salt og en klat smør i 7-8 min. sammen med et ret finthakket løg (skalotte- eller rødløg passer min smag bedst). Lige inden servering vendes et par håndfulde tykke, sprøde salatblade i; de skal "falde sammen" under omrøring. 

Det er SÅ meget SOMMER! Vi spiste lidt nye kartofler og lidt svinemørbrad til.

Vinvalget: Ærter har det godt med Pinot Gris - gerne en lidt fyldig af slagsen fra Alsace. 

Det havde jeg ikke lige, så det blev til en Riesling - og det skal ikke være en alt for benet én af slagsen!

MAD - en herlig feriesouvenir!

Jeg er sikkert ikke den eneste, der kommer hjem med kufferten fuld af mad-souvenirs! - Altid bliver jeg fristet totalt over evne, når jeg ser alt det forunderlige, jeg ikke lige finder hos mine lokale!

I London fik vi købt lidt grøn mintchokolade, men ellers er kurven mest præget af besøg i Collioure i Sydfrankrig, hvor der fanges middelhavsansjoser. Der kom også søpindsvin i kurven plus rouille og aioli, så jeg endelig kunne finde ud af on-location-forskellen.

Derudover laves lækker vin i området - og en Cuvée du Soleil, som står ud i både varme og kulde i glasballoner i flere år, inden det bliver til liflig dessertvin, måtte også med hjem. 

De indviede vil måske undre sig over den interesse, gemalen lægger for dagen ang. ansjosfiletteringen

Sådan mishandler man vinen i Banyuls og omegn - - men resultatet  -- UMH!

Udover vinsmagninger kan man også med fornøjelse kaste sig over olivenolie! - Og købe anderledes olivenprodukter, såsom olivenmarmelade med vanilje! (Ovenstående billede er velvilligt stillet til rådighed af Bodil Mols Jensen - og jeg synes det er SÅ fint!) 

Vel hjemkommen drejer det sig sådan set bare om at sørge for at få spist tingene. 

Min erfaring er, at det kan man ikke gøre for hurtigt!

Også set i lyset af, at der også blev købt - endnu flere - mad-souvenirs i den just forgangne week-end i Sverige! 

Her fik jeg styret lysten til alkoholfri saft og ikke mindst min svaghed for safran blev tilgodeset med safransskorper, pærer i safran og safraneddike. 

Når gemalen tidligere er kommet hjem fra Finland med havtornmarmelade , har jeg ikke været særlig begejstret. Nu er frugten jo blevet highlightet i de senere år i det nye nordiske køkken, så den får lige en ekstra chance.

Salattid og kønsspecifikke madpræferencer!

Indenfor den sidste uges tid er jeg to gange faldet over tilkendegivelser desangående. Dels i et gammelt nummer af Isabellas, hvor klummen - så vidt jeg husker - konkluderer, at der er en verden til forskel til mænds og kvinders præferencer ang. f.eks. boligindretning og mad (.. og det ved de fleste af os vel godt!). Ligeledes kom jeg forbi en blog (som nu bare ikke lige lader sig finde igen), hvor bloggeren syntes det var lidt træls, at hendes kæreste ikke opfattede en salat som et måltid.

Når jeg småfilosoferer videre, kan jeg godt se, at det nemt ville afstedkomme kritiske tilstande i det lille hjem, hvis jeg insisterede på, at en salat med vandmelon, feta, sprøde friske salatløg og lidt mynte er at holde for et herligt aftensmåltid ;-)

Men jeg er græsenke lige for tiden, så jeg spiser lige hvad, der passer mig, når det passer mig (dog med den begrænsning at køleskabet skal tømmes).

Jeg fik radiser, rygeostcrème, grønne asparges, nye kartofler, rouille/fraîche og farmorsalat - vel rigtig fornuftig feminin mad

Jeg kunne umådelig nemt have klaret mig med grønsagerne og crèmerne - men der var altså også lige et par pølser i køleskabet - det blev det jo lige lidt mere maskulint af.

Det er ikke nogen hemmelig, at jeg har en mand, der på godt gammel dansk vel må kaldes en del kræsen. Jeg er imidlertid sådan et madøre, der ikke gider være begrænset, så jeg laver ofte forskellige retter - og hygger mig mestendels med det.

Så jeg skal selvfølgelig bare have mine salater, kolde sommersupper, "dessertmåltider" - og hvad jeg ellers finder på, for når man er i en lille "tosomhed" er der jo ingen grund til at spise andet end det, man lige har brug for. Nåh ja, vi skal vi også huske hyggen, men så får en god lille pølse/frikadelle/kotelet/eller ... salaten til at glide MEGET lettere ned hos gemalen.

Hyldeblomster og sorbet-forsøg!

For en SJÆLDEN gangs skyld har jeg været på forkant! - Sagen er, at jeg har været umanerligt meget på ferie de seneste uger, så da jeg lige var hjemme i sidste uge, troede jeg, at det var de allersidste hyldeblomster, jeg så. Jeg skyndte mig at få lavet bare en smule hyldeblomstdrik med det, jeg troede var de ALLERSIDSTE blomster. (Det skulle gå lidt hurtigt, så jeg kogte bare lidt vand og sukker, puttede de fire blomsterklaser i lagen sammen med et skivet citron og appelsin - og lod det så trække til idag - altså en lille uges tid - og det blev fint nok)

Da jeg kom hjem forleden var der til min overraskelse masser af blomster - hvor herligt!!

I aften havde jeg lyst til sorbet - og med en til-overs æggehvide i køleskabet - forsøgte jeg mig. Saften blev siet fra og rørt sammen med den æggehvide, der var pisket til skum med et par spsk sukker. Der blev smagt til med mere citronsaft, som jeg synes manglede. Massen blev hældt i en stålform (godt når man skal indfryse is) og sat i fryseren. Den første time brugte jeg håndmikseren et par gange og efter knap to timer var der faktisk en ret skøn sorbet! 

Får jeg energi til mere hyldeblomstdrik, vil jeg nok bruge min gode gamle opskrift, som har tjent mig i mange år - og som stammer tilbage fra dengang jeg skrev yndlingsopskrifter på det gamle "hakkebræt". Og ja, vinsyre (evt. citronsyre) er godt i saften. - Og hvor opskriften stammer fra fortaber sig i det uvisse - men det er HELT sikkert ikke min egen!

- -  Og så havde jeg egentligt helt glemt det med gin'en, men det lyder da meget godt :-)

P.S. Det med at filtrere gennem vat er noget, jeg har lært af min mor. Det fungerer til både saft og suppe og mærkværdigvis/heldigvis kommer der ikke vat i maden, så jeg har altid en pakke køkkenvat til den slags.

Courgetteblomst - en lille gave i kartoffelposen!

Jeg har en fuldstændig blød plet med courgetteblomster, så stor var min glæde, da jeg kom hjem fra sommergroent.dk og fandet en lille pose med en courgetteblomst + nogle bittesmå, umådeligt delikate minicourgetter i min kartoffelpose.

Courgetteblomster er til her-og-nu, så der blev googlet lidt efter opskrifter; det meste handlede om ricotto og parmesan + +  ...   ???

Mit køkken rummede - bl.a. - mascarpone, parmesan, frisk basilikum og citron (skallen blev revet fint). det blev rørt med salt og peber, formet til en håndterbar lille kugle - og puttet i vidunderet.

"Batter'en" - (og hvad er mon lige det danske ord for den slags?) blev mixet af lidt hvedemel, bagepulver, salt og vand (det kunne have været bedre, så googl et andet sted for mål!! - og i øvrigt skulle der have været øl i, men dej til éen person, så er det svært at overtale sig selv til at åbne en øl!)

På trods af at "omsvøbet" ikke var helt perfekt blev den fyldte courgetteblomst og minicourgetter (som jeg havde skåret igennem på langs) dyppet i dejen og stegt i en dyb pande med olie. (Jeg vender "emnerne" i stedet for at dybstege - men under alle omstændigheder skal "emnerne" dryppe af på noget fedtsugende papir.

Al den stund jeg også lige skulle snakke en times tid med min datter i Istanbul og en halv time med min søster i Sverige, begrænsede tilbehøret sig til lidt choppede tomater og en smule crème frâiche med hvidløg (+ selvfølgelig salt og peber)

Det smagte dejligt, dejligt, dejligt!

Der blev drukket en frisk rosé til

Eksamenslæsning & Kartoffelmad

Solen skinner lystigt udenfor - men jeg læser så dårligt i solskin! - Så jeg sidder indendøre og prøver at få styr på, hvordan alverdens vine smager. Det er ikke første gang, jeg prøver at få has på denne diplomeksamen - men det bliver SIDSTE - under alle omstændigheder; og jeg skal ALDRIG mere tage en eksamen!

I sådan en eksamenssituation er jeg ikke ret god til at rumme ret meget udover pensum, men heldigvis havde husets herre indkøbt de allerlækreste  RIGTIGE - danske kartofler - små, men hvilken velsmag!

Pga af størrelsesforskellen bliver de sorteret efter størrelse - og kogt henholdsvis 8 - 6 - 4 og 2 minutter, hvorefter de trækker 8 minutter i kogevandet, som så hældes fra og kartoflerne får lige et hurtigt brus iskoldt vand. - Lidt tosser har man vel love at være! - men nye kartofler skal altså have et lille "bid" og så nytter det ikke at smide hele molevitten i på én gang, hvis de er meget forskellige i størrelse.

De blev både nydt solo og med friskt rugbrød - og RIGELIGT smør (der er ingen vej uden om, hvis det skal smage rigtig godt.

Nu vil jeg kaste mig over en - terorerisk - tilgang til rosébeskrivelser.

Nyd vejret - I, der der ikke har eksamener hængende over hovedet! På tirsdag, på tirsdag .... er det slut for mit vedkommende!

P.S. Der blev drukket et lille glas Pinot Gris fra Alsace til - og det var i grunden slet ikke så galt!

Radiser, Asparges, Spæde Spinatblade, Rabarber .... UHM!

En huskeseddel er altid godt! - så her den 1. maj stod der www.sommergroent.dk  på mine planlagte indlæg.

Det kom sig af, at jeg var faldet i snak med en kunde om heirloom tomater - et begreb jeg ofte støder på i udenlandske blogs; så vidt jeg har forstået er det noget med ekstra gode tomater med stamtræet i orden. Ikke nok med at omtalte kvinde dyrker (økologisk) et hav af forskellige spændende tomatsorter - og peberfrugter - og en mængde andre spændende frugter, blomster og grønsager - så sælger hun dem også fra en gårdbutik i mit nabolag.

Jeg elsker simpelthen gårdbutikker - og min 1. maj blev brugt til de første indkøb af bl. grønne asparges, radiser og rabarber.

og så fik jeg lige indstillet kameraet til et mærkeligt format

Radiser skal selvfølgelig i rygeostsalaten, som har højsæson lige nu

men kan også småsteges et par minutter i lidt smør eller olie - den røde farve blegner, men erstattes af den sarteste farve - næsten som æbleblomster.

Sammen med letsauteret spinat er det fint tilbehør en masser af ting - her lammelever

En anden forårsklassiker er aspargesrisotto - og husk, at sådan en risotto altid fortjener den bedst opdrivelige nyrevne parmesan

Vinvalget til asparges (risotto): En Sauvignon Blanc i europæisk stil (altså ikke for voluminøs) - og uden fadlagring - passer mine smagsløg. 

Kender man tilfældigvis Elisabetta Foradori fra Trentino, så er hendes hvide Myrto überdelikat!

P.S. Og så holder jeg stort set skrivepause på bloggen, fordi jeg - igen-igen skal til en vineksamen! - Og jeg føler mig som bjørnen i reklamen for Stryhns leverpostej, når jeg skal skrive noget begavet om, hvordan denne eller hin vin smager!