Godt Nytår - og en skål for det gode sociale samvær - face-to-face - - og maden the-easy-lazy-way!
Lige et lille statement - foranlediget dels af et interview i radio Østjylland, dels af et kig i køleskabet.
Her til morgen hørte jeg en mand begejstret fortælle om et chat-forum (måske livstræet? - men hvilket er egentligt ligegyldigt i denne sammenhæng), som han "var nødt" til at hygge sig lidt med juleaften - og også skulle besøge nytårsaften. Han havde kone og 2 voksne sønner hjemme, som sikkert også blev tilgodeset - men alligevel!
Det fik mig til at reflektere lidt over det personlige samvær. Jeg ELSKER også nettet og den hurtige måde, man kan kommunikere på - MEN jeg elsker også det sociale samvær face-to-face.
I min dagligdag oplever jeg imidlertid, at overskuddet til at "invitere" forsvinder som dug for solen. Der skal kigges opskrifter (...fri os for det ordinære!), købes ind, laves mad, dækkes bord - og ting tager længere tid! - Så invitationen bliver ikke til noget og dermed bliver det sociale samvær heller ikke til noget! - Og det er ærgerligt! - Noget kunne måske gøres?
Her kommer køleskabet ind i billedet, for det BUGNER her og nu af (for meget) mad - og som årstidsdogmatiker er jeg jo ikke særlig begejstret for at stuve ret meget af vejen i fryseren. Der er lige købt et glas sild for meget og der ligger et pænt stykke røget laks ved siden af en halv hjemmelavet leverpostej og en masse lækker ost, som ingen alligevel havde overskud til ved julefrokosterne!
Kan man invitere venner og bekendte på "rester"? - Jeg tror, det skal prøves - også med stop-spild-af-mad bevægelsen in mente!
Ihukommende invitationerne til barndommens fødselsdage kunne invitationen lyde noget i retning af: Kom over til en laksemad og lidt lun leverpostej torsdag fra 18:00 til 20:30. Tidsbegrænsningen skulle betyde, at det ikke bliver "uoverkommeligt" for vært og gæster. Man kunne nøjes med at servere en enkelt genstand eller to, så ingen bliver gjort ukampdygtig og økonomien hænger ikke i laser.
FORMÅLET er jo ikke bare at få spist resterne, men at få snakket med gæsterne! - det må være en win-win situation!!
torsdag den 31. december 2009
søndag den 13. december 2009
Ny Hjemmeside undervejs
Det med at lave sin egen hjemmeside er ikke så nemt! - så nu har jeg allieret mig med en mediegrafiker og kunstner. - Han hedder Gabriel Drieslaw - og tjek lige hans egen hjemmeside ud, så forstår I sikkert mit valg! - www.randomformation.com - Den er bare flot!
Forventer at min hjemmeside er klar i midten af januar - og det bliver meget begrænset, hvad jeg får lavet på den eksisterende hjemmeside indtil da.
Men kig ned i min fysiske butik i Vestergade 58 - eller ring til mig på 2336 5026
Det med at lave sin egen hjemmeside er ikke så nemt! - så nu har jeg allieret mig med en mediegrafiker og kunstner. - Han hedder Gabriel Drieslaw - og tjek lige hans egen hjemmeside ud, så forstår I sikkert mit valg! - www.randomformation.com - Den er bare flot!
Forventer at min hjemmeside er klar i midten af januar - og det bliver meget begrænset, hvad jeg får lavet på den eksisterende hjemmeside indtil da.
Men kig ned i min fysiske butik i Vestergade 58 - eller ring til mig på 2336 5026
Vinen til Julemaden - Hvor svært kan det være?
Se forslagene på min hjemmeside http://aarstidensvine.dk/index-filer/Page659.html
Når det bliver gjort til et stort problem at finde noget rimelig brugbart vin til juleanden, tror jeg det udspringer af, at danskerne - især tidligere - fokuserede meget på vine fra Bourgogne og Bordeaux. Og well! det er svært at finde vine fra netop de to områder til den danske juleand.
Cabernet Sauvignon/Merlot baserede vine egner sig meget bedre til rødt oksekød - og (umodne) tanniner i vinen kan dårligt forliges med madens syre og salt. Pinot Noir i Bourgogne giver generelt for lette og elegante vine til at tage kampen op med fedmen i dansk julemad.
Men heldigvis er der en lang række andre druer fra varmere himmelstrøg, som giver vine, der har det godt med det Sødt-Salte-Syrlige danske julekøkken.
Der er først og fremmest brug for alkohol og lidt sødme! Det beror så i højere grad på "personlig smag" hvor meget "kant" vinen skal have.
Kender du din smag - så kender vinhandleren sine vine!
Se forslagene på min hjemmeside http://aarstidensvine.dk/index-filer/Page659.html
Når det bliver gjort til et stort problem at finde noget rimelig brugbart vin til juleanden, tror jeg det udspringer af, at danskerne - især tidligere - fokuserede meget på vine fra Bourgogne og Bordeaux. Og well! det er svært at finde vine fra netop de to områder til den danske juleand.
Cabernet Sauvignon/Merlot baserede vine egner sig meget bedre til rødt oksekød - og (umodne) tanniner i vinen kan dårligt forliges med madens syre og salt. Pinot Noir i Bourgogne giver generelt for lette og elegante vine til at tage kampen op med fedmen i dansk julemad.
Men heldigvis er der en lang række andre druer fra varmere himmelstrøg, som giver vine, der har det godt med det Sødt-Salte-Syrlige danske julekøkken.
Der er først og fremmest brug for alkohol og lidt sødme! Det beror så i højere grad på "personlig smag" hvor meget "kant" vinen skal have.
Kender du din smag - så kender vinhandleren sine vine!
torsdag den 19. november 2009
Desuden smager de godt - og er smukke at se på.
Ugens grønsag
RødløgHvorfor lige rødløg? - jo de passer så smukt i farven til André Lundquists billeder, som hænger i butikken lige nu!
Stegte eller bagte får rødløg en del sødme, så vinmæssigt passer det bedst med vin med en vis sødme.
Hvidvine må gerne have fylde og nogen sødme. Flammekuche eller Tarte Flambé hører hjemme i Alsace - så det er klart at Alsacevine passer godt til varme retter med løg! - I efteråret drikker jeg helst de lidt fyldige som Pinot Gris.
Rødvin går også fint til mange retter, hvori løg indgår - men igen gerne en rødvin med en snert af sødme. - det kunne være en Valpolicella Ripasso, men mange vine, der har vokset i et godt varmt klima vil egne sig.
fredag den 25. september 2009
Syre, sødme eller fad - hvad gør dig glad?
Hvilke baner tænker vi I, når vi sætter vin til mad? Er det syren, sødmen eller fadlagringen - eller er det fylden og alkoholprocenten, der er afgørende? Eller tænker vi bare hvid, rød eller rosé? Eller er prisen den afgørende faktor? Det er ikke den store "Hvilken vin passer til...", jeg har gang i, men nok så simpelt opstillingskriterier i butikken - og selvfølgelig er mad/vin aspektet væsentligt.
I Årstidens Vine har jeg valgt den helt traditionelle opstilling med hvide, rosé, røde, hedvine/dessertvine, bobler, "andet" og alkoholfrit - ikke opfindsomt, men praktisk og entydigt!
Hvordan skal rækken af hvidvine, rosévine osv. så organiseres?
På computeren er det lynhurtigt at sortere efter et hav af kriterier (hvis man ellers har en systematisk database): type, land/region, producent hvis man er interesseret i det. Sødme, syre, alkohol er afgørende bestanddele i vinens karakter. Druetype - ja mon ikke det er væsentligt. Er vinen fadlagret osv. osv. En veludviklet database kunne også sortere efter producent- eller anmelderbeskrivelser: hvor kan der smages jordbær, solbær, eksotiske frugter, læder, petroleum osv.
I den fysiske opstilling i butikken må jeg lægge mig fast på et enkelt kriterium. Traditionelt opdeles vin efter tørhedsgraden (tør, halvtør, halvsød eller sød), så det har jeg også tænkt mig at gøre - ikke opfindsomt, men praktisk og funktionelt. Syren er vel det mest entydige, men smagsmæssigt kan der kompenseres for - for meget - syre i vinen med det gammelkendte trick at tilføre maden lidt citron, hvilet straks får vinen til at fornemmes mindre syrlig. Sødmen - eller TØRHEDEN - er der ikke så meget at gøre ved, så derfor er det vigtigt, at man finder den tørhed/sødme, der passer til maden - og ens smag i øvrigt! Desuden er tørhed/sødme ofte angivet på etiketten og nogenlunde entydigt defineret i EU (mere kan læses på wikipedia hvis nogen er interesserede i restsukker i vin!). - EU's intervaller er lidt flydende, fordi sødmen kan afbalanceres af syre, men nu skal det her ikke ende i den rene videnskab.
Formålet var egentlig bare at fortælle om mit opstillingskriterium - og gøre lidt opmærksom på, hvad det er for nogen kvaliteter, vi selv efterspørger i vinen. Vil vi have masser af syre eller en snert sødme; skal det være rene frugtbomber eller vil vi have noget fadlagring med de elementer, det nu tilfører vinen?
Heldig er man jo, hvis man kan lide det hele! Variationenerne i vin er så mange - så hvorfor ikke med glæde kaste sig over mangfoldigheden!
Hvilke baner tænker vi I, når vi sætter vin til mad? Er det syren, sødmen eller fadlagringen - eller er det fylden og alkoholprocenten, der er afgørende? Eller tænker vi bare hvid, rød eller rosé? Eller er prisen den afgørende faktor? Det er ikke den store "Hvilken vin passer til...", jeg har gang i, men nok så simpelt opstillingskriterier i butikken - og selvfølgelig er mad/vin aspektet væsentligt.
I Årstidens Vine har jeg valgt den helt traditionelle opstilling med hvide, rosé, røde, hedvine/dessertvine, bobler, "andet" og alkoholfrit - ikke opfindsomt, men praktisk og entydigt!
Hvordan skal rækken af hvidvine, rosévine osv. så organiseres?
På computeren er det lynhurtigt at sortere efter et hav af kriterier (hvis man ellers har en systematisk database): type, land/region, producent hvis man er interesseret i det. Sødme, syre, alkohol er afgørende bestanddele i vinens karakter. Druetype - ja mon ikke det er væsentligt. Er vinen fadlagret osv. osv. En veludviklet database kunne også sortere efter producent- eller anmelderbeskrivelser: hvor kan der smages jordbær, solbær, eksotiske frugter, læder, petroleum osv.
I den fysiske opstilling i butikken må jeg lægge mig fast på et enkelt kriterium. Traditionelt opdeles vin efter tørhedsgraden (tør, halvtør, halvsød eller sød), så det har jeg også tænkt mig at gøre - ikke opfindsomt, men praktisk og funktionelt. Syren er vel det mest entydige, men smagsmæssigt kan der kompenseres for - for meget - syre i vinen med det gammelkendte trick at tilføre maden lidt citron, hvilet straks får vinen til at fornemmes mindre syrlig. Sødmen - eller TØRHEDEN - er der ikke så meget at gøre ved, så derfor er det vigtigt, at man finder den tørhed/sødme, der passer til maden - og ens smag i øvrigt! Desuden er tørhed/sødme ofte angivet på etiketten og nogenlunde entydigt defineret i EU (mere kan læses på wikipedia hvis nogen er interesserede i restsukker i vin!). - EU's intervaller er lidt flydende, fordi sødmen kan afbalanceres af syre, men nu skal det her ikke ende i den rene videnskab.
Formålet var egentlig bare at fortælle om mit opstillingskriterium - og gøre lidt opmærksom på, hvad det er for nogen kvaliteter, vi selv efterspørger i vinen. Vil vi have masser af syre eller en snert sødme; skal det være rene frugtbomber eller vil vi have noget fadlagring med de elementer, det nu tilfører vinen?
Heldig er man jo, hvis man kan lide det hele! Variationenerne i vin er så mange - så hvorfor ikke med glæde kaste sig over mangfoldigheden!
lørdag den 12. september 2009
Æblets dag
Den 12. september er jo ÆBLETS dag – så hvorfor ikke sætte en dejlig cider på bordet til maden! – Æbler skal nemlig ikke bare spises, de skal også DRIKKES!
Spis de friske æbler – tjek den dejlige hjemmeside Æblefest, som har billeder og informationer om en masse forskellige æblesorter - masser af opskrifter - og oplysninger om dagens arrangementer.
Drik også æblerne – som Æblemost – Sød Cider – Tør Cider ……. og så er der jo også æblebrændevin og den dejlig franske Calvados fra Normandiet. – Der er ikke nogen grund til ikke at fejre dagen!
Herlig sødlig cider – af ordentlig kvalitet forstås! - passer rigtig godt sidst på eftermiddagen til et forfriskende glas på en varm plet i sensommersolen.
Tør Cider – forekommer måske umiddelbart for de hardcore – tror jeg nok! Men når først man får smag for den, er den superskøn til gris eller kylling, der har småsimret i ovnen med lidt løg, æbler (både søde og syrlige), en sjat tør cidre, lidt timian, måske et laubærblad og selvfølgelig salt og peber. – Put sådan en omgang i ovnen en søndag. Det tager ikke lang tid at forbedrede det – det skal stå et par timer ved lav varme i ovnen til det er fuldstændig mørt – man skal lige huske godt dyppebrød. – Og så skal man selvfølgelig kaste sig ud i en tør, kølig, frisk ”øllet” cider! – Og der er ikke mere alkohol i den end i en øl!
Den 12. september er jo ÆBLETS dag – så hvorfor ikke sætte en dejlig cider på bordet til maden! – Æbler skal nemlig ikke bare spises, de skal også DRIKKES!
Spis de friske æbler – tjek den dejlige hjemmeside Æblefest, som har billeder og informationer om en masse forskellige æblesorter - masser af opskrifter - og oplysninger om dagens arrangementer.
Drik også æblerne – som Æblemost – Sød Cider – Tør Cider ……. og så er der jo også æblebrændevin og den dejlig franske Calvados fra Normandiet. – Der er ikke nogen grund til ikke at fejre dagen!
Herlig sødlig cider – af ordentlig kvalitet forstås! - passer rigtig godt sidst på eftermiddagen til et forfriskende glas på en varm plet i sensommersolen.
Tør Cider – forekommer måske umiddelbart for de hardcore – tror jeg nok! Men når først man får smag for den, er den superskøn til gris eller kylling, der har småsimret i ovnen med lidt løg, æbler (både søde og syrlige), en sjat tør cidre, lidt timian, måske et laubærblad og selvfølgelig salt og peber. – Put sådan en omgang i ovnen en søndag. Det tager ikke lang tid at forbedrede det – det skal stå et par timer ved lav varme i ovnen til det er fuldstændig mørt – man skal lige huske godt dyppebrød. – Og så skal man selvfølgelig kaste sig ud i en tør, kølig, frisk ”øllet” cider! – Og der er ikke mere alkohol i den end i en øl!
mandag den 31. august 2009
Blommesæson - En blomme er en blomme - ja, men spørg lige hvad den hedder!
Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på gode gamle Gertrude Stein, hvis nok mest kendte linje lyder "Rose is a rose is a rose is a rose" - med senere variationer! - Når jeg tænker på Gertrude Stein associerer jeg lynhurtigt til Alice B. Toklas (jeg kan i det hele altid let få tankerne drejet hen på vin og mad!), som har skrevet en superunderholdende kogebog OG erindringsbog om sit samliv med Gerturde Stein - og den ikke uinteressante omgangskreds, de havde i Paris i første halvdel af forrige århundrede.
Jeg læste kogebogen i starten af 70'erne - men jeg er sikker på, at den holder!
Men til sagen! Der er SÅ mange forskellige blommesorter; gode sorter, der normalt vil være lette at finde - i alle tilfælde hos grønthandleren - er Victoria, Opal, Sveskeblomme, Kirkes, Jubileum og Reine Claude. Blommer skal ikke bare præsenteres som "blommer" - for en blomme er ikke bare en blomme. - Og sådan er det jo også med æbler, pærer, jordbær osv.!!!
På samme måde som jeg kan glæde mig til at drikke en Riesling, Pinot Noir eller Syrah, glæder jeg mig til årets første Reine Clauder; delikat gulgrøn farve, supersaftighed - og måske en lille syrlighed inde ved stenen.
Saftige, modne blommer - alle slags - helt naturel - er dessert "the-easy-lazy-way". Har man mere energi kan man råmarinere - måske med råcrème - Uha-uha - det er godt! - og tærter, og trifli .....
..... og dertil serverer vi naturligvis en dejlig, japansk blommevin (ring 2336 5026, hvis du ikke kan vente til 22. september) - som udover en lækker saftig blommesmag har en klar blommekernesmag, som passer rigtig godt til makron og marcipan, hvis man er med på den galej!
Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på gode gamle Gertrude Stein, hvis nok mest kendte linje lyder "Rose is a rose is a rose is a rose" - med senere variationer! - Når jeg tænker på Gertrude Stein associerer jeg lynhurtigt til Alice B. Toklas (jeg kan i det hele altid let få tankerne drejet hen på vin og mad!), som har skrevet en superunderholdende kogebog OG erindringsbog om sit samliv med Gerturde Stein - og den ikke uinteressante omgangskreds, de havde i Paris i første halvdel af forrige århundrede.
Jeg læste kogebogen i starten af 70'erne - men jeg er sikker på, at den holder!
Men til sagen! Der er SÅ mange forskellige blommesorter; gode sorter, der normalt vil være lette at finde - i alle tilfælde hos grønthandleren - er Victoria, Opal, Sveskeblomme, Kirkes, Jubileum og Reine Claude. Blommer skal ikke bare præsenteres som "blommer" - for en blomme er ikke bare en blomme. - Og sådan er det jo også med æbler, pærer, jordbær osv.!!!
På samme måde som jeg kan glæde mig til at drikke en Riesling, Pinot Noir eller Syrah, glæder jeg mig til årets første Reine Clauder; delikat gulgrøn farve, supersaftighed - og måske en lille syrlighed inde ved stenen.
Saftige, modne blommer - alle slags - helt naturel - er dessert "the-easy-lazy-way". Har man mere energi kan man råmarinere - måske med råcrème - Uha-uha - det er godt! - og tærter, og trifli .....
..... og dertil serverer vi naturligvis en dejlig, japansk blommevin (ring 2336 5026, hvis du ikke kan vente til 22. september) - som udover en lækker saftig blommesmag har en klar blommekernesmag, som passer rigtig godt til makron og marcipan, hvis man er med på den galej!
Torvet - stedet for sæsonfreaks og årstidsdogmatikere!
Undskyld alle jer, der ikke bor i Århus, men her kommer lige et lokalpatriotisk hurraråb! - - for lykken er lørdag formiddag på torvet på Ingerslevs Boulevard. Tjek linket, for der er en liste over torvesalg i Danmark. Københavnerne har gang i deres farmermarkets - og jeg vil sådan håbe for dem, at det lykkes. Støt op! - Der er noget utroligt autentisk ved at købe frugt og grønt, som aldrig har set en plastikpose. (Og så lige en parentetisk, sur sidebemærkning: én af mine personlige yndlingsaversioner er de salater, der sælges under betegnelsen "dugfriske salater" - og så står der end ikke produktionsdato på emballagen! det er da den mest vildledende reklame, jeg længe har set tilladt. - Jeg er flere gange kommet hjem med noget uinteressant "slatværk", som det hedder på jysk - surt show!
Beretninger fra torvet vil blive hyppige på min blog. Jeg synes - bare som et eksempel - man skal spise jordbær i jordbærsæsonen - og ikke til Påske! - Det hænger selvfølgelig sammen med princippet om kortest mulig afstand fra jord til bord for at få optimal friskhed og modenhed - men der er også noget frydefuldt ved at vente på og glæde sig til, at det bliver tiden!
P.S. Hvis du møder er århusianer med 1½ meter lange arme, er det bare fordi hun var for sulten, da hun var på torvet!
Abonner på:
Opslag (Atom)