Taskekrabben hviskede - tag mig med, tag mig med, tag mig med!

(Det her er en frygtelig lang historie - mest til Eva, som er min trofaste hummerkogningsassistent)
Jeg skulle bare lige have en fredelig lille filet hos fiskehandleren, men jeg spottede taskekrabben med det samme, jeg kom ind i butikken. Da jeg havde fået min multe og en brandade, der ikke var jeg til at modstå spurgte jeg - tåbeligt - om de også havde taskekrabber i næste uge. Nej, det skulle jeg ikke forvente, men de kunne selvfølgelig bestilles. Og den er jo helt frisk og den kan sagtens holde sig et par dage i køleskab, bare den får et fugtigt viskestykke om sig, som fiskehandleren sagde! Jamen, så snupper jeg lige en enkelt! - Den HAVDE kigget på mig - og ville gerne med hjem.

Jeg fik krabben pakket ud, da jeg kom hjem - på mirakuløs vis, var den vokset til sådan cirka det dobbelte og der var ingen gummibånd omkring kløerne - og den virkede umanerlig veloplagt. Og jeg tænkte, at der måske nærmest skulle et lagen til at holde den fugtig; men det gik nu med viskestykket.

Men historien er jo lidt sørgelig, for taskekrabben kom ikke til Joanna land, den kom ikke ud på det store hav, der hvor man kan svømme, NEJ! Den kom til Jonna land, der hvor alt det lækre og spiselige snarere ender i gryden!

Sådan gik jeg og tænkte formiddags, men blev efterhånden som spisetiden nærmede sig mere og mere kold på projektet.  Men Nej! - hvor svært ka' det være! - Jeg fik også fundet en gammel fiskekogebog, hvor der var en opskrift. Dyret skal være levende og koges i rigeligt vand tilsat 2 spsk salt pr. liter og gerne tilsat rigeligt dild.

I kogenbogen stod, at dyret skal være levende - og det var det absolut også! - Eva, du min faste hummerkogningassistent, jeg ved jo, at du læser min blog  - jeg manglede dig! Bemærk hvordan kløerne har åbnet sig! - Jeg iførte mig hummerkogningshandskerne, men turde faktisk ikke røre ved krapylet! (Forstår VIRKELIG ikke, hvorfor der ikke var elastikker om klosaksene). Der var ligesom ikke andre muligheder end plumpe krabben direkte i det kogende vand fra fadet, så jeg iførte mig også lige hummerkognings-parka-coaten, så jeg ikke fik kogende vand på armene.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at krabben nåede at gribe fat om grydekanten med en klosaks på vej ned!!!!!!!!! - Og jeg havde ikke mod på at gå i direkte håndgemæng med kammeraten. Med en hulske kunne jeg heldigvis skubbe kloen væk - så ned plumpede krabben - og så var det bare med at få låget på gryden i en frygetlig fart! Puha! - Jeg blev både svedt og fik hjertebanken! Jeg må have råbt temmelig højt, for Svend kom ilende; han fik så i opdrag at lette på låget - og der var heldigvis stille i vandet.
Gad vide, hvad jeg burde have gjort?

Men efter 20 minutters kogning var taskekrabben fin og flot!

Det næste "problem", som dog var langt mere ufarligt, kom, da jeg skulle partere krabaten. Kogebogen - Birgit Siesbyes "Fiskekogebogen" skriver:

"Anretning:

Løsn skjoldet forsigtig og skrab kødet ud. Fjern mave, gæller, munddele og galdeblære. Husk fedtet på skjoldet, det er en delikatesse.   osv..."

Hvordan er det lige man løsner skjoldet??? - google, google. Jo man brækker halen af, det er nemt og der hvor den har siddet, stikker man en spids kraftig kniv ind og vrikkeer lidt - og vips kan man fjerne hele "indmaden". Gællerne er også nemme at se, men galdeblæren er jeg ikke sikker på, jeg havde helt styr på; fik dog ikke noget der smagte grimt! 

Kløerne (som skal have et dask med en hammer eller et knæk med en nøddeknækker) og de tynde ben er nemme at fjerne og ser jo rigtig appetitlige og lettilgængelige ud. Men hvordan er det lige taskekrabbefedt ser ud! - Krabbens indre er mildelt talt ikke specielt lækkert at se på. Men når krabben nu var endt i min gryde, skulle den også komme til ære og værdighed, så jeg måtte lige overskride et par grænser!

Jeg tænkte, at en lille bitte bid af "snasket", kunne jeg da spise til krabbens ære (jeg havde selvfølgelig dårlig samvittighed over ikke at kunne aflive den i et kort hug) - - Og Mumsfilibaba - det smagte bare så helt ualmindelig godt - det grønlige, det gullige og det lyse - sammen med lidt brød. Krabben har også små kødfulde lommer på "sidebenene", som det lønner sig at spise på primitiveste facon! Kløerne blev suttet og pillet og til dem var det godt med lidt af den hjemmelavde mayonnaise.

Men jeg kunne godt tænke mig at spise taskekrabbe med en lidt mere erfaren spiser - for at vide, hvordan man gør det efter bogen! Men ét er sikkert - der er himmelvid forskel på denne nykogte hele krabbe og så de færdigkogte krabbekløer, jeg normalt spiser!

Koges i rigeligt vand (1 krabbe)
3 l vand
6 spsk salt
gerne dild

Koges 1½ times tid før man skal spise (helst), så man undgår at sætte den på køl.
Det er virkelig værd at prøve - men få fiskehandleren til at sætte gummibånd om kløerne!

Torvekurven - man skal kende sin besøgelsestid!

Vi skulle en lille tur på torvet denne solskinsdag for at købe lidt kantareller, tomater og fennikel. Og ikke mere, for vi fik slet ikke brugt alle grønsager i sidste uge - og de bliver nu engang ikke bedre af at ligge i køleskabet.

Som man kan se, røg der en del mere i kurven! - Men kan SKAL også kende sin besøgelsestid!

 

Ananasæbler er et mine yndlingsæbler; de er svære at finde, så da de pludselig var der, måtte de selvfølgelig i kurven.  Husets herre ville gerne have blommer, og der var fristende store mørkeblå blommer hos Samsø-Niels - uimodståeligt! De danske vindruer har jeg kigget efter de sidste par uge - og idag var de så - og dem skal man også være ret heldig for at finde, så i kurven med dem!




 
Paradisæbler har jeg aldrig prøvet at bruge, men jeg var for et par dage siden faldet over en opskrift - så det var for fristende. Nu må jeg se, hvad det bliver til!

 Og så til grønsagerne:

Kantareller STOD på indkøbslisten. Disse er fra Læsø, hvor der har en gudsvelsignelse af kantareller, så når er derovre i kantareltiden er det "landevejskøb". Sidste uges danske artiskokker var sandt at sige en skuffelse, så de flotte franske var bare for fristende! Og ja, sæsonen for de helt friske hasselnødder, som smager helt anderledes end de tørrede, er kun kort, så de måtte også i kurven.

Tomater og fennikel kom også med hjem, så nu skal jeg vist have lavet en PLAN  

Morgenmad i haven - det er vanedannende!

Vågnede kl. halv syv! - Syntes, at det måske var for tidligt og for koldt at spise morgenmad i haven. På den anden side har jeg i DEN grad nydt at spise morgenmad ude; faktisk har der siden 1. september, hvor jeg begyndte mere systematisk med min ude-morgenmads-spisning, kun været en enkelt dag med lidt regn, så jeg måtte ind på terrassen.

Da jeg først var derude lidt over syv med varm kaffe, sprødstegt spejlæg, ristet brød og god marmelade, viste det sig - selvfølgelig - at der var vindstille og i virkeligheden ikke særlig koldt. Stille, bortset fra de trækkende fugle, som var mange nok til at flyve i flok.

 Og på vesthimlen stod fuldmånen stadig højt på himlen. Det var stemningsfuld morgenmad. 

Kantareller & Pinot Noir - og gerne fransk - s'il Vous plaît!

Jeg var på svampetur med min søster i søndags; der er en skøn langsommelighed over at samle svampe og man får snakket godt. Normalt har jeg kun haft held med at plukke rørhatte, men nu har min lillesøster fundet kantarelsteder, som hun ville indvi mig i.

Jeg havde nok forestillet mig et gul-orange tæppe, men sådan var virkeligheden ikke. Øjnene skal være på stilke og så lærer man efterhånden at skelne de små orange pletter, der lyser en smule op mellem mos, græs og gamle blade.

Det blev til 400 - 500 g på 3 timer, men det var umagen værd.

 

Svampene er blevet brugt til pasta med en kantarelsovs den ene dag og en risotto den næste. Opskrifterne googlede jeg bare - og de var ikke outstanding.

 

I mit sæsonkøkken er det herligt at huske de vilde svampe og september er en god svampemåned. Kantarellerne har i øvrigt en lang sæson  - i alle tilfælde fra midten af juli og vel til omkring 1. oktober.

Vinvalget: Vi drak en Pinot Noir 1. Cru Beauregard fra Santenay fra 2006, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Vinene fra det sydlige Bourgogne er dejligt lette og denne havde en fin, blød fylde, der passede perfekt til de ukomplicerede svamperetter. Tysk Pinot Noir har vi også med stort held drukket i Tyskland, når det er Pfefferling-sæson.
Svampene er så fine og delikate i smagen, at vinen skal være let efter min smag. En ikke for voldsom pinot gris er også godt - gerne fra Alsace eller Norditalien.

Artiskokker - men de franske svp.!

Jeg var på torvet og blev selvfølgelig helt benovet (det ord ser underligt ud på tryk! - men jeg blev det) over, at der var DANSKE artiskokker.



De blev kogt med citron som vanligt og serveret med - ikke alt for koldt - smør. MEN jeg må tilstå, at man nok skal have opfostret grønsagerne selv, for rigtigt at holde af dem! Honest! - jeg vil hellere have de franske, som er langt mere "kødfulde" i bladene!

Vinvalget: Søren Frank foreslår Riesling - og jeg tilslutter mig. Drak en Alsace 1. Cru Osterberg fra Domaine Agapé - og det var rigtig godt. Osterberg har en skøn fylde, som passer godt til smør og artiskokker! Altså en vin med BÅDE lidt krydret fylde OG god syre. - Og INGEN fad!

Tyttebær - MAD-SYLTETØJ

Jeg har meget nydt at lave marmelade med hindbær, ferskner, blommer, mirabeller osv. til min morgenmad - MEE...n  man skal jo ikke glemme MADSYLTETØJ!  Der kommer efterårsdage, hvor man får lyst til frikadeller eller flæskesteg med kartofler og brun sovs (det gør jeg i alle tilfæde) - og så er tyttebærsyltetøj uovertruffent.



Kommer man så fra den midtjyske hede, er tyttebærsytetøj en del af "vintersmagene". I min barndom blev der blandet pærer (lidt hårde) i syltetøjet - og det er stadig godt.  - OG - det er altså NU det skal laves. Jeg har nogenlunde opskriften fra Tørsleffs gamle grønne syltebog .

Altså:
tyttebær - og ca. halvt så mange pærer (som ikke må være smattede)
sukker efter smag.

Som vanligt lynkoger jeg frugten - og tilsætter så sukker, som passer til min smag. Det tager 8 - 10 minutter i kogetid. Det må ikke brænde på(så skal der tilsættes en smule vand).

Syltetøjet har en vidundelig lidt bitter smag, som passer helt fantastisk til lidt fedt svinekød - om det så er frikadeller eller flæskesteg.

Jeg lavede syltetøjet i sidste uge, men så også denne uge svenske tyttebær på torvet - men det er nok ved at være sidste udkald!

Med Kniv & Gaffel til Morgenmad

Jeg har en svag erindring om, at varm mad var godt mod tømmermænd, så jeg var ung. Men også UDEN tømmermænd skulle man måske lidt oftere spise left-overs om morgenen.

Rester fra gårsdagens moussaka endte idag på min morgenmad (ja, jeg har ikke 2 små børn, der skal gøres klar til børnehaven! - jeg har faktisk tænkt en del over, hvordan man kick-starter om morgenen!)

Men ristet rest flûte og lidt moussaka (som fik en kort tur i micro'en), créme fraîche og et drys snittet basilikum ovenpå.

OG - jeg drikker IKKE øl til morgenmad, men friskpresset æblesaft.

I uge 36 har auberginen fået lov at få en hovedrolle, så det er blevet til moussaka og grillede aubergineskiver. En caviar d'aubergine skal jeg nu også have i den nærmeste fremtid!

Basilikum & Chokolade

Jeg arbejdede engang sammen med en fyr, hvis lille søn spiste remoulade og ristede løg på ALTING - lige fra spegepølse, til leverpostej og pålægschokolade. Det var tilbage i midt-firserne, hvor det måske var mere på mode.

Det har lært mig, at være forsigtig med at vurdere/fordømme folks smag. Når jeg møder folk, som kan drikke virkelig bombastisk, fadtung rødvin til ALTING (og det kan JEG ikke med stor fornøjelse) tænker jeg på Rasmus med remouladen og de ristede løg - og sådan kan vi jo alle have vore særheder!

Jeg har selv en svaghed for en GOD pesto (og jeg har stadig tilgode at finde andre end frisklavede, der er det) og synes, at det kan frelse næsten hvad som helst!
Generelt er basilikum et yndlingskrydderi i tomatsæsonen og forleden luskede der sig et basilikumblad ind under pålægschokoladen til en morgenbruschetta!

Jeg føler mig bare en anelse barnlig, men det smager rent faktisk supergodt - og ja, der gemmer sig ovenikøbet en smule smør på det ristede brød. PRØV det!

Hybentid

Det er en hyggelig ting at plukke hyben og de er fine nu - og vil være det et par uger endnu. Faktisk skal der bare en 50 - 60 pæne hyben plus 3 - 4 æbler til at lave en herlig hybenmarmelade. (Jeg havde plukket en masse hyben, men tålmodigheden med at rense dem slap op!)

Det ER et møjsommeligt arbejde at rense hyben, til gengæld kan man jo sagtens se TV eller høre musik samtidigt.

Når hybenene er rensede får de en ganske lille tur med stavblenderen. Æblerne må gerne være lidt sure - pektinen fra sure æbler har en gelérende virkning. Æblerne skrælles, udkernes og snittes ret fint.

Hyben, æbler, ½ stang vanilje og en smule vand (så det ikke brænder på!) sættes over ilden i en bredbundet gryde og koger hurtigt ved høj varme 6-8 minutter, men man rører. 2 - 3 dl sukker (passende efter min smag) tilsættes og marmeladen bulderkoger lidt.
Jeg plejer at smage til med lidt citron. Det havde jeg ikke, så det blev i stedet 1 tsk 12 års balsamico. Det er absolut ikke dårligt!

Unge skal da ikke spise dårligt!

Læste på DR om, at unge spiser ALT for dårligt - og det er da ærgerligt. Én ting er, at meget af fast-food'en er usund, noget andet, at de da må gå glip af en masse dejlig mad!

En kommentar til indlægget fra et ungt menneske er, at det er svært prismæssigt at konkurrere med 3 frosne pizzaer til 20 kr. - Det kan jeg godt se, men det er da trist, hvis der slet ikke tænkes kvalitet.

Jeg blev MEGET gladere for at læse et interview med Jørgen Leth om det nydende menneske - i relation til mad! - Det var enkelhed og gode råvarer, kan gik ind for. DET ka' vi li!

P.S.
Nu er jeg så heldig selv at være begavet med børn, der godt kan lide god mad - se endelig min datters nye fine blog Mumsfilibaba

Kylling med grøn salat i farmors flødedressing

Det er lidt i den 11. time for farmors gammeldags salat med flødedressing, men det gik pludselig op for mig, at jeg slet ikke havde lavet den i år. Den skal helst spises sammen med kyllinger, stegt på gammeldags facon.

Det var der nu ikke lige tid til, så det blev til et par gode kyllingelår, som blev spækket med lidt bredbladet persille - de fik også lidt persille op under skindet - hvorefter de blev laget på et pænt leje af mere persille. Bunden af fadet var smurt med en smule olivenolie; det er ikke nødvendigt med ret meget, for der er en del fedt i kyllingeskind og lår, som hurtigt drypper ned og indgår i en velsmagende alliance med persillen.

I ovnen med kyllingerne en halv times tid (kyllingerne skal krydres med salt og peber inden turen i ovnen) - og så har man dejlige sprøde kyllingelår. Temperaturen skal være 175 - 200.

Persille-sky-tingen i bunden kan tilsættes lidt fløde eller måske bedre tyk crème fraiche. I gang med stavblenderen - og der er en skøn dyppelse.

Salaten som var hovedpersonen - og som man bare SKAL have en gang i mellem, består af en dressing af piskefløde, citronsaft og sukker. Mål pr. person? tjah - 1 spsk fløde, 1 tsk citronsaft, 1 lille tsk sukker - røres sammen til det er tyk og cremet. Er man kun 2 personer, laves til 3! Det er logisk nok!

Den grønne salat skal helst være hovedsalat, men i mangel af det brugte jeg frissé. Under alle omstændigheder, skal det være en ret krøllet salat, som den gode dressing kan gemme sig i.

Vinvalget: Det var én af de dage, hvor der blev drukket rester. Let chardonnay var OK, en mere fadtung chardonnay var faktisk for meget af det gode.

Salsa - eller - Fuglemad!

Salsa er ikke bare dans - det er også en salatagtig-ting! Wiki har en længere forklaring, men i praksis er det nok oprindelig tomat, løg og grøn chili med et godt skvæt  lime. Jeg stiftede først bekendtskab med salsa i Brugsens gamle kogebog: Mad fra fremmede lande, hvor der er en herlig tomat/agurk salsa.

Billed-Googler man, kommer der rigtig mange hits - og det er karakteristisk, at frugt/grønsager er skåret temmelig småt i tern på 6-7 mm. - Wiki'en siger også, at det mexikanske navn - måske kan henføres til birds-food.

Men jeg har altså en tilbøjelighed for salsa i øjeblikket - og når jeg kalder det salsa - og ikke salat - er det når jeg småterner råvarerne og primært tilsætter lime eller citron og kun evt. en anelse olie.

Udover tomat/agurk har jeg fornøjet mig med en blommesalsa og en majs/avocado/tomat salsa. Det er dejlig letspiselig mad.

Salsaerne fungerer godt både til frokost og som tilbehør til fisk, fjerkræ eller kød. Jeg tror også sagtens jeg kan forestille mig en lille frugt-morgenmads-salsa!

Majsene er søde og sprøde lige nu!

Majs holder sig ikke spændende ret lang tid - 1-2 dage i køleskab. Ligeså delikate, søde og sprøde friskplukkede majs er, ligeså halvseje, halvtørre og triste bliver de, så snart de har ligget lidt for længe.

HELT FRISKE majskolber - kogt 4-5 minutter - serveret med rørt smør, der smyger sig uslankende om kolben, er let og lækkert!

Er majsene blevet ret meget mere end daggamle, kan man jo putte dem i en SUPPE!

Fandt en ualmindelig enkel opskrift på en MAHEKS Kitchen Det er sådan set bare en kolbe pr. mand. Majsene skæres af og koges i (helst) grønsags- eller hønsekødssuppe (og hvis vi ikke lige har det, såhhh... ) Jeg lod kolberne koge med. 1/3 af majskornene tages op med en hulske efter 1 minuts kogning. Resten koger 4-5 minutter. Fjern kolberne og blend suppen (start med ikke for meget væske - den justeres til man synes om suppens konsistens). Jeg havde et par skefulde fed crème fraîche til at runde af med - og krydrede med lidt chili.
Og tilføjede så de hele majs. (Og jeg brugte ingen majsmel, som min kilde gør.)

Jeg havde så lidt kylling i køleskabet, som jeg står i små tern. Kylling, tomatttern og grofthakket bredbladet persille blev fingret sammen og lagt i en lille bunke i suppen.

Vinvalget: En ubastant chardonnay med - bare - en smule fad. Min var Montes Chardonnay classic fra Chile, men en Californisk ville uden tvivl også have gjort sig rigtig godt.

Sol & Sandaler - UDSÆT efteråret!

Jeg hørte i radioen i morges, at NU er det officielt efterår! - Men jeg nyder nu at have min egen - om ikke dagsorden - så årsorden!

Og MIT efterår begynder altså først til efterårsjævndøgn - i år 23. september. Jeg kan godt se, at det er praktisk med måneder, men på en eller anden måde er det skønt at følge solen! - Så i mit univers er det i øjeblikket HØST - og det har det så været, siden de lyse nætter sluttede 8. august.

Mange af pigerne på gaden har korte og lange støvler på - og det har de sådan haft hele sommeren. Gad vide om det er et alderdomsfænomen, at man skal rende i sandaler længst muligt!

Morgenkaffen kunne stadig indtages i fuld sol i haven (OK - det var kl. 9) - og jeg har de sidste to morgener fået besøg af den allerfineste lille libel med næsten glasklare vinger. Den vil gerne sidde på min pegefinger og pudse sig. Jeg må have fotografiapparatet med i morgen.

Forleden morgen var pindsvineungen på morgentur - forældrene må have taget fejl af årstiden, for den var godt nok lille