Flødeskumsmad fra morgenstunden - når resterne nu skal bruges!

Jeg er en stor tilhænger af morgendesserter!

Den ovnbagte ananasdessert fra i går aftes blev ikke spist op, så hvad er mere oplagt end en lille ristet franskbrød med en rest letsukret flødeskum og honning-brunsukker-kanel-simrede ananas.

Jeg synes, det er lidt syndigt, mee....n ærlig talt, mon lidt flødeskum egentlig er værre end smør og er ananas'ene mon værre end syltetøj - for slet ikke at tale om de kalorier, jeg sparede i aftes!

Selvom jeg godt kan lide lokale, årstidsbestemte råvarer, skal der i MIT køkken også være plads til de råvarer, der ikke kan gro i Danmark - og lige nu er der god grund til at spise de importerede frugter.

Dejlige forårsgule ananas er fine 

I øvrigt var aftendesserten lidt af en resteret. Ananas'en trængte til at blive brugt og der var en rest halvflydende skovhonning. Honningen blev tilsat 1 spsk brun sukker for at give til dybde i smagen. Kanel blev brugt som smagsgiver.

Fadet blev stillet i en 175 g varm ovn og stod og hyggede sig ca. 20 min. - der skal måske vendes lidt rundt i blandingen undervejs. - Desserten (jeg synes bedst svagt lun) kan spises med is, kage, flødeskum, crème fraîche. Resterne kan altså fint bruges til morgendessert - vil også være fint i et surmælsprodukt.

London - Shoreditch - fint område nær Liverpool Street Station!

Da vi var i London i januar, boede vi lidt øst for Liverpool Street Station; dels skulle vi til ballet på Sadlers Wells, dels var der andre arrangementer i nabolaget. Desuden er jo et praktisk område, når man skal videre til Stansted.

Jeg tjekkede lidt på området omkring Shoreditch og fandt ud af, at der så rigtig spændende ud - og det var det!

Vi boede på Hoxton Hotel; egentligt er det ikke helt min favorit-type; - lidt for stort og lidt for pænt, men der var alligevel en særdeles rar atmosfære, så det kan godt anbefales.

Gode spisesteder, der kan anbefales:
I nærheden af Sadlers Wells (hyggeligt teater, hvor der ofte er spændende dans) ligger Exmouth Market med flere ret skønne restauranter, bl. Medcalf, hvor vi var meget heldige lige at få et bord tre kvarter inden balletten! - læren er at man skal booke!!

Welsh rarebit - når man har brug for et meget lille måltid

- - så er der også plads til en bread and butter pudding med chokolade! - Det skal prøves hjemme.

Vinoteca har jeg spist på både på Seymour Place - og denne gang i St. John Street 7 er absolut dejligt. God mad og fine glasvin.

Lige ved siden af vores hotel ligger The Princess of Shoreditch - skøn pub, der har en meget afslappet pub-restaurant på gadeniveau og en lidt finere restaurant på 1. sal  (vi prøvede kun pub'en - og det var HELT fint)

- en ekstra gevinst vat, at jeg fik et glas af den længe eftertragtede engelske boblevin Nyetimber (den kostede mig 30£ engang jeg havde glemt, at jeg ikke kunne have den med i håndbagagen :-(

Morgentur efter morgenbrød i Shoreditch

 (morgenmaden på Hoxton består af banan, yoghurt og appelsinjuice! - men der kan laves kaffe og the på værelset). Kan man lide street art/graffiti, var der meget at se på, så det blev en længere morgentur!

Og selvfølgelig var der 1000 andre ting!

Gulerodsuppe - The-Easy-Lazy-Way

´Der er SÅ mange lækre tilberedninger, hvor grønsager og kartofler bliver moset, pureret, stampet eller på anden måde lavet til "lulle-mam". I mit køkken er det især sidst på vinteren, jeg synes grønsager er mindre spændende i fuld figur. Tilberedning kan være enkel eller twistet efter temperament og tid.

I aftes blev der lavet gulerodsuppe. Som så meget andet startede den med, at et hakket løg stod og simrede stille i god olivenolie. Småtskårne gulerødder og et par stilke blegselleri (bare fordi de var i køleskabet) blev tilsat sammen med den skønne "treklang" ingefær-hvidløg-chili. Det tager ikke lang tid! Så blev der dækket godt og vel med koldt vand - hældt lidt flydende hønsebouillon i (det med hjemmelavet fond er jeg principielt en stor tilhænger af, men i en snæver vending ...) Så skal det bare stå og simre en halv times tid til det er mørt. En tur med stavblenderen klarer pureringen. Smages til med appelsinsaft og serveres med en klat crème fraîche /yoghurt og lidt hakket grønt.

Torsk - retrolækker - med hele tjavsen

Når vandet er rigtig koldt er det sæson for torsk. Personligt synes jeg, man skal slå et slag for danske fisk. De er måske nok dyrere end de importerede, men det forekommer mig urimeligt, at man i et land med så meget kyst og vand ikke spiser danske fisk!

Torsken saltes inden kogning, for at få den dejlige fasthed i kødet. Den skylles lidt og koges. Den lægges i KOLDT vand med 1 spsk eddike pr liter vand - måske skal der en smule salt i. Den bringes helt langsomt i kog - og står derefter bare i kogevandet 5-10 minutter; så er den fin og fast.

Der skal selvfølgelig spises kogte kartofler og en bechamel-sennep sovs til torsken. Det er det helt basic.  Hakkede hårdkogte æg, rødbeder, persille samt revet peberrod er det helt klassiske tilbehør.

Vinvalget: En oversøisk Sauvignon Blanc klarer både peberrod, sennep og rødbeder. 

P.S. Apropos danske fisk - så skyldes min opfordring også min forbavselse over, at det udmærkede blad Mad & Bolig i sit februarnummer serverer engelske makrel. - Jeg er måske fatsvag, men jeg forstår ikke, at man ikke bare venter med makrel til august, når de er fede og blanke :-)

Brisler - en dronningemundfuld

Indmad smager rigtig godt; det er der bare mange som ikke synes - deriblandt min rare husbond.
Derfor bliver det ikke til så meget på indmadsfronten. På vores januartur til London kom vi fordi den kendte restaurant St. John, som virkelig går for for from-noise-to-tail princippet. Jeg havde set frem til et måltid - men forbarmede mig over husbond, da menukortet kun bød på indmadsretter - udover "stinking bishop". - Et google tjek har åbenbaret, at den stinkende biskop er en ost.

Heldigvis faldt der er stor flot brissel i min turban forleden. Tankerne gik straks tilbage til en af mine første Pariser-ture i start-70érne, hvor jeg fik bouchée à la Reine; - så det blev lavet

Sandt at sige er det noget bøvl at rense brisler; der er seje hinder, der skal fjernes. Det tager tid, men er trods alt besværet værd. Når brislerne er rensede skal de blancheres - og bagefter lægges i pres, så der kommer en "fasthed" i strukturen.

Inspiration til opskriften er fra cuisinedenotreterroirfrancais ; jeg undlod både fjerkræ og kalv, da jeg havde tilstrækkeligt med brisler - og det tror jeg ikke gjorde retten dårligere.

Vinvalget: Hvid Bourgogne - og det må gerne være en lidt fed vin til flødesovsen og champignonerne.

Ja, faktisk BLEV det ikke Bourgogne, men en fadlagret, hvid Grenache fra Roussillon. Det dur også.

Renaissance - et dejligt ord!

Genfødsel betyder ordet - servicemeddelse til dem, som måske ikke lige ved det :-)
- er det ikke bare et MAGISK ord?
Her tænkes ikke på ordets betydning i kunst- og kulturhistorien, ej heller i retning af reinkarnation;
Nej, bare den dagligdags betydning, vi har på dansk, at noget "får en renæssance" - får en opblomstring, kommer på mode igen, får NYT LIV igen.

Idag fik mine ude-morgenener en renaissance

Hele sidste vinter spiste jeg - trods den megen sne - morgenmad ude næsten hver dag. Og NØD det helt vildt. Men efter sommerferien kom jeg vist aldrig igang igen. Energien manglede vel lidt - og end ikke bevidstheden om, at det giver energien mange gange igen, at få skrap, frisk og ren morgenilt i lungerne lokkede tilstrækkeligt.

Min morgenstol var væltet og frosset fast, så kaffen blev indtaget ved hækken; der var ikke tid til at lave morgenmad at tage med ud - man skal virkelig kende sin besøgelsestid, for det er den halve time FØR solopgang, der har den smukkeste himmel.

Vel inde igen nød jeg én af efter-julens morgenfavoritter: franskbrød med andefedt, salt og danbo-ost.

Og et stykke af weekendens banan-tarte-tatin var næsten som genfødt efter en tur i micro'en. En skefuld fed crème fraîche gjorde underværker. Morgendesserter er ikke at kimse ad!

Nu håber jeg, at tulipanerne, der tilbragte natten uden vand, kan præstere en genfødsel :-)

Varm ost i Vinterkulden

Inspireret af Bichels fredagsstemning blev aftensmaden varm Mont d'or.

I min verden hænger de varme osteretter bedst sammen med vinterkulden i januar og februar. Der skal lysere farver på bordet - og - old school eller ej, så er det hyggeligt med både god gammeldags ostefondue, varm mont d'or eller tartiflette. Dertil komme selvfølgelig, at Mont d'or er en sæsonost, som man kun kan få fra omkring november til marts.

Retten er så herligt fredagsnem. Osten i spånæsken skal bare have 20 - 25 minutter i ovnen ved ca. 180 grader til den er flydende og lidt gylden på toppen. Inden den sættes i ovnen skal den prikkes lidt med en gaffel, så man kan hælde en smule hvidvin ned i/over den. Har man lyst til lidt hvidløgsaroma graver man et lille krater i midten, putter et hvidløgsfed i sammen med hvidvin. (Der kan også hældes kirsch over).

Anyway - hvidvinen er åbnet, man hygger sig med et lille glas, mens man venter på, at osten bliver flydende og boblende. Godt brød til; kogte, pillede kartofler kan også dyppes i den varme ost.

Den ultimative vin (nåh, jah, tjah måske er der nok også andre) til vintervarme osteretter fra Jurabjergene er Savagnin. Den lidt snert-af-tør-sherry-agtige-hvidvin er uforlignelig - og hjælper én, når man - uundgåeligt - er kommet til at spise en bid for meget!  

Vinvalget: Jean Rijckaerts Les Sarres 2006 (dvs. at vinen gerne må have 5 - 6 år på bagen) smager rigtig godt til.

WSET - Graduation Ceremony - Endelig!

Interessen for vin og mad fylder meget i dagligdagen. Der er hele tiden nok at tage fat på -  læse om og smage på. Det er spændende og har fyldt meget i de sidste 4-5 år, hvor jeg har "hygget" mig med studier på Wine and Spirit Education Trust (WSET).
Nu er målet - Diploma - nået - og det skal selvfølgelig udbasuneres med fuld musik og total mangel på beskedenhed!

23. januar var der en festlig ceremoni i de ganske pompøse lokaler i Guildhall i London; - og så var der  håndtryk fra Jancis Robinson - det var STORT!

Der skal stadig læses og smages - men ikke flere forsømte forår!
Ovenstående billeder er taget af den engelske fotograf Rob Lawson, som dækkede arrangementet.

Kollega Troels, som også var blevet færdig med sin Diploma i 2011. - Og bagefter måtte vi ud og have et godt glas vin og lidt mad.

Gemalen var med og sørgede også for god dækning.

Castles in the sky! - The Banksy Way.

Mens ikke blot årets - men sæsonens FØRSTE SNE lægger sig som et fint flormelsdrys i haven, sidder jeg og drømmer/planlægger. Et par dage i London i forbindelse med min Diploma Graduation på WSET.

Der surfes på nettet og jeg falder over en skøn street-artist - Banksy. Finder en del fotos på google map, men frygter at hans billeder er blevet ausradiert! Heldigvis et fint indtryk af hans kunst på google: banksy billeder.

Luftkasteller (jeg har aldrig tænkt på det som castles in the sky) skal der til! - What you dream is what you get.

Hvis du lige skulle få lyst til at tjekke Banksy's eget site

Kræger - til intense marmelader og andet godt!

Søndag aften dukkede der kræger op på fjernsynsskærmen i det hyggelige program fra haven til maven. Jeg vil gerne tilslutte mig anbefalingen. Det er en meget intenst smagende lille-bitte mirabel-blomme, som man kan lave den skønneste siede marmelade af. 

Brug marmeladen til pandekager, i yoghurten eller på ristet brød. Jeg er også sikker på, at den vil være god som smagsgiver i en flødeis!

I det engelske program skulle marmeladen koge et par timer. Den slags har jeg ikke rigtig tålmodighed til - og i øvrigt laver jeg altid kun små portioner, så jeg bruger Camilla Plums anvisning og BULDER-koger min marmelade i 10 minutter i en sauteuse (et vidunderligt køkkenredskab!)

En efterårsklassiker hos os er også at slynge en portion kræger i lidt fedtstof og en smule sukker på panden og bruge dem som lunt tilbehør til en lille stegt fugl eller en svinekotelet. Der kan krydres med kanel, laurbær, rosmarin eller hvad man nu måtte have lyst til. - Men der er mange sten, der skal spyttes ud!

I århus kan man købe dem på torvet på Ingerslevs boulevard en måneds tid omkring oktober. 

Googler man kræger kommer der ikke mange opskrifter - men i søndags fandt jeg så ud af, at frugten hedder damson på engelsk; og "damson recipes" giver rigtig mange opskrifter!

Sæsonens sidste Insalata Caprese!

Nyligen hjemkommet fra Napoli og Rom er det gået op for mig, at "Caprese" betyder fra Capri - så jeg drømmer mig lige tilbage til et Capri-kig (den lille klat i det fjerne i Napolibugten) fra toppen af Vesuv (det gamle par var slet ikke til at stå for - og jeg skal hilse og sige, at der er laaannnngt at gå til toppen - altså fra bussens endestation, forstås!)

Tilbage i det danske er det ved at være sidste udkald for "ordentlige" tomater. De blev indkøbt på Ingerslevs Boulevard (hvor det i øvrigt er ALT for fristende at bevæge sig ud i øjeblikket; der er rigtig mange stadeholdere, som står med egne skønne produkter)

Søndagsfrokosten blev en helt klassisk Insalata Caprese - som altså er fra Capri - med tomater (det er vist snart slut med at skrive solmodne! - i skrivende stund bare rusker og regner det) - bøffelmozzarella - basilikum - GOD olivenolie - (mit kvalitetskriterium er, at der skal viljestyrket til at holde op med at dyppe brød i den!) - og et drys af yndlingssaltet (mit er STADIG Læsø sydesalt - fordi det flager så dejligt)

Og hvad har vi så her nedenunder - snapshot fra toget mellem Rom og Napoli: - "Der er bøfler!!" - mine medpassager må vel have troet, at jeg var lettere tosset - men for mig var det absolut stort! - selvom kræene ikke er imponerende tydelige

Rusk, regn og Rhône!

Der er som bekendt næsten ingenting, der er så galt, at det ikke er godt for noget!

Igår både blæste og regnede det.
Da arbejdsdagen var slut kl. 18 var det mørkt i vejret og efterårsstemningen sneg sig ind under jakken!
Aftensmaden stod på gode ben og kartoffel-selleri-mos med lidt gulerødder - bare" grovstampet" med lidt smør og en smule mælkeprodukt til at give den ønskede konsistens.

Men så bliver man pludseligt rigtig glad, når man tænker: - jamen, det er jo NU Rhône-sæsonen går ind!

I MIT lille univers er der en - ikke fanatisk - idé om, at visse vine /vintyper nu engang harmonerer så ualmindeligt godt med bestemte årstider - og hos os hænger rusk-regn-efteråret uløseligt sammen med SYD-Rhône!

Den vin vi fik havde 50% syrah og 50% grenache; jeg har lige læst et eller andet sted, at der snart kommer en Grenache-dag et eller andet sted i Frankrig. OG grenachen med masser af krydder og lidt venlig sødme passer så godt til dansk efterårsmad, hvor vi putter ting i gryder og ovn. Sødmen i de ovnbagte rodfrugter KALDER næsten på grenache! Gris har det godt med grenache - måske forbi vinen opnår høje alkoholprocenter, som klarer endog det lidt federe svinekød.
Grenachen er som oftest en væsentlig aktør i châteauneuf-du-pape - og al erfaring siger jo også, at denne appellation ofte kommer på julebordet til dejlig fed and (sorry, men der er ikke engang 3 måneder!)

Århus - Festuge - "food-crawl" - det er her og nu - og det er herligt!!!

Kameraet lå fint derhjemme,så jeg fik slet ikke fotograferet nogen af de vildt velsmagende og smukke småretter, sønnike og jeg fornøjede os med;  men jeg er nødt til at komme med en lokal anbefaling!

Forsmag på Gadeplan startede i aften og fortsætter fredag og lørdag.
8 restauranter deltager i projektet og idéen er at man kan gå fra den ene dejlige restaurant til den anden og nyde en lille ret + et glas vin. Prisen for en ret (incl. vin) er 100 kr - og så kan man jo gøre op med sig selv, om ambitionsniveauet er en 3-retters ellers en 8-retters menu.

Vi nåede CanBlau, Svineriet, Substans og Mirò - og alle steder var det en udsøgt fornøjelse - både hvad angår mad og de meget velvalgte vine. Indimellem kom vi forbi de undendørs - gratis - spillesteder, hvor man så lige kunne få en bid musik.

Anbefalingen er hermed givet videre!

BikseMad - af en slags!

Jeg er ikke rigtigt en hulebjørn - er faktisk ikke ret glad for at samle til lager! Principielt vil jeg helst ikke have noget som helst i fryseren!

Men sådan er VIRKELIGHEDEN selvfølgelig ikke! På uforklarlig vis sniger der sig den ene boks eller pose efter den anden ind i fryseren. Jeg kommer fordi den gode slagter, som hakker dejligt svine- eller oksekød mens jeg venter; så må jeg have et kilo af hver - og det kommer så i fryseren i pænt formede portionsstørrelser.  Der er pludseligt en halv liter youghurt som omsættes i boller eller is osv. osv. osv..... og pludselig er fryseren IGEN fyldt!

Kollegaen sagde kodeordet: "Vi skal have biksemad" - og selvfølgelig er der noget rart ved at have fryseren fyldt godt op, når man kommer hjem - uden de store madplaner. Så biksemad - alias tømt fryser/køleskab var udfordringen.

I fryseren var der en rest kogt kylling, en lille boks kogte kikærter og en god hønsefond; i køleskabet en grøn peber + standardting som kartofler, løg, hvidløg, tomat, oliven og olivenolie. I haven var der både kruspersille og bredbladet persille og i krydderiskuffen laurbærblad.

Ikke fordi det var noget særligt, men det kom faktisk til at smage ganske godt - og nemt var det! Inspirationen kom efter en meget hurtig googlen på cheakpeas and green bell pepper (jeg billed-googler - og der var ikke lige spændende billeder på kikærter og grøn peber).

Så selvom jeg har metervis af opskrifter i bøger, mapper og kartotekskasser er det så befriende nemt at finde inspirationen på nettet. Det var sådan set bare lige det jeg ville sige - for det kan stadig fascinere mig!

P.S. Selvfølgelig er jeg også tit mere "tekstnær", når jeg bruger opskrifter fra nettet, men tit er det også bare dejligt at få idéen til en enkelt grønsag eller en lidt anderledes krydring. Det anderledes var for mig kombinationen af kartofler og kikærter; jeg ser af og til italienske opskrifter med det, men det popper ikke automatisk op. - Iøvrigt havde inspirationen - som blev væk i farten - chorizopølse i retten - og det ville uden tvivl have været rigtig godt!

Skal - skalikke - en sommer med masser af skaldyr!

Jo ældre jeg bliver jo mere behov får jeg for fjerkræ, fisk og skaldyr! - Og denne sommer har budt på et hav af de skønneste - og mærkeligste skaldyr!

Når man ser sådan en "dinosauerfod", kan man godt lige spørge sig selv - skal - skal ikke?? - Men selvfølgelig skal man! Den lille ruer-agtige ting, som vist ikke engang er et skaldyr, smagte da også helt fantastisk godt!

Det startede på vores ferie, hvor vi var en tur omkring baskerlandet - og i den lille by Getaria spiste på den skønne restaurant Elkano - måske en smule for fin for vores smag - men man "bærer jo over med meget", når maden er supergod. Specialiteten var grillet pighvar - kun serveret som "hele fisk" - og så fortryder man jo et øjeblik, at man har en ikke-fiskespisende-mand! - denne dags skaldyr (måske i virkeligheden ikke skaldyr???) hedder på dansk Langhalse, på fransk Pousse-Pied. De er vist mest almindelige i Spanien - men har glemt navnet - og faktisk fik jeg kun disse mærkelige "dyr", fordi jeg bad om at få det de spiste ved siden af (Mit spansk er ikke-eksisterende - desværre!)



Men godt smagte det - og heldigvis så jeg, at naboerne ikke spiste med kniv og gaffel, men nærmest bare bed hul i kræene og så fik suttet det herlige indre ud!

Et Anholdt besøg senere på sommeren bød på masser af jomfruhummer! - Spis dem enten kogt ganske lidt, og med ristet brød og en god mayonnaise - eller - hvis der har en rimeligt pæn størrelse flækkede, fyldt med en herlig hvidløgsmør og grillede.

Så blev det mærkeligt igen! --  Mandelmuslinger - eller palourde på fransk har også været en del af sommerspisningen; lige pludseligt var de hos fiskehandleren og det måtte selvfølgelig prøves. De blev kogt ganske lidt, derefter fyldt med hvidløgssmør , hvorefter de fik en kort tur i ovnen. Desværre havde de lidt en konsistens som sålelæder!! - Et eller andet gjorde jeg forkert - men hvad?? - Det var ikke let at finde opskrifter, Men pyt! - Det ka' jo æ' væ'r li' godt hwer gång!

Mere velkendt sommermad! Krabbeklør har jeg tidligere skrevet om - og det er også en herlig spise en sommerdag på terrassen!

En rigtig sommerklassiker på min terrasse er Røgede Nordsørejer med skal. De købes hos Havnens Fiskehus og spises med hvidløgsmayonnaise - og så skal man selvfølgelig drikke rejefarvet rosé til!

Sommerens største skaldyrsoplevlese har ubetinget været fødselsdagsmiddagen på Molskroen, hvor jeg fik en halv hummer med kantareller, lidt "sjove" tomater - i en forførende skøn sovs med et touch af anis!! - Det var så godt så godt!

Og hvorfor skriver jeg så al det her uden at give en eneste opskrift? - Tjah, de enkle opskrifter som jeg selv bruger findes i enhver "grund-kogebog" , så det er egentlig bare for at minde om at SKALDYR er SKØNNE!

De kan tilberedes The-easy-laizy-way (og ja, jeg er gerne så doven, at det bliver meget naturel! bare med mayo/dressing, citron og godt brød) - eller der kan lægges en masse arbejde i tilberedningen som på Molskroen; det bliver det ikke dårligere af, men der skal håndelig til den slags! - Min kompliment til kokken!

Retzina - tørstslukker i sommervarmen - og når der skal græsk mad på bordet!

Så sent som idag havde jeg en kunde, som syntes at retzina ikke er drikkeværdigt udenfor Grækenland. - Jeg er ganske uenig!

Retzinaen på billedet er fra (G)rask vin - og prisen er omkring 80 kr.

Siden jeg besøgte Kreta for en del år siden, har jeg hvert år haft et sommerflip der stilller sit ubønhørlige krav: Retzina, Blæksprutter, Friterede Fisk, Kalamatis Oliven, Greek Salad, Skordalia, Græske Frikadeller, Vinblade med Risfyld, Moussaka .... og åh! morgenmadstanker om fed græsk yoghurt med flydende honning - og måske lidt hakkede valnødder! - jeg bliver blød i knæene bare ved tanken - og forstår overhovedet ikke de folk, som vrænger på næsen ad græsk mad!

Retzina - af GOD kvalitet  - serveret køligt (og det vil sige omkring 8 grader) er med sit lille harpiks-spark en fantastisk tørstslukker, når der er VIRKELIGT varmt på terrassen.

Og så skal jeg virkelig have afreageret med retzinaen sammen med græsk mad som en helt simpel græsk salat med gode grønsager som salat, tomat, agurk, løg og kalamatis oliven. Selvfølgelig en god feta - og så skal der bare slynges lidt rundhåndet med den bedste olivenolie efterfulgt af et godt vrid med citronen. (jeg nuldrer tomat og agurk med lidt flagesalt!) - (Og ja, de græske oliven kom først dagen efter dette billede!)

Eller lidt friterede fisk eller/og blæksprutter - de små, der også kan fyldes og blive helt vidundelige.

Dejen laver jeg af
½ dl hvedemel
½ dl øl
½ sammenpisket æg
et nip slat
rør sammen - uden at piske ret meget.

Jeg bruger min sauteuse til at fritere i - og der skal bare være rigeligt varm olie.

Spis enten med en dressing af et surmælksprodukt, krydret med hvidløg, salt og peber og måske lidt persille eller - som på billedet - med Skordalia, som er også en pragtfuld lille ting. Der er givetvis 100 måder at lave det på. Min version er vist en fattigmandversion. Jeg hælder lidt god olivenolie på en tallerken, tilføjer finthakket hvidløg og moser så den ønskede mængde kogte kolde kartofler sammen med det andet. smag til med salt og peber - og måske mere olie til det smager eventyrligt godt - og er en fantastisk god måde at bruge en rest kogte kartofler.

En sidste græsk ting i denne omgang blev pasta med kammuslinger. Allerførst ristes lidt pinjekerner ( vel 1 spsk per person). Og så til maden: mens pastaen koges varmes lidt olie på en pande. Hakket hvidløg snurrer heri et par minutter eller tre. 2 store kammuslinger per person (eller man flotter sig med 3-4!) skæres i skiver og ristes ganske lidt i fedtstoffet - efter min mening hellere for lidt en for meget - dvs nærmest kun et lille øjeblik. den kogte pasta vendes i hvidløg/kammusling og der tilsættes lidt hakket baslikum.

Man husker lige at sætte lidt græsk musik på! - og så drømmer man sig tilbage til et fantastisk land og tænker på udtrykket "five greek minutes", som vi lærte hos Karin og  Michaelis i Maroulas - og det betyder sådan set bare, at "in five minutes" ikke NØDVENDIGVIS betyder om fem minutter, men måske snarere om et sted mellem 5 minutter og 1 time; - og har vi i grunden så travlt?

Og skulle nogen mangle sådan et lille sted i en lille landby i grækenland kan jeg anbefale Maroulas. Jeg overgav mig til nostalgien og  fandt den gamle hjemmeside, hvor der er billeder fra Maroulas fra 2008 - mon der stadig er lidt lugt af ged på terrassen, mon hundene stadig er lidt på vagt, når man kommer hjem, mon kattene stadig suser omkring på bænke og borde, mon den gamle hane med klumpfod stadig lever, mon Michaelis stadig vil råbe op på terrassen: "half liter or liter wine for dinner"?, mon der stadig vil være de mest fantastiske solnedgange man kan nyde fra terrassen, mon Michaelis stadig vil råbe fra marken, at nu er der ingen vand i hanen, for gederne skal vandes??  - Kreta er bare et fantastisk sted - og VORES sted kunne sikkert ikke få så mange stjerner i en hotelvurdering, for det har ikke helfigursspejle og den slags. Men det er vi lige glade med, for det har så meget, meget mere - som f.eks. en masse hjertevarme! 

Kærnemælksis og kærnemælkspandekager - når man har 3/4 liter kærnemælk, der er ved at opgive ævred!

I morges havde jeg ikke rigtig overskud til at tænke på aftensmaden, men i løbet af dagen kom jeg i tanke om, at der var næsten en liter kærnemælk, som snart skulle bruges; - Spild af mad er jo ikke godt!

Koldskål måske! - nej, noget mere spændende, så der blev googlet efter kærnemælksis og kærnemælksdesserter.

Der er - forbavsende - få danske opskrifter på is med kærnemælk, så jeg endte på Smitten Kitchen, der havde en skøn - og meget enkel opskrift af Claudia Fleming. Jeg kan godt lide en HELT friskfrosset is, så jeg lavede  bare en enkelt portion:

3/4 dl piskefløde koges op med 1 spsk sukker og en bid vaniljestang
1 æggeblomme (2 iflg opskriften, men min kilde mente, at man kunne nøjes med én) piskes godt med 1 spsk sukker og kornene fra vaniljestangen. Den varme fløde hældes i æggemassen, der røres godt, massen hældes tilbage i gryden og cremen varmes til den tykner lidt - men må IKKE koge. Gryden tages fra varmen og 3/4 dl kærnemælk tilsættes.

Cremen hældes i en fladbundet stålskål, som gerne må have stået i fryseren et stykke tid. Efter 12-15 minutter skal cremen have en tur med elpiskeren.

Det blev en ualmindelig lækker, blød og cremet is, som havde en lige tilpas syre sødme.

Blev serveret med et pain perdu og et par håndfulde hindbær. - Det var forretten!

Mens isen var i fryseren, blev der lavet en dej til tykke pandekager - tak til Nicolai på auramin.com for opskriften. (Dejen må gerne være lidt tyndere end billedet viser; jeg puttede senere lidt mere kærnemælk i dejen, så den blev mere flydbar - men den må heller ikke være FOR tynd!)

Jeg havde kun chokoladeknapper til halvdelen af dejen (rest fra julen, så det var også rart at få dem brugt!). Den anden halvdel af dejen fik fintreven skal af en lille citron. Der blev ca. 30 pandekager i alt, så nu er der frosset pandekager, jeg skal forsøde mine morgener med.

Chokolade og hindbær er glade for hinanden, så chokolade-kærnemælks-pandekagerne blev indtaget med masser af hindbær og et lille drys knasesukker eller lidt flydende honning. Det var hovedretten - og ja, det var RIGELIGT! - kræver nærmest en digestif til kaffen! - Uhm Calvados!

P.S. Dejen skal ikke bearbejdes for meget - og jeg lod den stå og "arbejde" lidt, mens jeg spiste forretten. Troede at det var godt med smør på panden, men det er det ikke. Af en eller anden grund bliver pandekagerne bedst, hvis det bare steges på en teflonpande.

Morgendessert med Hindbær

Morgenhittet i øjeblikket er at daffe ud i haven og finde 10-15 udsøgte hindbær til min morgendessert, mens et godt stykke brød ristes lige tilpas.

Brødet skal køle lidt af, inden det smøres med FED créme fraîche. Hindbærrene fordeles og flydende nyslynget honning hældes på.  - Så er morgenen reddet - uanset om solen skinner eller det regner!

Jordbærtærte

Forleden dag, da jeg var sammen med nogen veninder, kom vi til at snakke om jordbærter! (How come?) - Alle jordbærtærter er da med en eller anden form for mazarin! - Nej, ikke MIN jordbærtærte - som jeg huskede det!

Det var nemlig alt for længe siden, jeg sidst havde lavet jordbærtærte, ja desserttærter i det hele taget. Så jeg dykkede ned i arkivkasserne og fandt min dejlige - MEGET enkle - opskrift

Gode gamle Frøken Jensens skønne mørdej blev lavet.
Da det kun var til 2 personer, blev der lavet små medaljer i stedet for en hel tærte. Nyindkøbte cylindere blev brugt til at holde sammen på jordbær og gelé. Piskefløde blev pisket let med en smule sukker.

Det smager GODT! - citronskallen gør noget godt ved smagen. Sådan en tærte skal være sprød, når den spises - og det betyder så bare, at bærrene højst kan lægges på en times tid, før den skal spises.

P.S. Mikroovnen har gjort sit indtog siden opskriften blev nedskrevet, så jeg lunede bare ribsgéléen lidt, så den kunne "anbringes" over bærrene.

Vinvalget: Brachetto - hvis det skal være let-perlende og alkohol-let - og rødt!   Halvtør rosé fungerer også efter min smag.

Tærtedej - Frøken Jensens uovertrufne

Da jeg - way back - startede med at lave desserttærter, syntes jeg tit, at de anvendte tærtedeje ikke duede. På et tidspunkt prøvede jeg Frk. Jensens "Mørdej I, med sukker" og den har fulgt mig siden til hvad som helst - selvom den er lidt skrøbelig.

Mørdej I, med sukker
5 dl mel (250 g)
150 g smør
1½ dl flormelis (75 g)
1 æg

Jeg laver nu i min food-processor sådan her:
Mel og smør (skåret i 5-7 stykker) kører 10-15 sekunder på højeste hastighed - til det ligner revet parmesan!
Flormelis og æg piskes sammen og tilsættes. Jeg bruger intervalknappen til at samle dejen. Det tager ikke mange øjeblikke før dejen bliver en sammenhængende klump. Dejen tages op - man passer på fingrene! - og man skal røre mindst muligt ved den - altså ikke noget med at ælte! - Halvdelen af denne portion passer til en almindelig tærteform. Dejen klappes lidt flad, så den er klar til at rulle ud efter ½ time køleskabet. Der skal lidt mel på bord og kagerulle - og der skal rulles med LET hånd - og den skal vendes et par gange, så den ender med at blive et par millimeter i tykkelse - den skal være ret tynd for at blive rigtig sprød og lækker. (Dejen skal ALDRIG føles klistret)

Bages ved 200 grader; små medaljer 7-8 minutter; tærter i porcelænsform nok ca. 15 minutter

Den anden halvdel putter jeg i fryseren til senere brug.

Har man ikke en foodprocesser laver Frøken Jensen dejen sådan her:
Fedtstoffet smuldres i melet. Florsukkkeret sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en hakv time, før den udrulles og bages.
Denne dej anvendes til medaljer, linser og lignende kager.

Jeg bruger den desuden som min standard tærtedej

Venligtsindede Krabber - Avocado - Jordbær

Fiskehandeleren på Fjellerup Strand fristede både med det ene og det andet, så der blev hjembragt skønne krabbeklør (stendøde, men friske - og det passer egentligt mit gemyt bedre end de omkringfarende!)

Normalt koger jeg krabbeklør med lidt dild og sukker i vandet, men fiskemutters måde var at sætte krabberne over i koldt vand tilsat salt (1 spsk pr. liter) og ½ kop eddike (det omsatte jeg til 1 dl pr. liter.

Krabberne bringes til kogepunktet og står så bare og skælver 20 minutter, hvorefter de afkøles i vandet; de blev rigtig gode, så står man uden dild, er det en fin måde - (som selvfølgelig ikke dur, hvis kræene skal ombringes ved kogning!)

De blev til fin søndagsfrokost - med baguette og en - suk! - lettere skilt mayo. (Jeg tænker på, om mine æg ikke er friske nok??? - Ved nogen, om de skal være super-friske for at mayonnaisen bliver ordentligt?

Idag skulle der ske noget andet - og tak til Klidmoster for tippet med at slå hul på kløerne med bagsiden af en spiseske; det fungerede simpelthen bare - og jeg som plejer at svinge hammeren!

Der lå en avocado og kaldte på at blive brugt - og der blev googlet lidt - og jeg faldt for en variant, hvor der desuden var brugt jordbær på Ordinary Recipes Made Gourmet

Jeg lavede en creme af lidt crème fraîche 38% og græsk yoghurt 10%; krydrede med salt, citronpeber og nigella. Tilsatte krabbekød (100 g) og jordbær (75 g) - tror godt jordbærrene må være lidt til den syrlige side. Så kan man jo enten fylde den halverede avocado - eller placere det hele lidt dekorativt på en tallerken (der er en grund til, at billedet er beskåret så kraftigt; - det var ikke så let at få pænt!)

Reelt er højsæson for krabbeklør vist august.

Vinvalget: En mellemfyldig Riesling - med en 3-4 år på bagen - og nok gerne en snert af sødme. Så måske en spätlese. En oversøisk, ung Chardonnay - uden ret meget fad - vil helt sikkert også være fint - især til avocado.