Den ovnbagte ananasdessert fra i går aftes blev ikke spist op, så hvad er mere oplagt end en lille ristet franskbrød med en rest letsukret flødeskum og honning-brunsukker-kanel-simrede ananas.
Jeg synes, det er lidt syndigt, mee....n ærlig talt, mon lidt flødeskum egentlig er værre end smør og er ananas'ene mon værre end syltetøj - for slet ikke at tale om de kalorier, jeg sparede i aftes!
Selvom jeg godt kan lide lokale, årstidsbestemte råvarer, skal der i MIT køkken også være plads til de råvarer, der ikke kan gro i Danmark - og lige nu er der god grund til at spise de importerede frugter.
Dejlige forårsgule ananas er fine
I øvrigt var aftendesserten lidt af en resteret. Ananas'en trængte til at blive brugt og der var en rest halvflydende skovhonning. Honningen blev tilsat 1 spsk brun sukker for at give til dybde i smagen. Kanel blev brugt som smagsgiver.
Fadet blev stillet i en 175 g varm ovn og stod og hyggede sig ca. 20 min. - der skal måske vendes lidt rundt i blandingen undervejs. - Desserten (jeg synes bedst svagt lun) kan spises med is, kage, flødeskum, crème fraîche. Resterne kan altså fint bruges til morgendessert - vil også være fint i et surmælsprodukt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar