fredag den 12. august 2011

BikseMad - af en slags!

Jeg er ikke rigtigt en hulebjørn - er faktisk ikke ret glad for at samle til lager! Principielt vil jeg helst ikke have noget som helst i fryseren!

Men sådan er VIRKELIGHEDEN selvfølgelig ikke! På uforklarlig vis sniger der sig den ene boks eller pose efter den anden ind i fryseren. Jeg kommer fordi den gode slagter, som hakker dejligt svine- eller oksekød mens jeg venter; så må jeg have et kilo af hver - og det kommer så i fryseren i pænt formede portionsstørrelser.  Der er pludseligt en halv liter youghurt som omsættes i boller eller is osv. osv. osv..... og pludselig er fryseren IGEN fyldt!

Kollegaen sagde kodeordet: "Vi skal have biksemad" - og selvfølgelig er der noget rart ved at have fryseren fyldt godt op, når man kommer hjem - uden de store madplaner. Så biksemad - alias tømt fryser/køleskab var udfordringen.

I fryseren var der en rest kogt kylling, en lille boks kogte kikærter og en god hønsefond; i køleskabet en grøn peber + standardting som kartofler, løg, hvidløg, tomat, oliven og olivenolie. I haven var der både kruspersille og bredbladet persille og i krydderiskuffen laurbærblad.


Ikke fordi det var noget særligt, men det kom faktisk til at smage ganske godt - og nemt var det! Inspirationen kom efter en meget hurtig googlen på cheakpeas and green bell pepper (jeg billed-googler - og der var ikke lige spændende billeder på kikærter og grøn peber).

Så selvom jeg har metervis af opskrifter i bøger, mapper og kartotekskasser er det så befriende nemt at finde inspirationen på nettet. Det var sådan set bare lige det jeg ville sige - for det kan stadig fascinere mig!

P.S. Selvfølgelig er jeg også tit mere "tekstnær", når jeg bruger opskrifter fra nettet, men tit er det også bare dejligt at få idéen til en enkelt grønsag eller en lidt anderledes krydring. Det anderledes var for mig kombinationen af kartofler og kikærter; jeg ser af og til italienske opskrifter med det, men det popper ikke automatisk op. - Iøvrigt havde inspirationen - som blev væk i farten - chorizopølse i retten - og det ville uden tvivl have været rigtig godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar