fredag den 5. august 2011

Skal - skalikke - en sommer med masser af skaldyr!

Jo ældre jeg bliver jo mere behov får jeg for fjerkræ, fisk og skaldyr! - Og denne sommer har budt på et hav af de skønneste - og mærkeligste skaldyr!


Når man ser sådan en "dinosauerfod", kan man godt lige spørge sig selv - skal - skal ikke?? - Men selvfølgelig skal man! Den lille ruer-agtige ting, som vist ikke engang er et skaldyr, smagte da også helt fantastisk godt!

Det startede på vores ferie, hvor vi var en tur omkring baskerlandet - og i den lille by Getaria spiste på den skønne restaurant Elkano - måske en smule for fin for vores smag - men man "bærer jo over med meget", når maden er supergod. Specialiteten var grillet pighvar - kun serveret som "hele fisk" - og så fortryder man jo et øjeblik, at man har en ikke-fiskespisende-mand! - denne dags skaldyr (måske i virkeligheden ikke skaldyr???) hedder på dansk Langhalse, på fransk Pousse-Pied. De er vist mest almindelige i Spanien - men har glemt navnet - og faktisk fik jeg kun disse mærkelige "dyr", fordi jeg bad om at få det de spiste ved siden af (Mit spansk er ikke-eksisterende - desværre!)



Men godt smagte det - og heldigvis så jeg, at naboerne ikke spiste med kniv og gaffel, men nærmest bare bed hul i kræene og så fik suttet det herlige indre ud!

Et Anholdt besøg senere på sommeren bød på masser af jomfruhummer! - Spis dem enten kogt ganske lidt, og med ristet brød og en god mayonnaise - eller - hvis der har en rimeligt pæn størrelse flækkede, fyldt med en herlig hvidløgsmør og grillede.


Så blev det mærkeligt igen! --  Mandelmuslinger - eller palourde på fransk har også været en del af sommerspisningen; lige pludseligt var de hos fiskehandleren og det måtte selvfølgelig prøves. De blev kogt ganske lidt, derefter fyldt med hvidløgssmør , hvorefter de fik en kort tur i ovnen. Desværre havde de lidt en konsistens som sålelæder!! - Et eller andet gjorde jeg forkert - men hvad?? - Det var ikke let at finde opskrifter, Men pyt! - Det ka' jo æ' væ'r li' godt hwer gång!


Mere velkendt sommermad! Krabbeklør har jeg tidligere skrevet om - og det er også en herlig spise en sommerdag på terrassen!


En rigtig sommerklassiker på min terrasse er Røgede Nordsørejer med skal. De købes hos Havnens Fiskehus og spises med hvidløgsmayonnaise - og så skal man selvfølgelig drikke rejefarvet rosé til!



Sommerens største skaldyrsoplevlese har ubetinget været fødselsdagsmiddagen på Molskroen, hvor jeg fik en halv hummer med kantareller, lidt "sjove" tomater - i en forførende skøn sovs med et touch af anis!! - Det var så godt så godt!


Og hvorfor skriver jeg så al det her uden at give en eneste opskrift? - Tjah, de enkle opskrifter som jeg selv bruger findes i enhver "grund-kogebog" , så det er egentlig bare for at minde om at SKALDYR er SKØNNE!

De kan tilberedes The-easy-laizy-way (og ja, jeg er gerne så doven, at det bliver meget naturel! bare med mayo/dressing, citron og godt brød) - eller der kan lægges en masse arbejde i tilberedningen som på Molskroen; det bliver det ikke dårligere af, men der skal håndelig til den slags! - Min kompliment til kokken!

6 kommentarer:

  1. Ja, du har en fisk-forskrækket mand, suk. Jeg har til gengæld en skaldyrs-allergiker! Og det er altså lidt trist (især fordi han faktisk ELSKER skaldyr!) - men jeg må altså bare blive bedre til at tilberede det (og købe det) alligevel...
    Det hele ser super godt - og meget spændende ud. Ikke mindst hummeren fra Molskroen... uha uha, ville meget meget gerne spise hos Tommy Friis!

    Knus fra E.

    PS: En simpel google søgning (kombineret oversættelse + billedsøgning) synes at afsløre af dinosaurfoden hedder "Percebes" på spansk!
    ¡Buen provecho!

    SvarSlet
  2. He, så blev jeg da lige sulten efter at have kigget på de billeder - godt jeg snart skal have frokost :-D

    Jeg så noget i stil med de langhalse på et marked i Barcelona tidligere på året og funderede meget over, hvordan man mon tilberedte og spiste dem. Var ret fascineret af synet :-)

    SvarSlet
  3. Mmm, hvor ser det lækkert ud det hele.
    Jeg er også vild med Skaldyr, men jeg har det problem, at jeg faktisk ikke kan lide Dild (ved jeg er lidt mærkelig :-) ) Så det kan være svært at få skaldyr på restaurant.

    SvarSlet
  4. Hej Eva, Jeg må vist lige have lært noget omkring billed/tekst søgning! - Jeg bliver altid så fascineret over alt hvad der er muligt på google!

    Og spis endelig skaldyr. Mormor fik aldrig pasta (eller makaroni som var fællesbetegnelsen engang), fordi bedstefar ikke kunne lide det. - Jeg har én gang for alle besluttet, at jeg hellere vil lave 2 slags mad end undvære noget, jeg godt kan lide!
    Knus
    Mutti

    SvarSlet
  5. Hej Piske,
    Næste gang du kommer til Barcelona eller måske endnu bedre det spanske Baskerland / Galicien kan jeg absolut anbefale, at du prøver langhalse - som et sted i frankrig hedder heksefingre! De er lidt besværlige at spise, men har en skøn, sødmefuld - og lidt jodet smag. Jeg kan læse mig til, at de er både farlige og besværlige at fange! - Det er primært i Spanien man spiser dem, men enkelte steder i Bretagne kan man også finde dem. Og så på enkelte Pariserrestauranter har jeg læst i mit franske madblad Gala Gourmand (http://www.lekiosque.fr/article-1019590-pouce-pied.html) - kan ikke finde ud af at indsætte link, men de spiser i øvrigt noget om tilberedning. - Og så lader det i øvrigt til, at de koster kassen.
    Mange hilsner
    Jonna

    SvarSlet
  6. Hej Randi,
    Skaldyr BEHØVER nu ikke være indsvøbt i dild! Personligt holder jeg meget af dildsmagen, men ofte bruger jeg også persille til skaldyr. Oplagt er det med en traditionel persille/hvidløgssmør, hvis de skal svirpes lidt under grillen.
    Skal de spises med en god mayo, kan man jo også bare smide lidt fennikel i kogevandet - eller koge dem i saltvand med et nip sukker - en knivsspids paprika er af en eller anden grund også godt.
    Restauranterne er det nok straks sværere med - du må lære at spise dild!!
    Mange hilsner
    Jonna

    SvarSlet