Morgen, middag eller aften: Æg - Porre - Bacon

Der skal slet ikke blogges! Lige hjemvendt hundesulten fra arbejde, skal det gå lidt hurtigt - - og der skal bare studeres, læses og skrives, - men min "ægge-anordning" smagte rigtig godt (eller også var jeg bare sulten), så jeg blogger lige for at huske opskriften, for den skal jeg bruge til bruch en dag. - Og jeg plejer ikke at putte citron og muskat i mine æggekager, så det skal jeg også lige huske.  Jeg fik inspirationen fra en fin blog, der hedder Radishes and Rhubarb - men lavede den - selvfølgelig - om, fordi jeg ikke havde alt hvad jeg skulle bruge.

Det skulle have været klatkager, men flød så meget ud, at de endte som en pandekage. - Opskriften er til  1 - ½ person.

Et par skiver bacon steges på en varm pande.
Imens ordner man en mellemstor porre og skærer den i skiver, som steges i baconfedtet (efter at bacon'en er lagt til afdrypning på tyk køkkenrulle).
Imens pisker man let 2 æg med en lille skefuld crème fraîche (el.lign.), et par spsk revet parmesan (GOD!), lidt revet citronskal og muskat + salt og peber. Der skulle lidt mælk/fløde i massen, så den blev "flydbar".

Jeg crunchede den ene skive bacon med æggene, hældte porrerne i, puttede mere fedtstof (GOD olivenolie og lidt smør) på panden, og satte æggemassen på panden som klatkager. De flød sammen og blev til en pandekage: Men den smagte umanerligt godt! Den sidste baconskive smuldrede jeg over kagen og "pyntede" med hakket persille (selvom jeg har lært af min datter, at "pynt" skal have en funktion. men persille smager også godt! Lidt godt Emmery-brød til.

Vinvalget: Pinot Blanc fra Alsace - Agapé. - og det passede fint sammen.

Pannacotta - så bliver det ikke meget nemmere!

Jeg elsker desserter - og skal det gå hurtigt, er pannacotta sagen. Fløde, Sukker og Husblas + smagsgiver til crèmen + en eller anden form for frugt er, hvad der behøves.



Lige i øjeblikket har jeg et flip med at gøre min vægt (husholdnings- forstås) UNDværlig! jeg har faktisk aldrig været ret god til at lave mad på slump, men for tiden kaster jeg mig ud i det. Det er vældig nemt at finde opskrifter på pannacotta - så det drejer sig mest om at beslutte, hvor stor portionen skal være - og hvor stiv pannacottaen skal være - og om den skal være fuldfed. Min portion pannacotta - uden ledsagefrugt - har ca. 320 kal. - så jeg synes ikke den skal være større, men det er jo op til den enkelte.

Husblasen lægges i blød 5 - 10 min i koldt vand.

Fløde, sukker og vanilje bringes til kogepunktet under omrøring. Lad den trække, mens husblasen udblødes.
Tage husblasen op af vandet og knug den fri for vand. Opløs husblasen i den - stadigt - godt håndvarme crème og fordel pannacottaen i fire små skåle - gerne af glas.

Opskrift til 4 portioner:
3 dl piskefløde
4 spsk sukker
½ - 1 stang vanilje (kornene skrabes ud)

2½ blad husblas

Husblas er en sjov størrelse, til at sætte facon på bl. a. desserter. Jeg kan godt lide, at pannacottaen ikke bliver ALT for stiv, men vil man have en fastere crème, kan man tilføje lidt mere næste gang, man laver desserten.

Desserten skal stå 1 - 2 timer i køleskab, inden den stivner, men man kan sagtens lave den dagen før, den skal bruges.



Til pannacottaen spise vi danske vindruer, der havde trukket i lidt grappa/sukker - og den lidt skarpe spiritus var god til den søde og fede pannacotta.

Serverer man frugt, der er marineret i spiritus, til desserten, behøver man selvfølgelig ikke dessertvin til!

Taskekrabben hviskede - tag mig med, tag mig med, tag mig med!

(Det her er en frygtelig lang historie - mest til Eva, som er min trofaste hummerkogningsassistent)
Jeg skulle bare lige have en fredelig lille filet hos fiskehandleren, men jeg spottede taskekrabben med det samme, jeg kom ind i butikken. Da jeg havde fået min multe og en brandade, der ikke var jeg til at modstå spurgte jeg - tåbeligt - om de også havde taskekrabber i næste uge. Nej, det skulle jeg ikke forvente, men de kunne selvfølgelig bestilles. Og den er jo helt frisk og den kan sagtens holde sig et par dage i køleskab, bare den får et fugtigt viskestykke om sig, som fiskehandleren sagde! Jamen, så snupper jeg lige en enkelt! - Den HAVDE kigget på mig - og ville gerne med hjem.

Jeg fik krabben pakket ud, da jeg kom hjem - på mirakuløs vis, var den vokset til sådan cirka det dobbelte og der var ingen gummibånd omkring kløerne - og den virkede umanerlig veloplagt. Og jeg tænkte, at der måske nærmest skulle et lagen til at holde den fugtig; men det gik nu med viskestykket.

Men historien er jo lidt sørgelig, for taskekrabben kom ikke til Joanna land, den kom ikke ud på det store hav, der hvor man kan svømme, NEJ! Den kom til Jonna land, der hvor alt det lækre og spiselige snarere ender i gryden!

Sådan gik jeg og tænkte formiddags, men blev efterhånden som spisetiden nærmede sig mere og mere kold på projektet.  Men Nej! - hvor svært ka' det være! - Jeg fik også fundet en gammel fiskekogebog, hvor der var en opskrift. Dyret skal være levende og koges i rigeligt vand tilsat 2 spsk salt pr. liter og gerne tilsat rigeligt dild.

I kogenbogen stod, at dyret skal være levende - og det var det absolut også! - Eva, du min faste hummerkogningassistent, jeg ved jo, at du læser min blog  - jeg manglede dig! Bemærk hvordan kløerne har åbnet sig! - Jeg iførte mig hummerkogningshandskerne, men turde faktisk ikke røre ved krapylet! (Forstår VIRKELIG ikke, hvorfor der ikke var elastikker om klosaksene). Der var ligesom ikke andre muligheder end plumpe krabben direkte i det kogende vand fra fadet, så jeg iførte mig også lige hummerkognings-parka-coaten, så jeg ikke fik kogende vand på armene.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at krabben nåede at gribe fat om grydekanten med en klosaks på vej ned!!!!!!!!! - Og jeg havde ikke mod på at gå i direkte håndgemæng med kammeraten. Med en hulske kunne jeg heldigvis skubbe kloen væk - så ned plumpede krabben - og så var det bare med at få låget på gryden i en frygetlig fart! Puha! - Jeg blev både svedt og fik hjertebanken! Jeg må have råbt temmelig højt, for Svend kom ilende; han fik så i opdrag at lette på låget - og der var heldigvis stille i vandet.
Gad vide, hvad jeg burde have gjort?

Men efter 20 minutters kogning var taskekrabben fin og flot!

Det næste "problem", som dog var langt mere ufarligt, kom, da jeg skulle partere krabaten. Kogebogen - Birgit Siesbyes "Fiskekogebogen" skriver:

"Anretning:

Løsn skjoldet forsigtig og skrab kødet ud. Fjern mave, gæller, munddele og galdeblære. Husk fedtet på skjoldet, det er en delikatesse.   osv..."

Hvordan er det lige man løsner skjoldet??? - google, google. Jo man brækker halen af, det er nemt og der hvor den har siddet, stikker man en spids kraftig kniv ind og vrikkeer lidt - og vips kan man fjerne hele "indmaden". Gællerne er også nemme at se, men galdeblæren er jeg ikke sikker på, jeg havde helt styr på; fik dog ikke noget der smagte grimt! 

Kløerne (som skal have et dask med en hammer eller et knæk med en nøddeknækker) og de tynde ben er nemme at fjerne og ser jo rigtig appetitlige og lettilgængelige ud. Men hvordan er det lige taskekrabbefedt ser ud! - Krabbens indre er mildelt talt ikke specielt lækkert at se på. Men når krabben nu var endt i min gryde, skulle den også komme til ære og værdighed, så jeg måtte lige overskride et par grænser!

Jeg tænkte, at en lille bitte bid af "snasket", kunne jeg da spise til krabbens ære (jeg havde selvfølgelig dårlig samvittighed over ikke at kunne aflive den i et kort hug) - - Og Mumsfilibaba - det smagte bare så helt ualmindelig godt - det grønlige, det gullige og det lyse - sammen med lidt brød. Krabben har også små kødfulde lommer på "sidebenene", som det lønner sig at spise på primitiveste facon! Kløerne blev suttet og pillet og til dem var det godt med lidt af den hjemmelavde mayonnaise.

Men jeg kunne godt tænke mig at spise taskekrabbe med en lidt mere erfaren spiser - for at vide, hvordan man gør det efter bogen! Men ét er sikkert - der er himmelvid forskel på denne nykogte hele krabbe og så de færdigkogte krabbekløer, jeg normalt spiser!

Koges i rigeligt vand (1 krabbe)
3 l vand
6 spsk salt
gerne dild

Koges 1½ times tid før man skal spise (helst), så man undgår at sætte den på køl.
Det er virkelig værd at prøve - men få fiskehandleren til at sætte gummibånd om kløerne!

Torvekurven - man skal kende sin besøgelsestid!

Vi skulle en lille tur på torvet denne solskinsdag for at købe lidt kantareller, tomater og fennikel. Og ikke mere, for vi fik slet ikke brugt alle grønsager i sidste uge - og de bliver nu engang ikke bedre af at ligge i køleskabet.

Som man kan se, røg der en del mere i kurven! - Men kan SKAL også kende sin besøgelsestid!

 

Ananasæbler er et mine yndlingsæbler; de er svære at finde, så da de pludselig var der, måtte de selvfølgelig i kurven.  Husets herre ville gerne have blommer, og der var fristende store mørkeblå blommer hos Samsø-Niels - uimodståeligt! De danske vindruer har jeg kigget efter de sidste par uge - og idag var de så - og dem skal man også være ret heldig for at finde, så i kurven med dem!




 
Paradisæbler har jeg aldrig prøvet at bruge, men jeg var for et par dage siden faldet over en opskrift - så det var for fristende. Nu må jeg se, hvad det bliver til!

 Og så til grønsagerne:

Kantareller STOD på indkøbslisten. Disse er fra Læsø, hvor der har en gudsvelsignelse af kantareller, så når er derovre i kantareltiden er det "landevejskøb". Sidste uges danske artiskokker var sandt at sige en skuffelse, så de flotte franske var bare for fristende! Og ja, sæsonen for de helt friske hasselnødder, som smager helt anderledes end de tørrede, er kun kort, så de måtte også i kurven.

Tomater og fennikel kom også med hjem, så nu skal jeg vist have lavet en PLAN  

Morgenmad i haven - det er vanedannende!

Vågnede kl. halv syv! - Syntes, at det måske var for tidligt og for koldt at spise morgenmad i haven. På den anden side har jeg i DEN grad nydt at spise morgenmad ude; faktisk har der siden 1. september, hvor jeg begyndte mere systematisk med min ude-morgenmads-spisning, kun været en enkelt dag med lidt regn, så jeg måtte ind på terrassen.

Da jeg først var derude lidt over syv med varm kaffe, sprødstegt spejlæg, ristet brød og god marmelade, viste det sig - selvfølgelig - at der var vindstille og i virkeligheden ikke særlig koldt. Stille, bortset fra de trækkende fugle, som var mange nok til at flyve i flok.

 Og på vesthimlen stod fuldmånen stadig højt på himlen. Det var stemningsfuld morgenmad. 

Kantareller & Pinot Noir - og gerne fransk - s'il Vous plaît!

Jeg var på svampetur med min søster i søndags; der er en skøn langsommelighed over at samle svampe og man får snakket godt. Normalt har jeg kun haft held med at plukke rørhatte, men nu har min lillesøster fundet kantarelsteder, som hun ville indvi mig i.

Jeg havde nok forestillet mig et gul-orange tæppe, men sådan var virkeligheden ikke. Øjnene skal være på stilke og så lærer man efterhånden at skelne de små orange pletter, der lyser en smule op mellem mos, græs og gamle blade.

Det blev til 400 - 500 g på 3 timer, men det var umagen værd.

 

Svampene er blevet brugt til pasta med en kantarelsovs den ene dag og en risotto den næste. Opskrifterne googlede jeg bare - og de var ikke outstanding.

 

I mit sæsonkøkken er det herligt at huske de vilde svampe og september er en god svampemåned. Kantarellerne har i øvrigt en lang sæson  - i alle tilfælde fra midten af juli og vel til omkring 1. oktober.

Vinvalget: Vi drak en Pinot Noir 1. Cru Beauregard fra Santenay fra 2006, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Vinene fra det sydlige Bourgogne er dejligt lette og denne havde en fin, blød fylde, der passede perfekt til de ukomplicerede svamperetter. Tysk Pinot Noir har vi også med stort held drukket i Tyskland, når det er Pfefferling-sæson.
Svampene er så fine og delikate i smagen, at vinen skal være let efter min smag. En ikke for voldsom pinot gris er også godt - gerne fra Alsace eller Norditalien.

Artiskokker - men de franske svp.!

Jeg var på torvet og blev selvfølgelig helt benovet (det ord ser underligt ud på tryk! - men jeg blev det) over, at der var DANSKE artiskokker.



De blev kogt med citron som vanligt og serveret med - ikke alt for koldt - smør. MEN jeg må tilstå, at man nok skal have opfostret grønsagerne selv, for rigtigt at holde af dem! Honest! - jeg vil hellere have de franske, som er langt mere "kødfulde" i bladene!

Vinvalget: Søren Frank foreslår Riesling - og jeg tilslutter mig. Drak en Alsace 1. Cru Osterberg fra Domaine Agapé - og det var rigtig godt. Osterberg har en skøn fylde, som passer godt til smør og artiskokker! Altså en vin med BÅDE lidt krydret fylde OG god syre. - Og INGEN fad!

Tyttebær - MAD-SYLTETØJ

Jeg har meget nydt at lave marmelade med hindbær, ferskner, blommer, mirabeller osv. til min morgenmad - MEE...n  man skal jo ikke glemme MADSYLTETØJ!  Der kommer efterårsdage, hvor man får lyst til frikadeller eller flæskesteg med kartofler og brun sovs (det gør jeg i alle tilfæde) - og så er tyttebærsyltetøj uovertruffent.



Kommer man så fra den midtjyske hede, er tyttebærsytetøj en del af "vintersmagene". I min barndom blev der blandet pærer (lidt hårde) i syltetøjet - og det er stadig godt.  - OG - det er altså NU det skal laves. Jeg har nogenlunde opskriften fra Tørsleffs gamle grønne syltebog .

Altså:
tyttebær - og ca. halvt så mange pærer (som ikke må være smattede)
sukker efter smag.

Som vanligt lynkoger jeg frugten - og tilsætter så sukker, som passer til min smag. Det tager 8 - 10 minutter i kogetid. Det må ikke brænde på(så skal der tilsættes en smule vand).

Syltetøjet har en vidundelig lidt bitter smag, som passer helt fantastisk til lidt fedt svinekød - om det så er frikadeller eller flæskesteg.

Jeg lavede syltetøjet i sidste uge, men så også denne uge svenske tyttebær på torvet - men det er nok ved at være sidste udkald!

Med Kniv & Gaffel til Morgenmad

Jeg har en svag erindring om, at varm mad var godt mod tømmermænd, så jeg var ung. Men også UDEN tømmermænd skulle man måske lidt oftere spise left-overs om morgenen.

Rester fra gårsdagens moussaka endte idag på min morgenmad (ja, jeg har ikke 2 små børn, der skal gøres klar til børnehaven! - jeg har faktisk tænkt en del over, hvordan man kick-starter om morgenen!)

Men ristet rest flûte og lidt moussaka (som fik en kort tur i micro'en), créme fraîche og et drys snittet basilikum ovenpå.

OG - jeg drikker IKKE øl til morgenmad, men friskpresset æblesaft.

I uge 36 har auberginen fået lov at få en hovedrolle, så det er blevet til moussaka og grillede aubergineskiver. En caviar d'aubergine skal jeg nu også have i den nærmeste fremtid!

Basilikum & Chokolade

Jeg arbejdede engang sammen med en fyr, hvis lille søn spiste remoulade og ristede løg på ALTING - lige fra spegepølse, til leverpostej og pålægschokolade. Det var tilbage i midt-firserne, hvor det måske var mere på mode.

Det har lært mig, at være forsigtig med at vurdere/fordømme folks smag. Når jeg møder folk, som kan drikke virkelig bombastisk, fadtung rødvin til ALTING (og det kan JEG ikke med stor fornøjelse) tænker jeg på Rasmus med remouladen og de ristede løg - og sådan kan vi jo alle have vore særheder!

Jeg har selv en svaghed for en GOD pesto (og jeg har stadig tilgode at finde andre end frisklavede, der er det) og synes, at det kan frelse næsten hvad som helst!
Generelt er basilikum et yndlingskrydderi i tomatsæsonen og forleden luskede der sig et basilikumblad ind under pålægschokoladen til en morgenbruschetta!

Jeg føler mig bare en anelse barnlig, men det smager rent faktisk supergodt - og ja, der gemmer sig ovenikøbet en smule smør på det ristede brød. PRØV det!

Hybentid

Det er en hyggelig ting at plukke hyben og de er fine nu - og vil være det et par uger endnu. Faktisk skal der bare en 50 - 60 pæne hyben plus 3 - 4 æbler til at lave en herlig hybenmarmelade. (Jeg havde plukket en masse hyben, men tålmodigheden med at rense dem slap op!)

Det ER et møjsommeligt arbejde at rense hyben, til gengæld kan man jo sagtens se TV eller høre musik samtidigt.

Når hybenene er rensede får de en ganske lille tur med stavblenderen. Æblerne må gerne være lidt sure - pektinen fra sure æbler har en gelérende virkning. Æblerne skrælles, udkernes og snittes ret fint.

Hyben, æbler, ½ stang vanilje og en smule vand (så det ikke brænder på!) sættes over ilden i en bredbundet gryde og koger hurtigt ved høj varme 6-8 minutter, men man rører. 2 - 3 dl sukker (passende efter min smag) tilsættes og marmeladen bulderkoger lidt.
Jeg plejer at smage til med lidt citron. Det havde jeg ikke, så det blev i stedet 1 tsk 12 års balsamico. Det er absolut ikke dårligt!

Unge skal da ikke spise dårligt!

Læste på DR om, at unge spiser ALT for dårligt - og det er da ærgerligt. Én ting er, at meget af fast-food'en er usund, noget andet, at de da må gå glip af en masse dejlig mad!

En kommentar til indlægget fra et ungt menneske er, at det er svært prismæssigt at konkurrere med 3 frosne pizzaer til 20 kr. - Det kan jeg godt se, men det er da trist, hvis der slet ikke tænkes kvalitet.

Jeg blev MEGET gladere for at læse et interview med Jørgen Leth om det nydende menneske - i relation til mad! - Det var enkelhed og gode råvarer, kan gik ind for. DET ka' vi li!

P.S.
Nu er jeg så heldig selv at være begavet med børn, der godt kan lide god mad - se endelig min datters nye fine blog Mumsfilibaba

Kylling med grøn salat i farmors flødedressing

Det er lidt i den 11. time for farmors gammeldags salat med flødedressing, men det gik pludselig op for mig, at jeg slet ikke havde lavet den i år. Den skal helst spises sammen med kyllinger, stegt på gammeldags facon.

Det var der nu ikke lige tid til, så det blev til et par gode kyllingelår, som blev spækket med lidt bredbladet persille - de fik også lidt persille op under skindet - hvorefter de blev laget på et pænt leje af mere persille. Bunden af fadet var smurt med en smule olivenolie; det er ikke nødvendigt med ret meget, for der er en del fedt i kyllingeskind og lår, som hurtigt drypper ned og indgår i en velsmagende alliance med persillen.

I ovnen med kyllingerne en halv times tid (kyllingerne skal krydres med salt og peber inden turen i ovnen) - og så har man dejlige sprøde kyllingelår. Temperaturen skal være 175 - 200.

Persille-sky-tingen i bunden kan tilsættes lidt fløde eller måske bedre tyk crème fraiche. I gang med stavblenderen - og der er en skøn dyppelse.

Salaten som var hovedpersonen - og som man bare SKAL have en gang i mellem, består af en dressing af piskefløde, citronsaft og sukker. Mål pr. person? tjah - 1 spsk fløde, 1 tsk citronsaft, 1 lille tsk sukker - røres sammen til det er tyk og cremet. Er man kun 2 personer, laves til 3! Det er logisk nok!

Den grønne salat skal helst være hovedsalat, men i mangel af det brugte jeg frissé. Under alle omstændigheder, skal det være en ret krøllet salat, som den gode dressing kan gemme sig i.

Vinvalget: Det var én af de dage, hvor der blev drukket rester. Let chardonnay var OK, en mere fadtung chardonnay var faktisk for meget af det gode.

Salsa - eller - Fuglemad!

Salsa er ikke bare dans - det er også en salatagtig-ting! Wiki har en længere forklaring, men i praksis er det nok oprindelig tomat, løg og grøn chili med et godt skvæt  lime. Jeg stiftede først bekendtskab med salsa i Brugsens gamle kogebog: Mad fra fremmede lande, hvor der er en herlig tomat/agurk salsa.

Billed-Googler man, kommer der rigtig mange hits - og det er karakteristisk, at frugt/grønsager er skåret temmelig småt i tern på 6-7 mm. - Wiki'en siger også, at det mexikanske navn - måske kan henføres til birds-food.

Men jeg har altså en tilbøjelighed for salsa i øjeblikket - og når jeg kalder det salsa - og ikke salat - er det når jeg småterner råvarerne og primært tilsætter lime eller citron og kun evt. en anelse olie.

Udover tomat/agurk har jeg fornøjet mig med en blommesalsa og en majs/avocado/tomat salsa. Det er dejlig letspiselig mad.

Salsaerne fungerer godt både til frokost og som tilbehør til fisk, fjerkræ eller kød. Jeg tror også sagtens jeg kan forestille mig en lille frugt-morgenmads-salsa!

Majsene er søde og sprøde lige nu!

Majs holder sig ikke spændende ret lang tid - 1-2 dage i køleskab. Ligeså delikate, søde og sprøde friskplukkede majs er, ligeså halvseje, halvtørre og triste bliver de, så snart de har ligget lidt for længe.

HELT FRISKE majskolber - kogt 4-5 minutter - serveret med rørt smør, der smyger sig uslankende om kolben, er let og lækkert!

Er majsene blevet ret meget mere end daggamle, kan man jo putte dem i en SUPPE!

Fandt en ualmindelig enkel opskrift på en MAHEKS Kitchen Det er sådan set bare en kolbe pr. mand. Majsene skæres af og koges i (helst) grønsags- eller hønsekødssuppe (og hvis vi ikke lige har det, såhhh... ) Jeg lod kolberne koge med. 1/3 af majskornene tages op med en hulske efter 1 minuts kogning. Resten koger 4-5 minutter. Fjern kolberne og blend suppen (start med ikke for meget væske - den justeres til man synes om suppens konsistens). Jeg havde et par skefulde fed crème fraîche til at runde af med - og krydrede med lidt chili.
Og tilføjede så de hele majs. (Og jeg brugte ingen majsmel, som min kilde gør.)

Jeg havde så lidt kylling i køleskabet, som jeg står i små tern. Kylling, tomatttern og grofthakket bredbladet persille blev fingret sammen og lagt i en lille bunke i suppen.

Vinvalget: En ubastant chardonnay med - bare - en smule fad. Min var Montes Chardonnay classic fra Chile, men en Californisk ville uden tvivl også have gjort sig rigtig godt.

Sol & Sandaler - UDSÆT efteråret!

Jeg hørte i radioen i morges, at NU er det officielt efterår! - Men jeg nyder nu at have min egen - om ikke dagsorden - så årsorden!

Og MIT efterår begynder altså først til efterårsjævndøgn - i år 23. september. Jeg kan godt se, at det er praktisk med måneder, men på en eller anden måde er det skønt at følge solen! - Så i mit univers er det i øjeblikket HØST - og det har det så været, siden de lyse nætter sluttede 8. august.

Mange af pigerne på gaden har korte og lange støvler på - og det har de sådan haft hele sommeren. Gad vide om det er et alderdomsfænomen, at man skal rende i sandaler længst muligt!

Morgenkaffen kunne stadig indtages i fuld sol i haven (OK - det var kl. 9) - og jeg har de sidste to morgener fået besøg af den allerfineste lille libel med næsten glasklare vinger. Den vil gerne sidde på min pegefinger og pudse sig. Jeg må have fotografiapparatet med i morgen.

Forleden morgen var pindsvineungen på morgentur - forældrene må have taget fejl af årstiden, for den var godt nok lille

Childhood revisited!

Denne formiddags lykkelige flash-back til barndommens sommerferie hos mine bedsteforældre kom sig af, at jeg skulle bage en kage. Det er ikke noget, jeg gør ret tit, så jeg googlede en kage.

Opskriften var med 150 g smør, 150 g sukker, 3 æg og 150 g mel (+ en del mere) - og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på, at basis i kagen er den gode gamle pund-til-pund kage; bare med lidt upraktiske mål!
Opskriften har jeg fra den rigtigt dejlige blog Newyorkerbyheart - og det ser absolut ud til, at hendes kage blev bedre end min!

Men det kan jo ikke blive lige godt hver gang!

Næste gang skal jeg ikke stå og veje - nej da laver jeg bare lidt ekstra, for bliver opskriften RIGTIG NEM:
1 pakke smør = 250 g
 3 dl sukker = 250 g
4 cirka store æg = 250 g
4 del mel (+ 1 tsk bagepulver) = 250 g

Nå, mens jeg gik i gang med piske det blødgjorte smør med sukkeret, huskede jeg, hvordan det foregik på en gård på landet i 50'erne.
Der var ingen håndmikser, så det var en lerskål, som man så holdt i venstre arm, støttet mod hoften. Det var lidt tungt at få massen rørt sammen og hoftemetoden virkede meget lettere end have skålen stående på bordet.
På dette stadium var sukkeret stadig knasende og smørret for fedtet til at det var rigtig fristende at stikke fingrene i. Min bedstemor var ret streng med, at der skulle røres godt, men hun var også supergod til at bage.
Når smør og sukker var blevet nogenlunde hvidt skulle æggene tilsættes 1 ad gangen. Æggene var (selvfølgelig) lige blevet samlet ind - det gjorde jeg sammen med min bedstefar og det var ikke altid helt ufarligt! - Processen med at røre æg i var forunderlig: først blævrede de rundt, men langsomt indgik de i en homogen alliance med smør og sukker. Efterhånden som æggene blev tilsat, gik der på en eller anden måde "kemi i kagen". Sukkeret blev opløst - og det blev ALT for fristende at stikke fingrene i dejen - Mums! - Når melet først var vendt i, ventede kagen kun på at komme i ovnen.

Min aktuelle kage var en del mere kompliceret, idet der både var crumble-bund (som ikke blev RIGTIGT sprød), crème og kanel remonce. Den blev ikke helt top-god, men OK.

Men jeg skal til at bage pund-til-pund kager - hvor svært kan det være!

MorMorMad

Jeg har lige besluttet mig for at lave et "MorMorMad" tag! - Og det er ikke begrænset til den mad min mor og mine bedstemødre lavede - men sådan lidt bredt familiens opskrifter!

Blommer i Massevis!

Der er så meget kvinder ikke forstår - og jeg hører til dem, der ikke fatter, at det kan lade sig gøre at sælge  importerede blommer i Danmark! - Når vi nu har de mest fantastiske blommer i sæsonen.

I sidste uge var der Opal- og Sveskeblommer på torvet.

Jeg har tit en masse planer om snedige tilberedninger, men det går ikke altid som planlagt. Jeg grovspiser dem i stedet helt naturel.

Dog blev der lavet blommemarmelade, som har en dejlig lidt skarp smag. - Jeg bruger Camilla Plums metode med meget kortvarig kogning ved meget høj varme. Det tager kun 8 - 10 minutter.

... og blommemarmelade er dejlig morgenmad

I dag var der Czar blommer på torvet. Det er første gang, jeg har bemærket dem. De har en flot dyb blåviolet blommefarve - og i morgen vil jeg bage en kage. Det er i alle tilfælde planen! - Der er købt ind.

Gazpacho - The-easy-lazy-way

Ingen sommer uden gazpacho! - Og med min nyvundne belæring om vin med frisk syre til rå tomater var valget nemt: et glas tør, kølig Cava.

Ingredienser (pr. person): et par tomater (skåret i stykker og kerner klemt ud så nogenlunde), et stykke agurk (dem skraber jeg også kernerne ud af), grøn peber, lidt tørt brød (evt. opblødt i lidt vand), hvidløg, olivenolie, (et par spsk - smagssag - jeg hælder med lidt rund hånd), vand (ikke for meget), salt og peber. - Og så smager jeg forresten til med sherryeddike, som jeg synes er en fabelagtig blød og lækker eddike - men man kan jo også bare bruge citronsaft.

Alt køres i foodprocessor, så suppen stadig er lidt grov; juster med vand, så konsistensen passer. Må gerne/skal helst trække 20 - 30 min i køleskab (evt. fryser), så den serveres herligt kold.

Vinvalget: Tør, kølig Cava

Hjulkrone blomstrer i min have

æn mad smager ikke nødvendigvis bedre. Til gengæld kan lidt blomster pynte på en småkedelig salat!

Der er stadig smukke blå Hjulkroner. Smagen er lidt agurkeagtig, men de pynter mere end de smager. Delikat farvespil med grøn salat og bønner eller honningmelon. Agurk er selvfølgelig også godt.

Dressigen kan være den aktuelle yndlingsolie (min egen er STADIG let frisk olivenolie), lidt citron, lidt flydendede honning, salt og peber. Dyppelsen til bønnesalaten blev smagssat med lidt grov sennep og serveret til svinemørbrad.
Vinvalget: En frisk hvidvin uden fad, gerne en ikke for tung sauvignon blanc, men en frisk spansk eller italiensk er også fin.
Melonsalat havde et skud honningtrukne tyrkiske nødder og var en rar frokost. Ville også have været godt med skinke, laks eller lignende røget, som har det godt med honningmelonens saftighed.
Vinvalget (hvis jeg havde skullet drikke vin til frokosten) - uden røget kød/fisk en superlet ung hvid eller rosé. Med røget kød/fisk en chardonnay med en SMULE fadlagring - oversøisk tror jeg.

Morgendessert!

min veninde karen synes, det er morsomt, at vi spiser MORGENKAGER i Jylland. Det gør man ikke på Sjælland.

Det undrer mig selvfølgelig, for hvordan kan man så vide, at Molbosnegle og den slags spises til morgenmaden subsidiært formiddagskaffen???

Jeg holder meget af morgenkager! - Og når man kan spise morgenkager, kan vel også spise morgendesserter!


Måske skal retten bare have et andet navn for at føles lidt mindre syndig!

Arme Riddere med råsyltede hindbær og en lidt fed yoghurt! - Syndigt, men egentlig tror jeg ikke, der er flere kalorier i "syndefaldet" end i en morgenkage.
På positivsiden er også, at det er lidt en "left-over" ting. Brødet skal helst være lidt tørt! - så i vore Stop-madspilds tider vægter det!

Jeg dur ikke til syltning og henkogning for tiden, så RÅSYLTEDE frugter er simpelthen sagen!

Tomater i Hovedrollen - Danske Frilands .. forstås!

Denne uge er et rigtig godt eksempel på, hvor langt der kan være mellem planer og resultater.

Tomaterne er virkelig HELT på toppen, så jeg havde glædet mig til både Gazpacho og Insalata Caprese!
Det blev det af forskellige grunde ikke til - men jeg havde heldigvis fået købt skønne tomater - og det var i virkeligheden det vigtigste!

Efter ferieturen til Tyrkiet er det oplagt at spise tyrkisk morgen: Tomat, agurk, tyrkiske oliven - og så rister jeg lidt godt brød og smuldrer feta på. - Med de lune morgener, der har været har det givet en god start på dagen!

I travlheden kan det HELT enkle være dejligt. Når råvarerne er helt i top behøver jeg ikke meget for at "uhhhm'e"

Tomater - god olivenolie (det er delvfølgelig individuelt, hvilken type, man foretrækker - men man skal unde sig selv at finde en YNDLINGSOLIE) - lidt god salt og godt brød. - Hvad kan man så ønske mere? - Jo, selvfølgelig et glas, frisk og køligt hvidvin (konkrete forslag under rå tomater og vin)

Ægge-Tomatmadder bliver heller ikke meget bedre! Æggemadder fortjener et bedre ry end de vist ofte har. Groft rugbrød (eller hvis vi ikke behøver at være så sunde: godt franskbrød) med æggeskiver og tomat - måske lidt god mayonnaise og klippet purløg; - det er også nem sommer!

Tomatsæsonen varer heldigvis temmelig lang tid, så jeg lægger igen planer!

P.S. Jeg ved godt, at jeg skriver "GOD" mange gange, men hvis det virkelig skal være en nydelse at spise, tomater, olivenlolie, salt og brød, ER det altså ikke ligegyldigt, hvad man vælger!

Edles råsyltede Solbær

Min venindes mor lavede det skønneste solbærsyltetøj - dengang før der fandtes foodprocessore.

Solbærrene blev kørt gennem en gammeldags kødhakker og derefter rørt med en passende mængde sukker - nok ca. samme mængde som bær.

Nu er det nemt at bruge en foodprocessor eller stavblender (massen skal ikke være alt for findelt) - og resultatet er stadig godt! - En smule citronsaft kan evt. tilsættes.

Herligt til morgenkaffen på nyristet brød.

Når bøgen er grønnest - er Rødspætten skønnest!

Måske har bøgen været grønnere! - Rødspætterne er bedst i maj, juni og juli - men det går også an at spise dem her i begyndelsen af august! - Næste år vil jeg satse på uge 22!

Fisk stegt på benet er rigtig GODT! - Uden tvivl er det nemmere med filet'er, men er man erfaren fiskespiser, skal man ikke snyde sig selv for helstegt fisk.

Det kræver lidt pandeplads at helstege fladfisk. De steges ca. 4 minutter på hver side i brunt smør. Det er superlækkert. Servér med kogte kartofler, brunet smør med grovhakket bredbladet persille + citron.

Det er ikke særlig besværligt.

Vinvalget: Sauvignon Blanc - gerne fra Loire. Vinen passer godt både til smørstegt fisk og persille.

Uindustrialiseret landbrug

Jeg er opvokset på landet, så jeg ved godt, at livet på landet ikke ligner en pastoraleidyl, hvor yndige unge kvinder trallende svinger hakkejernet. I virkelighedens verden er der nok mere Karen Blixensk "Sorgagre" over det uindustrialiserede landbrug.
Noget af det mest slående på vores biltur rundt i det vestlige Tyrkiet var den ringe grad af industrialisering i landbruget. Et dagligt syn var de mange traktorer i nødsporet på de 4-sporede veje - ofte med en tørklædeklædt mutter i pludderbukser siddende på skærmen.
Lige nu var der godt gang i tomatplukningen og i Tyrkiet bliver tomaterne ikke bundet op, hvilket betyder, at plukkerne går foroverbøjet. Hårdt arbejde! - Men sikke tomater! - I vinverdenen er jeg sikker på, at de ville hedde Auslese - udvalgt og plukket lige på det rigtige tidspunkt, så afgrøden får lov til at modne på planten.
Den tyrkiske grønthandler på torvet skamroser altid sine tyrkiske "bjergtomater" - og ja, de er supergode! (Men det er mange af de danske altså også lige i øjeblikket!) Det område, vi kørte igennem, var også utroligt bjergrigt - sjældent manglede der en fantastisk skyline. Landbrugsafgrøderne dyrkes dog primært i de mange flade, brede flodsenge - ofte med sindrige vandingssystemer.

En eftermiddag kom vi tilfældigt forbi et grønsagsmarked - gefunderes Fressen for en torve-enthusiast som mig. - Med skam at melde må jeg tilstå, at så kan Torvet på Ingerslevs Boulevard godt gå hjem og lægge sig. Det var virkelig et slaraffenland af tomater, auberginer og peberfrugter i diverse former og farver - ved siden af alt det andet!