Taskekrabben hviskede - tag mig med, tag mig med, tag mig med!

(Det her er en frygtelig lang historie - mest til Eva, som er min trofaste hummerkogningsassistent)
Jeg skulle bare lige have en fredelig lille filet hos fiskehandleren, men jeg spottede taskekrabben med det samme, jeg kom ind i butikken. Da jeg havde fået min multe og en brandade, der ikke var jeg til at modstå spurgte jeg - tåbeligt - om de også havde taskekrabber i næste uge. Nej, det skulle jeg ikke forvente, men de kunne selvfølgelig bestilles. Og den er jo helt frisk og den kan sagtens holde sig et par dage i køleskab, bare den får et fugtigt viskestykke om sig, som fiskehandleren sagde! Jamen, så snupper jeg lige en enkelt! - Den HAVDE kigget på mig - og ville gerne med hjem.

Jeg fik krabben pakket ud, da jeg kom hjem - på mirakuløs vis, var den vokset til sådan cirka det dobbelte og der var ingen gummibånd omkring kløerne - og den virkede umanerlig veloplagt. Og jeg tænkte, at der måske nærmest skulle et lagen til at holde den fugtig; men det gik nu med viskestykket.

Men historien er jo lidt sørgelig, for taskekrabben kom ikke til Joanna land, den kom ikke ud på det store hav, der hvor man kan svømme, NEJ! Den kom til Jonna land, der hvor alt det lækre og spiselige snarere ender i gryden!

Sådan gik jeg og tænkte formiddags, men blev efterhånden som spisetiden nærmede sig mere og mere kold på projektet.  Men Nej! - hvor svært ka' det være! - Jeg fik også fundet en gammel fiskekogebog, hvor der var en opskrift. Dyret skal være levende og koges i rigeligt vand tilsat 2 spsk salt pr. liter og gerne tilsat rigeligt dild.

I kogenbogen stod, at dyret skal være levende - og det var det absolut også! - Eva, du min faste hummerkogningassistent, jeg ved jo, at du læser min blog  - jeg manglede dig! Bemærk hvordan kløerne har åbnet sig! - Jeg iførte mig hummerkogningshandskerne, men turde faktisk ikke røre ved krapylet! (Forstår VIRKELIG ikke, hvorfor der ikke var elastikker om klosaksene). Der var ligesom ikke andre muligheder end plumpe krabben direkte i det kogende vand fra fadet, så jeg iførte mig også lige hummerkognings-parka-coaten, så jeg ikke fik kogende vand på armene.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at krabben nåede at gribe fat om grydekanten med en klosaks på vej ned!!!!!!!!! - Og jeg havde ikke mod på at gå i direkte håndgemæng med kammeraten. Med en hulske kunne jeg heldigvis skubbe kloen væk - så ned plumpede krabben - og så var det bare med at få låget på gryden i en frygetlig fart! Puha! - Jeg blev både svedt og fik hjertebanken! Jeg må have råbt temmelig højt, for Svend kom ilende; han fik så i opdrag at lette på låget - og der var heldigvis stille i vandet.
Gad vide, hvad jeg burde have gjort?

Men efter 20 minutters kogning var taskekrabben fin og flot!

Det næste "problem", som dog var langt mere ufarligt, kom, da jeg skulle partere krabaten. Kogebogen - Birgit Siesbyes "Fiskekogebogen" skriver:

"Anretning:

Løsn skjoldet forsigtig og skrab kødet ud. Fjern mave, gæller, munddele og galdeblære. Husk fedtet på skjoldet, det er en delikatesse.   osv..."

Hvordan er det lige man løsner skjoldet??? - google, google. Jo man brækker halen af, det er nemt og der hvor den har siddet, stikker man en spids kraftig kniv ind og vrikkeer lidt - og vips kan man fjerne hele "indmaden". Gællerne er også nemme at se, men galdeblæren er jeg ikke sikker på, jeg havde helt styr på; fik dog ikke noget der smagte grimt! 

Kløerne (som skal have et dask med en hammer eller et knæk med en nøddeknækker) og de tynde ben er nemme at fjerne og ser jo rigtig appetitlige og lettilgængelige ud. Men hvordan er det lige taskekrabbefedt ser ud! - Krabbens indre er mildelt talt ikke specielt lækkert at se på. Men når krabben nu var endt i min gryde, skulle den også komme til ære og værdighed, så jeg måtte lige overskride et par grænser!

Jeg tænkte, at en lille bitte bid af "snasket", kunne jeg da spise til krabbens ære (jeg havde selvfølgelig dårlig samvittighed over ikke at kunne aflive den i et kort hug) - - Og Mumsfilibaba - det smagte bare så helt ualmindelig godt - det grønlige, det gullige og det lyse - sammen med lidt brød. Krabben har også små kødfulde lommer på "sidebenene", som det lønner sig at spise på primitiveste facon! Kløerne blev suttet og pillet og til dem var det godt med lidt af den hjemmelavde mayonnaise.

Men jeg kunne godt tænke mig at spise taskekrabbe med en lidt mere erfaren spiser - for at vide, hvordan man gør det efter bogen! Men ét er sikkert - der er himmelvid forskel på denne nykogte hele krabbe og så de færdigkogte krabbekløer, jeg normalt spiser!

Koges i rigeligt vand (1 krabbe)
3 l vand
6 spsk salt
gerne dild

Koges 1½ times tid før man skal spise (helst), så man undgår at sætte den på køl.
Det er virkelig værd at prøve - men få fiskehandleren til at sætte gummibånd om kløerne!