torsdag den 3. februar 2011

Om Vin & Mad: Acid loves Acid

Elementary, my dear Watson, men ...  faldt lige over udtryk "Acid loves Acid"  forleden - og ja, det er en af de gamle sandheder; men også udtrykket  - "Sweet loves Sweet" holder!

Min blog må meget gerne fremture med nogle grundprincipper, der på en enkel måde giver retningslinjer for vin & mad match

Allerførste gang jeg blev gjort opmærksom på, hvordan vin og mad påvirker hinanden, var da jeg læste/hørte (husker ikke længere kilden) at italienerne brugte at klemme lidt citronsaft over maden, hvis vinen virkede for syrlig.

Et klem citron på maden bevirker nemlig at vinen virker mindre syrlig - og det kan jo undertiden være behageligt, hvis man er kommet over en lidt for syrerig vin (som f.eks. en Sangiovese fra Toscana nemt kan være).

Syer og Sødme er nok de mest grundlæggende smage, når vi tænker vin. Vin laves jo af frugter - druer - og tænk på, hvordan vi smager på frugter - jordbær, hindbær, æbler, pærer osv. - er de grundliggende søde eller sure? - Det er langt hen ad vejen på samme måde med druer!

TOMMELFINGERREGLEN i denne sammenhæng er, at syre i mad har det godt med syre i vin. -

En anden TOMMELFINGERREGEL er at sødme i mad har det godt med sødme i vin.

Surt og Sødt / Syre og Sødme er to virkeligt afgørende elementer, når vi smager!

Nu er verden jo mere facetteret end bare syrlig og sød - herom senere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar