Køkkenlivets genvejstaster - om mål & vægt - - foranlediget af en banoffe pie

Jeg har en kæphest, jeg lige skal have redet. Det drejer sig om
- at bruge decilitermål og måleskeer - og måske en "cup"
- at være pragmatisk ved omregning fra ounce, cup osv

- konkret foranlediget af, at jeg faldt over en meget lækkert udseende banoffee pie hos Cinnamon Spice and everything Nice

Det skal være sagt med det samme, at de, der er helt vilde med at VEJE alting, og for hvem det er altafgørende, at der kommer 48 g sukker, 237 g mel eller 255 g smør i opskriften, ikke behøver at læse videre!

Personligt er jeg blevet overbevist, at det ofte er meget nemmere at bruge "volumen-mål" som decilitermål, måleskeer og måske en cup. Og hvor svært kan det være at huske, at 1 dl hvedemel vejer cirka 60 g, at 1 dl sukker vejer cirka 80 g og 1 stort æg vejer cirka 60 g.
Ligesom jeg elsker genvejstasterne på min PC, er jeg også overbevidst om, at man med en beskeden indsats kan gøre det meget nemmere for sig selv at bage og lave desserter, hvis man ikke hele tiden, skal have gang i vægten.
dk-kogebogen har et udmærket skema og man kan jo starte med genveje til de ting, man bruger mest.

Dertil kommer det med den sunde fornuft! - som jeg måtte have i brug, da jeg skulle lave Banoffee Pie

opskriften lød som følger:

Banoffee Pie

(adapted from Curtis Stone)

Crust:

9 ounces graham crackers or Maria cookies (I used the dulce de leche flavor)

8 tablespoons butter, melted

Toffee sauce:

1/2 cup packed brown sugar (preferably dark)

1 (14-ounce) can sweetened condensed milk

8 tablespoons butter

Filling:

1 + 1/2 cups heavy cream

5 medium bananas, ripe but firm

Uha, det så godt nok besværligt ud - men nu var jeg jo blevet fristet, jf. overskriften! Det var længe siden jeg havde brugt engelske mål, så jeg måtte igang med at finde en omregner

Den lille lommebog på nettet - den er nem - du skal bare indtaste 9 under ounce, så popper 255,15 g op - voilà!

Skema med omregning af mål, vægt, varme, væske mm - så skal du selv have gang i lommeregneren - men den lille lommregner har f.eks. ikke cup med!

Med lidt omregning - og sund fornuft endte opskriften sådan:

Bund:

250 g digestive

125 g smeltet smør (½ pakke - skåret diagonalt! - (8 spiseskefulde - det lyder altså besværligt!)

Toffee:

1 1/4 dl brun sukker

1 ds kondensereet mælk (der stod heldigvis også 397 g på min)

125 g smør (altså resten af pakken)

Fyld:

4 dl piskefløde - knap og nap (3,75 dl efter opskriften)

5 bananer

Min POINTE er lidt at få "runde" tal - og få noget, der kan blive til grundopskrifter. Her kunne det blive bunden, som smagte rigtig godt - er der et dansk ord for crust monstro? - og som vil kunne bruges i alle cheesecakes. 

8 spiseskeer er 120 g - men det er ulig nemmere at bruge 125 g - en halv pakke - og jeg tror ikke det er afgørende, om den er en smule skævdelt - og 10 g smør fra eller til, når man alligevel er kommet på den galaj!

Der skulle hældes en "cup" af toffeecrèmen over bunden og da jeg havde gang i genvejstænkningen tjekkede jeg, om jeg havde en kop, der passede på cirka 2,5 dl - og det havde jeg, så nu har jeg et cup-mål!

Jeg er ret begejstret for (lag)kager i øjeblikke - og til aftenens gæstebud blev kagen anbragt på et pænt serveringsfad, men man får jo ikke alting fotograferet!

Det var en velvoksen kage (hvis man reducerer mængden tror jeg bare man skal lade være med at lade "crusten" gå op af siderne), så jeg forsøger mig med at fryse resterne i vægt-venlige stykker)

TIP: Det er virkelig en sticky sag, så dyp en skarp kniv i meget varmt vand - så bliver skærefladen ikke gnattet!

Og så vil jeg glæde mig til at tage et lille stykke kage op af fryseren en gang imellem og spise på min loppe-tallerken med vintergækker.

Læs den udførlige opskrift hos Cinnamon Spice and everything Nice , hvis du får lyst til at give dig i kast med kagen. Det er vigtigt at fløden ikke piskes for stiv - bananerne gør noget ved konsistensen, så fløden tenderer mod at gryne. Og så ville jeg nok putte 1 spsk sukker og lidt rom eller cognac i flødeskummet til at give en smule skarphed.

Vinvalget: I min barndom hed det Portvin eller Madeira, når der blev budt dessertvin. Jeg kunne lige tænke mig en madeira med en lidt varm, brændt - rancio - smag!

Vi fik ganske vist en tawny-type fra Rousillon og det var også fint. Så hvis portvintype, skal det være tawny. Eller en portugisisk Sétubal, hvis nogen - tilfældigvis - skulle have sådan en stående. Det er også godt til desserter mest toffee.