Torskerognssalat - min version af græsk Taramà

Jeg må lige starte med en bekendelse - jeg samler på madopskrifter og har gjort det i så mange år, at de ældste af dem er skrevet på en gammel skrivemaskine, som vist stammer fra mellemkrigstiden.
Skrivemaskinen er kasseret, men opskrifterne lever stadig. Jeg startede med en lille kartotekskasse, men det greb om sig og endte med 3 temmelige store kasser - foruden alt det andet.

Indimellem dykker jeg ned i kasserne og finder en gammel opskrift - som ofte må laves en smule om. Idag kunne jeg nok ikke drømme om at åbne en dåse torskerogn, men det gled altså ned i start-halvfjerserne.

Og lige nu er herlig frisk torskerogn at få hos fiskehandleren - og opskriftern er stadig med koncentreret tomatpuré, citron og mayo eller crème fraîche.

Den gang om året jeg spiser torskerognssalat laver jeg normalt den græskinspirerede med tomatpuré. Jeg foretrækker den moset sammen med en gaffel, så æggene ikke smadres for meget - og der stadig er lidt bid i den. Det betyder, at jeg ikke kunne drømme om at blende den, men det er selvfølgelig en smagssag.

De fine lyst orangefarvede torskerognsbukser endte som en behagelig frokostsalat, der var nem at tage med på arbejde - og heldigvis kan jeg riste tynde skiver brød.

Topdrysset er et skønt krydder, der hedder Sumak - mildt citron-chili agtigt. Jeg købte det i en basar i Istanbul, men jeg tror da besemt nemt man kan finde det i etniske butikker med mellemøstlige varer. Det kan peppe masser af ting op.

Kapers eller oliven kan nemt bruges i stedet for sumak.

Vinvalget: Når jeg spiser denne salat sidder jeg på Peleponnes og kigger ud over Korintherbugten - så det er nemt at tænke græsk. Området dér har en vis nattekølighed fra havet, så vinene bliver sprøde og friske. Andet end græsk dur selvfølgelig også, men gerne i den fadfri, friske stil.