Proaktivitetens glæder - når dagen ender med gæster og fredagsbar!

Min adfærd er ikke altid alderssvarende! - så jeg har været til fredagsbar på kemisk institut sammen med min veninde Rie og min mand. Vi kom ikke så meget for at drikke øl, men for at høre en gammel kollega spille. Det var en helt igennem hyggelig start på weekenden, hvor vi lige "hang ud" en lille times tid - og jeg blev faktisk helt varm om hjertet ved at opleve, hvor søde de unge mennesker er!

Aftenens udskejelse var særdeles spontan og blev først aftalt i formiddags, så jeg var faktisk rigtig glad for at jeg havde lavet et fad hvidkålsrouletter færdige i aftes - husbond skulle så bare varme dem i ovnen, så de stod og smårsimrede behageligt, da jeg kom hjem fra arbejde. - Der er noget umådeligt afslappende over spontane invitationer.

Umiddelbart er hvidkålsrouletter ikke decideret fast food og de har sådan set også været undervejs et par dage, men i virkeligheden er arbejdsmængden ikke uoverkommelig.

Men som sagt er det godt at starte et par dage i forvejen. Det eneste vanskelige ved hvidkålsrouletter er at blødgøre bladene.

Min metode er at sænke kålhovedet ned i kogende vand (efter først at have lavet et kegleformet snit ned i stokken, hvilket gør det nemmere at tage bladene af) og lade hovedet småkoge 2 - 3 minutter. Så tager/bøvler man det op og fjerner et par blade eller tre (og helt ærligt det er ikke så nemt at få skovlen under et hvidkålshoved). Processen gentages til man har det ønskede antal blade.

Denne arbejdsgang blev lavet for to dage siden, hvor der så i øvrigt blev lavet irsk stuvning af noget af kæmpekålen. De føjelige og bøjelige hvidkålsblade kan snildt opbevares i en plastboks, hvis man vil strække tilberedningen over flere dage.

Normalt laver jeg traditionelle rouletter, men jeg kom lige fordi NY Times blog med en anderledes spændende opskrift, hvor man sauterer lidt grønsager - gulerødder og løg med hvidløg, bacon, persille og salvie (fra haven - tænk den har overlevet vinterens kulde), som derefter blandes i farsen sammen med et æg, hakkede sorte oliven og reven citronskal. Der krydres rigtig godt med salt og peber og farsen fyldes i kålbladene, som foldes og ombindes.

     

Pakkerne blev brunet i lidt smør og lagt i et pænt ovnfast fad. Panden blev kogt af med hvidvin og  kyllingefond blev tilsat. Der blev smidt mere salvie, persille og reven citronskal ned i gryden og hele suppedasen blev hældt ned til lykkepakkerne. De fik så lov til at stå 1 time i ovne ved 175 grader. 

Når man godt kan lide at lave mad, er det noget man fint kan gå og hygge sig med, mens man kigger lidt fjernsyn eller hører radio. 

På serveringsdagen blev lidt godt grød - Emmerys Foccaciaflûte! - lunet i ovnen efter at rouletterne var taget ud og der blev bare hældt lidt ekstra sorte oliven over til sidst.

Måske lyder det MEGET besværligt - og okay det er da ikke verdens nemmeste - men det smager godt - og det vigtigste er selvfølgelig, at man er på forkant og det er faktisk helt fint at begynde flere dage i forvejen.

Og hvor var det bare lækkert, at der pludselig kunne laves et helt improviseret gæstebud!

Vinvalget: Riesling passer så godt til kål - og til denne lidt fyldige ret må vinen også godt have lidt fylde.