onsdag den 29. februar 2012

London - Shoreditch - fint område nær Liverpool Street Station!

Da vi var i London i januar, boede vi lidt øst for Liverpool Street Station; dels skulle vi til ballet på Sadlers Wells, dels var der andre arrangementer i nabolaget. Desuden er jo et praktisk område, når man skal videre til Stansted.

Jeg tjekkede lidt på området omkring Shoreditch og fandt ud af, at der så rigtig spændende ud - og det var det!

Vi boede på Hoxton Hotel; egentligt er det ikke helt min favorit-type; - lidt for stort og lidt for pænt, men der var alligevel en særdeles rar atmosfære, så det kan godt anbefales.

Gode spisesteder, der kan anbefales:
I nærheden af Sadlers Wells (hyggeligt teater, hvor der ofte er spændende dans) ligger Exmouth Market med flere ret skønne restauranter, bl. Medcalf, hvor vi var meget heldige lige at få et bord tre kvarter inden balletten! - læren er at man skal booke!!


Welsh rarebit - når man har brug for et meget lille måltid


- - så er der også plads til en bread and butter pudding med chokolade! - Det skal prøves hjemme.

Vinoteca har jeg spist på både på Seymour Place - og denne gang i St. John Street 7 er absolut dejligt. God mad og fine glasvin.
Lige ved siden af vores hotel ligger The Princess of Shoreditch - skøn pub, der har en meget afslappet pub-restaurant på gadeniveau og en lidt finere restaurant på 1. sal  (vi prøvede kun pub'en - og det var HELT fint)
- en ekstra gevinst vat, at jeg fik et glas af den længe eftertragtede engelske boblevin Nyetimber (den kostede mig 30£ engang jeg havde glemt, at jeg ikke kunne have den med i håndbagagen :-(

Morgentur efter morgenbrød i Shoreditch



 (morgenmaden på Hoxton består af banan, yoghurt og appelsinjuice! - men der kan laves kaffe og the på værelset). Kan man lide street art/graffiti, var der meget at se på, så det blev en længere morgentur!


Og selvfølgelig var der 1000 andre ting!

tirsdag den 28. februar 2012

Gulerodsuppe - The-Easy-Lazy-Way

´Der er SÅ mange lækre tilberedninger, hvor grønsager og kartofler bliver moset, pureret, stampet eller på anden måde lavet til "lulle-mam". I mit køkken er det især sidst på vinteren, jeg synes grønsager er mindre spændende i fuld figur. Tilberedning kan være enkel eller twistet efter temperament og tid.


I aftes blev der lavet gulerodsuppe. Som så meget andet startede den med, at et hakket løg stod og simrede stille i god olivenolie. Småtskårne gulerødder og et par stilke blegselleri (bare fordi de var i køleskabet) blev tilsat sammen med den skønne "treklang" ingefær-hvidløg-chili. Det tager ikke lang tid! Så blev der dækket godt og vel med koldt vand - hældt lidt flydende hønsebouillon i (det med hjemmelavet fond er jeg principielt en stor tilhænger af, men i en snæver vending ...) Så skal det bare stå og simre en halv times tid til det er mørt. En tur med stavblenderen klarer pureringen. Smages til med appelsinsaft og serveres med en klat crème fraîche /yoghurt og lidt hakket grønt.

torsdag den 23. februar 2012

Torsk - retrolækker - med hele tjavsen

Når vandet er rigtig koldt er det sæson for torsk. Personligt synes jeg, man skal slå et slag for danske fisk. De er måske nok dyrere end de importerede, men det forekommer mig urimeligt, at man i et land med så meget kyst og vand ikke spiser danske fisk!

Torsken saltes inden kogning, for at få den dejlige fasthed i kødet. Den skylles lidt og koges. Den lægges i KOLDT vand med 1 spsk eddike pr liter vand - måske skal der en smule salt i. Den bringes helt langsomt i kog - og står derefter bare i kogevandet 5-10 minutter; så er den fin og fast.


Der skal selvfølgelig spises kogte kartofler og en bechamel-sennep sovs til torsken. Det er det helt basic.  Hakkede hårdkogte æg, rødbeder, persille samt revet peberrod er det helt klassiske tilbehør.

Vinvalget: En oversøisk Sauvignon Blanc klarer både peberrod, sennep og rødbeder. 

P.S. Apropos danske fisk - så skyldes min opfordring også min forbavselse over, at det udmærkede blad Mad & Bolig i sit februarnummer serverer engelske makrel. - Jeg er måske fatsvag, men jeg forstår ikke, at man ikke bare venter med makrel til august, når de er fede og blanke :-)

lørdag den 18. februar 2012

Brisler - en dronningemundfuld

Indmad smager rigtig godt; det er der bare mange som ikke synes - deriblandt min rare husbond.
Derfor bliver det ikke til så meget på indmadsfronten. På vores januartur til London kom vi fordi den kendte restaurant St. John, som virkelig går for for from-noise-to-tail princippet. Jeg havde set frem til et måltid - men forbarmede mig over husbond, da menukortet kun bød på indmadsretter - udover "stinking bishop". - Et google tjek har åbenbaret, at den stinkende biskop er en ost.

Heldigvis faldt der er stor flot brissel i min turban forleden. Tankerne gik straks tilbage til en af mine første Pariser-ture i start-70érne, hvor jeg fik bouchée à la Reine; - så det blev lavet


Sandt at sige er det noget bøvl at rense brisler; der er seje hinder, der skal fjernes. Det tager tid, men er trods alt besværet værd. Når brislerne er rensede skal de blancheres - og bagefter lægges i pres, så der kommer en "fasthed" i strukturen.

Inspiration til opskriften er fra cuisinedenotreterroirfrancais ; jeg undlod både fjerkræ og kalv, da jeg havde tilstrækkeligt med brisler - og det tror jeg ikke gjorde retten dårligere.

Vinvalget: Hvid Bourgogne - og det må gerne være en lidt fed vin til flødesovsen og champignonerne.
Ja, faktisk BLEV det ikke Bourgogne, men en fadlagret, hvid Grenache fra Roussillon. Det dur også.

mandag den 13. februar 2012

Renaissance - et dejligt ord!

Genfødsel betyder ordet - servicemeddelse til dem, som måske ikke lige ved det :-)
- er det ikke bare et MAGISK ord?
Her tænkes ikke på ordets betydning i kunst- og kulturhistorien, ej heller i retning af reinkarnation;
Nej, bare den dagligdags betydning, vi har på dansk, at noget "får en renæssance" - får en opblomstring, kommer på mode igen, får NYT LIV igen.

Idag fik mine ude-morgenener en renaissance


Hele sidste vinter spiste jeg - trods den megen sne - morgenmad ude næsten hver dag. Og NØD det helt vildt. Men efter sommerferien kom jeg vist aldrig igang igen. Energien manglede vel lidt - og end ikke bevidstheden om, at det giver energien mange gange igen, at få skrap, frisk og ren morgenilt i lungerne lokkede tilstrækkeligt.


Min morgenstol var væltet og frosset fast, så kaffen blev indtaget ved hækken; der var ikke tid til at lave morgenmad at tage med ud - man skal virkelig kende sin besøgelsestid, for det er den halve time FØR solopgang, der har den smukkeste himmel.


Vel inde igen nød jeg én af efter-julens morgenfavoritter: franskbrød med andefedt, salt og danbo-ost.
Og et stykke af weekendens banan-tarte-tatin var næsten som genfødt efter en tur i micro'en. En skefuld fed crème fraîche gjorde underværker. Morgendesserter er ikke at kimse ad!



Nu håber jeg, at tulipanerne, der tilbragte natten uden vand, kan præstere en genfødsel :-)

fredag den 3. februar 2012

Varm ost i Vinterkulden

Inspireret af Bichels fredagsstemning blev aftensmaden varm Mont d'or.


I min verden hænger de varme osteretter bedst sammen med vinterkulden i januar og februar. Der skal lysere farver på bordet - og - old school eller ej, så er det hyggeligt med både god gammeldags ostefondue, varm mont d'or eller tartiflette. Dertil komme selvfølgelig, at Mont d'or er en sæsonost, som man kun kan få fra omkring november til marts.

Retten er så herligt fredagsnem. Osten i spånæsken skal bare have 20 - 25 minutter i ovnen ved ca. 180 grader til den er flydende og lidt gylden på toppen. Inden den sættes i ovnen skal den prikkes lidt med en gaffel, så man kan hælde en smule hvidvin ned i/over den. Har man lyst til lidt hvidløgsaroma graver man et lille krater i midten, putter et hvidløgsfed i sammen med hvidvin. (Der kan også hældes kirsch over).
Anyway - hvidvinen er åbnet, man hygger sig med et lille glas, mens man venter på, at osten bliver flydende og boblende. Godt brød til; kogte, pillede kartofler kan også dyppes i den varme ost.

Den ultimative vin (nåh, jah, tjah måske er der nok også andre) til vintervarme osteretter fra Jurabjergene er Savagnin. Den lidt snert-af-tør-sherry-agtige-hvidvin er uforlignelig - og hjælper én, når man - uundgåeligt - er kommet til at spise en bid for meget!  

Vinvalget: Jean Rijckaerts Les Sarres 2006 (dvs. at vinen gerne må have 5 - 6 år på bagen) smager rigtig godt til.