Derfor bliver det ikke til så meget på indmadsfronten. På vores januartur til London kom vi fordi den kendte restaurant St. John, som virkelig går for for from-noise-to-tail princippet. Jeg havde set frem til et måltid - men forbarmede mig over husbond, da menukortet kun bød på indmadsretter - udover "stinking bishop". - Et google tjek har åbenbaret, at den stinkende biskop er en ost.
Heldigvis faldt der er stor flot brissel i min turban forleden. Tankerne gik straks tilbage til en af mine første Pariser-ture i start-70érne, hvor jeg fik bouchée à la Reine; - så det blev lavet
Sandt at sige er det noget bøvl at rense brisler; der er seje hinder, der skal fjernes. Det tager tid, men er trods alt besværet værd. Når brislerne er rensede skal de blancheres - og bagefter lægges i pres, så der kommer en "fasthed" i strukturen.
Inspiration til opskriften er fra cuisinedenotreterroirfrancais ; jeg undlod både fjerkræ og kalv, da jeg havde tilstrækkeligt med brisler - og det tror jeg ikke gjorde retten dårligere.
Vinvalget: Hvid Bourgogne - og det må gerne være en lidt fed vin til flødesovsen og champignonerne.
Ja, faktisk BLEV det ikke Bourgogne, men en fadlagret, hvid Grenache fra Roussillon. Det dur også.
Mmmhmm, ser godt og retrolækkert ud!
SvarSlet