søndag den 18. marts 2012

Vitello Tonnato

Igår var der lunt og dejligt i haven - jeg fjernede efeu. Læste engang om en kvinde, som fandt et hønsehus i sin have - dækket af efeu! haven må have været rimeligt stor, men efeu er altså temmelig landvindende.
Nåh, idag truer haven ikke; -)  det småregner og søndagsfrokosten er nydt med vitello tonnato.

Når det bliver lysere i vejret, får man/jeg lyst til lyse retter og jeg bliver altid lidt salig af vitello tonnato


For et par år siden faldt jeg over Anders Grøndahls opskift  og det er den bedste, jeg har prøvet. (Jeg reducerer/øger med 1 minut pr. 100 g kød- og det virker (igår glemte jeg at slukke for kødet; det fik et par minutter for meget, men det er stadig godt). - Lårtunge kan fint bruges, hvis man har sådan én liggende i fryseren.


Som så mange andre ting er det egentlig ikke særlig besværligt, fordi det meste "laver sig selv", men man skal have en plan - og være i god tid! - Selvfølgelig skal man lige have mayonnaise-håndelaget. I al beskedenhed har jeg været en mayonnaiseørn, men hovmod står for fald, så jeg har på det seneste haft uheld på uheld. - Idag lykkedes det!
Og jeg er rigtig glad for at Grøndahl bruger olivenolie. - Jeg bruger NÆSTEN altid olivenolie i min mayo - bare den allerbedste (og ja, jeg elsker min olivenolieleverandør over alt i verden! - Friuli, når det er rigtig godt). OK, det giver MEGET smag, men når olien er skøn, bliver mayonnaisen det også.

Jeg vil gerne tagge The-easy-lazy-way; der er herligt få ingredienser - og alt kan faktisk laves i forvejen. En elektrisk pålægsmaskine er god, hvis der skal laves til mange mennesker.

Vinvalget: tjah, noget hvid italiensk vil sikkert være fint. Vi havde en sjat pænt fyldig Pinot Blanc fra Alsace (Boxler 2010) - og det var ok. Jeg tror, vinen skal være rimeligt enkel, mellemfyldig - og uden fad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar