fredag den 23. marts 2012

Smuk grøn suppe på en pølsepind - når man nu ikke har en suppesten!

Måske skal man være en gammel Dr. Hook fan for at synes at the wonderful soupstone er en hyggelig melodi at lytte til - sådan én er jeg


- og jeg kan ikke lige finde ud af at få et billede på melodien - men linket fungerer da!


Der var dømt tømt køleskab - der blev brugt olivenolie til svitsning af rødløg, persillerod, kartofler. Så blev der tilsat bouillon-tern-vand (principielt synes jeg, det er noget bras, men det hænder alligevel, at der smutter en terning i maden); der var noget bredbladet persille, som blev kogt med - det løfter simpelthen smagen! Et hvidkål var ligesom strandet i køleskabet; det gjorde jeg et lille indhug i - det blev meget fint snittet og det samme blev et par gulerødder. Denne herlighed simrede godt et kvarters tid. Der var mere persille i køleskabet, som blev stavblendet sammen med lidt suppe og lidt fløde for derefter at blive tilsat suppen, som så kom til at se smukt lysegrøn ud. - Og er det ikke lige præces det, vi har brug for nu! - Vi legede så lige studietid og skivede et par pølser, som blev ristet lidt hårdt i olie. - det var rigtig nemt og smagte godt - og der blev tømt pænt ud i køleskabet, som har en tendens til at opføre sig som Særimner.

1 kommentar: