Ferieplanlægning - sjove automatiske oversættelser!

Er i gang med at planlægge ferie og leder efter et godt hotel! - Kommer så lige ind på et hotel med et website på et HELT uforståeligt sprog - Catalan!! - Det ser rigtig rart ud, men hvad står der egentligt om værelserne?? - Hm - jeg sætter lige den automatiske oversættelse til!
"Overnatning
Værelse fungerede som det bedste måltid: med enkle ingredienser og fuld af følelser" ;-)??

Hvis nogen skulle få lyst til sådan et værelse i Pyrenærne,  hedder hotellet: La Fonda Xesc - og det så HERLIGT ud! - Og jeg fik mig lige éen til smilebåndet - MADEN så i øvrigt også indbydende ud!

Suppe med mange hvidløg, lidt amontillado og røget paprika

Jeg har været lige ved at glemme, hvor dejligt hvidløg smager; men det blev der eftertrykkeligt rådet bod på forleden.

Egentlig startede det med en tør amontillado, som jeg havde lyst til at bruge til et eller andet - og i denne blogverden er det jo HELT vidunderligt, at man bare lige kan google - og så ofte hurtigt finder ét eller andet herligt (på trods af en MEGET systematiseret opskriftsamling må jeg indrømme, at jeg er blevet glad for blog-opskrifterne - og den herlige personlighed, der ligger i blogs!)

Min søgen bragte mig til Thekitchn hvor du kan se pæne billeder af den færdige suppe.

Men det starter med at pille 10 fed hvidløg - nok nærmest ét helt

Hvidløgene hakkes rimeligt fint og simrer i lidt god olivenolie inden 1 spsk røget paprika tilsættes og snurrer med et par minutter

Derefter tilsættes amontillado - jeg var lidt nærig og brugte vel godt 1 dl - og 6-7 dl hønsefond. Det småkoger  10 - 15 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Der skal drysse med lidt hakkede mandler - gerne spanske marcona. Min suppe var del af en større "småtteri-servering" så jeg serverede den smålun i glas - måske var det derfor, at mandlerne faldt til bunds og ikke havde den store dekorative værdi, men godt smagte det.

Jeg tænker lidt på, om suppen var blevet pænere, hvis man havde siet den, så alt det der lå om svømmede var hakkede mandler :-)

Vinvalget: det kan næsten ikke være andet end en knastør Amontillado - og i øvrigt synes jeg, vi drikker ALT for lidt af de dejlige tørre sherry'er, som kan bruges til 117 ting. Fino eller Manzanilla kan også gå an - og er nok umiddelbart lidt lettere tilgængelige. Men den dybere smag i amontilladoen går nu umanerligt godt til den røgede paprika!

Østrigsk salat med mælkebøtteblade og græskarkerneolie - - og med et eller andet

Sidste weekend fandt vi friske mælkebøtteskud i skoven - OG anemoner - på trods af den bidende kulde.

En østrigsk kvinde har lært mig at bruge græskarkerneolie - til de første mælkebøtteblade - og de skal altså være fine og friske - og de skal "BUGNE" ved roden.

Jeg laver en dressing af den smukke grønne - og ret gennemtrængende græskarkerneolie, dæmper smagen med lidt olivenolie (men det er jo en smags sag) tilsætter noget citronsaft, som jeg synes er bedre end eddike i denne sammenhæng. Krydrer bare med salt og peber.

I foråret laver østrigerne gerne en salat med karofler, mælkebøtteblade, lidt vild brøndkarse, løg og den foran beskrevne dressing.
Og så ristede vi i øvrigt nogle græskarkærner og dyssede ovenover (efter at de var saltede en smule)

I wienerschnitzlens hjemland spises DEN selvfølgelig til salaten.

Hos os fik salaten følgeskab af sæsonens sidste to fasanbryster - og det smagte GODT. Kylling eller svinemørbradville absolut også være brugbart

Stegemetoden har jeg lært af min datter, som skriver på Stjernestøv i Silkeregn. Man opvarmer en GOD pande til den ryger lidt, så hældes en god sjat olivenolie på og kødet brunes ca. 1 minut på hver side (jeg salter og pebrer FØR stegning (i alle tilfælde på den ene side). Derefter steger kødet færdigt i et passende ildfast fast 6 minutter ved 175 grader. Trækker derefter 5 - 10 minutter.

Denne stegemetode giver BÅDE gode bøffer, fasanbryster og vilandebryster - og sikkert også meget andet - men husk - panden skal være RYGENDE varm - INDEN olien hældes på!

Vinvalget: Det kunne nemt være en østrigsk Grüner Veltliner, som har lige præcis den vidunderlige friskhed, jeg i alle tilfælde har lyst til lige nu! (Vi drak ganske vist en lidt halvtung hvid grenache fra Rousillon; - det smager i sig selv dejligt, men fungere reelt bedre med lidt tungere mad).

Papaya-Avocado-Forårsløg Salsa til et eller andet . . .

Når først vi har passeret kyndelmisse, mister jeg lysten til at spise MØRK vintermad. Lysets fremmarch følges så fint med de lyse vinterretter som irsk stuvning, gule ærter, kålrouletter og den slags .

Nu nærmer vi os med stormskridt forårsjævndøgn. Solen skinner idag, men det varer stadig lidt tid, inden man kan samle forårsbebudere som mælkebøtte, brændenælde og skvalderkål. Så hvad er mere passende end en salsa med papaya, avokado og FORÅRSLØG

Ingredienser:

avokado 

papaya

forårsløg (snittet rimelig fint)

rød chile

koriander (bredbladet persille, hvis din lokale er på assortationsniveau (hedder det mon sådan) med min)

lime eller citronsaft

LIDT tabasco - jeg bruger kun 2-3 dråber, men jeg er også chili-følsom

salt

Det går vist af sig selv med at blande det!

Meget ofte er det frugt og grønt, der bestemmer, hvad middagen skal være. Denne salsa blev spist med skindstegt laks, men kylling, kalkun eller lyst svinekød havde også været fint, ligesom mange andre fisk eller skaldyr kan bruges

Og det smagte bare SÅ godt. Jeg puttede et par skefulde græsk yoghurt 2% på.

Vinvalget. Det var en "frokost-middag", så der vankede ikke vin, men en chardonnay med lidt fedme og en smule fad vil helt sikkert være godt. Det kan snildt være en oversøisk fra Chile eller Californien - -  eller lignende.

Morgensmadsbruchetta med avocado - mens vi venter på at græsset skal blive grønt!

Jeg kan kun gentage mig selv  - og en masse andre mennesker - i én uendelighed: 

SPIS GOD MORGENMAD!

Skal man være en "resourcestærk" person for at have overskud til at lave morgenmad???

Faldt over disse bruschetta på en bloggen: The Kitchn - og det bliver ikke meget nemmere. Der bliver en 5-6 bruschetta af en avocado. Jeg moste med lidt salt og citronsaft - og dryppede med lidt supergod olivenolie - men det behøver man absolut ikke. Brødet skal ristes, så det sprødt og knasende.

Lidt ufuldendte strøtanker: Jeg talte "ordentlig mad" med en kvinde forleden. I min naivitet - og madglæde - fatter jeg nok ikke helt, hvorfor folk ikke bare laver god mad, men hun betonede, at mange ikke er resourcestærke nok.

I min verden er det lidt trist, at mad ikke prioriteres højere - jf også Jamie Olivers udsendelser om skolemaden i USA, som kører over skærmen i øjeblikket.

Jeg drømmer om, at familiens A-mennesker /forældre har overskud til at vække  børnene med en skål frugt skåret i mundrette stykker, så de kunne blive kick-startet på en dejlig måde!

P.S. Billeder tager jo ikke sig selv - så her er ét fra en dejlig, forårskølig morgen i haven. Parka-coaten er stadig et must.

Blodappelsinerne er på toppen nu!

Der er kommet sundhed på dagsordenen, så morgenmaden bestod af 2% græsk yoghurt, en blodappelsin og endelig blev der dryppet med lidt flydende honning med nødder

Billedet er fra tirsdag morgen kl. 9, hvor man bare kunne sidde i en varmende sol. I dag var det til gengæld så pivhamrende koldt og blæsende, at jeg fortrak indendørs.

Køber i øjeblikket de mest fantastisk lækre blodappelsiner fra Sicilien - desværre ikke økologiske, men helt fanatisk er jeg altså ikke.

for søgere på udenlandske sider hedder blodappelsiner også: red orange, orange sanguine, blutorangen, naranjas de sangre, arancia rossa.

Køb 3 og smid 2 væk! - eller lav hvidløgspuré

Når jeg en gang imellem køber hvidløg i brugsen, kan jeg ikke få mindre end 3 hvidløg - og SÅ mange vampyrer har jeg alligevel ikke, der skal holdes væk! Derfor ender det tit med at jeg skal smide 2 ud.

Men det skal jeg ikke mere! - Idag skulle jeg finde en opskrift på mos/puré i en dejlig fransk kogebog

Jeg fandt ikke det, jeg søgte - til gengæld fandt jeg opskriften på hvidløgspuré med timian - så nu er det uigenkaldeligt slut med at kassere hvidløg!

Til opskriften

20 fed hvidløg = 2 hvidløg

1 citron (saft)

1 spsk frisk hakket timian

2 spsk olivenolie

salt, hvid peber fra mølle

De 20 hvidløgsfed koges med skal 20 minutter i letsaltet vand. Mærk om de er møre og bløde - mine fik 5 minutter ekstra. For at hvidløgssødmen kommer frem, skal feddene være helt bløde.

Afdryp og "smut" indmaden ud af feddene.

De smuttede hvidløg blendes eller bland med håndkraft med de øvrige ingredienser.

Serveres varm eller kold med ristet brød med ansjoser, sardiner eller spegeskinke.

Vinvalget: Hvid Côtes du Rhône; det skal være en hvidvin uden for meget syre og Rhône er supergodt!

Jeg havde en Guigal fra 2007 - og lidt alder - som får hvidvinen til at virke blødere - var bare perfekt.

P.S:

Forleden fik jeg selleripuré med bagte hvidløg. Det smagte supergodt og jeg er sikker på, at en spsk af denne hvidløgspure også vil virke godt i en rodfrugtspuré af hvide rødder.

Back to Basic - Hjemmelavet Pasta

Jeg kan blive meget fascineret af, hvor lidt der skal til for at lave noget spiseligt.

Pasta kræver sådan set bare mel, vand og salt - så bliver det ikke meget enklere

Forleden lavede jeg braiserede lammeskanke på den lidt nordafrikanske facon med bl.a. kanel og dåsetomater, som har en prime-time i mit køkken lige nu. Jeg hentede inspiration til skankene hos Souvlaki for the soul

Men det, der var RIGTIG sjovt, var at lave pasta. For en del år siden havde jeg faktisk en MASKINE til at lave pasta - men som det engang imellem går blegnede enthusiamen - og den fine maskine endte til genbrug et eller andet sted.

Det, der er RIGTIG VIGTIGT, når man ruller pasta, er, at dejen skal være TYND - TYND - TYND - ellers bliver den færdige pasta totalt gummiagtig og uinteressant. 

Nu klarer jeg mig med en kagerulle - og eftersom det ikke er en stor husholdning, går det glimrende. Er man ikke så meget til frihånd, er det fint med en lineal!

Man bruger godt og vel dobbelt så meget mel som vand - jeg saltede ikke dejen - men kogte pastaen i vand med rigelig salt (1 spsk pr. liter) et par minutter - pasta skal ikke bulderkoge - men DOG koge (derfor er det vigtigt at have rigelig vand, så pastaen ikke går "af kog")

Første dag brugte jeg 1/3 af dejen - resten blev lagt i køleskab i film - og det var der ingen problemer med.

Næste dag blev der igen rullet dej - nu til små raviolier, som blev fyldt med resterne fra skanken. Der kan faktisk ikke være særlig meget fyld i en lille ravioli, så det er en god idé kun at bruge kødet - og så ser-

vere grønsagssovsen som tilbehør

pastapakkerne blev kogt i saltet vand 4 - 5 minutter

og serveret med rigelig revet GOD parmesan

Vinvalget: vi kan godt lide hvidvin, så valget faldt på en hvid Côtes Catalanes - på hvid grenache - og med lidt fad. Bliver det for specielt, så bare led efter noget fyldigt med lidt fadlagring - det kan nemt være en god chardonnay.

Stop spild af mad! - fra skilt mayo til superboller!

Jeg PLEJER ikke at have problemer med den hjemmelavede mayonnaise, som jeg sætter stor pris på - men det gik galt i går! - Tænkte at misfostret måtte kunne indgå i en bolledej - sammen med den gemte æggehvide.
Og det blev vældig godt - selvom det blev til boller med GANSKE almindelig gær (og det skriver jeg selvfølgelig fordi jeg godt ved, at det er bedre at arbejde uden industriel gær - men klaveret kan nu ikke spille lige godt hver gang!).

Når det skal gå lidt hurtigt bruger jeg 1 pakke gær til 6 dl. væske (som kan være vand, mælk, yoghurt eller diverse blandinger (og en sjat sur fløde kan også kommes i)). Jeg tilsætter noget olie - vel ca ½ dl = ca 3 spsk, 2 tsk salt, 1 tsk sukker - og så skal der mel i til dejen er passende blød - der skal selvfølgelig æltes en del undervejs - jeg tror det er det,der gør bollerne gode.
(Idag blev olien så udskifte med mayonnaise-misforståelsen + den ekstra æggehvide  - - det er nemlig ikke et helt must at tilsætte æg, men det gør godt!)

Jeg delte dejen, så halvdelen blev helt almindelige boller til gemalen, men den anden halvdel blev tilsat noget pomeransskal, som var kogt i en sukkerlage. (man tilsætter bare de søbede skaller - og tilsætter så mere mel til dejen er blød og rar)

Dejen hæver ½ time, slås ned og formes til en flad rektangel. Hæver yderligere ca. 30 minutter. Jeg KLIPPER så dejen, så den bliver til fornuftige portionsbrød - jeg synes ofte, det er lidt nemmere i stedet for at forme runde boller - men det gør man jo, som man synes.

De nybagte orangeboller smagte RIGTIG godt - med en kende smør (jeg mistede faktisk HELT kontrollen og kvalte 3 i en frygtelig fart!)

Mit erindre er egentlig at sige, at det er umådeligt nemt at bage boller!!

For nogen tid siden kom jeg til at tænke på nogen af min barndoms "Ikon-kvinder". Én af dem var Fru Rosen, som serverede - firkantede - orangeboller, hvis man var inviteret til the.

På med vinterhatten - udsæt foråret - men slå ørerne ud! - Måske var det lærken .....

Havde egentlig mest lyst til at blive indendøre idag - vejret er lidt smågrumset - og småkoldt er det også; 

Men et eller andet sted ved man jo godt, at det bare er et spørgsmål om at komme i udeklunset. Så den dejlige vinterhat blev fundet frem - mest i den hellige hensigt at få afspadseret nogen af de 10.000 skridt, man helst skal gå om dagen!

Kameraet var efterladt derhjemme, men på et tidspunkt blev jeg fuldstændig grebet af en L.A.Ring stemning, så jeg måtte tilbage efter det. Man skal jo kende sin besøgelsestid - og der var et flot transparent skummetmælkslys over det hele 

Siden den sidste sne faldt, har der været fygning - sne blandet med sand - og ja, det måtte bare foreviges

En fin sne/sandørken med de mest fantastiske former - når man kigger lidt selektivt og har en god beskærer

Og så kan man jo også glæde sig over træernes former her i den bladløse tid

Det lille lyseblå hus ved jernbanen passede bare helt perfekt ind i lyset idag!

Jeg besluttede mig for at gå hjem og finde Martin A. Hansens Løgneren frem - eller måske skal der lidt tøbrud til.

Tankerne kredsede - som så ofte - omkring, hvad man spiser i sådan et vejr.

Der er en rest braiseret skank, som skal nydes med en god selleripuré - and what's for dessert?????

Det må lige være vejr til svesketrifli - så jeg har for første gang i mit liv lavet makroner. (Her holder Karen Volf altså ikke - og jeg skønnede, at en tur til den næsten lokale bager ville tage tid.)

Makronerne er nu lavet - efter Frøken Jensen; det er ikke svært, men man skal være "tilstede" i "risteprocessen"

Ingredinser (halv portion)

50 g mandler (gerne med skal) = knap 1 dl

1 æggehvide

4 spsk sukker = 50 g

mandler blendes fint.

Æggehviden piskes til hårdt skum, 1 spsk sukker piskes i. (Jeg tror det er vigtigt at piske ret længe - 10 min.)

mandler og resten af sukkeret foldes i.

Om SÅ kommer det besværlige! - Dejen "ristes" i en tykbundet gryde ved lav varme til den er sammenhængende! - Jeg syntes sådan set min dej var sammenhængende fra starten, men der sker altså noget, når dejen opvarmes; det vil gerne brænde på, så man skal være "over dejen" hele siden og røre/vende forsigtigt

Dejen sættes på en smurt, meldrysset bageplade - måske dur det også med bagepapir - og bager 10 -12 minutter ved 150 grader.

Jeg tænkte, at det lød omstændeligt med opvarmningen af dejen, så jeg forsøgte mig med et par "uopvarmede" makroner - de øverste - men det ER umagen værd at "riste" dejen!!

Og ja, det med lærken   ......  jeg SÅ den ikke i det disede, mælkede lys, men jeg tror jeg hørte den ....

senere:

Der blev kogt lage til sveskerne .. - triflien blev opgivet ... og i stedet endte det med hjemmelavede makroner, svesker i lage med nelliker, sort peber, laurbærblad, appelsin og pomeransskal

OG ... til .... den færdige dessert, som smagte kanongodt! (Flødeskummet skal være BLØDT - rør med mere fløde, hvis det er blevet for stift!)

Vinvalget - Pedro Ximenez! - det er simpelthen bare sveskevinen for mig!

Ja, sådan kan det ende med en dejlig dessert - hvis vejret er tilstrækkelig L.A.Ringsk!

Industriens velsignelser! - Når der skal surkål på tallerkenen....

Jeg tror faktisk at surkål kræver en vis tilvænning - en aquired taste (måske skal man være 60+?) - for det er ikke så nemt at spise som vaniljeis; Men en gang eller to om året får jeg lyst til den lidt syrlige kål - serveret med diverse pølser, hamburgryg (som pudsigt nok hedder Flensburger i Sverige og Kasseler i Nordtyskland) og røget flæsk. Så skal der selvfølgelig også dijonsennep og kommendrys til.

Oftest laver jeg mad fra grunden - men surkål hører til den slags, hvor jeg lige finder en lettere løsning! - Og i vores familie har industriens velsignelser en klang af veltilfreds dovenskab

 

Jeg er så heldig at arbejde et sted, hvor man kan købe den slags lækkeriet i fine færdige pakker - og ved blot en smule arbejde har man en herlig tallerken

når kålen er varmet, skal den drysses med lidt hel kommen - og det er også ret fint at varme den med lidt fløde.

Vinvalget: Tør Alsace / Tysk Riesling med din, lidt stram syre

Valentine rimer på lyserød boblevand!

Sidste år havde jeg jo kommercielle interesser i at promovere Pink Champagne, så lidt højrøvet henviser jeg bare til mit indlæg fra sidste år (vinene kan stadig fås hos Bichel Vine)

Jeg tror, der skal en kylling i ovnen - med lidt citron og persille. Og så vil jeg riste et par jomfruhummere - og krydre med hvidløg, persille og reven citronskal. Og for nemhedens skyld bar spise godt brød til.

Det bliver hverdagsudgaven af boblerne - men det kan også sagtens gøre det!

senere:
Jeg fik Osso buco Milanese i lørdags, så jeg er stadig i gremolata-mood (hakket persille og hvidløg plus reven citronskal) - det er en genial treklang!

Blev desuden inspireret af Hanne K's italienske unghane med basilikum under huden

Min store gode øko-kylling blev delt i fire - den ene halvdel lagt i frysereren, den anden halvdel delt i bryst og lår, så husbond og jeg kunne få hver sin variant. Min fik den hakkede gremolata puttet ind under skindet og derefter sat i en knap 200 g varm ovn cirka 30 minutter; eftert 10 minutter blev der tilsat lidt kyllingefond (ryg og vinger var lige brunet af, panden "renset" med en sjat hvidvin, vand tilsat, hvorefter det havde kogt et kvarters tid - det gav en fin suppe) og der blev puttet nogen citronskiver ned i suppen Man skal lige kigge undervejs - måske skal der dryppes med lidt væde.

Jeg havde flottet mig med lidt jomfruhummerhaler, som blev afskallet og ristet kort i lidt olie inden servering. - De må godt lige få lidt fasthed i biddet.

Boblevandet var vigtigt! - Jean Louis Denois fra Limoux laver en dejlig rosé på ren pinot noir. Den har så meget fylde, at den passede perfekt til maden.

Noget af det, der er så dejligt med mousserende vine, er den mundrensende virkning, de har. Alle boblerne, der suser rundt i munden, får denne ret fede ret til at virke let! Selvom jeg faktisk undgik ekstra smør i retten var den blevet fedet lidt op af tilbehøret!

Det var en "elegant salat"! Min veninde havde berettet om den - og jeg googlede som en gal efter insalata elegante - forsøgte med porro og parmiggiano - uden held! Efter hukommelsen blev MEGET finskarne porreskiver lagt lagvis med groftrevet parmesan, peber og god olivenolie blev drysset mellem lagene. Godt og nærende - og uhm! Porrernes skarphed havde det godt med den lidt fede kylling - og god parmesan er jo altid godt.

As good as it gets - vinvejledning ;-)

Sad lige og hørte en seriøs video om 2010 årgangen i bourgogne, da denne lille sag - Mick & Julie køber rødvin - kom på banen

hvordan den så er havnet på en fransk blog...

Køkkenlivets genvejstaster - om mål & vægt - - foranlediget af en banoffe pie

Jeg har en kæphest, jeg lige skal have redet. Det drejer sig om
- at bruge decilitermål og måleskeer - og måske en "cup"
- at være pragmatisk ved omregning fra ounce, cup osv

- konkret foranlediget af, at jeg faldt over en meget lækkert udseende banoffee pie hos Cinnamon Spice and everything Nice

Det skal være sagt med det samme, at de, der er helt vilde med at VEJE alting, og for hvem det er altafgørende, at der kommer 48 g sukker, 237 g mel eller 255 g smør i opskriften, ikke behøver at læse videre!

Personligt er jeg blevet overbevist, at det ofte er meget nemmere at bruge "volumen-mål" som decilitermål, måleskeer og måske en cup. Og hvor svært kan det være at huske, at 1 dl hvedemel vejer cirka 60 g, at 1 dl sukker vejer cirka 80 g og 1 stort æg vejer cirka 60 g.
Ligesom jeg elsker genvejstasterne på min PC, er jeg også overbevidst om, at man med en beskeden indsats kan gøre det meget nemmere for sig selv at bage og lave desserter, hvis man ikke hele tiden, skal have gang i vægten.
dk-kogebogen har et udmærket skema og man kan jo starte med genveje til de ting, man bruger mest.

Dertil kommer det med den sunde fornuft! - som jeg måtte have i brug, da jeg skulle lave Banoffee Pie

opskriften lød som følger:

Banoffee Pie

(adapted from Curtis Stone)

Crust:

9 ounces graham crackers or Maria cookies (I used the dulce de leche flavor)

8 tablespoons butter, melted

Toffee sauce:

1/2 cup packed brown sugar (preferably dark)

1 (14-ounce) can sweetened condensed milk

8 tablespoons butter

Filling:

1 + 1/2 cups heavy cream

5 medium bananas, ripe but firm

Uha, det så godt nok besværligt ud - men nu var jeg jo blevet fristet, jf. overskriften! Det var længe siden jeg havde brugt engelske mål, så jeg måtte igang med at finde en omregner

Den lille lommebog på nettet - den er nem - du skal bare indtaste 9 under ounce, så popper 255,15 g op - voilà!

Skema med omregning af mål, vægt, varme, væske mm - så skal du selv have gang i lommeregneren - men den lille lommregner har f.eks. ikke cup med!

Med lidt omregning - og sund fornuft endte opskriften sådan:

Bund:

250 g digestive

125 g smeltet smør (½ pakke - skåret diagonalt! - (8 spiseskefulde - det lyder altså besværligt!)

Toffee:

1 1/4 dl brun sukker

1 ds kondensereet mælk (der stod heldigvis også 397 g på min)

125 g smør (altså resten af pakken)

Fyld:

4 dl piskefløde - knap og nap (3,75 dl efter opskriften)

5 bananer

Min POINTE er lidt at få "runde" tal - og få noget, der kan blive til grundopskrifter. Her kunne det blive bunden, som smagte rigtig godt - er der et dansk ord for crust monstro? - og som vil kunne bruges i alle cheesecakes. 

8 spiseskeer er 120 g - men det er ulig nemmere at bruge 125 g - en halv pakke - og jeg tror ikke det er afgørende, om den er en smule skævdelt - og 10 g smør fra eller til, når man alligevel er kommet på den galaj!

Der skulle hældes en "cup" af toffeecrèmen over bunden og da jeg havde gang i genvejstænkningen tjekkede jeg, om jeg havde en kop, der passede på cirka 2,5 dl - og det havde jeg, så nu har jeg et cup-mål!

Jeg er ret begejstret for (lag)kager i øjeblikke - og til aftenens gæstebud blev kagen anbragt på et pænt serveringsfad, men man får jo ikke alting fotograferet!

Det var en velvoksen kage (hvis man reducerer mængden tror jeg bare man skal lade være med at lade "crusten" gå op af siderne), så jeg forsøger mig med at fryse resterne i vægt-venlige stykker)

TIP: Det er virkelig en sticky sag, så dyp en skarp kniv i meget varmt vand - så bliver skærefladen ikke gnattet!

Og så vil jeg glæde mig til at tage et lille stykke kage op af fryseren en gang imellem og spise på min loppe-tallerken med vintergækker.

Læs den udførlige opskrift hos Cinnamon Spice and everything Nice , hvis du får lyst til at give dig i kast med kagen. Det er vigtigt at fløden ikke piskes for stiv - bananerne gør noget ved konsistensen, så fløden tenderer mod at gryne. Og så ville jeg nok putte 1 spsk sukker og lidt rom eller cognac i flødeskummet til at give en smule skarphed.

Vinvalget: I min barndom hed det Portvin eller Madeira, når der blev budt dessertvin. Jeg kunne lige tænke mig en madeira med en lidt varm, brændt - rancio - smag!

Vi fik ganske vist en tawny-type fra Rousillon og det var også fint. Så hvis portvintype, skal det være tawny. Eller en portugisisk Sétubal, hvis nogen - tilfældigvis - skulle have sådan en stående. Det er også godt til desserter mest toffee.

Rengøringsråd - lige efter min smag!

Solen skinner og jeg sidder ved min PC og roder efter en dejlig dessert til i aften. Jeg hører også radio. Efter at have hørt et interview med Karen Marie Lillelund i "Så har vi balladen" skynder jeg mig ind på hendes hjemmeside - for hun lyder da rigtig sjov. Og jeg blev absolut ikke skuffet - så her er lige en anbefaling til Karen Marie Lillelunds hjemmeside

Weekendrengøringen står jo også for døren - og jeg videregiver straks en rigtig fin rengøringsidé

Proaktivitetens glæder - når dagen ender med gæster og fredagsbar!

Min adfærd er ikke altid alderssvarende! - så jeg har været til fredagsbar på kemisk institut sammen med min veninde Rie og min mand. Vi kom ikke så meget for at drikke øl, men for at høre en gammel kollega spille. Det var en helt igennem hyggelig start på weekenden, hvor vi lige "hang ud" en lille times tid - og jeg blev faktisk helt varm om hjertet ved at opleve, hvor søde de unge mennesker er!

Aftenens udskejelse var særdeles spontan og blev først aftalt i formiddags, så jeg var faktisk rigtig glad for at jeg havde lavet et fad hvidkålsrouletter færdige i aftes - husbond skulle så bare varme dem i ovnen, så de stod og smårsimrede behageligt, da jeg kom hjem fra arbejde. - Der er noget umådeligt afslappende over spontane invitationer.

Umiddelbart er hvidkålsrouletter ikke decideret fast food og de har sådan set også været undervejs et par dage, men i virkeligheden er arbejdsmængden ikke uoverkommelig.

Men som sagt er det godt at starte et par dage i forvejen. Det eneste vanskelige ved hvidkålsrouletter er at blødgøre bladene.

Min metode er at sænke kålhovedet ned i kogende vand (efter først at have lavet et kegleformet snit ned i stokken, hvilket gør det nemmere at tage bladene af) og lade hovedet småkoge 2 - 3 minutter. Så tager/bøvler man det op og fjerner et par blade eller tre (og helt ærligt det er ikke så nemt at få skovlen under et hvidkålshoved). Processen gentages til man har det ønskede antal blade.

Denne arbejdsgang blev lavet for to dage siden, hvor der så i øvrigt blev lavet irsk stuvning af noget af kæmpekålen. De føjelige og bøjelige hvidkålsblade kan snildt opbevares i en plastboks, hvis man vil strække tilberedningen over flere dage.

Normalt laver jeg traditionelle rouletter, men jeg kom lige fordi NY Times blog med en anderledes spændende opskrift, hvor man sauterer lidt grønsager - gulerødder og løg med hvidløg, bacon, persille og salvie (fra haven - tænk den har overlevet vinterens kulde), som derefter blandes i farsen sammen med et æg, hakkede sorte oliven og reven citronskal. Der krydres rigtig godt med salt og peber og farsen fyldes i kålbladene, som foldes og ombindes.

     

Pakkerne blev brunet i lidt smør og lagt i et pænt ovnfast fad. Panden blev kogt af med hvidvin og  kyllingefond blev tilsat. Der blev smidt mere salvie, persille og reven citronskal ned i gryden og hele suppedasen blev hældt ned til lykkepakkerne. De fik så lov til at stå 1 time i ovne ved 175 grader. 

Når man godt kan lide at lave mad, er det noget man fint kan gå og hygge sig med, mens man kigger lidt fjernsyn eller hører radio. 

På serveringsdagen blev lidt godt grød - Emmerys Foccaciaflûte! - lunet i ovnen efter at rouletterne var taget ud og der blev bare hældt lidt ekstra sorte oliven over til sidst.

Måske lyder det MEGET besværligt - og okay det er da ikke verdens nemmeste - men det smager godt - og det vigtigste er selvfølgelig, at man er på forkant og det er faktisk helt fint at begynde flere dage i forvejen.

Og hvor var det bare lækkert, at der pludselig kunne laves et helt improviseret gæstebud!

Vinvalget: Riesling passer så godt til kål - og til denne lidt fyldige ret må vinen også godt have lidt fylde.