torsdag den 1. november 2012

Hokaidotid

De har allerede været her længe - de smukke orangefarvede hokaidoer.
I aften blev det til rigtig comfort food - Risotto med hokaido, smagssat med safran og pinjekerner


Opskriften har jeg fra det franske blad Cuisine Gourmande med en enkelt tillempning (pinjekerner i stedet for pistacienødder)

Til 2 ikke alt for sultne personer:

200 g hokaido, skrællet og skåret i terningstørrelse
lidt safran
vand (4-5 dl), salt

1½ spsk olivenolie
1 løg, i små tern
100 g arborio ris (jeg foretrækker dem fremfor carneroli, fordi de cremer lidt mere)
1 dl hvidvin
1 bouquet garni - en skøn treklang af persille, timian og laurbærblad, som vi brugte vi meget i slut-60'erne

10 g smør
20 g mascarpone

20 g ristede pinjekerner

evt. lidt grønt i form af salvie eller persille

Hokaido koges ca 10 min i letsaltet vand med safran. Mine blev ret bløde, men det synes jeg var fint. Kogevandet bruges til risottoen og de kogte hokaidotern drypper af i en sigte.

Løg sauteres let i 3 min i olivenolie. Ris tilsættes og fedter 3 min. Hvidvin tilsættes og koger hastigt næsten væk. Smid en bouquet garni i gryden og begynd at tilsætte safran-hokaido-kogevandet lidt efter lidt.

Risotto kræver nærvær - men man kan jo roligt hygge sig med et glas og lidt avislæsning under røreriet.
Efter ca 20 min vil risen være tilpas kogt. Smør, mascarpone og halvdelen af pinjekernerne røres i. Tilsidst tilsættes hokaidoen forsigtigt.

Drys med pinjekerner ved servering. Hvis man er til et grønt drys, så hakket salvie eller persille.

Ja, det er rigtigt, at der ikke er parmesan i! Jeg havde det i beredskab, men fik ikke brug for det.

Vinvalget: Det franske blad foreslår en rød Bandol og det tror jeg vil være helt fint. Vi kan godt lide hvidvin, så det blev til en ikke for tung chilensk chardonnay med kun en smule fad. (Montes fra Bichel Vine) Det fungerede godt


1 kommentar:

  1. How to Make a Perfect Sledgehammer for a Modern-Day
    When you don't have ceramic vs titanium a hammer, a titanium dioxide stainless steel sword is essential for a modern 2018 ford ecosport titanium day used ford edge titanium To do this, you must make a pair of 2019 ford fusion hybrid titanium long-handled

    SvarSlet