For en del år siden forsøgte jeg at lave et lidt avanceret system på vores vinreol (som ikke er specielt stor, men vel har plads til en 80-90 flasker - og det er faktisk mere end rigeligt at holde styr på for mig).
Med en - for mig - stor logik skulle de tørreste, letteste og pænt syrerige vine starte i øverste venstre hjørne og vinene skulle så blive sødere og sødere fra venstre mod højre og tungere og og fyldigere fra oven og ned. - - jeg skal måske lige at sige, at jeg har et tilsvarende visuelt billeder af råvarer og færdigretter, hvor jeg vist automatisk tænker dem ind i et koordinat - og prøver så at matche vin og mad.
Øverste venstre hjørne var f.ex Chablis, tør Champagne, Sancerre, Grüner Veltliner o.l.
Øverste højre hjørne var f.ex. Asti Spumante, liebliche Rieslinger o.l.
Nederste venstre hjørne var f.ex australsk "kniv-og-gaffel" Syrah, Zinfandel o.l.
Nederste højre hjørne var f.ex Eiswein, Tokay, supersøde australske Muscatvine o.l.
Nu er sådan en helt almindelig vinreol jo - vinmæssigt - to-dimensional, hvilket resulterede i, at jeg forsøgte at overbevise husbond om, at det INGENTING betød, at vi blandede hvide, røde og rosé. Bare vi havde fylden og sødmen, skulle vi nok finde ud af resten.
Han var skeptisk - og sandt at sige varede det heller ikke ret længe, før systemet gik op i hat og briller. I princippet synes jeg stadig systemet er rigtig godt, men det kræver mere disciplin end jeg besidder.
Vi gik vel så tilbage til, at vinene lå efter farve, drue eller geografi - eller måske blev flaskerne mestendels puttet ind, hvor der var en ledig plads.
Nå, engang imellem skal der jo ryddes op og reorganiseres!
Jeg har så i mellemtiden stiftet bekendtskab med
Fiona Becketts ualmindeligt anvendelige bog Wine by Style, A practical guide to choosing wine by flavour, body, and colour.
Den er så lille og lettilgængelig, men for mig var bogen en fantastisk hjælp, fordi den lige præcis får grupperet en lang række vine og fordi den rammer den lavpraktiske tilgang, jeg har til vin - hvilken mad passer den til!
Lille diskurs. Da det jo er sådan, at store årgange af Bordeuax' 1. cru'er nærmest koster en månedsløn, har jeg ligesom besluttet mig for ikke at være trofæ-jæger! (Jeg har det ovenikøbet sådan, at jeg ikke - længere - gider LÆSE om, hvordan de smager, når jeg nu har dømt dem udenfor rækkevidde (og så er det lige, jeg kommer til at tænke på Jytte Hilden og hendes lyst til at se fodbold ;-))
Meget mindre kan også gøre det, uden at kvalitetsbevidstheden behøver at blive sat over styr. Med Sundhedsstyrelsen genstandsanvisninger - og jeg synes nærmest, at de er både køns- og aldersdiskriminerende! - er der ikke nogen grund til ikke at forkæle sig selv med god vin, som gerne må være fra en lille producent, som overvejer sit forhold til miljøet; Og det behøver absolut ikke koste formuer. Men tilbage fra diskursen.
Reorganiseringen af vinreolen er nu gennemført - med nødvendige forsimplinger, således at reolen nu kun indeholder tørre hvide (incl. bobler) og røde. Hvide til venstre, røde til højre, lette foroven og tunge forneden. KISS! - Nu må vi se, om det funger.
Og så må jeg jo i et skab efter rosé'erne, de sødmefulde hvidvine og dessertvinene.
Og hvorfor er det lige, jeg skriver det her? Fordi jeg synes, det er så vigtigt, at man - i madmatchningssammenhængen - er opmærksom på - først og fremmest fire ting: syre, sødme, fylde og fad.
