Det hvide fluidum ovenpå er frisk LETpisket flødeskum smagt til med en smule sukker. Jeg vil gerne dvæle lidt ved dette vidundelige desserttilbehør, for jeg FATTER SIMPELTEN ikke (jeg er nødt til at skrive med STORE bogstaver), hvordan spisesteder kan finde på at sprøjte noget frygteligt hvidt stads ud af en dåse og mene, at det har den fjerneste lighed med flødeskum. Ja, det var lige en mening, der skulle luftes her midt i denne helt simple, lynhurtige - men superlækre dessert.
Vinvalget: en sød, hvid - ikke for tung - muscatvin er altid godt. Hvis man har brugt grand marnier i desserten kan man jo fortsætte med det. Et glas kold jordbærlikør vil sikkert også være fint; i det hele taget vil jeg til at tænke lidt i likør til desserter.
Alderen må give visse privilegier - såsom at drikke likør!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar