lørdag den 29. januar 2011

Stadig tid til tørrede frugter - nu i lage!

Gemmer der sig stadig lidt tørrede frugter fra julen, er det nu de skal bruges! Når det bliver mere forårsagtigt er det sjovere at spise friske gule ananas og mango og forårsgrønne kiwi'er.

Tørrede abrikoser, svesker eller figner er dejlige i sig selv, men absolut også værd at sætte tænderne i, hvis de får lov at trække i en skøn lage.


Man starter med at lægge de tørrede frugter i blød en dags tid; derefter koger man en lage, som består af sukker - vædske - krydring

Først forholdet er
100 g sukker
½ vand/juice/vin
+ smagsgivere

Lagen koges sammen en halv times til den bliver tyktflydende

smagsgiverne kan være mange forskellige ting - efter ens egen smag, men jeg synes det er godt med noget, der giver lidt kant. Det kan være
vandbasereret lage med kardemommekapsler, tørret lavendel, laurbærblad, chili og citron, som passer godt til abrikoser (inspiration fra Camilla Plum: Jul)
eller
rødvinsbaseret lage med kanel, nelliker, appelsinskal som passer godt til svesker

De udblødte frugter koges ca 20 minutter i lagen - køler af i den - og opbevares i den.

Dejligt tilbehør morgen-surmælks-produkter, desserter, kager og ost

Lagekogningen startede egentlig med at der skulle laves dessert til nytårsaften - og det var Camilla Plums abrikoskonfektkage - og den smager godt!


Lagkagen var - selvfølgelig - rund ved middagen - men resterne endte som små vægt-venlige firkantede lækkerbidder

De rødvinskogte svesker blev bl.a. brugt til en marengsbund med god vaniljeis - og for en sikkerheds skyld blev der lige kastet lidt smeltet chokolade over hele herligheden til sidst


Vinvalget
Abrikoskonfektkagen blev ledsaget af japansk blommevin, som har en herlig blomme-, abrikos, mandelagtig smag. Man kunne også snildt bruge en senthøstet Gewürztraminer eller lignende

Svesker kalder simpelthen på Pedro Ximinez - den dejlige tyktflydende søde sherry

Ingen kommentarer:

Send en kommentar