søndag den 25. april 2010

Goddag & Farvel - Fjordrejer & King Edvard kartofler

Det er ved at være tid til fjordrejer! - Glemte at spørge til prisen, så måske har de ikke helt højsæson - men dejlige var de! - De gamle kartofler synger til gengæld på sidste vers.

Man skal lige tage kogningen lidt alvorligt. 3 liter vand, 2 spsk salt, 1 spsk sukker - og jeg kan godt lide en god dusk dild i kogelagen. Rejerne plumpes i den kogende væske og koges 2 minutter!!! (fra vandet koger igen) - spules under koldt vand og drysses med en smule fint salt.
- og så er der lige pillearbejdet!!!!!!!! - men det kan man jo uddelegere.

Rejer har en sart smag, så tilbehøret skal efter min smag også være sart. Klassisk er selvfølgelig franskbrød, mayonnaise og citron.

Prøv også "udkogte kartofler". Og det SKAL altså helst være King Edvard, som meget nemt - nærmest uundgåeligt - bliver kartoffelmosagtige. Kartofler på tallerkener - smeltet smør med masser af hakket dild i hældes over - og rigeligt drys med rejer! DET er mums filibaba!


Vinvalget:
Vinen til rejerne må også gerne være lidt sart og let - og til "rejer - kartofler - smør - dild" versionen passer let sydfransk rosé eller hvidvin fint. En soave eller frascati er sikkert også godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar