Så sent som idag havde jeg en kunde, som syntes at retzina ikke er drikkeværdigt udenfor Grækenland. - Jeg er ganske uenig!
Siden jeg besøgte Kreta for en del år siden, har jeg hvert år haft et sommerflip der stilller sit ubønhørlige krav: Retzina, Blæksprutter, Friterede Fisk, Kalamatis Oliven, Greek Salad, Skordalia, Græske Frikadeller, Vinblade med Risfyld, Moussaka .... og åh! morgenmadstanker om fed græsk yoghurt med flydende honning - og måske lidt hakkede valnødder! - jeg bliver blød i knæene bare ved tanken - og forstår overhovedet ikke de folk, som vrænger på næsen ad græsk mad!
Retzina - af GOD kvalitet - serveret køligt (og det vil sige omkring 8 grader) er med sit lille harpiks-spark en fantastisk tørstslukker, når der er VIRKELIGT varmt på terrassen.
Og så skal jeg virkelig have afreageret med retzinaen sammen med græsk mad som en helt simpel græsk salat med gode grønsager som salat, tomat, agurk, løg og kalamatis oliven. Selvfølgelig en god feta - og så skal der bare slynges lidt rundhåndet med den bedste olivenolie efterfulgt af et godt vrid med citronen. (jeg nuldrer tomat og agurk med lidt flagesalt!) - (Og ja, de græske oliven kom først dagen efter dette billede!)
Eller lidt friterede fisk eller/og blæksprutter - de små, der også kan fyldes og blive helt vidundelige.
Dejen laver jeg af
½ dl hvedemel
½ dl øl
½ sammenpisket æg
et nip slat
rør sammen - uden at piske ret meget.
Jeg bruger min sauteuse til at fritere i - og der skal bare være rigeligt varm olie.
Spis enten med en dressing af et surmælksprodukt, krydret med hvidløg, salt og peber og måske lidt persille eller - som på billedet - med Skordalia, som er også en pragtfuld lille ting. Der er givetvis 100 måder at lave det på. Min version er vist en fattigmandversion. Jeg hælder lidt god olivenolie på en tallerken, tilføjer finthakket hvidløg og moser så den ønskede mængde kogte kolde kartofler sammen med det andet. smag til med salt og peber - og måske mere olie til det smager eventyrligt godt - og er en fantastisk god måde at bruge en rest kogte kartofler.
En sidste græsk ting i denne omgang blev pasta med kammuslinger. Allerførst ristes lidt pinjekerner ( vel 1 spsk per person). Og så til maden: mens pastaen koges varmes lidt olie på en pande. Hakket hvidløg snurrer heri et par minutter eller tre. 2 store kammuslinger per person (eller man flotter sig med 3-4!) skæres i skiver og ristes ganske lidt i fedtstoffet - efter min mening hellere for lidt en for meget - dvs nærmest kun et lille øjeblik. den kogte pasta vendes i hvidløg/kammusling og der tilsættes lidt hakket baslikum.
Man husker lige at sætte lidt græsk musik på! - og så drømmer man sig tilbage til et fantastisk land og tænker på udtrykket "five greek minutes", som vi lærte hos Karin og Michaelis i Maroulas - og det betyder sådan set bare, at "in five minutes" ikke NØDVENDIGVIS betyder om fem minutter, men måske snarere om et sted mellem 5 minutter og 1 time; - og har vi i grunden så travlt?
Og skulle nogen mangle sådan et lille sted i en
lille landby i grækenland kan jeg anbefale Maroulas. Jeg overgav mig til nostalgien og fandt den gamle hjemmeside, hvor der er billeder fra Maroulas fra 2008 - mon der stadig er lidt lugt af ged på terrassen, mon hundene stadig er lidt på vagt, når man kommer hjem, mon kattene stadig suser omkring på bænke og borde, mon den gamle hane med klumpfod stadig lever, mon Michaelis stadig vil råbe op på terrassen: "half liter or liter wine for dinner"?, mon der stadig vil være de mest fantastiske solnedgange man kan nyde fra terrassen, mon Michaelis stadig vil råbe fra marken, at nu er der ingen vand i hanen, for gederne skal vandes?? - Kreta er bare et fantastisk sted - og VORES sted kunne sikkert ikke få så mange stjerner i en hotelvurdering, for det har ikke helfigursspejle og den slags. Men det er vi lige glade med, for det har så meget, meget mere - som f.eks. en masse hjertevarme!
