Årstidens Mad - og et glas Vin til!

Castles in the sky! - The Banksy Way.

2012-01-09T11:04:00.001+01:00

Mens ikke blot årets - men sæsonens FØRSTE SNE lægger sig som et fint flormelsdrys i haven, sidder jeg og drømmer/planlægger. Et par dage i London i forbindelse med min Diploma Graduation på WSET.

Der surfes på nettet og jeg falder over en skøn street-artist - Banksy. Finder en del fotos på google map, men frygter at hans billeder er blevet ausradiert! Heldigvis et fint indtryk af hans kunst på google: banksy billeder.

Luftkasteller (jeg har aldrig tænkt på det som castles in the sky) skal der til! - What you dream is what you get.

Hvis du lige skulle få lyst til at tjekke Banksy's eget site

Kræger - til intense marmelader og andet godt!

2011-10-18T21:19:00.000+02:00

Søndag aften dukkede der kræger op på fjernsynsskærmen i det hyggelige program fra haven til maven. Jeg vil gerne tilslutte mig anbefalingen. Det er en meget intenst smagende lille-bitte mirabel-blomme, som man kan lave den skønneste siede marmelade af.

Brug marmeladen til pandekager, i yoghurten eller på ristet brød. Jeg er også sikker på, at den vil være god som smagsgiver i en flødeis!

I det engelske program skulle marmeladen koge et par timer. Den slags har jeg ikke rigtig tålmodighed til - og i øvrigt laver jeg altid kun små portioner, så jeg bruger Camilla Plums anvisning og BULDER-koger min marmelade i 10 minutter i en sauteuse (et vidunderligt køkkenredskab!)

En efterårsklassiker hos os er også at slynge en portion kræger i lidt fedtstof og en smule sukker på panden og bruge dem som lunt tilbehør til en lille stegt fugl eller en svinekotelet. Der kan krydres med kanel, laurbær, rosmarin eller hvad man nu måtte have lyst til. - Men der er mange sten, der skal spyttes ud!

I århus kan man købe dem på torvet på Ingerslevs boulevard en måneds tid omkring oktober.

Googler man kræger kommer der ikke mange opskrifter - men i søndags fandt jeg så ud af, at frugten hedder damson på engelsk; og "damson recipes" giver rigtig mange opskrifter!

Sæsonens sidste Insalata Caprese!

2011-10-09T17:29:00.000+02:00

Nyligen hjemkommet fra Napoli og Rom er det gået op for mig, at "Caprese" betyder fra Capri - så jeg drømmer mig lige tilbage til et Capri-kig (den lille klat i det fjerne i Napolibugten) fra toppen af Vesuv (det gamle par var slet ikke til at stå for - og jeg skal hilse og sige, at der er laaannnngt at gå til toppen - altså fra bussens endestation, forstås!)

Tilbage i det danske er det ved at være sidste udkald for "ordentlige" tomater. De blev indkøbt på Ingerslevs Boulevard (hvor det i øvrigt er ALT for fristende at bevæge sig ud i øjeblikket; der er rigtig mange stadeholdere, som står med egne skønne produkter)

Søndagsfrokosten blev en helt klassisk Insalata Caprese - som altså er fra Capri - med tomater (det er vist snart slut med at skrive solmodne! - i skrivende stund bare rusker og regner det) - bøffelmozzarella - basilikum - GOD olivenolie - (mit kvalitetskriterium er, at der skal viljestyrket til at holde op med at dyppe brød i den!) - og et drys af yndlingssaltet (mit er STADIG Læsø sydesalt - fordi det flager så dejligt)

Og hvad har vi så her nedenunder - snapshot fra toget mellem Rom og Napoli: - "Der er bøfler!!" - mine medpassager må vel have troet, at jeg var lettere tosset - men for mig var det absolut stort! - selvom kræene ikke er imponerende tydelige

Rusk, regn og Rhône!

2011-10-07T20:14:00.000+02:00

Der er som bekendt næsten ingenting, der er så galt, at det ikke er godt for noget!

Igår både blæste og regnede det.
Da arbejdsdagen var slut kl. 18 var det mørkt i vejret og efterårsstemningen sneg sig ind under jakken!
Aftensmaden stod på gode ben og kartoffel-selleri-mos med lidt gulerødder - bare" grovstampet" med lidt smør og en smule mælkeprodukt til at give den ønskede konsistens.

Men så bliver man pludseligt rigtig glad, når man tænker: - jamen, det er jo NU Rhône-sæsonen går ind!

I MIT lille univers er der en - ikke fanatisk - idé om, at visse vine /vintyper nu engang harmonerer så ualmindeligt godt med bestemte årstider - og hos os hænger rusk-regn-efteråret uløseligt sammen med SYD-Rhône!

Den vin vi fik havde 50% syrah og 50% grenache; jeg har lige læst et eller andet sted, at der snart kommer en Grenache-dag et eller andet sted i Frankrig. OG grenachen med masser af krydder og lidt venlig sødme passer så godt til dansk efterårsmad, hvor vi putter ting i gryder og ovn. Sødmen i de ovnbagte rodfrugter KALDER næsten på grenache! Gris har det godt med grenache - måske forbi vinen opnår høje alkoholprocenter, som klarer endog det lidt federe svinekød.
Grenachen er som oftest en væsentlig aktør i châteauneuf-du-pape - og al erfaring siger jo også, at denne appellation ofte kommer på julebordet til dejlig fed and (sorry, men der er ikke engang 3 måneder!)

Århus - Festuge - "food-crawl" - det er her og nu - og det er herligt!!!

2011-09-01T23:30:00.001+02:00

Kameraet lå fint derhjemme,så jeg fik slet ikke fotograferet nogen af de vildt velsmagende og smukke småretter, sønnike og jeg fornøjede os med; men jeg er nødt til at komme med en lokal anbefaling!

Forsmag på Gadeplan startede i aften og fortsætter fredag og lørdag.
8 restauranter deltager i projektet og idéen er at man kan gå fra den ene dejlige restaurant til den anden og nyde en lille ret + et glas vin. Prisen for en ret (incl. vin) er 100 kr - og så kan man jo gøre op med sig selv, om ambitionsniveauet er en 3-retters ellers en 8-retters menu.

Vi nåede CanBlau, Svineriet, Substans og Mirò - og alle steder var det en udsøgt fornøjelse - både hvad angår mad og de meget velvalgte vine. Indimellem kom vi forbi de undendørs - gratis - spillesteder, hvor man så lige kunne få en bid musik.

Anbefalingen er hermed givet videre!

BikseMad - af en slags!

2011-08-12T00:00:00.001+02:00

Jeg er ikke rigtigt en hulebjørn - er faktisk ikke ret glad for at samle til lager! Principielt vil jeg helst ikke have noget som helst i fryseren!

Men sådan er VIRKELIGHEDEN selvfølgelig ikke! På uforklarlig vis sniger der sig den ene boks eller pose efter den anden ind i fryseren. Jeg kommer fordi den gode slagter, som hakker dejligt svine- eller oksekød mens jeg venter; så må jeg have et kilo af hver - og det kommer så i fryseren i pænt formede portionsstørrelser. Der er pludseligt en halv liter youghurt som omsættes i boller eller is osv. osv. osv..... og pludselig er fryseren IGEN fyldt!

Kollegaen sagde kodeordet: "Vi skal have biksemad" - og selvfølgelig er der noget rart ved at have fryseren fyldt godt op, når man kommer hjem - uden de store madplaner. Så biksemad - alias tømt fryser/køleskab var udfordringen.

I fryseren var der en rest kogt kylling, en lille boks kogte kikærter og en god hønsefond; i køleskabet en grøn peber + standardting som kartofler, løg, hvidløg, tomat, oliven og olivenolie. I haven var der både kruspersille og bredbladet persille og i krydderiskuffen laurbærblad.

Ikke fordi det var noget særligt, men det kom faktisk til at smage ganske godt - og nemt var det! Inspirationen kom efter en meget hurtig googlen på cheakpeas and green bell pepper (jeg billed-googler - og der var ikke lige spændende billeder på kikærter og grøn peber).

Så selvom jeg har metervis af opskrifter i bøger, mapper og kartotekskasser er det så befriende nemt at finde inspirationen på nettet. Det var sådan set bare lige det jeg ville sige - for det kan stadig fascinere mig!

P.S. Selvfølgelig er jeg også tit mere "tekstnær", når jeg bruger opskrifter fra nettet, men tit er det også bare dejligt at få idéen til en enkelt grønsag eller en lidt anderledes krydring. Det anderledes var for mig kombinationen af kartofler og kikærter; jeg ser af og til italienske opskrifter med det, men det popper ikke automatisk op. - Iøvrigt havde inspirationen - som blev væk i farten - chorizopølse i retten - og det ville uden tvivl have været rigtig godt!

Skal - skalikke - en sommer med masser af skaldyr!

2011-08-05T23:37:00.005+02:00

Jo ældre jeg bliver jo mere behov får jeg for fjerkræ, fisk og skaldyr! - Og denne sommer har budt på et hav af de skønneste - og mærkeligste skaldyr!

Når man ser sådan en "dinosauerfod", kan man godt lige spørge sig selv - skal - skal ikke?? - Men selvfølgelig skal man! Den lille ruer-agtige ting, som vist ikke engang er et skaldyr, smagte da også helt fantastisk godt!

Det startede på vores ferie, hvor vi var en tur omkring baskerlandet - og i den lille by Getaria spiste på den skønne restaurant Elkano - måske en smule for fin for vores smag - men man "bærer jo over med meget", når maden er supergod. Specialiteten var grillet pighvar - kun serveret som "hele fisk" - og så fortryder man jo et øjeblik, at man har en ikke-fiskespisende-mand! - denne dags skaldyr (måske i virkeligheden ikke skaldyr???) hedder på dansk Langhalse, på fransk Pousse-Pied. De er vist mest almindelige i Spanien - men har glemt navnet - og faktisk fik jeg kun disse mærkelige "dyr", fordi jeg bad om at få det de spiste ved siden af (Mit spansk er ikke-eksisterende - desværre!)

Men godt smagte det - og heldigvis så jeg, at naboerne ikke spiste med kniv og gaffel, men nærmest bare bed hul i kræene og så fik suttet det herlige indre ud!

Et Anholdt besøg senere på sommeren bød på masser af jomfruhummer! - Spis dem enten kogt ganske lidt, og med ristet brød og en god mayonnaise - eller - hvis der har en rimeligt pæn størrelse flækkede, fyldt med en herlig hvidløgsmør og grillede.

Så blev det mærkeligt igen! -- Mandelmuslinger - eller palourde på fransk har også været en del af sommerspisningen; lige pludseligt var de hos fiskehandleren og det måtte selvfølgelig prøves. De blev kogt ganske lidt, derefter fyldt med hvidløgssmør , hvorefter de fik en kort tur i ovnen. Desværre havde de lidt en konsistens som sålelæder!! - Et eller andet gjorde jeg forkert - men hvad?? - Det var ikke let at finde opskrifter, Men pyt! - Det ka' jo æ' væ'r li' godt hwer gång!

Mere velkendt sommermad! Krabbeklør har jeg tidligere skrevet om - og det er også en herlig spise en sommerdag på terrassen!

En rigtig sommerklassiker på min terrasse er Røgede Nordsørejer med skal. De købes hos Havnens Fiskehus og spises med hvidløgsmayonnaise - og så skal man selvfølgelig drikke rejefarvet rosé til!

Sommerens største skaldyrsoplevlese har ubetinget været fødselsdagsmiddagen på Molskroen, hvor jeg fik en halv hummer med kantareller, lidt "sjove" tomater - i en forførende skøn sovs med et touch af anis!! - Det var så godt så godt!

Og hvorfor skriver jeg så al det her uden at give en eneste opskrift? - Tjah, de enkle opskrifter som jeg selv bruger findes i enhver "grund-kogebog" , så det er egentlig bare for at minde om at SKALDYR er SKØNNE!

De kan tilberedes The-easy-laizy-way (og ja, jeg er gerne så doven, at det bliver meget naturel! bare med mayo/dressing, citron og godt brød) - eller der kan lægges en masse arbejde i tilberedningen som på Molskroen; det bliver det ikke dårligere af, men der skal håndelig til den slags! - Min kompliment til kokken!

Retzina - tørstslukker i sommervarmen - og når der skal græsk mad på bordet!

2011-08-05T00:10:00.001+02:00

Så sent som idag havde jeg en kunde, som syntes at retzina ikke er drikkeværdigt udenfor Grækenland. - Jeg er ganske uenig!

Retzinaen på billedet er fra (G)rask vin - og prisen er omkring 80 kr.

Siden jeg besøgte Kreta for en del år siden, har jeg hvert år haft et sommerflip der stilller sit ubønhørlige krav: Retzina, Blæksprutter, Friterede Fisk, Kalamatis Oliven, Greek Salad, Skordalia, Græske Frikadeller, Vinblade med Risfyld, Moussaka .... og åh! morgenmadstanker om fed græsk yoghurt med flydende honning - og måske lidt hakkede valnødder! - jeg bliver blød i knæene bare ved tanken - og forstår overhovedet ikke de folk, som vrænger på næsen ad græsk mad!

Retzina - af GOD kvalitet - serveret køligt (og det vil sige omkring 8 grader) er med sit lille harpiks-spark en fantastisk tørstslukker, når der er VIRKELIGT varmt på terrassen.

Og så skal jeg virkelig have afreageret med retzinaen sammen med græsk mad som en helt simpel græsk salat med gode grønsager som salat, tomat, agurk, løg og kalamatis oliven. Selvfølgelig en god feta - og så skal der bare slynges lidt rundhåndet med den bedste olivenolie efterfulgt af et godt vrid med citronen. (jeg nuldrer tomat og agurk med lidt flagesalt!) - (Og ja, de græske oliven kom først dagen efter dette billede!)

Eller lidt friterede fisk eller/og blæksprutter - de små, der også kan fyldes og blive helt vidundelige.

Dejen laver jeg af
½ dl hvedemel
½ dl øl
½ sammenpisket æg
et nip slat
rør sammen - uden at piske ret meget.

Jeg bruger min sauteuse til at fritere i - og der skal bare være rigeligt varm olie.

Spis enten med en dressing af et surmælksprodukt, krydret med hvidløg, salt og peber og måske lidt persille eller - som på billedet - med Skordalia, som er også en pragtfuld lille ting. Der er givetvis 100 måder at lave det på. Min version er vist en fattigmandversion. Jeg hælder lidt god olivenolie på en tallerken, tilføjer finthakket hvidløg og moser så den ønskede mængde kogte kolde kartofler sammen med det andet. smag til med salt og peber - og måske mere olie til det smager eventyrligt godt - og er en fantastisk god måde at bruge en rest kogte kartofler.

En sidste græsk ting i denne omgang blev pasta med kammuslinger. Allerførst ristes lidt pinjekerner ( vel 1 spsk per person). Og så til maden: mens pastaen koges varmes lidt olie på en pande. Hakket hvidløg snurrer heri et par minutter eller tre. 2 store kammuslinger per person (eller man flotter sig med 3-4!) skæres i skiver og ristes ganske lidt i fedtstoffet - efter min mening hellere for lidt en for meget - dvs nærmest kun et lille øjeblik. den kogte pasta vendes i hvidløg/kammusling og der tilsættes lidt hakket baslikum.

Man husker lige at sætte lidt græsk musik på! - og så drømmer man sig tilbage til et fantastisk land og tænker på udtrykket "five greek minutes", som vi lærte hos Karin og Michaelis i Maroulas - og det betyder sådan set bare, at "in five minutes" ikke NØDVENDIGVIS betyder om fem minutter, men måske snarere om et sted mellem 5 minutter og 1 time; - og har vi i grunden så travlt?

Og skulle nogen mangle sådan et lille sted i en lille landby i grækenland kan jeg anbefale Maroulas. Jeg overgav mig til nostalgien og fandt den gamle hjemmeside, hvor der er billeder fra Maroulas fra 2008 - mon der stadig er lidt lugt af ged på terrassen, mon hundene stadig er lidt på vagt, når man kommer hjem, mon kattene stadig suser omkring på bænke og borde, mon den gamle hane med klumpfod stadig lever, mon Michaelis stadig vil råbe op på terrassen: "half liter or liter wine for dinner"?, mon der stadig vil være de mest fantastiske solnedgange man kan nyde fra terrassen, mon Michaelis stadig vil råbe fra marken, at nu er der ingen vand i hanen, for gederne skal vandes?? - Kreta er bare et fantastisk sted - og VORES sted kunne sikkert ikke få så mange stjerner i en hotelvurdering, for det har ikke helfigursspejle og den slags. Men det er vi lige glade med, for det har så meget, meget mere - som f.eks. en masse hjertevarme!

Kærnemælksis og kærnemælkspandekager - når man har 3/4 liter kærnemælk, der er ved at opgive ævred!

2011-07-23T00:11:00.002+02:00

I morges havde jeg ikke rigtig overskud til at tænke på aftensmaden, men i løbet af dagen kom jeg i tanke om, at der var næsten en liter kærnemælk, som snart skulle bruges; - Spild af mad er jo ikke godt!

Koldskål måske! - nej, noget mere spændende, så der blev googlet efter kærnemælksis og kærnemælksdesserter.

Der er - forbavsende - få danske opskrifter på is med kærnemælk, så jeg endte på Smitten Kitchen, der havde en skøn - og meget enkel opskrift af Claudia Fleming. Jeg kan godt lide en HELT friskfrosset is, så jeg lavede bare en enkelt portion:

3/4 dl piskefløde koges op med 1 spsk sukker og en bid vaniljestang
1 æggeblomme (2 iflg opskriften, men min kilde mente, at man kunne nøjes med én) piskes godt med 1 spsk sukker og kornene fra vaniljestangen. Den varme fløde hældes i æggemassen, der røres godt, massen hældes tilbage i gryden og cremen varmes til den tykner lidt - men må IKKE koge. Gryden tages fra varmen og 3/4 dl kærnemælk tilsættes.

Cremen hældes i en fladbundet stålskål, som gerne må have stået i fryseren et stykke tid. Efter 12-15 minutter skal cremen have en tur med elpiskeren.

Det blev en ualmindelig lækker, blød og cremet is, som havde en lige tilpas syre sødme.

Blev serveret med et pain perdu og et par håndfulde hindbær. - Det var forretten!

Mens isen var i fryseren, blev der lavet en dej til tykke pandekager - tak til Nicolai på auramin.com for opskriften. (Dejen må gerne være lidt tyndere end billedet viser; jeg puttede senere lidt mere kærnemælk i dejen, så den blev mere flydbar - men den må heller ikke være FOR tynd!)

Jeg havde kun chokoladeknapper til halvdelen af dejen (rest fra julen, så det var også rart at få dem brugt!). Den anden halvdel af dejen fik fintreven skal af en lille citron. Der blev ca. 30 pandekager i alt, så nu er der frosset pandekager, jeg skal forsøde mine morgener med.

Chokolade og hindbær er glade for hinanden, så chokolade-kærnemælks-pandekagerne blev indtaget med masser af hindbær og et lille drys knasesukker eller lidt flydende honning. Det var hovedretten - og ja, det var RIGELIGT! - kræver nærmest en digestif til kaffen! - Uhm Calvados!

P.S. Dejen skal ikke bearbejdes for meget - og jeg lod den stå og "arbejde" lidt, mens jeg spiste forretten. Troede at det var godt med smør på panden, men det er det ikke. Af en eller anden grund bliver pandekagerne bedst, hvis det bare steges på en teflonpande.

Morgendessert med Hindbær

2011-07-20T23:09:00.000+02:00

Morgenhittet i øjeblikket er at daffe ud i haven og finde 10-15 udsøgte hindbær til min morgendessert, mens et godt stykke brød ristes lige tilpas.

Brødet skal køle lidt af, inden det smøres med FED créme fraîche. Hindbærrene fordeles og flydende nyslynget honning hældes på. - Så er morgenen reddet - uanset om solen skinner eller det regner!

Jordbærtærte

2011-07-06T00:27:00.000+02:00

Forleden dag, da jeg var sammen med nogen veninder, kom vi til at snakke om jordbærter! (How come?) - Alle jordbærtærter er da med en eller anden form for mazarin! - Nej, ikke MIN jordbærtærte - som jeg huskede det!

Det var nemlig alt for længe siden, jeg sidst havde lavet jordbærtærte, ja desserttærter i det hele taget. Så jeg dykkede ned i arkivkasserne og fandt min dejlige - MEGET enkle - opskrift

Gode gamle Frøken Jensens skønne mørdej blev lavet.
Da det kun var til 2 personer, blev der lavet små medaljer i stedet for en hel tærte. Nyindkøbte cylindere blev brugt til at holde sammen på jordbær og gelé. Piskefløde blev pisket let med en smule sukker.

Det smager GODT! - citronskallen gør noget godt ved smagen. Sådan en tærte skal være sprød, når den spises - og det betyder så bare, at bærrene højst kan lægges på en times tid, før den skal spises.

P.S. Mikroovnen har gjort sit indtog siden opskriften blev nedskrevet, så jeg lunede bare ribsgéléen lidt, så den kunne "anbringes" over bærrene.

Vinvalget: Brachetto - hvis det skal være let-perlende og alkohol-let - og rødt! Halvtør rosé fungerer også efter min smag.

Tærtedej - Frøken Jensens uovertrufne

2011-07-05T23:47:00.002+02:00

Da jeg - way back - startede med at lave desserttærter, syntes jeg tit, at de anvendte tærtedeje ikke duede. På et tidspunkt prøvede jeg Frk. Jensens "Mørdej I, med sukker" og den har fulgt mig siden til hvad som helst - selvom den er lidt skrøbelig.

Mørdej I, med sukker
5 dl mel (250 g)
150 g smør
1½ dl flormelis (75 g)
1 æg

Jeg laver nu i min food-processor sådan her:
Mel og smør (skåret i 5-7 stykker) kører 10-15 sekunder på højeste hastighed - til det ligner revet parmesan!
Flormelis og æg piskes sammen og tilsættes. Jeg bruger intervalknappen til at samle dejen. Det tager ikke mange øjeblikke før dejen bliver en sammenhængende klump. Dejen tages op - man passer på fingrene! - og man skal røre mindst muligt ved den - altså ikke noget med at ælte! - Halvdelen af denne portion passer til en almindelig tærteform. Dejen klappes lidt flad, så den er klar til at rulle ud efter ½ time køleskabet. Der skal lidt mel på bord og kagerulle - og der skal rulles med LET hånd - og den skal vendes et par gange, så den ender med at blive et par millimeter i tykkelse - den skal være ret tynd for at blive rigtig sprød og lækker. (Dejen skal ALDRIG føles klistret)

Bages ved 200 grader; små medaljer 7-8 minutter; tærter i porcelænsform nok ca. 15 minutter

Den anden halvdel putter jeg i fryseren til senere brug.

Har man ikke en foodprocesser laver Frøken Jensen dejen sådan her:
Fedtstoffet smuldres i melet. Florsukkkeret sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en hakv time, før den udrulles og bages.
Denne dej anvendes til medaljer, linser og lignende kager.

Jeg bruger den desuden som min standard tærtedej

Venligtsindede Krabber - Avocado - Jordbær

2011-07-04T23:37:00.000+02:00

Fiskehandeleren på Fjellerup Strand fristede både med det ene og det andet, så der blev hjembragt skønne krabbeklør (stendøde, men friske - og det passer egentligt mit gemyt bedre end de omkringfarende!)

Normalt koger jeg krabbeklør med lidt dild og sukker i vandet, men fiskemutters måde var at sætte krabberne over i koldt vand tilsat salt (1 spsk pr. liter) og ½ kop eddike (det omsatte jeg til 1 dl pr. liter.

Krabberne bringes til kogepunktet og står så bare og skælver 20 minutter, hvorefter de afkøles i vandet; de blev rigtig gode, så står man uden dild, er det en fin måde - (som selvfølgelig ikke dur, hvis kræene skal ombringes ved kogning!)

De blev til fin søndagsfrokost - med baguette og en - suk! - lettere skilt mayo. (Jeg tænker på, om mine æg ikke er friske nok??? - Ved nogen, om de skal være super-friske for at mayonnaisen bliver ordentligt?

Idag skulle der ske noget andet - og tak til Klidmoster for tippet med at slå hul på kløerne med bagsiden af en spiseske; det fungerede simpelthen bare - og jeg som plejer at svinge hammeren!

Der lå en avocado og kaldte på at blive brugt - og der blev googlet lidt - og jeg faldt for en variant, hvor der desuden var brugt jordbær på Ordinary Recipes Made Gourmet

Jeg lavede en creme af lidt crème fraîche 38% og græsk yoghurt 10%; krydrede med salt, citronpeber og nigella. Tilsatte krabbekød (100 g) og jordbær (75 g) - tror godt jordbærrene må være lidt til den syrlige side. Så kan man jo enten fylde den halverede avocado - eller placere det hele lidt dekorativt på en tallerken (der er en grund til, at billedet er beskåret så kraftigt; - det var ikke så let at få pænt!)

Reelt er højsæson for krabbeklør vist august.

Vinvalget: En mellemfyldig Riesling - med en 3-4 år på bagen - og nok gerne en snert af sødme. Så måske en spätlese. En oversøisk, ung Chardonnay - uden ret meget fad - vil helt sikkert også være fint - især til avocado.

Portvinsmarinerede jordbær

2011-06-30T23:20:00.001+02:00

På arbejde idag faldt vi lidt hen i drømmetanker om svundne tiders jordbærsorter - UHM - Dybdahl!!!! - Så til næste år tror jeg, at der skal plantes Dybdahl. Allerde i min barndom var det et bær på vej ud - det egner sig utvivlsomt ikke til erhvervssalg - tror jeg!, men i erindringen er det uovertruffent.

Nå, andre bær lader sig absolut også spise! De ALLERBEDSTE jordbær er næsten dem man spiser lige af bakken på vej ned til bilen - efter indkøb i egnens gårdbutikker; uden noget som helst - bare solvarme!

Men når der en rum tid er spist jordbær med et eller andet mælkeprodukt, frister andre måder.

En dejlig måde er at halvere store, modne jordbær, drysse dem med lidt sukker og et par skefulde ruby portvin - eller lignende. De marinerer, mens man spiser hovedretten. Lidt letpisket, sukkertilsmagt flødeskum er godt til.

Vinvalget: "Tyngden" i marinaden gør, at der absolut nemt kan drikkes et glas Ruby, men ellers er den let boblende røde "sprudel", Brachetto, fra Piemonte aldeles skøn til jordbærdesserter

Hjemmegjorte marmelader tak - der er gang i de røde sommerbær!

2011-06-30T22:59:00.002+02:00

Når jeg er på ferie, falder overnatningssteder, der spiser mig af mig med små industrielle portionsmarmelader, altid i min anseelse!!! - Så selvfølgelig lader jeg mig heller ikke nøje med industriens "velsignelser" i dagligdagen!

Må jeg be' om den hjemmelavede - og jeg laver hellere "UGENS MARMELADE" frem for at lave til gem på hylderne. - Og SMÅ portioner kræver ikke ret meget tid - især ikke i en 2-personers husholdning.

I aftes var der lidt rabarber og jordbær til overs - og de blev omsat på under 10 minutter til herlig marmelade - uden anden tilsætning end lidt vanilje, et skwiis citron og ca. halv vægt sukker af frugtmængden. Det er absolut unødvendigt med konserveringsmidler, når marmelutten spises i løbet af en uges tid.

Rabarberne blev skåret småt - og rørt med halv mængde sukker (det safter i løbet af 2-3 minutter, når der røres flittigt).

Rabarber/sukker blev sat på rask varme - og mens jordbærrene blev skyllede og pillede og rørt med sukker,

mørnede rabarberne lidt inden jordbærrene blev tilsat. Herefter behøver marmeladen kun 2-3 minutters kogning.
Der blev smagt til med en smule citronsaft - og så var morgenmadsmarmeladen klar.

Og marmeladen smagte godt i morges - og her til aften blev den brugt til et par overskudsvafler fra fryseren plus lidt letpisket flødeskum, der var smagt til med en anelse sukker. - Syndigt godt!

Og når man tænker på, hvor utrolig nemt det er at lave, kan man undres over, at vi lader os nøje med diverse uinteressante færdigprodukter - - - for slet ikke at tale om, hvor meget sjov og variation og twist man kan tilføre sin hjemmelavede, hvis man har "orket" til det - men det mangler jeg nu lige for tiden!

Tid til franske ærter ... med et eller andet!

2011-06-29T23:15:00.002+02:00

De FRISKE danske ærter har sæson lige nu - og deres sæson er så KORT, så KORT - så brug dem til andet end slik. Selvom frosne udmærket lader sig spise, er de friske af en helt anden kaliber!

Jeg har et par klassikere, som jeg dårligt kan undvære - én af dem er franske ærter

Til 2 personer skal man bruge 1/2 kg ærter, som bælges (og hvis man spiser halvdelen under bælgningen skal man købe dobbelt portion :-). De SMÅsnurrer i lidt vand med salt og en klat smør i 7-8 min. sammen med et ret finthakket løg (skalotte- eller rødløg passer min smag bedst). Lige inden servering vendes et par håndfulde tykke, sprøde salatblade i; de skal "falde sammen" under omrøring.

Det er SÅ meget SOMMER! Vi spiste lidt nye kartofler og lidt svinemørbrad til.

Vinvalget: Ærter har det godt med Pinot Gris - gerne en lidt fyldig af slagsen fra Alsace.

Det havde jeg ikke lige, så det blev til en Riesling - og det skal ikke være en alt for benet én af slagsen!

MAD - en herlig feriesouvenir!

2011-06-18T22:46:00.001+02:00

Jeg er sikkert ikke den eneste, der kommer hjem med kufferten fuld af mad-souvenirs! - Altid bliver jeg fristet totalt over evne, når jeg ser alt det forunderlige, jeg ikke lige finder hos mine lokale!

I London fik vi købt lidt grøn mintchokolade, men ellers er kurven mest præget af besøg i Collioure i Sydfrankrig, hvor der fanges middelhavsansjoser. Der kom også søpindsvin i kurven plus rouille og aioli, så jeg endelig kunne finde ud af on-location-forskellen.

Derudover laves lækker vin i området - og en Cuvée du Soleil, som står ud i både varme og kulde i glasballoner i flere år, inden det bliver til liflig dessertvin, måtte også med hjem.

De indviede vil måske undre sig over den interesse, gemalen lægger for dagen ang. ansjosfiletteringen

Sådan mishandler man vinen i Banyuls og omegn - - men resultatet -- UMH!

Udover vinsmagninger kan man også med fornøjelse kaste sig over olivenolie! - Og købe anderledes olivenprodukter, såsom olivenmarmelade med vanilje! (Ovenstående billede er velvilligt stillet til rådighed af Bodil Mols Jensen - og jeg synes det er SÅ fint!)

Vel hjemkommen drejer det sig sådan set bare om at sørge for at få spist tingene.

Min erfaring er, at det kan man ikke gøre for hurtigt!

Også set i lyset af, at der også blev købt - endnu flere - mad-souvenirs i den just forgangne week-end i Sverige!

Her fik jeg styret lysten til alkoholfri saft og ikke mindst min svaghed for safran blev tilgodeset med safransskorper, pærer i safran og safraneddike.

Når gemalen tidligere er kommet hjem fra Finland med havtornmarmelade , har jeg ikke været særlig begejstret. Nu er frugten jo blevet highlightet i de senere år i det nye nordiske køkken, så den får lige en ekstra chance.

Salattid og kønsspecifikke madpræferencer!

2011-06-18T19:38:00.000+02:00

Indenfor den sidste uges tid er jeg to gange faldet over tilkendegivelser desangående. Dels i et gammelt nummer af Isabellas, hvor klummen - så vidt jeg husker - konkluderer, at der er en verden til forskel til mænds og kvinders præferencer ang. f.eks. boligindretning og mad (.. og det ved de fleste af os vel godt!). Ligeledes kom jeg forbi en blog (som nu bare ikke lige lader sig finde igen), hvor bloggeren syntes det var lidt træls, at hendes kæreste ikke opfattede en salat som et måltid.

Når jeg småfilosoferer videre, kan jeg godt se, at det nemt ville afstedkomme kritiske tilstande i det lille hjem, hvis jeg insisterede på, at en salat med vandmelon, feta, sprøde friske salatløg og lidt mynte er at holde for et herligt aftensmåltid ;-)

Men jeg er græsenke lige for tiden, så jeg spiser lige hvad, der passer mig, når det passer mig (dog med den begrænsning at køleskabet skal tømmes).

Jeg fik radiser, rygeostcrème, grønne asparges, nye kartofler, rouille/fraîche og farmorsalat - vel rigtig fornuftig feminin mad

Jeg kunne umådelig nemt have klaret mig med grønsagerne og crèmerne - men der var altså også lige et par pølser i køleskabet - det blev det jo lige lidt mere maskulint af.

Det er ikke nogen hemmelig, at jeg har en mand, der på godt gammel dansk vel må kaldes en del kræsen. Jeg er imidlertid sådan et madøre, der ikke gider være begrænset, så jeg laver ofte forskellige retter - og hygger mig mestendels med det.

Så jeg skal selvfølgelig bare have mine salater, kolde sommersupper, "dessertmåltider" - og hvad jeg ellers finder på, for når man er i en lille "tosomhed" er der jo ingen grund til at spise andet end det, man lige har brug for. Nåh ja, vi skal vi også huske hyggen, men så får en god lille pølse/frikadelle/kotelet/eller ... salaten til at glide MEGET lettere ned hos gemalen.

Hyldeblomster og sorbet-forsøg!

2011-06-17T22:36:00.001+02:00

For en SJÆLDEN gangs skyld har jeg været på forkant! - Sagen er, at jeg har været umanerligt meget på ferie de seneste uger, så da jeg lige var hjemme i sidste uge, troede jeg, at det var de allersidste hyldeblomster, jeg så. Jeg skyndte mig at få lavet bare en smule hyldeblomstdrik med det, jeg troede var de ALLERSIDSTE blomster. (Det skulle gå lidt hurtigt, så jeg kogte bare lidt vand og sukker, puttede de fire blomsterklaser i lagen sammen med et skivet citron og appelsin - og lod det så trække til idag - altså en lille uges tid - og det blev fint nok)

Da jeg kom hjem forleden var der til min overraskelse masser af blomster - hvor herligt!!

I aften havde jeg lyst til sorbet - og med en til-overs æggehvide i køleskabet - forsøgte jeg mig. Saften blev siet fra og rørt sammen med den æggehvide, der var pisket til skum med et par spsk sukker. Der blev smagt til med mere citronsaft, som jeg synes manglede. Massen blev hældt i en stålform (godt når man skal indfryse is) og sat i fryseren. Den første time brugte jeg håndmikseren et par gange og efter knap to timer var der faktisk en ret skøn sorbet!

Får jeg energi til mere hyldeblomstdrik, vil jeg nok bruge min gode gamle opskrift, som har tjent mig i mange år - og som stammer tilbage fra dengang jeg skrev yndlingsopskrifter på det gamle "hakkebræt". Og ja, vinsyre (evt. citronsyre) er godt i saften. - Og hvor opskriften stammer fra fortaber sig i det uvisse - men det er HELT sikkert ikke min egen!

- - Og så havde jeg egentligt helt glemt det med gin'en, men det lyder da meget godt :-)

P.S. Det med at filtrere gennem vat er noget, jeg har lært af min mor. Det fungerer til både saft og suppe og mærkværdigvis/heldigvis kommer der ikke vat i maden, så jeg har altid en pakke køkkenvat til den slags.

Courgetteblomst - en lille gave i kartoffelposen!

2011-06-09T23:52:00.001+02:00

Jeg har en fuldstændig blød plet med courgetteblomster, så stor var min glæde, da jeg kom hjem fra sommergroent.dk og fandet en lille pose med en courgetteblomst + nogle bittesmå, umådeligt delikate minicourgetter i min kartoffelpose.

Courgetteblomster er til her-og-nu, så der blev googlet lidt efter opskrifter; det meste handlede om ricotto og parmesan + + ... ???

Mit køkken rummede - bl.a. - mascarpone, parmesan, frisk basilikum og citron (skallen blev revet fint). det blev rørt med salt og peber, formet til en håndterbar lille kugle - og puttet i vidunderet.

"Batter'en" - (og hvad er mon lige det danske ord for den slags?) blev mixet af lidt hvedemel, bagepulver, salt og vand (det kunne have været bedre, så googl et andet sted for mål!! - og i øvrigt skulle der have været øl i, men dej til éen person, så er det svært at overtale sig selv til at åbne en øl!)

På trods af at "omsvøbet" ikke var helt perfekt blev den fyldte courgetteblomst og minicourgetter (som jeg havde skåret igennem på langs) dyppet i dejen og stegt i en dyb pande med olie. (Jeg vender "emnerne" i stedet for at dybstege - men under alle omstændigheder skal "emnerne" dryppe af på noget fedtsugende papir.

Al den stund jeg også lige skulle snakke en times tid med min datter i Istanbul og en halv time med min søster i Sverige, begrænsede tilbehøret sig til lidt choppede tomater og en smule crème frâiche med hvidløg (+ selvfølgelig salt og peber)

Det smagte dejligt, dejligt, dejligt!

Der blev drukket en frisk rosé til

Eksamenslæsning & Kartoffelmad

2011-06-04T15:01:00.001+02:00

Solen skinner lystigt udenfor - men jeg læser så dårligt i solskin! - Så jeg sidder indendøre og prøver at få styr på, hvordan alverdens vine smager. Det er ikke første gang, jeg prøver at få has på denne diplomeksamen - men det bliver SIDSTE - under alle omstændigheder; og jeg skal ALDRIG mere tage en eksamen!

I sådan en eksamenssituation er jeg ikke ret god til at rumme ret meget udover pensum, men heldigvis havde husets herre indkøbt de allerlækreste RIGTIGE - danske kartofler - små, men hvilken velsmag!

Pga af størrelsesforskellen bliver de sorteret efter størrelse - og kogt henholdsvis 8 - 6 - 4 og 2 minutter, hvorefter de trækker 8 minutter i kogevandet, som så hældes fra og kartoflerne får lige et hurtigt brus iskoldt vand. - Lidt tosser har man vel love at være! - men nye kartofler skal altså have et lille "bid" og så nytter det ikke at smide hele molevitten i på én gang, hvis de er meget forskellige i størrelse.

De blev både nydt solo og med friskt rugbrød - og RIGELIGT smør (der er ingen vej uden om, hvis det skal smage rigtig godt.

Nu vil jeg kaste mig over en - terorerisk - tilgang til rosébeskrivelser.

Nyd vejret - I, der der ikke har eksamener hængende over hovedet! På tirsdag, på tirsdag .... er det slut for mit vedkommende!

P.S. Der blev drukket et lille glas Pinot Gris fra Alsace til - og det var i grunden slet ikke så galt!

Radiser, Asparges, Spæde Spinatblade, Rabarber .... UHM!

2011-05-11T00:42:00.001+02:00

En huskeseddel er altid godt! - så her den 1. maj stod der www.sommergroent.dk på mine planlagte indlæg.

Det kom sig af, at jeg var faldet i snak med en kunde om heirloom tomater - et begreb jeg ofte støder på i udenlandske blogs; så vidt jeg har forstået er det noget med ekstra gode tomater med stamtræet i orden. Ikke nok med at omtalte kvinde dyrker (økologisk) et hav af forskellige spændende tomatsorter - og peberfrugter - og en mængde andre spændende frugter, blomster og grønsager - så sælger hun dem også fra en gårdbutik i mit nabolag.

Jeg elsker simpelthen gårdbutikker - og min 1. maj blev brugt til de første indkøb af bl. grønne asparges, radiser og rabarber.

og så fik jeg lige indstillet kameraet til et mærkeligt format

Radiser skal selvfølgelig i rygeostsalaten, som har højsæson lige nu

men kan også småsteges et par minutter i lidt smør eller olie - den røde farve blegner, men erstattes af den sarteste farve - næsten som æbleblomster.

Sammen med letsauteret spinat er det fint tilbehør en masser af ting - her lammelever

En anden forårsklassiker er aspargesrisotto - og husk, at sådan en risotto altid fortjener den bedst opdrivelige nyrevne parmesan

Vinvalget til asparges (risotto): En Sauvignon Blanc i europæisk stil (altså ikke for voluminøs) - og uden fadlagring - passer mine smagsløg.

Kender man tilfældigvis Elisabetta Foradori fra Trentino, så er hendes hvide Myrto überdelikat!

P.S. Og så holder jeg stort set skrivepause på bloggen, fordi jeg - igen-igen skal til en vineksamen! - Og jeg føler mig som bjørnen i reklamen for Stryhns leverpostej, når jeg skal skrive noget begavet om, hvordan denne eller hin vin smager!

Ferieplanlægning - sjove automatiske oversættelser!

2011-05-04T23:01:00.000+02:00

Er i gang med at planlægge ferie og leder efter et godt hotel! - Kommer så lige ind på et hotel med et website på et HELT uforståeligt sprog - Catalan!! - Det ser rigtig rart ud, men hvad står der egentligt om værelserne?? - Hm - jeg sætter lige den automatiske oversættelse til!
"Overnatning
Værelse fungerede som det bedste måltid: med enkle ingredienser og fuld af følelser" ;-)??

Hvis nogen skulle få lyst til sådan et værelse i Pyrenærne, hedder hotellet: La Fonda Xesc - og det så HERLIGT ud! - Og jeg fik mig lige éen til smilebåndet - MADEN så i øvrigt også indbydende ud!

Suppe med mange hvidløg, lidt amontillado og røget paprika

2011-03-31T00:25:00.001+02:00

Jeg har været lige ved at glemme, hvor dejligt hvidløg smager; men det blev der eftertrykkeligt rådet bod på forleden.

Egentlig startede det med en tør amontillado, som jeg havde lyst til at bruge til et eller andet - og i denne blogverden er det jo HELT vidunderligt, at man bare lige kan google - og så ofte hurtigt finder ét eller andet herligt (på trods af en MEGET systematiseret opskriftsamling må jeg indrømme, at jeg er blevet glad for blog-opskrifterne - og den herlige personlighed, der ligger i blogs!)

Min søgen bragte mig til Thekitchn hvor du kan se pæne billeder af den færdige suppe.

Men det starter med at pille 10 fed hvidløg - nok nærmest ét helt

Hvidløgene hakkes rimeligt fint og simrer i lidt god olivenolie inden 1 spsk røget paprika tilsættes og snurrer med et par minutter

Derefter tilsættes amontillado - jeg var lidt nærig og brugte vel godt 1 dl - og 6-7 dl hønsefond. Det småkoger 10 - 15 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Der skal drysse med lidt hakkede mandler - gerne spanske marcona. Min suppe var del af en større "småtteri-servering" så jeg serverede den smålun i glas - måske var det derfor, at mandlerne faldt til bunds og ikke havde den store dekorative værdi, men godt smagte det.

Jeg tænker lidt på, om suppen var blevet pænere, hvis man havde siet den, så alt det der lå om svømmede var hakkede mandler :-)

Vinvalget: det kan næsten ikke være andet end en knastør Amontillado - og i øvrigt synes jeg, vi drikker ALT for lidt af de dejlige tørre sherry'er, som kan bruges til 117 ting. Fino eller Manzanilla kan også gå an - og er nok umiddelbart lidt lettere tilgængelige. Men den dybere smag i amontilladoen går nu umanerligt godt til den røgede paprika!

Østrigsk salat med mælkebøtteblade og græskarkerneolie - - og med et eller andet

2011-03-30T00:01:00.004+02:00

Sidste weekend fandt vi friske mælkebøtteskud i skoven - OG anemoner - på trods af den bidende kulde.

En østrigsk kvinde har lært mig at bruge græskarkerneolie - til de første mælkebøtteblade - og de skal altså være fine og friske - og de skal "BUGNE" ved roden.

Jeg laver en dressing af den smukke grønne - og ret gennemtrængende græskarkerneolie, dæmper smagen med lidt olivenolie (men det er jo en smags sag) tilsætter noget citronsaft, som jeg synes er bedre end eddike i denne sammenhæng. Krydrer bare med salt og peber.

I foråret laver østrigerne gerne en salat med karofler, mælkebøtteblade, lidt vild brøndkarse, løg og den foran beskrevne dressing.
Og så ristede vi i øvrigt nogle græskarkærner og dyssede ovenover (efter at de var saltede en smule)

I wienerschnitzlens hjemland spises DEN selvfølgelig til salaten.

Hos os fik salaten følgeskab af sæsonens sidste to fasanbryster - og det smagte GODT. Kylling eller svinemørbradville absolut også være brugbart

Stegemetoden har jeg lært af min datter, som skriver på Stjernestøv i Silkeregn. Man opvarmer en GOD pande til den ryger lidt, så hældes en god sjat olivenolie på og kødet brunes ca. 1 minut på hver side (jeg salter og pebrer FØR stegning (i alle tilfælde på den ene side). Derefter steger kødet færdigt i et passende ildfast fast 6 minutter ved 175 grader. Trækker derefter 5 - 10 minutter.

Denne stegemetode giver BÅDE gode bøffer, fasanbryster og vilandebryster - og sikkert også meget andet - men husk - panden skal være RYGENDE varm - INDEN olien hældes på!

Vinvalget: Det kunne nemt være en østrigsk Grüner Veltliner, som har lige præcis den vidunderlige friskhed, jeg i alle tilfælde har lyst til lige nu! (Vi drak ganske vist en lidt halvtung hvid grenache fra Rousillon; - det smager i sig selv dejligt, men fungere reelt bedre med lidt tungere mad).

Papaya-Avocado-Forårsløg Salsa til et eller andet . . .

2011-03-15T15:36:00.000+01:00

Når først vi har passeret kyndelmisse, mister jeg lysten til at spise MØRK vintermad. Lysets fremmarch følges så fint med de lyse vinterretter som irsk stuvning, gule ærter, kålrouletter og den slags .

Nu nærmer vi os med stormskridt forårsjævndøgn. Solen skinner idag, men det varer stadig lidt tid, inden man kan samle forårsbebudere som mælkebøtte, brændenælde og skvalderkål. Så hvad er mere passende end en salsa med papaya, avokado og FORÅRSLØG

Ingredienser:

avokado

papaya

forårsløg (snittet rimelig fint)

rød chile

koriander (bredbladet persille, hvis din lokale er på assortationsniveau (hedder det mon sådan) med min)

lime eller citronsaft

LIDT tabasco - jeg bruger kun 2-3 dråber, men jeg er også chili-følsom

salt

Det går vist af sig selv med at blande det!

Meget ofte er det frugt og grønt, der bestemmer, hvad middagen skal være. Denne salsa blev spist med skindstegt laks, men kylling, kalkun eller lyst svinekød havde også været fint, ligesom mange andre fisk eller skaldyr kan bruges

Og det smagte bare SÅ godt. Jeg puttede et par skefulde græsk yoghurt 2% på.

Vinvalget. Det var en "frokost-middag", så der vankede ikke vin, men en chardonnay med lidt fedme og en smule fad vil helt sikkert være godt. Det kan snildt være en oversøisk fra Chile eller Californien - - eller lignende.

Morgensmadsbruchetta med avocado - mens vi venter på at græsset skal blive grønt!

2011-03-15T09:16:00.002+01:00

Jeg kan kun gentage mig selv - og en masse andre mennesker - i én uendelighed:

SPIS GOD MORGENMAD!

Skal man være en "resourcestærk" person for at have overskud til at lave morgenmad???

Faldt over disse bruschetta på en bloggen: The Kitchn - og det bliver ikke meget nemmere. Der bliver en 5-6 bruschetta af en avocado. Jeg moste med lidt salt og citronsaft - og dryppede med lidt supergod olivenolie - men det behøver man absolut ikke. Brødet skal ristes, så det sprødt og knasende.

Lidt ufuldendte strøtanker: Jeg talte "ordentlig mad" med en kvinde forleden. I min naivitet - og madglæde - fatter jeg nok ikke helt, hvorfor folk ikke bare laver god mad, men hun betonede, at mange ikke er resourcestærke nok.

I min verden er det lidt trist, at mad ikke prioriteres højere - jf også Jamie Olivers udsendelser om skolemaden i USA, som kører over skærmen i øjeblikket.

Jeg drømmer om, at familiens A-mennesker /forældre har overskud til at vække børnene med en skål frugt skåret i mundrette stykker, så de kunne blive kick-startet på en dejlig måde!

P.S. Billeder tager jo ikke sig selv - så her er ét fra en dejlig, forårskølig morgen i haven. Parka-coaten er stadig et must.

Blodappelsinerne er på toppen nu!

2011-03-09T23:55:00.002+01:00

Der er kommet sundhed på dagsordenen, så morgenmaden bestod af 2% græsk yoghurt, en blodappelsin og endelig blev der dryppet med lidt flydende honning med nødder

Billedet er fra tirsdag morgen kl. 9, hvor man bare kunne sidde i en varmende sol. I dag var det til gengæld så pivhamrende koldt og blæsende, at jeg fortrak indendørs.

Køber i øjeblikket de mest fantastisk lækre blodappelsiner fra Sicilien - desværre ikke økologiske, men helt fanatisk er jeg altså ikke.

for søgere på udenlandske sider hedder blodappelsiner også: red orange, orange sanguine, blutorangen, naranjas de sangre, arancia rossa.

Køb 3 og smid 2 væk! - eller lav hvidløgspuré

2011-03-07T23:19:00.000+01:00

Når jeg en gang imellem køber hvidløg i brugsen, kan jeg ikke få mindre end 3 hvidløg - og SÅ mange vampyrer har jeg alligevel ikke, der skal holdes væk! Derfor ender det tit med at jeg skal smide 2 ud.

Men det skal jeg ikke mere! - Idag skulle jeg finde en opskrift på mos/puré i en dejlig fransk kogebog

Jeg fandt ikke det, jeg søgte - til gengæld fandt jeg opskriften på hvidløgspuré med timian - så nu er det uigenkaldeligt slut med at kassere hvidløg!

Til opskriften

20 fed hvidløg = 2 hvidløg

1 citron (saft)

1 spsk frisk hakket timian

2 spsk olivenolie

salt, hvid peber fra mølle

De 20 hvidløgsfed koges med skal 20 minutter i letsaltet vand. Mærk om de er møre og bløde - mine fik 5 minutter ekstra. For at hvidløgssødmen kommer frem, skal feddene være helt bløde.

Afdryp og "smut" indmaden ud af feddene.

De smuttede hvidløg blendes eller bland med håndkraft med de øvrige ingredienser.

Serveres varm eller kold med ristet brød med ansjoser, sardiner eller spegeskinke.

Vinvalget: Hvid Côtes du Rhône; det skal være en hvidvin uden for meget syre og Rhône er supergodt!

Jeg havde en Guigal fra 2007 - og lidt alder - som får hvidvinen til at virke blødere - var bare perfekt.

P.S:

Forleden fik jeg selleripuré med bagte hvidløg. Det smagte supergodt og jeg er sikker på, at en spsk af denne hvidløgspure også vil virke godt i en rodfrugtspuré af hvide rødder.

Back to Basic - Hjemmelavet Pasta

2011-03-03T22:52:00.002+01:00

Jeg kan blive meget fascineret af, hvor lidt der skal til for at lave noget spiseligt.

Pasta kræver sådan set bare mel, vand og salt - så bliver det ikke meget enklere

Forleden lavede jeg braiserede lammeskanke på den lidt nordafrikanske facon med bl.a. kanel og dåsetomater, som har en prime-time i mit køkken lige nu. Jeg hentede inspiration til skankene hos Souvlaki for the soul

Men det, der var RIGTIG sjovt, var at lave pasta. For en del år siden havde jeg faktisk en MASKINE til at lave pasta - men som det engang imellem går blegnede enthusiamen - og den fine maskine endte til genbrug et eller andet sted.

Det, der er RIGTIG VIGTIGT, når man ruller pasta, er, at dejen skal være TYND - TYND - TYND - ellers bliver den færdige pasta totalt gummiagtig og uinteressant.

Nu klarer jeg mig med en kagerulle - og eftersom det ikke er en stor husholdning, går det glimrende. Er man ikke så meget til frihånd, er det fint med en lineal!

Man bruger godt og vel dobbelt så meget mel som vand - jeg saltede ikke dejen - men kogte pastaen i vand med rigelig salt (1 spsk pr. liter) et par minutter - pasta skal ikke bulderkoge - men DOG koge (derfor er det vigtigt at have rigelig vand, så pastaen ikke går "af kog")

Første dag brugte jeg 1/3 af dejen - resten blev lagt i køleskab i film - og det var der ingen problemer med.

Næste dag blev der igen rullet dej - nu til små raviolier, som blev fyldt med resterne fra skanken. Der kan faktisk ikke være særlig meget fyld i en lille ravioli, så det er en god idé kun at bruge kødet - og så ser-

vere grønsagssovsen som tilbehør

pastapakkerne blev kogt i saltet vand 4 - 5 minutter

og serveret med rigelig revet GOD parmesan

Vinvalget: vi kan godt lide hvidvin, så valget faldt på en hvid Côtes Catalanes - på hvid grenache - og med lidt fad. Bliver det for specielt, så bare led efter noget fyldigt med lidt fadlagring - det kan nemt være en god chardonnay.

Stop spild af mad! - fra skilt mayo til superboller!

2011-03-01T20:24:00.003+01:00

Jeg PLEJER ikke at have problemer med den hjemmelavede mayonnaise, som jeg sætter stor pris på - men det gik galt i går! - Tænkte at misfostret måtte kunne indgå i en bolledej - sammen med den gemte æggehvide.
Og det blev vældig godt - selvom det blev til boller med GANSKE almindelig gær (og det skriver jeg selvfølgelig fordi jeg godt ved, at det er bedre at arbejde uden industriel gær - men klaveret kan nu ikke spille lige godt hver gang!).

Når det skal gå lidt hurtigt bruger jeg 1 pakke gær til 6 dl. væske (som kan være vand, mælk, yoghurt eller diverse blandinger (og en sjat sur fløde kan også kommes i)). Jeg tilsætter noget olie - vel ca ½ dl = ca 3 spsk, 2 tsk salt, 1 tsk sukker - og så skal der mel i til dejen er passende blød - der skal selvfølgelig æltes en del undervejs - jeg tror det er det,der gør bollerne gode.
(Idag blev olien så udskifte med mayonnaise-misforståelsen + den ekstra æggehvide - - det er nemlig ikke et helt must at tilsætte æg, men det gør godt!)

Jeg delte dejen, så halvdelen blev helt almindelige boller til gemalen, men den anden halvdel blev tilsat noget pomeransskal, som var kogt i en sukkerlage. (man tilsætter bare de søbede skaller - og tilsætter så mere mel til dejen er blød og rar)

Dejen hæver ½ time, slås ned og formes til en flad rektangel. Hæver yderligere ca. 30 minutter. Jeg KLIPPER så dejen, så den bliver til fornuftige portionsbrød - jeg synes ofte, det er lidt nemmere i stedet for at forme runde boller - men det gør man jo, som man synes.

De nybagte orangeboller smagte RIGTIG godt - med en kende smør (jeg mistede faktisk HELT kontrollen og kvalte 3 i en frygtelig fart!)

Mit erindre er egentlig at sige, at det er umådeligt nemt at bage boller!!

For nogen tid siden kom jeg til at tænke på nogen af min barndoms "Ikon-kvinder". Én af dem var Fru Rosen, som serverede - firkantede - orangeboller, hvis man var inviteret til the.

På med vinterhatten - udsæt foråret - men slå ørerne ud! - Måske var det lærken .....

2011-02-27T15:48:00.009+01:00

Havde egentlig mest lyst til at blive indendøre idag - vejret er lidt smågrumset - og småkoldt er det også;

Men et eller andet sted ved man jo godt, at det bare er et spørgsmål om at komme i udeklunset. Så den dejlige vinterhat blev fundet frem - mest i den hellige hensigt at få afspadseret nogen af de 10.000 skridt, man helst skal gå om dagen!

Kameraet var efterladt derhjemme, men på et tidspunkt blev jeg fuldstændig grebet af en L.A.Ring stemning, så jeg måtte tilbage efter det. Man skal jo kende sin besøgelsestid - og der var et flot transparent skummetmælkslys over det hele

Siden den sidste sne faldt, har der været fygning - sne blandet med sand - og ja, det måtte bare foreviges

En fin sne/sandørken med de mest fantastiske former - når man kigger lidt selektivt og har en god beskærer

Og så kan man jo også glæde sig over træernes former her i den bladløse tid

Det lille lyseblå hus ved jernbanen passede bare helt perfekt ind i lyset idag!

Jeg besluttede mig for at gå hjem og finde Martin A. Hansens Løgneren frem - eller måske skal der lidt tøbrud til.

Tankerne kredsede - som så ofte - omkring, hvad man spiser i sådan et vejr.

Der er en rest braiseret skank, som skal nydes med en god selleripuré - and what's for dessert?????

Det må lige være vejr til svesketrifli - så jeg har for første gang i mit liv lavet makroner. (Her holder Karen Volf altså ikke - og jeg skønnede, at en tur til den næsten lokale bager ville tage tid.)

Makronerne er nu lavet - efter Frøken Jensen; det er ikke svært, men man skal være "tilstede" i "risteprocessen"

Ingredinser (halv portion)

50 g mandler (gerne med skal) = knap 1 dl

1 æggehvide

4 spsk sukker = 50 g

mandler blendes fint.

Æggehviden piskes til hårdt skum, 1 spsk sukker piskes i. (Jeg tror det er vigtigt at piske ret længe - 10 min.)

mandler og resten af sukkeret foldes i.

Om SÅ kommer det besværlige! - Dejen "ristes" i en tykbundet gryde ved lav varme til den er sammenhængende! - Jeg syntes sådan set min dej var sammenhængende fra starten, men der sker altså noget, når dejen opvarmes; det vil gerne brænde på, så man skal være "over dejen" hele siden og røre/vende forsigtigt

Dejen sættes på en smurt, meldrysset bageplade - måske dur det også med bagepapir - og bager 10 -12 minutter ved 150 grader.

Jeg tænkte, at det lød omstændeligt med opvarmningen af dejen, så jeg forsøgte mig med et par "uopvarmede" makroner - de øverste - men det ER umagen værd at "riste" dejen!!

Og ja, det med lærken ...... jeg SÅ den ikke i det disede, mælkede lys, men jeg tror jeg hørte den ....

senere:

Der blev kogt lage til sveskerne .. - triflien blev opgivet ... og i stedet endte det med hjemmelavede makroner, svesker i lage med nelliker, sort peber, laurbærblad, appelsin og pomeransskal

OG ... til .... den færdige dessert, som smagte kanongodt! (Flødeskummet skal være BLØDT - rør med mere fløde, hvis det er blevet for stift!)

Vinvalget - Pedro Ximenez! - det er simpelthen bare sveskevinen for mig!

Ja, sådan kan det ende med en dejlig dessert - hvis vejret er tilstrækkelig L.A.Ringsk!

Industriens velsignelser! - Når der skal surkål på tallerkenen....

2011-02-25T22:16:00.001+01:00

Jeg tror faktisk at surkål kræver en vis tilvænning - en aquired taste (måske skal man være 60+?) - for det er ikke så nemt at spise som vaniljeis; Men en gang eller to om året får jeg lyst til den lidt syrlige kål - serveret med diverse pølser, hamburgryg (som pudsigt nok hedder Flensburger i Sverige og Kasseler i Nordtyskland) og røget flæsk. Så skal der selvfølgelig også dijonsennep og kommendrys til.

Oftest laver jeg mad fra grunden - men surkål hører til den slags, hvor jeg lige finder en lettere løsning! - Og i vores familie har industriens velsignelser en klang af veltilfreds dovenskab

Jeg er så heldig at arbejde et sted, hvor man kan købe den slags lækkeriet i fine færdige pakker - og ved blot en smule arbejde har man en herlig tallerken

når kålen er varmet, skal den drysses med lidt hel kommen - og det er også ret fint at varme den med lidt fløde.

Vinvalget: Tør Alsace / Tysk Riesling med din, lidt stram syre

Valentine rimer på lyserød boblevand!

2011-02-14T09:12:00.002+01:00

Sidste år havde jeg jo kommercielle interesser i at promovere Pink Champagne, så lidt højrøvet henviser jeg bare til mit indlæg fra sidste år (vinene kan stadig fås hos Bichel Vine)

Jeg tror, der skal en kylling i ovnen - med lidt citron og persille. Og så vil jeg riste et par jomfruhummere - og krydre med hvidløg, persille og reven citronskal. Og for nemhedens skyld bar spise godt brød til.

Det bliver hverdagsudgaven af boblerne - men det kan også sagtens gøre det!

senere:
Jeg fik Osso buco Milanese i lørdags, så jeg er stadig i gremolata-mood (hakket persille og hvidløg plus reven citronskal) - det er en genial treklang!

Blev desuden inspireret af Hanne K's italienske unghane med basilikum under huden

Min store gode øko-kylling blev delt i fire - den ene halvdel lagt i frysereren, den anden halvdel delt i bryst og lår, så husbond og jeg kunne få hver sin variant. Min fik den hakkede gremolata puttet ind under skindet og derefter sat i en knap 200 g varm ovn cirka 30 minutter; eftert 10 minutter blev der tilsat lidt kyllingefond (ryg og vinger var lige brunet af, panden "renset" med en sjat hvidvin, vand tilsat, hvorefter det havde kogt et kvarters tid - det gav en fin suppe) og der blev puttet nogen citronskiver ned i suppen Man skal lige kigge undervejs - måske skal der dryppes med lidt væde.

Jeg havde flottet mig med lidt jomfruhummerhaler, som blev afskallet og ristet kort i lidt olie inden servering. - De må godt lige få lidt fasthed i biddet.

Boblevandet var vigtigt! - Jean Louis Denois fra Limoux laver en dejlig rosé på ren pinot noir. Den har så meget fylde, at den passede perfekt til maden.

Noget af det, der er så dejligt med mousserende vine, er den mundrensende virkning, de har. Alle boblerne, der suser rundt i munden, får denne ret fede ret til at virke let! Selvom jeg faktisk undgik ekstra smør i retten var den blevet fedet lidt op af tilbehøret!

Det var en "elegant salat"! Min veninde havde berettet om den - og jeg googlede som en gal efter insalata elegante - forsøgte med porro og parmiggiano - uden held! Efter hukommelsen blev MEGET finskarne porreskiver lagt lagvis med groftrevet parmesan, peber og god olivenolie blev drysset mellem lagene. Godt og nærende - og uhm! Porrernes skarphed havde det godt med den lidt fede kylling - og god parmesan er jo altid godt.

As good as it gets - vinvejledning ;-)

2011-02-14T07:54:00.002+01:00

Sad lige og hørte en seriøs video om 2010 årgangen i bourgogne, da denne lille sag - Mick & Julie køber rødvin - kom på banen

hvordan den så er havnet på en fransk blog...

Køkkenlivets genvejstaster - om mål & vægt - - foranlediget af en banoffe pie

2011-02-13T11:18:00.003+01:00

Jeg har en kæphest, jeg lige skal have redet. Det drejer sig om
- at bruge decilitermål og måleskeer - og måske en "cup"
- at være pragmatisk ved omregning fra ounce, cup osv

- konkret foranlediget af, at jeg faldt over en meget lækkert udseende banoffee pie hos Cinnamon Spice and everything Nice

Det skal være sagt med det samme, at de, der er helt vilde med at VEJE alting, og for hvem det er altafgørende, at der kommer 48 g sukker, 237 g mel eller 255 g smør i opskriften, ikke behøver at læse videre!

Personligt er jeg blevet overbevist, at det ofte er meget nemmere at bruge "volumen-mål" som decilitermål, måleskeer og måske en cup. Og hvor svært kan det være at huske, at 1 dl hvedemel vejer cirka 60 g, at 1 dl sukker vejer cirka 80 g og 1 stort æg vejer cirka 60 g.
Ligesom jeg elsker genvejstasterne på min PC, er jeg også overbevidst om, at man med en beskeden indsats kan gøre det meget nemmere for sig selv at bage og lave desserter, hvis man ikke hele tiden, skal have gang i vægten.
dk-kogebogen har et udmærket skema og man kan jo starte med genveje til de ting, man bruger mest.

Dertil kommer det med den sunde fornuft! - som jeg måtte have i brug, da jeg skulle lave Banoffee Pie

opskriften lød som følger:

Banoffee Pie

(adapted from Curtis Stone)

Crust:

9 ounces graham crackers or Maria cookies (I used the dulce de leche flavor)

8 tablespoons butter, melted

Toffee sauce:

1/2 cup packed brown sugar (preferably dark)

1 (14-ounce) can sweetened condensed milk

8 tablespoons butter

Filling:

1 + 1/2 cups heavy cream

5 medium bananas, ripe but firm

Uha, det så godt nok besværligt ud - men nu var jeg jo blevet fristet, jf. overskriften! Det var længe siden jeg havde brugt engelske mål, så jeg måtte igang med at finde en omregner

Den lille lommebog på nettet - den er nem - du skal bare indtaste 9 under ounce, så popper 255,15 g op - voilà!

Skema med omregning af mål, vægt, varme, væske mm - så skal du selv have gang i lommeregneren - men den lille lommregner har f.eks. ikke cup med!

Med lidt omregning - og sund fornuft endte opskriften sådan:

Bund:

250 g digestive

125 g smeltet smør (½ pakke - skåret diagonalt! - (8 spiseskefulde - det lyder altså besværligt!)

Toffee:

1 1/4 dl brun sukker

1 ds kondensereet mælk (der stod heldigvis også 397 g på min)

125 g smør (altså resten af pakken)

Fyld:

4 dl piskefløde - knap og nap (3,75 dl efter opskriften)

5 bananer

Min POINTE er lidt at få "runde" tal - og få noget, der kan blive til grundopskrifter. Her kunne det blive bunden, som smagte rigtig godt - er der et dansk ord for crust monstro? - og som vil kunne bruges i alle cheesecakes.

8 spiseskeer er 120 g - men det er ulig nemmere at bruge 125 g - en halv pakke - og jeg tror ikke det er afgørende, om den er en smule skævdelt - og 10 g smør fra eller til, når man alligevel er kommet på den galaj!

Der skulle hældes en "cup" af toffeecrèmen over bunden og da jeg havde gang i genvejstænkningen tjekkede jeg, om jeg havde en kop, der passede på cirka 2,5 dl - og det havde jeg, så nu har jeg et cup-mål!

Jeg er ret begejstret for (lag)kager i øjeblikke - og til aftenens gæstebud blev kagen anbragt på et pænt serveringsfad, men man får jo ikke alting fotograferet!

Det var en velvoksen kage (hvis man reducerer mængden tror jeg bare man skal lade være med at lade "crusten" gå op af siderne), så jeg forsøger mig med at fryse resterne i vægt-venlige stykker)

TIP: Det er virkelig en sticky sag, så dyp en skarp kniv i meget varmt vand - så bliver skærefladen ikke gnattet!

Og så vil jeg glæde mig til at tage et lille stykke kage op af fryseren en gang imellem og spise på min loppe-tallerken med vintergækker.

Læs den udførlige opskrift hos Cinnamon Spice and everything Nice , hvis du får lyst til at give dig i kast med kagen. Det er vigtigt at fløden ikke piskes for stiv - bananerne gør noget ved konsistensen, så fløden tenderer mod at gryne. Og så ville jeg nok putte 1 spsk sukker og lidt rom eller cognac i flødeskummet til at give en smule skarphed.

Vinvalget: I min barndom hed det Portvin eller Madeira, når der blev budt dessertvin. Jeg kunne lige tænke mig en madeira med en lidt varm, brændt - rancio - smag!

Vi fik ganske vist en tawny-type fra Rousillon og det var også fint. Så hvis portvintype, skal det være tawny. Eller en portugisisk Sétubal, hvis nogen - tilfældigvis - skulle have sådan en stående. Det er også godt til desserter mest toffee.

Rengøringsråd - lige efter min smag!

2011-02-12T11:15:00.001+01:00

Solen skinner og jeg sidder ved min PC og roder efter en dejlig dessert til i aften. Jeg hører også radio. Efter at have hørt et interview med Karen Marie Lillelund i "Så har vi balladen" skynder jeg mig ind på hendes hjemmeside - for hun lyder da rigtig sjov. Og jeg blev absolut ikke skuffet - så her er lige en anbefaling til Karen Marie Lillelunds hjemmeside

Weekendrengøringen står jo også for døren - og jeg videregiver straks en rigtig fin rengøringsidé

Proaktivitetens glæder - når dagen ender med gæster og fredagsbar!

2011-02-12T00:16:00.013+01:00

Min adfærd er ikke altid alderssvarende! - så jeg har været til fredagsbar på kemisk institut sammen med min veninde Rie og min mand. Vi kom ikke så meget for at drikke øl, men for at høre en gammel kollega spille. Det var en helt igennem hyggelig start på weekenden, hvor vi lige "hang ud" en lille times tid - og jeg blev faktisk helt varm om hjertet ved at opleve, hvor søde de unge mennesker er!

Aftenens udskejelse var særdeles spontan og blev først aftalt i formiddags, så jeg var faktisk rigtig glad for at jeg havde lavet et fad hvidkålsrouletter færdige i aftes - husbond skulle så bare varme dem i ovnen, så de stod og smårsimrede behageligt, da jeg kom hjem fra arbejde. - Der er noget umådeligt afslappende over spontane invitationer.

Umiddelbart er hvidkålsrouletter ikke decideret fast food og de har sådan set også været undervejs et par dage, men i virkeligheden er arbejdsmængden ikke uoverkommelig.

Men som sagt er det godt at starte et par dage i forvejen. Det eneste vanskelige ved hvidkålsrouletter er at blødgøre bladene.

Min metode er at sænke kålhovedet ned i kogende vand (efter først at have lavet et kegleformet snit ned i stokken, hvilket gør det nemmere at tage bladene af) og lade hovedet småkoge 2 - 3 minutter. Så tager/bøvler man det op og fjerner et par blade eller tre (og helt ærligt det er ikke så nemt at få skovlen under et hvidkålshoved). Processen gentages til man har det ønskede antal blade.

Denne arbejdsgang blev lavet for to dage siden, hvor der så i øvrigt blev lavet irsk stuvning af noget af kæmpekålen. De føjelige og bøjelige hvidkålsblade kan snildt opbevares i en plastboks, hvis man vil strække tilberedningen over flere dage.

Normalt laver jeg traditionelle rouletter, men jeg kom lige fordi NY Times blog med en anderledes spændende opskrift, hvor man sauterer lidt grønsager - gulerødder og løg med hvidløg, bacon, persille og salvie (fra haven - tænk den har overlevet vinterens kulde), som derefter blandes i farsen sammen med et æg, hakkede sorte oliven og reven citronskal. Der krydres rigtig godt med salt og peber og farsen fyldes i kålbladene, som foldes og ombindes.

Pakkerne blev brunet i lidt smør og lagt i et pænt ovnfast fad. Panden blev kogt af med hvidvin og kyllingefond blev tilsat. Der blev smidt mere salvie, persille og reven citronskal ned i gryden og hele suppedasen blev hældt ned til lykkepakkerne. De fik så lov til at stå 1 time i ovne ved 175 grader.

Når man godt kan lide at lave mad, er det noget man fint kan gå og hygge sig med, mens man kigger lidt fjernsyn eller hører radio.

På serveringsdagen blev lidt godt grød - Emmerys Foccaciaflûte! - lunet i ovnen efter at rouletterne var taget ud og der blev bare hældt lidt ekstra sorte oliven over til sidst.

Måske lyder det MEGET besværligt - og okay det er da ikke verdens nemmeste - men det smager godt - og det vigtigste er selvfølgelig, at man er på forkant og det er faktisk helt fint at begynde flere dage i forvejen.

Og hvor var det bare lækkert, at der pludselig kunne laves et helt improviseret gæstebud!

Vinvalget: Riesling passer så godt til kål - og til denne lidt fyldige ret må vinen også godt have lidt fylde.

Torskerognssalat - min version af græsk Taramà

2011-02-11T00:13:00.003+01:00

Jeg må lige starte med en bekendelse - jeg samler på madopskrifter og har gjort det i så mange år, at de ældste af dem er skrevet på en gammel skrivemaskine, som vist stammer fra mellemkrigstiden.
Skrivemaskinen er kasseret, men opskrifterne lever stadig. Jeg startede med en lille kartotekskasse, men det greb om sig og endte med 3 temmelige store kasser - foruden alt det andet.

Indimellem dykker jeg ned i kasserne og finder en gammel opskrift - som ofte må laves en smule om. Idag kunne jeg nok ikke drømme om at åbne en dåse torskerogn, men det gled altså ned i start-halvfjerserne.

Og lige nu er herlig frisk torskerogn at få hos fiskehandleren - og opskriftern er stadig med koncentreret tomatpuré, citron og mayo eller crème fraîche.

Den gang om året jeg spiser torskerognssalat laver jeg normalt den græskinspirerede med tomatpuré. Jeg foretrækker den moset sammen med en gaffel, så æggene ikke smadres for meget - og der stadig er lidt bid i den. Det betyder, at jeg ikke kunne drømme om at blende den, men det er selvfølgelig en smagssag.

De fine lyst orangefarvede torskerognsbukser endte som en behagelig frokostsalat, der var nem at tage med på arbejde - og heldigvis kan jeg riste tynde skiver brød.

Topdrysset er et skønt krydder, der hedder Sumak - mildt citron-chili agtigt. Jeg købte det i en basar i Istanbul, men jeg tror da besemt nemt man kan finde det i etniske butikker med mellemøstlige varer. Det kan peppe masser af ting op.

Kapers eller oliven kan nemt bruges i stedet for sumak.

Vinvalget: Når jeg spiser denne salat sidder jeg på Peleponnes og kigger ud over Korintherbugten - så det er nemt at tænke græsk. Området dér har en vis nattekølighed fra havet, så vinene bliver sprøde og friske. Andet end græsk dur selvfølgelig også, men gerne i den fadfri, friske stil.

Strøtanker omkring dybe smage i vin og mad - og det modsatte!

2011-02-09T23:55:00.002+01:00

Den helt umiddelbare årsag til dette indlæg er, at jeg lavede brændt gulerodsmos fra Hanne K's verden - og det var i den grad mad med en dyb smag - og det smagte rigtig, rigtig godt.

I mit univers hører dybe smage først og fremmest den kolde tid til!

Jeg har længe gået og funderet lidt over, hvad de dybe smage er og hvordan de dybe smage har det med vin.

I maden er det for mig krydderier som f.eks. safran, stjerneanis og kanel, der giver dybde. Ovnstegning af såvel kød som grønsager giver også dybde. Rodfrugter der ender sødligt efter en ovntur er for mig også dybe smage.

Fad giver dybde i vin; høj alkohol og lang maceration (den tid drueskallerne ligger og sopper i mosten) gør også. Lave udbytter giver intensitet og god dybde. Lagring på gærrester giver også dybde.

Som en tommelfingerregel synes jeg, at der er god mening i at finde de dybe vine frem til den dybe mad.

En af mine yndlingskogebøger: Et år i mit køkken

arbejder med basisnoter og topnoter - og det virker så indlysende, at man skal drikke sprøde, livlige og friske vide til topnote-mad og vine med tyngde til basisnotemad.

Umiddelbart bart tror jeg, at man er mest tilbøjelig til at spise basisnotemad i den kolde tid og topnotemad i den varme tid!

Gyngell bestræber sig på at have såvel basis- som notenoter i al sin mad. I min mad tror jeg oftest der er lidt slagside - altså enten mest himmel eller jord!

Slut for denne gang!

Jeg klapper lige mig selv på skulderen!!!

2011-02-07T18:14:00.003+01:00

Engang imellem er der meget langt mellem indlæggene på min blog.
Det er der flere grunde til; én af de væsentlige er, at jeg stadig - i min halvhøje alder - er studieaktiv.

Så den har stået på eksamenslæsning og eksamensdrikning de seneste måneder.

I november var der dels en spirituseksamen (smagning og teori),

dels skulle der afleveres en opgave om "Premiumisation" of white spirits. Det blev om Grey Goose.

Det er et par uger siden, jeg fik at vide, at spirituseksamen var bestået - og idag lå så det længe ventede brev med resultatet for opgaven: Pass! - Det er bare SÅ FEDT. Nu skal det være slut med flere eksaminer!

Og hvad er det så, jeg har gang i?
Har du lyst til at vide mere, er det nemmeste sådan set at læse om det hos den danske udbyder af kurserne Solera Wine & Spirit Instituts. Der kan man læse om, hvordan man kommer i gang med level 2 (Intermediate) og/eller 3(Advanced), der indtil videre er de 2 niveauer, man kan bliver undervist i i Danmark. (Det var lige lidt på reklamefronten, da Bichel Vine er særdeles involveret i kurserne!)

Level 2 og 3 er for længst overstået for mit vedkommende, så nu drejer det sig nu om Diploma Certificate. Det foregår hos Wine & Spirit Education Trust - WSET - i London og er normeret til at vare lige godt 2 år - og jeg mangler kun resultatet fra den sidste store smagning i Light Wines of the World, som jeg (for 2. gang!) var til eksamen i i begyndelsen af januar.

Om Vin & Mad: Acid loves Acid

2011-02-03T21:47:00.001+01:00

Elementary, my dear Watson, men ... faldt lige over udtryk "Acid loves Acid" forleden - og ja, det er en af de gamle sandheder; men også udtrykket - "Sweet loves Sweet" holder!

Min blog må meget gerne fremture med nogle grundprincipper, der på en enkel måde giver retningslinjer for vin & mad match

Allerførste gang jeg blev gjort opmærksom på, hvordan vin og mad påvirker hinanden, var da jeg læste/hørte (husker ikke længere kilden) at italienerne brugte at klemme lidt citronsaft over maden, hvis vinen virkede for syrlig.

Et klem citron på maden bevirker nemlig at vinen virker mindre syrlig - og det kan jo undertiden være behageligt, hvis man er kommet over en lidt for syrerig vin (som f.eks. en Sangiovese fra Toscana nemt kan være).

Syer og Sødme er nok de mest grundlæggende smage, når vi tænker vin. Vin laves jo af frugter - druer - og tænk på, hvordan vi smager på frugter - jordbær, hindbær, æbler, pærer osv. - er de grundliggende søde eller sure? - Det er langt hen ad vejen på samme måde med druer!

TOMMELFINGERREGLEN i denne sammenhæng er, at syre i mad har det godt med syre i vin. -

En anden TOMMELFINGERREGEL er at sødme i mad har det godt med sødme i vin.

Surt og Sødt / Syre og Sødme er to virkeligt afgørende elementer, når vi smager!

Nu er verden jo mere facetteret end bare syrlig og sød - herom senere!

Galetter med begrænset succes!!

2011-02-03T07:01:00.005+01:00

Jeg synes, jeg er ret god til at lave pandekager - så hvor svært kan det være med galetter? - Resultatet blev ikke som ønsket!

Min pande var ikke ret stor - og det gør det besværlig med den foldning der skal til; de skulle nok også have været bagt lidt længere tid.

Vinvalget: Tør Cidre var glimrende

Har nogen erfaring med bagning af galetter hører jeg gerne! Måske er det ligesom pizza og den slags, som næsten kræver specialværktøj for at blive rigtig godt.

Næste år vil jeg overveje at forsøge mig med noget nemmere - igen med inspiration fra det franske

A la Chandeleur, il faut manger la soupe dorée pour avor de l'argent toute l'année!

- hvis jeg ikke får styr på galetterne

Kyndelmisse

2011-02-01T22:47:00.000+01:00

Kyndelmisse er værd at fejre, forbi vi så er halvvejs fremme ved forårsjævndøgn! Har tænkt på, at der snart skulle drives grene fra haven, men jeg blev enig med mig selv om, at plukningen af de første grene godt måtte være lidt rituel - så derfor blev det idag, så grenene kunne nå at blive overbruset og akklimatisere sig lidt til i morgen.

Med en forkærlighed for madtraditioner af alskens slags har jeg tænkt mig at lave Galettes au Fromage - lavet på boghvedemel - og med reven ost. Og så skal vi drikke cidre brut til

Risotto Radicchio

2011-02-01T21:50:00.000+01:00

Radicchio hører måske til de ikke så ofte anvendte grønsager, men engang i mellem er det dejligt med denne lidt bitre vintersalat.

I aften blev det til en blød risotto fra kogenbogen: Toscansk kogebog af Stephanie & Maggie Beer
Risottoen smagte faktisk så godt, at jeg iler med at bringe opskriften - her til 2 personer:

½ l kogende kyllingefond (det havde jeg ikke, men brugt i stedet oksebouillon - ingen problemer med det)
½ radicchio (cirka 150 g) - skåret i cirka 5 mm tykke strimler
1 løg skåret i sm¨tern
1 tsk olivenolie
25 g smør
2 dl arborio ris (eller carneroli)
½ dl hvidvin
25 - 30 g friskreven parmesan (fylder cirka 1 dl)
1 spsk smør til sidste omrøring (kan udelades - men det gør ikke risotto'en bedre)
friskkværnet sort peber.

Der er noget saligt over at lave risotto - måske er det fordi der helst skal røres konstant - og så kan man så passende stå og drikke lidt af den hvidvin, man alligevel har været nødt til at åbne - - og lidt avis kan man jo altid læse samtidig.

Sauter løg i olie/smør i en dyb stegepande/sauteuse. Tilsæt raddichio og vend dem i.

Skru op for varmen, tilsæt risene og bland til de er overtrukket med fedtstof. Tilsæt vinen og lad den koge ind.
Tilsæt en stor skefuld af den varme fond og rør til den er opsuget i risene. fortsæt denne proces under stadig omrøring til suppen er brugt og risene er gennemkogte. Det tager omkring 20 minutter.
Den sidste skefuld fond vil ikke blive fuldstændig opsuget. hvilket giver risottoen en let flydende konsistens.
Tag panden af varmen og rør parmesan i, og tilsæt ekstra smør.
Tilsæt peber og kontroller saltningen inden serveringen.

Ja, retten er jo ikke for køn - men det smager altså godt!

Vinvalget: Italienerne foreslår forskelligt - som Vermentino fra Sardinien eller en Prosecco. Jeg synes, det lyder dejligt med en mundrensende, kølig processo.
(Mit eget valg var en chilensk sauvignon blanc - og det passede ikke særlig godt!)

Pomeranser - guf for sæsonfreaks!

2011-02-01T11:54:00.000+01:00

Gennem mange år har jeg haft lyst til at lave noget med pomeranser - og nu er det endelig blevet til noget!

Pomeranser har en MEGET KORT sæson fra midten af januar og en 3 uger frem. Dertil kommer, at de er ikke lette at finde i butikkerne, men for 14 dage siden var de hos en af de økologiske torvehandlere på Ingerslevs Boulevard i Århus.
De opskrifter, der havde ligget i min ikke ubetydelige opskriftssamling, var på pomeransmarmelade.
Pomeranser har en syndflod af kerner og en meget intens syrlig/bitter smag, så der skal en del sukker i marmeladen. Når dertil lægges, at marmeladen skal småkoge temmelig længe, bliver smagen også DYB og vinteragtig

Denne opskrift, der er meget enkel, stammer fra et gammelt Alt for Damerne. Den bygger på 100 g sukker pr. pomerans. Jeg lavede den faktisk bare med en enkelt frugt - og det var lidt lidt, men man kan jo bare gange op. Jeg fik cirka 1 dl marmelade af min ene pomerans

5 pomerans

500 g sukker

1 dl vand

1. Skær pomeranserne over pres al saften ud, der skal være 1/4 l.

2. Pil omhyggeligt alle kerner fra og kom dem i en lille tynd stofpose. Hæld vandet over og lad dem ligge sådan til de skal i marmeladen. - Alternativt: Hvis man ikke har en stofpose, så hæld vand over kernerne (og det er jo ikke et problem, når man kun laver marmelade af en enkelt frugt) - lad dem ligge til de skal bruges - og så bare fiske dem op med en lille gaffel, når marmeladen er færdig. Vand/kerner er pektinholdige og er med til at stivne marmeladen; derfor kan man ikke springe over kernerne!

3. Fjern den hvide hinde fra skallen af cirka 1/4 af de anvendte pomeranser og skær disse gule skaller i små tynde strimler.

4. Si saften ned i en gryde og kog den med de snittede skaller under tæt låg i 10 min. til de er bløde.

5. Tilsæt sukker og kog uden låg cirka 20 min.

6. Tilsæt pose/vand eller kerner/vand og kog yderligere 10 min.

7. Fjern skum, hvis der er meget - og man gerne vil have marmeladen meget klar (jeg gør det ikke altid)

8. Lav evt. gélé-prøven: - hæld en smule marmelade op på en tallerken og hvis den får en konsistens, som man kan lide er marmeladen færdig.

9. Hæld på rene glas. Jeg skal helst have en ny marmelade hver uge, så jeg laver ikke store portioner - og behøver derfor heller ikke konserveringsmidler.

P.S. Min marmelade blev faktisk for stiv, så jeg lunede glasset i micro ovnen og rørte marmeladen sammen med lidt mere vand. Hvis marmeladen er for tynd, må man i gang med kogningen igen.

Pomeransmarmelade passer godt til ristet brød og en kop te

P.S. På engelsk hedder pomeranser Seville Orange - hvis du vil google andre opskrifter

Stadig tid til tørrede frugter - nu i lage!

2011-01-29T14:28:00.002+01:00

Gemmer der sig stadig lidt tørrede frugter fra julen, er det nu de skal bruges! Når det bliver mere forårsagtigt er det sjovere at spise friske gule ananas og mango og forårsgrønne kiwi'er.

Tørrede abrikoser, svesker eller figner er dejlige i sig selv, men absolut også værd at sætte tænderne i, hvis de får lov at trække i en skøn lage.

Man starter med at lægge de tørrede frugter i blød en dags tid; derefter koger man en lage, som består af sukker - vædske - krydring

Først forholdet er
100 g sukker
½ vand/juice/vin
+ smagsgivere

Lagen koges sammen en halv times til den bliver tyktflydende

smagsgiverne kan være mange forskellige ting - efter ens egen smag, men jeg synes det er godt med noget, der giver lidt kant. Det kan være
vandbasereret lage med kardemommekapsler, tørret lavendel, laurbærblad, chili og citron, som passer godt til abrikoser (inspiration fra Camilla Plum: Jul)
eller
rødvinsbaseret lage med kanel, nelliker, appelsinskal som passer godt til svesker

De udblødte frugter koges ca 20 minutter i lagen - køler af i den - og opbevares i den.

Dejligt tilbehør morgen-surmælks-produkter, desserter, kager og ost

Lagekogningen startede egentlig med at der skulle laves dessert til nytårsaften - og det var Camilla Plums abrikoskonfektkage - og den smager godt!

Lagkagen var - selvfølgelig - rund ved middagen - men resterne endte som små vægt-venlige firkantede lækkerbidder

De rødvinskogte svesker blev bl.a. brugt til en marengsbund med god vaniljeis - og for en sikkerheds skyld blev der lige kastet lidt smeltet chokolade over hele herligheden til sidst

Vinvalget

Abrikoskonfektkagen blev ledsaget af japansk blommevin, som har en herlig blomme-, abrikos, mandelagtig smag. Man kunne også snildt bruge en senthøstet Gewürztraminer eller lignende

Svesker kalder simpelthen på Pedro Ximinez - den dejlige tyktflydende søde sherry

Hønemors fascination af æg

2011-01-20T22:38:00.004+01:00

Jeg vil nok hellere have 5 æg i køleskabet end én høne!

Og det er faktisk en længere tankerække, som får mig til at udtale mig så entydigt, men det ligger mig på sinde, at "man" - og ikke mindst unge mennesker - spiser ordentligt.

Forleden hørte jeg i TV-programmet "Kender du typen", at kun 1/3 af Danmarks befolkning spiser morgenmad! Jamen, det er da noget skidt! Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg bliver ældre, at det forekommer mig som "sædernes forfald"!

Det er selvfølgelig i den sammenhæng nemmere at håndtere et æg end en høne. På det sidste har jeg ladet mig inspirere af de dejlige Spice-brødre og lavet "farmors æg" - i min hukommelse/version er det et smilende æg (6 min.) - klippet lidt med en saks, drysset med salt /lidt chili og serveret med brødcroûtoner ristet i lidt olivenolie og hvidløg. (Brødcroûtoner skal man selvfølgelig lave ved lejlighed, så man ikke står og roder med dem om morgenen)

Andre gang er det et bare et herligt blødkogt æg (5 min) serveret med groft rugbrød med en smule tandsmør og et glas mælk.

Da vi kom hjem fra Tyrkiet i sommer var det hårdsstegte spejlæg med feta, oliven, agurk og tomat (og det bliver det jo sæson for igen til sommer engang :-).

Det kræver altså ikke mange ingredienser - eller tid - at lave en superskøn morgenmad.

Har man lidt ekstra tid, er omeletterne herlige - eller tyrkiske menemen - se opskrifter på min dejlige datters blog.
Og med et minimum af planlægning er der jo også pandekagerne i et utal af versioner .... mere om det en anden gang.

Som madelsker synes jeg naturligvis, det er synd for de mennesker, der frivilligt undvære en dejlig morgenstart.

P.S. Jeg tænker selvfølgelig på, hvordan man kickstarter de langsomme morgenmennesker - måske skulle vi, der er lidt duracell-agtige om morgenen, bare komme med en lille morgen-senge-bakke med lidt sød frugt, så de morgentrætte kan få sat skub i blodsukkeret!

P.P.S. Glemte jeg at sige, at friske økologiske æg smager bedst i min mund!

Januar - de gode resters måned!

2011-01-18T23:01:00.000+01:00

Decembers arbejdsmæssige travlhed, julens mange dejlige gæstebud og et januar, der startede med intense forberedelser til eksamen i vinsmagning, er forklaringen på den manglende aktivitet på bloggen.

Men der er blevet spist godt - og der er stadig mange dejlige rester i skuffer, skabe, køleskab og fryser; for at råde lidt bod på decembers overflod går nogen i husholdningen dog en del op i portionsstørrelser!

og spiser nærmest som en fugl!

Hvad drikker man til......

2010-12-02T23:51:00.005+01:00

I VIRKELIGHEDEN er det jo den GODE SNAK, der er det ALLERVIGTIGSTE, når man er sammen!
Men ofte er der mad og drikke involveret, når vi er sammen. Vi gør os umage - og det er dejligt, når mad og drikke smager rigtig godt.
Der findes et utal af sider om, hvad man drikker til hvad - men der kan ikke være for mange - hvis man som jeg, synes at det er skønt, når mad og drikkevarer passer sammen!
På den anden side skal man jo heller ikke få søvnløse nætter i sin søgen - når selskabet er godt, glider selv de uheldigste kombinationer jo ned.
En lettilgængelig dansk bog om emnet er Søren Frank: Vinen til maden. Den er systematisk, giver gode indføringer i principper og er særdeles praktisk som opslagsbog

Men der er mange klassiske kombinationer - og man kunne jo samle et udvalg i lavpraktisk oversigtsform ... (For at få startet begynder jeg bare - og det kan så udvikle sig) - og der er i denne oversigt ingen begrundelser for vinvalgene (men det kan måske komme)

Chablis er mange ting, det er Champagne også. Pinot Gris og Hvid Bourgogne kan være 117 ting - og sådan er det faktisk hele vejen igennem, for de enkelte vines smag er særdeles påvirkede af den vinifikation, de gennemgår og den kan variere meget fra producent til producent. Men jeg vover alligevel det ene øje med nogle overordnede generaliseringer
Østers - Chablis, Champagne (blanc de blancs)
Kaviar - Champagne (blanc de blancs)
Parmaskinke - Pinot Grigio
Skaldyr, sødlige ((Jomfru)hummer, Kammuslinger) - Bourgogne

And (traditionel dansk juleand) - Châteauneuf-du-Pape, Amarone, Priorat
Choucroute - Riesling
Kålretter generelt - Riesling
Fasan - Bourgogne
Boeuf Bearnaise - Carmenère
Oksekød (rødt) - Cabernet Sauvignon (fadlagret og kraftig - fra gammel eller ny verden)
Comté - Savagnin
Crottin de Chavignol (lille gedeost fra Loire) - Sancerre
Bleu de Gex (en skøn blå jura) - Macvin
Roquefort - Sauternes
Stilton - Vintageport

Abrikosdesserter - Japansk blommevin, Gewurztraminer (Late harvest/Vendange Tardive)
Chokoladedesserter - Franske dessertvine af portvinstypen: Maury eller Rasteau
Citronfromage - Muscat de Rivesaltes, Limencella
Crème Brûlée - Sauternes
Kransekage - Moscato d'Asti, Sød Champagne
Riz à l'amande - Kirsebærvin, Ruby Portvin, Franske dessertvine af portvinstypen: Maury eller Rasteau
Sveskedesserter - Pedro Ximénez Sherry (også god bare til vaniljeis)

Fortsættes ved lejlighed .............

Hellere godt tosset end halvdårligt begavet! - Om at spise morgenmad ude...

2010-11-29T12:10:00.002+01:00

I sommer fik jeg smag for at spise morgenmad ude - nogenlunde uanset vejret. Nu er jeg ved at være afhængig af udespisning. Det kræver selvfølgelig ordenlig påklædning og varmende tæpper, men skønt er det!

-- og indrømmet, det er nok nemmest, hvis man kun er forpligtet til at sørge for sig selv!

sorte soltørrede oliven i brunet smør - lækker dyppelse

2010-11-25T22:02:00.002+01:00

En gang imellem falder ens vej forbi en restaurant, hvor man får et eller andet, som man straks må hjem og efterligne. Forleden fik jeg på Varna i Århus en MEGET lækker dyppelse til sandart ved et arrangement i anledning af Wassim Hallals nye kogebog: UNPLUGGED. Hakkede, sorte oliven og brunet smør - tror jeg?

Det smagte superdejligt. Min kopiversion bestod af soltørrede oliven, som blev skåret fra stenene (og oliven SKAL altså have sten!). Smør blevet brunet til brus på panden - mere end 25 g pr. person går ikke an i mit køkken! De hakkede oliven blev rystet lidt rundt og hældt over en mos af kartofler og pastinak.

Det blev så brugt som tilbehør til en entrecôte - men meget andet kunnet have været ledsager.

En anden gang vil jeg glemme tomaterne på denne årstid - men lidt fine tern af blegselleri giver et fint sprødt bid og harmonerer godt med blødt mos og de lidt bitre oliven.

Vinvalget: Fyldig rødvin, gerne med modne tanniner og lidt fad. Fadet giver dybde i smagen og det harmonere godt med den dybe og lidt bitre smag i de sorte oliven. Skal det være mere konkret er oversøisk syrah eller cabernet sauvignon fint. Det passer i øvrigt også rigtig godt til rødt oksekød

Lucky Ducky - at flå en vildand!

2010-10-31T14:03:00.002+01:00

Ikke nok med at jeg skal læse til eksamen, men tanken om de her 6 vildænder, der hænger/hang ved min bagdør, har fyldt en del i mit hoved!

Men nu har jeg så flået vildænder! - Lidt pavestolt føler jeg mig!

Startede med at plukke, men det kunne jeg godt se, ville blive en MEGET langsommelig affære - og jeg har jo travlt! - og tanken om indmaden - arghh! - Så de blev flået.

Jeg har en veninde, som hedder Karna; sidst jeg var sammen med hende, fortalte hun, hvordan hun som barn havde flået harer! - Jeg var faktisk noget målløs - arghh! tænkte jeg. Men nu hvor MIN udfordring var her, tænkte jeg, at når Karna kunne som barn (og det var, fordi hun skulle sy pelse til sine dukker - og ikke havde tillid til at andre kunne flå forsigtig nok!) så kunne jeg altså også som velvoksen kvinde.

Mogens, min vildandeleverandør, havde fortalt, at jeg bare skulle finde spidsen af brystbenet og så starte dér. Det er jo nemt nok, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde nemmere ved at få hul på krabaten med en saks end med en kniv. Bare ind nederst ved brystbenet - og så får man faktisk nemt lavet en åbning, som skal være en 4 - 5 cm, før man mere skånselsløst begynder at krænge pelsen af Anders og Andersine.

Jeg arbejdede med handsker (lidt tøsedreng har man vel lov at være!), men man skal selvfølgelig bare få fingrene ind under fjerdragten på dyret - og så er det faktsik MEGET nemt, at få krænget vrangen ud. (Og jeg kan godt forstå Karna - der skal arbejdes lidt forsigtigt, hvis man vil have en hel pels ud af det)

Nu havde jeg ikke stor lyst til det med indvoldene (og jeg HAR jo travlt idag), så jeg skar bare brysterne af.

Der er nu 12 fine bryster; desværre er der ikke tid til gæstebud i dag, hvorfor de fleste skal en tur i fryseren.
Men brysterne skal nu ikke ligge der ret længe - principielt er jeg ikke meget for at opbevare ting i fryseren ret længe!

P.S. Jeg kunne ikke umiddelbart finde billeder af andeflåning på google, derfor denne lidt lange forklaring, hvis andre nu lige står med en flok ænder og har brug for hjælp.

Vinvalget: Jeg er lidt i tvivl og det skal være moden Bourgogne eller en fyldigere grenache-domineret Syd-Rhône. Det vil jeg tænke over.

Hjælp, der hænger ænder ved min bagdør!

2010-10-30T17:43:00.001+02:00

Ind imellem bliver jeg noget overmodig - og så er det, at jeg siger, at jeg gerne vil have nogen vildænder; jamen, hvor svært kan det være! - Mogens, som har leveret ænderne har givet mig en fin tegning af, hvor det er, jeg skal skære...........

Når man ikke er vegetar, skal man ikke lukke øjnene for, hvor maden kommer fra - mener jeg!

Morgen, middag eller aften: Æg - Porre - Bacon

2010-10-30T16:45:00.001+02:00

Der skal slet ikke blogges! Lige hjemvendt hundesulten fra arbejde, skal det gå lidt hurtigt - - og der skal bare studeres, læses og skrives, - men min "ægge-anordning" smagte rigtig godt (eller også var jeg bare sulten), så jeg blogger lige for at huske opskriften, for den skal jeg bruge til bruch en dag. - Og jeg plejer ikke at putte citron og muskat i mine æggekager, så det skal jeg også lige huske. Jeg fik inspirationen fra en fin blog, der hedder Radishes and Rhubarb - men lavede den - selvfølgelig - om, fordi jeg ikke havde alt hvad jeg skulle bruge.

Det skulle have været klatkager, men flød så meget ud, at de endte som en pandekage. - Opskriften er til 1 - ½ person.

Et par skiver bacon steges på en varm pande.
Imens ordner man en mellemstor porre og skærer den i skiver, som steges i baconfedtet (efter at bacon'en er lagt til afdrypning på tyk køkkenrulle).
Imens pisker man let 2 æg med en lille skefuld crème fraîche (el.lign.), et par spsk revet parmesan (GOD!), lidt revet citronskal og muskat + salt og peber. Der skulle lidt mælk/fløde i massen, så den blev "flydbar".

Jeg crunchede den ene skive bacon med æggene, hældte porrerne i, puttede mere fedtstof (GOD olivenolie og lidt smør) på panden, og satte æggemassen på panden som klatkager. De flød sammen og blev til en pandekage: Men den smagte umanerligt godt! Den sidste baconskive smuldrede jeg over kagen og "pyntede" med hakket persille (selvom jeg har lært af min datter, at "pynt" skal have en funktion. men persille smager også godt! Lidt godt Emmery-brød til.

Vinvalget: Pinot Blanc fra Alsace - Agapé. - og det passede fint sammen.

Pannacotta - så bliver det ikke meget nemmere!

2010-10-05T23:22:00.002+02:00

Jeg elsker desserter - og skal det gå hurtigt, er pannacotta sagen. Fløde, Sukker og Husblas + smagsgiver til crèmen + en eller anden form for frugt er, hvad der behøves.

Lige i øjeblikket har jeg et flip med at gøre min vægt (husholdnings- forstås) UNDværlig! jeg har faktisk aldrig været ret god til at lave mad på slump, men for tiden kaster jeg mig ud i det. Det er vældig nemt at finde opskrifter på pannacotta - så det drejer sig mest om at beslutte, hvor stor portionen skal være - og hvor stiv pannacottaen skal være - og om den skal være fuldfed. Min portion pannacotta - uden ledsagefrugt - har ca. 320 kal. - så jeg synes ikke den skal være større, men det er jo op til den enkelte.

Husblasen lægges i blød 5 - 10 min i koldt vand.

Fløde, sukker og vanilje bringes til kogepunktet under omrøring. Lad den trække, mens husblasen udblødes.
Tage husblasen op af vandet og knug den fri for vand. Opløs husblasen i den - stadigt - godt håndvarme crème og fordel pannacottaen i fire små skåle - gerne af glas.

Opskrift til 4 portioner:
3 dl piskefløde
4 spsk sukker
½ - 1 stang vanilje (kornene skrabes ud)

2½ blad husblas

Husblas er en sjov størrelse, til at sætte facon på bl. a. desserter. Jeg kan godt lide, at pannacottaen ikke bliver ALT for stiv, men vil man have en fastere crème, kan man tilføje lidt mere næste gang, man laver desserten.

Desserten skal stå 1 - 2 timer i køleskab, inden den stivner, men man kan sagtens lave den dagen før, den skal bruges.

Til pannacottaen spise vi danske vindruer, der havde trukket i lidt grappa/sukker - og den lidt skarpe spiritus var god til den søde og fede pannacotta.

Serverer man frugt, der er marineret i spiritus, til desserten, behøver man selvfølgelig ikke dessertvin til!

Taskekrabben hviskede - tag mig med, tag mig med, tag mig med!

2010-09-26T23:51:00.003+02:00

(Det her er en frygtelig lang historie - mest til Eva, som er min trofaste hummerkogningsassistent)
Jeg skulle bare lige have en fredelig lille filet hos fiskehandleren, men jeg spottede taskekrabben med det samme, jeg kom ind i butikken. Da jeg havde fået min multe og en brandade, der ikke var jeg til at modstå spurgte jeg - tåbeligt - om de også havde taskekrabber i næste uge. Nej, det skulle jeg ikke forvente, men de kunne selvfølgelig bestilles. Og den er jo helt frisk og den kan sagtens holde sig et par dage i køleskab, bare den får et fugtigt viskestykke om sig, som fiskehandleren sagde! Jamen, så snupper jeg lige en enkelt! - Den HAVDE kigget på mig - og ville gerne med hjem.

Jeg fik krabben pakket ud, da jeg kom hjem - på mirakuløs vis, var den vokset til sådan cirka det dobbelte og der var ingen gummibånd omkring kløerne - og den virkede umanerlig veloplagt. Og jeg tænkte, at der måske nærmest skulle et lagen til at holde den fugtig; men det gik nu med viskestykket.

Men historien er jo lidt sørgelig, for taskekrabben kom ikke til Joanna land, den kom ikke ud på det store hav, der hvor man kan svømme, NEJ! Den kom til Jonna land, der hvor alt det lækre og spiselige snarere ender i gryden!

Sådan gik jeg og tænkte formiddags, men blev efterhånden som spisetiden nærmede sig mere og mere kold på projektet. Men Nej! - hvor svært ka' det være! - Jeg fik også fundet en gammel fiskekogebog, hvor der var en opskrift. Dyret skal være levende og koges i rigeligt vand tilsat 2 spsk salt pr. liter og gerne tilsat rigeligt dild.

I kogenbogen stod, at dyret skal være levende - og det var det absolut også! - Eva, du min faste hummerkogningassistent, jeg ved jo, at du læser min blog - jeg manglede dig! Bemærk hvordan kløerne har åbnet sig! - Jeg iførte mig hummerkogningshandskerne, men turde faktisk ikke røre ved krapylet! (Forstår VIRKELIG ikke, hvorfor der ikke var elastikker om klosaksene). Der var ligesom ikke andre muligheder end plumpe krabben direkte i det kogende vand fra fadet, så jeg iførte mig også lige hummerkognings-parka-coaten, så jeg ikke fik kogende vand på armene.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at krabben nåede at gribe fat om grydekanten med en klosaks på vej ned!!!!!!!!! - Og jeg havde ikke mod på at gå i direkte håndgemæng med kammeraten. Med en hulske kunne jeg heldigvis skubbe kloen væk - så ned plumpede krabben - og så var det bare med at få låget på gryden i en frygetlig fart! Puha! - Jeg blev både svedt og fik hjertebanken! Jeg må have råbt temmelig højt, for Svend kom ilende; han fik så i opdrag at lette på låget - og der var heldigvis stille i vandet.
Gad vide, hvad jeg burde have gjort?

Men efter 20 minutters kogning var taskekrabben fin og flot!

Det næste "problem", som dog var langt mere ufarligt, kom, da jeg skulle partere krabaten. Kogebogen - Birgit Siesbyes "Fiskekogebogen" skriver:

"Anretning:

Løsn skjoldet forsigtig og skrab kødet ud. Fjern mave, gæller, munddele og galdeblære. Husk fedtet på skjoldet, det er en delikatesse. osv..."

Hvordan er det lige man løsner skjoldet??? - google, google. Jo man brækker halen af, det er nemt og der hvor den har siddet, stikker man en spids kraftig kniv ind og vrikkeer lidt - og vips kan man fjerne hele "indmaden". Gællerne er også nemme at se, men galdeblæren er jeg ikke sikker på, jeg havde helt styr på; fik dog ikke noget der smagte grimt!

Kløerne (som skal have et dask med en hammer eller et knæk med en nøddeknækker) og de tynde ben er nemme at fjerne og ser jo rigtig appetitlige og lettilgængelige ud. Men hvordan er det lige taskekrabbefedt ser ud! - Krabbens indre er mildelt talt ikke specielt lækkert at se på. Men når krabben nu var endt i min gryde, skulle den også komme til ære og værdighed, så jeg måtte lige overskride et par grænser!

Jeg tænkte, at en lille bitte bid af "snasket", kunne jeg da spise til krabbens ære (jeg havde selvfølgelig dårlig samvittighed over ikke at kunne aflive den i et kort hug) - - Og Mumsfilibaba - det smagte bare så helt ualmindelig godt - det grønlige, det gullige og det lyse - sammen med lidt brød. Krabben har også små kødfulde lommer på "sidebenene", som det lønner sig at spise på primitiveste facon! Kløerne blev suttet og pillet og til dem var det godt med lidt af den hjemmelavde mayonnaise.

Men jeg kunne godt tænke mig at spise taskekrabbe med en lidt mere erfaren spiser - for at vide, hvordan man gør det efter bogen! Men ét er sikkert - der er himmelvid forskel på denne nykogte hele krabbe og så de færdigkogte krabbekløer, jeg normalt spiser!

Koges i rigeligt vand (1 krabbe)
3 l vand
6 spsk salt
gerne dild

Koges 1½ times tid før man skal spise (helst), så man undgår at sætte den på køl.
Det er virkelig værd at prøve - men få fiskehandleren til at sætte gummibånd om kløerne!

Torvekurven - man skal kende sin besøgelsestid!

2010-09-25T18:22:00.000+02:00

Vi skulle en lille tur på torvet denne solskinsdag for at købe lidt kantareller, tomater og fennikel. Og ikke mere, for vi fik slet ikke brugt alle grønsager i sidste uge - og de bliver nu engang ikke bedre af at ligge i køleskabet.

Som man kan se, røg der en del mere i kurven! - Men kan SKAL også kende sin besøgelsestid!

Ananasæbler er et mine yndlingsæbler; de er svære at finde, så da de pludselig var der, måtte de selvfølgelig i kurven. Husets herre ville gerne have blommer, og der var fristende store mørkeblå blommer hos Samsø-Niels - uimodståeligt! De danske vindruer har jeg kigget efter de sidste par uge - og idag var de så - og dem skal man også være ret heldig for at finde, så i kurven med dem!

Paradisæbler har jeg aldrig prøvet at bruge, men jeg var for et par dage siden faldet over en opskrift - så det var for fristende. Nu må jeg se, hvad det bliver til!

Og så til grønsagerne:

Kantareller STOD på indkøbslisten. Disse er fra Læsø, hvor der har en gudsvelsignelse af kantareller, så når er derovre i kantareltiden er det "landevejskøb". Sidste uges danske artiskokker var sandt at sige en skuffelse, så de flotte franske var bare for fristende! Og ja, sæsonen for de helt friske hasselnødder, som smager helt anderledes end de tørrede, er kun kort, så de måtte også i kurven.

Tomater og fennikel kom også med hjem, så nu skal jeg vist have lavet en PLAN

Morgenmad i haven - det er vanedannende!

2010-09-25T12:30:00.001+02:00

Vågnede kl. halv syv! - Syntes, at det måske var for tidligt og for koldt at spise morgenmad i haven. På den anden side har jeg i DEN grad nydt at spise morgenmad ude; faktisk har der siden 1. september, hvor jeg begyndte mere systematisk med min ude-morgenmads-spisning, kun været en enkelt dag med lidt regn, så jeg måttede ind på terrassen.

Da jeg først var derude lidt over syv med varm kaffe, sprødstegt spejlæg, ristet brød og god marmelade, viste det sig - selvfølgelig - at der var vindstille og i virkeligheden ikke særlig koldt. Stille, bortset fra de trækkende fugle, som var mange nok til at flyve i flok.

Og på vesthimlen stod fuldmånen stadig højt på himlen. Det var stemningsfuld morgenmad.

Kantareller & Pinot Noir - og gerne fransk - s'il Vous plaît!

2010-09-22T23:27:00.001+02:00

Jeg var på svampetur med min søster i søndags; der er en skøn langsommelighed over at samle svampe og man får snakket godt. Normalt har jeg kun haft held med at plukke rørhatte, men nu har min lillesøster fundet kantarelsteder, som hun ville indvi mig i.

Jeg havde nok forestillet mig et gul-orange tæppe, men sådan var virkeligheden ikke. Øjnene skal være på stilke og så lærer man efterhånden at skelne de små orange pletter, der lyser en smule op mellem mos, græs og gamle blade.

Det blev til 400 - 500 g på 3 timer, men det var umagen værd.

Svampene er blevet brugt til pasta med en kantarelsovs den ene dag og en risotto den næste. Opskrifterne googlede jeg bare - og de var ikke outstanding.

I mit sæsonkøkken er det herligt at huske de vilde svampe og september er en god svampemåned. Kantarellerne har i øvrigt en lang sæson - i alle tilfælde fra midten af juli og vel til omkring 1. oktober.

Vinvalget: Vi drak en Pinot Noir 1. Cru Beauregard fra Santenay fra 2006, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Vinene fra det sydlige Bourgogne er dejligt lette og denne havde en fin, blød fylde, der passede perfekt til de ukomplicerede svamperetter. Tysk Pinot Noir har vi også med stort held drukket i Tyskland, når det er Pfefferling-sæson.
Svampene er så fine og delikate i smagen, at vinen skal være let efter min smag. En ikke for voldsom pinot gris er også godt - gerne fra Alsace eller Norditalien.

Artiskokker - men de franske svp.!

2010-09-17T22:48:00.001+02:00

Jeg var på torvet og blev selvfølgelig helt benovet (det ord ser underligt ud på tryk! - men jeg blev det) over, at der var DANSKE artiskokker.

De blev kogt med citron som vanligt og serveret med - ikke alt for koldt - smør. MEN jeg må tilstå, at man nok skal have opfostret grønsagerne selv, for rigtigt at holde af dem! Honest! - jeg vil hellere have de franske, som er langt mere "kødfulde" i bladene!

Vinvalget: Søren Frank foreslår Riesling - og jeg tilslutter mig. Drak en Alsace 1. Cru Osterberg fra Domaine Agapé - og det var rigtig godt. Osterberg har en skøn fylde, som passer godt til smør og artiskokker! Altså en vin med BÅDE lidt krydret fylde OG god syre. - Og INGEN fad!

Tyttebær - MAD-SYLTETØJ

2010-09-17T22:27:00.003+02:00

Jeg har meget nydt at lave marmelade med hindbær, ferskner, blommer, mirabeller osv. til min morgenmad - MEE...n man skal jo ikke glemme MADSYLTETØJ! Der kommer efterårsdage, hvor man får lyst til frikadeller eller flæskesteg med kartofler og brun sovs (det gør jeg i alle tilfæde) - og så er tyttebærsyltetøj uovertruffent.

Kommer man så fra den midtjyske hede, er tyttebærsytetøj en del af "vintersmagene". I min barndom blev der blandet pærer (lidt hårde) i syltetøjet - og det er stadig godt. - OG - det er altså NU det skal laves. Jeg har nogenlunde opskriften fra Tørsleffs gamle grønne syltebog .

Altså:
tyttebær - og ca. halvt så mange pærer (som ikke må være smattede)
sukker efter smag.

Som vanligt lynkoger jeg frugten - og tilsætter så sukker, som passer til min smag. Det tager 8 - 10 minutter i kogetid. Det må ikke brænde på(så skal der tilsættes en smule vand).

Syltetøjet har en vidundelig lidt bitter smag, som passer helt fantastisk til lidt fedt svinekød - om det så er frikadeller eller flæskesteg.

Jeg lavede syltetøjet i sidste uge, men så også denne uge svenske tyttebær på torvet - men det er nok ved at være sidste udkald!

Med Kniv & Gaffel til Morgenmad

2010-09-11T14:21:00.001+02:00

Jeg har en svag erindring om, at varm mad var godt mod tømmermænd, så jeg var ung. Men også UDEN tømmermænd skulle man måske lidt oftere spise left-overs om morgenen.

Rester fra gårsdagens moussaka endte idag på min morgenmad (ja, jeg har ikke 2 små børn, der skal gøres klar til børnehaven! - jeg har faktisk tænkt en del over, hvordan man kick-starter om morgenen!)

Men ristet rest flûte og lidt moussaka (som fik en kort tur i micro'en), créme fraîche og et drys snittet basilikum ovenpå.

OG - jeg drikker IKKE øl til morgenmad, men friskpresset æblesaft.

I uge 36 har auberginen fået lov at få en hovedrolle, så det er blevet til moussaka og grillede aubergineskiver. En caviar d'aubergine skal jeg nu også have i den nærmeste fremtid!

Basilikum & Chokolade

2010-09-11T11:45:00.007+02:00

Jeg arbejdede engang sammen med en fyr, hvis lille søn spiste remoulade og ristede løg på ALTING - lige fra spegepølse, til leverpostej og pålægschokolade. Det var tilbage i midt-firserne, hvor det måske var mere på mode.

Det har lært mig, at være forsigtig med at vurdere/fordømme folks smag. Når jeg møder folk, som kan drikke virkelig bombastisk, fadtung rødvin til ALTING (og det kan JEG ikke med stor fornøjelse) tænker jeg på Rasmus med remouladen og de ristede løg - og sådan kan vi jo alle have vore særheder!

Jeg har selv en svaghed for en GOD pesto (og jeg har stadig tilgode at finde andre end frisklavede, der er det) og synes, at det kan frelse næsten hvad som helst!
Generelt er basilikum et yndlingskrydderi i tomatsæsonen og forleden luskede der sig et basilikumblad ind under pålægschokoladen til en morgenbruschetta!

Jeg føler mig bare en anelse barnlig, men det smager rent faktisk supergodt - og ja, der gemmer sig ovenikøbet en smule smør på det ristede brød. PRØV det!

Hybentid

2010-09-10T15:46:00.004+02:00

Det er en hyggelig ting at plukke hyben og de er fine nu - og vil være det et par uger endnu. Faktisk skal der bare en 50 - 60 pæne hyben plus 3 - 4 æbler til at lave en herlig hybenmarmelade. (Jeg havde plukket en masse hyben, men tålmodigheden med at rense dem slap op!)

Det ER et møjsommeligt arbejde at rense hyben, til gengæld kan man jo sagtens se TV eller høre musik samtidigt.

Når hybenene er rensede får de en ganske lille tur med stavblenderen. Æblerne må gerne være lidt sure - pektinen fra sure æbler har en gelérende virkning. Æblerne skrælles, udkernes og snittes ret fint.

Hyben, æbler, ½ stang vanilje og en smule vand (så det ikke brænder på!) sættes over ilden i en bredbundet gryde og koger hurtigt ved høj varme 6-8 minutter, men man rører. 2 - 3 dl sukker (passende efter min smag) tilsættes og marmeladen bulderkoger lidt.
Jeg plejer at smage til med lidt citron. Det havde jeg ikke, så det blev i stedet 1 tsk 12 års balsamico. Det er absolut ikke dårligt!

Unge skal da ikke spise dårligt!

2010-09-10T15:02:00.002+02:00

Læste på DR om, at unge spiser ALT for dårligt - og det er da ærgerligt. Én ting er, at meget af fast-food'en er usund, noget andet, at de da må gå glip af en masse dejlig mad!

En kommentar til indlægget fra et ungt menneske er, at det er svært prismæssigt at konkurrere med 3 frosne pizzaer til 20 kr. - Det kan jeg godt se, men det er da trist, hvis der slet ikke tænkes kvalitet.

Jeg blev MEGET gladere for at læse et interview med Jørgen Leth om det nydende menneske - i relation til mad! - Det var enkelhed og gode råvarer, kan gik ind for. DET ka' vi li!

P.S.
Nu er jeg så heldig selv at være begavet med børn, der godt kan lide god mad - se endelig min datters nye fine blog Mumsfilibaba

Kylling med grøn salat i farmors flødedressing

2010-09-08T17:23:00.002+02:00

Det er lidt i den 11. time for farmors gammeldags salat med flødedressing, men det gik pludselig op for mig, at jeg slet ikke havde lavet den i år. Den skal helst spises sammen med kyllinger, stegt på gammeldags facon.

Det var der nu ikke lige tid til, så det blev til et par gode kyllingelår, som blev spækket med lidt bredbladet persille - de fik også lidt persille op under skindet - hvorefter de blev laget på et pænt leje af mere persille. Bunden af fadet var smurt med en smule olivenolie; det er ikke nødvendigt med ret meget, for der er en del fedt i kyllingeskind og lår, som hurtigt drypper ned og indgår i en velsmagende alliance med persillen.

I ovnen med kyllingerne en halv times tid (kyllingerne skal krydres med salt og peber inden turen i ovnen) - og så har man dejlige sprøde kyllingelår. Temperaturen skal være 175 - 200.

Persille-sky-tingen i bunden kan tilsættes lidt fløde eller måske bedre tyk crème fraiche. I gang med stavblenderen - og der er en skøn dyppelse.

Salaten som var hovedpersonen - og som man bare SKAL have en gang i mellem, består af en dressing af piskefløde, citronsaft og sukker. Mål pr. person? tjah - 1 spsk fløde, 1 tsk citronsaft, 1 lille tsk sukker - røres sammen til det er tyk og cremet. Er man kun 2 personer, laves til 3! Det er logisk nok!

Den grønne salat skal helst være hovedsalat, men i mangel af det brugte jeg frissé. Under alle omstændigheder, skal det være en ret krøllet salat, som den gode dressing kan gemme sig i.

Vinvalget: Det var én af de dage, hvor der blev drukket rester. Let chardonnay var OK, en mere fadtung chardonnay var faktisk for meget af det gode.

Salsa - eller - Fuglemad!

2010-09-04T11:45:00.001+02:00

Salsa er ikke bare dans - det er også en salatagtig-ting! Wiki har en længere forklaring, men i praksis er det nok oprindelig tomat, løg og grøn chili med et godt skvæt lime. Jeg stiftede først bekendtskab med salsa i Brugsens gamle kogebog: Mad fra fremmede lande, hvor der er en herlig tomat/agurk salsa.

Billed-Googler man, kommer der rigtig mange hits - og det er karakteristisk, at frugt/grønsager er skåret temmelig småt i tern på 6-7 mm. - Wiki'en siger også, at det mexikanske navn - måske kan henføres til birds-food.

Men jeg har altså en tilbøjelighed for salsa i øjeblikket - og når jeg kalder det salsa - og ikke salat - er det når jeg småterner råvarerne og primært tilsætter lime eller citron og kun evt. en anelse olie.

Udover tomat/agurk har jeg fornøjet mig med en blommesalsa og en majs/avocado/tomat salsa. Det er dejlig letspiselig mad.

Salsaerne fungerer godt både til frokost og som tilbehør til fisk, fjerkræ eller kød. Jeg tror også sagtens jeg kan forestille mig en lille frugt-morgenmads-salsa!

Majsene er søde og sprøde lige nu!

2010-09-03T17:05:00.003+02:00

Majs holder sig ikke spændende ret lang tid - 1-2 dage i køleskab. Ligeså delikate, søde og sprøde friskplukkede majs er, ligeså halvseje, halvtørre og triste bliver de, så snart de har ligget lidt for længe.

HELT FRISKE majskolber - kogt 4-5 minutter - serveret med rørt smør, der smyger sig uslankende om kolben, er let og lækkert!

Er majsene blevet ret meget mere end daggamle, kan man jo putte dem i en SUPPE!

Fandt en ualmindelig enkel opskrift på en MAHEKS Kitchen Det er sådan set bare en kolbe pr. mand. Majsene skæres af og koges i (helst) grønsags- eller hønsekødssuppe (og hvis vi ikke lige har det, såhhh... ) Jeg lod kolberne koge med. 1/3 af majskornene tages op med en hulske efter 1 minuts kogning. Resten koger 4-5 minutter. Fjern kolberne og blend suppen (start med ikke for meget væske - den justeres til man synes om suppens konsistens). Jeg havde et par skefulde fed crème fraîche til at runde af med - og krydrede med lidt chili.
Og tilføjede så de hele majs. (Og jeg brugte ingen majsmel, som min kilde gør.)

Jeg havde så lidt kylling i køleskabet, som jeg står i små tern. Kylling, tomatttern og grofthakket bredbladet persille blev fingret sammen og lagt i en lille bunke i suppen.

Vinvalget: En ubastant chardonnay med - bare - en smule fad. Min var Montes Chardonnay classic fra Chile, men en Californisk ville uden tvivl også have gjort sig rigtig godt.

Sol & Sandaler - UDSÆT efteråret!

2010-09-01T17:11:00.002+02:00

Jeg hørte i radioen i morges, at NU er det officielt efterår! - Men jeg nyder nu at have min egen - om ikke dagsorden - så årsorden!

Og MIT efterår begynder altså først til efterårsjævndøgn - i år 23. september. Jeg kan godt se, at det er praktisk med måneder, men på en eller anden måde er det skønt at følge solen! - Så i mit univers er det i øjeblikket HØST - og det har det så været, siden de lyse nætter sluttede 8. august.

Mange af pigerne på gaden har korte og lange støvler på - og det har de sådan haft hele sommeren. Gad vide om det er et alderdomsfænomen, at man skal rende i sandaler længst muligt!

Morgenkaffen kunne stadig indtages i fuld sol i haven (OK - det var kl. 9) - og jeg har de sidste to morgener fået besøg af den allerfineste lille libel med næsten glasklare vinger. Den vil gerne sidde på min pegefinger og pudse sig. Jeg må have fotografiapparatet med i morgen.

Forleden morgen var pindsvineungen på morgentur - forældrene må have taget fejl af årstiden, for den var godt nok lille

Childhood revisited!

2010-08-31T17:15:00.003+02:00

Denne formiddags lykkelige flash-back til barndommens sommerferie hos mine bedsteforældre kom sig af, at jeg skulle bage en kage. Det er ikke noget, jeg gør ret tit, så jeg googlede en kage.

Opskriften var med 150 g smør, 150 g sukker, 3 æg og 150 g mel (+ en del mere) - og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på, at basis i kagen er den gode gamle pund-til-pund kage; bare med lidt upraktiske mål!
Opskriften har jeg fra den rigtigt dejlige blog Newyorkerbyheart - og det ser absolut ud til, at hendes kage blev bedre end min!

Men det kan jo ikke blive lige godt hver gang!

Næste gang skal jeg ikke stå og veje - nej da laver jeg bare lidt ekstra, for bliver opskriften RIGTIG NEM:
1 pakke smør = 250 g
3 dl sukker = 250 g
4 cirka store æg = 250 g
4 del mel (+ 1 tsk bagepulver) = 250 g

Nå, mens jeg gik i gang med piske det blødgjorte smør med sukkeret, huskede jeg, hvordan det foregik på en gård på landet i 50'erne.
Der var ingen håndmikser, så det var en lerskål, som man så holdt i venstre arm, støttet mod hoften. Det var lidt tungt at få massen rørt sammen og hoftemetoden virkede meget lettere end have skålen stående på bordet.
På dette stadium var sukkeret stadig knasende og smørret for fedtet til at det var rigtig fristende at stikke fingrene i. Min bedstemor var ret streng med, at der skulle røres godt, men hun var også supergod til at bage.
Når smør og sukker var blevet nogenlunde hvidt skulle æggene tilsættes 1 ad gangen. Æggene var (selvfølgelig) lige blevet samlet ind - det gjorde jeg sammen med min bedstefar og det var ikke altid helt ufarligt! - Processen med at røre æg i var forunderlig: først blævrede de rundt, men langsomt indgik de i en homogen alliance med smør og sukker. Efterhånden som æggene blev tilsat, gik der på en eller anden måde "kemi i kagen". Sukkeret blev opløst - og det blev ALT for fristende at stikke fingrene i dejen - Mums! - Når melet først var vendt i, ventede kagen kun på at komme i ovnen.

Min aktuelle kage var en del mere kompliceret, idet der både var crumble-bund (som ikke blev RIGTIGT sprød), crème og kanel remonce. Den blev ikke helt top-god, men OK.

Men jeg skal til at bage pund-til-pund kager - hvor svært kan det være!

MorMorMad

2010-08-31T17:09:00.005+02:00

Jeg har lige besluttet mig for at lave et "MorMorMad" tag! - Og det er ikke begrænset til den mad min mor og mine bedstemødre lavede - men sådan lidt bredt familiens opskrifter!

Blommer i Massevis!

2010-08-25T23:52:00.000+02:00

Der er så meget kvinder ikke forstår - og jeg hører til dem, der ikke fatter, at det kan lade sig gøre at sælge importerede blommer i Danmark! - Når vi nu har de mest fantastiske blommer i sæsonen.

I sidste uge var der Opal- og Sveskeblommer på torvet.

Jeg har tit en masse planer om snedige tilberedninger, men det går ikke altid som planlagt. Jeg grovspiser dem i stedet helt naturel.

Dog blev der lavet blommemarmelade, som har en dejlig lidt skarp smag. - Jeg bruger Camilla Plums metode med meget kortvarig kogning ved meget høj varme. Det tager kun 8 - 10 minutter.

... og blommemarmelade er dejlig morgenmad

I dag var der Czar blommer på torvet. Det er første gang, jeg har bemærket dem. De har en flot dyb blåviolet blommefarve - og i morgen vil jeg bage en kage. Det er i alle tilfælde planen! - Der er købt ind.

Gazpacho - The-easy-lazy-way

2010-08-19T09:20:00.001+02:00

Ingen sommer uden gazpacho! - Og med min nyvundne belæring om vin med frisk syre til rå tomater var valget nemt: et glas tør, kølig Cava.

Ingredienser (pr. person): et par tomater (skåret i stykker og kerner klemt ud så nogenlunde), et stykke agurk (dem skraber jeg også kernerne ud af), grøn peber, lidt tørt brød (evt. opblødt i lidt vand), hvidløg, olivenolie, (et par spsk - smagssag - jeg hælder med lidt rund hånd), vand (ikke for meget), salt og peber. - Og så smager jeg forresten til med sherryeddike, som jeg synes er en fabelagtig blød og lækker eddike - men man kan jo også bare bruge citronsaft.

Alt køres i foodprocessor, så suppen stadig er lidt grov; juster med vand, så konsistensen passer. Må gerne/skal helst trække 20 - 30 min i køleskab (evt. fryser), så den serveres herligt kold.

Vinvalget: Tør, kølig Cava

Hjulkrone blomstrer i min have

2010-08-18T15:16:00.007+02:00

æn mad smager ikke nødvendigvis bedre. Til gengæld kan lidt blomster pynte på en småkedelig salat!

Der er stadig smukke blå Hjulkroner. Smagen er lidt agurkeagtig, men de pynter mere end de smager. Delikat farvespil med grøn salat og bønner eller honningmelon. Agurk er selvfølgelig også godt.

Dressigen kan være den aktuelle yndlingsolie (min egen er STADIG let frisk olivenolie), lidt citron, lidt flydendede honning, salt og peber. Dyppelsen til bønnesalaten blev smagssat med lidt grov sennep og serveret til svinemørbrad.
Vinvalget: En frisk hvidvin uden fad, gerne en ikke for tung sauvignon blanc, men en frisk spansk eller italiensk er også fin.
Melonsalat havde et skud honningtrukne tyrkiske nødder og var en rar frokost. Ville også have været godt med skinke, laks eller lignende røget, som har det godt med honningmelonens saftighed.
Vinvalget (hvis jeg havde skullet drikke vin til frokosten) - uden røget kød/fisk en superlet ung hvid eller rosé. Med røget kød/fisk en chardonnay med en SMULE fadlagring - oversøisk tror jeg.

Morgendessert!

2010-08-14T12:45:00.009+02:00

min veninde karen synes, det er morsomt, at vi spiser MORGENKAGER i Jylland. Det gør man ikke på Sjælland.

Det undrer mig selvfølgelig, for hvordan kan man så vide, at Molbosnegle og den slags spises til morgenmaden subsidiært formiddagskaffen???

Jeg holder meget af morgenkager! - Og når man kan spise morgenkager, kan vel også spise morgendesserter!

Måske skal retten bare have et andet navn for at føles lidt mindre syndig!

Arme Riddere med råsyltede hindbær og en lidt fed yoghurt! - Syndigt, men egentlig tror jeg ikke, der er flere kalorier i "syndefaldet" end i en morgenkage.
På positivsiden er også, at det er lidt en "left-over" ting. Brødet skal helst være lidt tørt! - så i vore Stop-madspilds tider vægter det!

Jeg dur ikke til syltning og henkogning for tiden, så RÅSYLTEDE frugter er simpelthen sagen!

Tomater i Hovedrollen - Danske Frilands .. forstås!

2010-08-14T12:15:00.000+02:00

Denne uge er et rigtig godt eksempel på, hvor langt der kan være mellem planer og resultater.

Tomaterne er virkelig HELT på toppen, så jeg havde glædet mig til både Gazpacho og Insalata Caprese!
Det blev det af forskellige grunde ikke til - men jeg havde heldigvis fået købt skønne tomater - og det var i virkeligheden det vigtigste!

Efter ferieturen til Tyrkiet er det oplagt at spise tyrkisk morgen: Tomat, agurk, tyrkiske oliven - og så rister jeg lidt godt brød og smuldrer feta på. - Med de lune morgener, der har været har det givet en god start på dagen!

I travlheden kan det HELT enkle være dejligt. Når råvarerne er helt i top behøver jeg ikke meget for at "uhhhm'e"

Tomater - god olivenolie (det er delvfølgelig individuelt, hvilken type, man foretrækker - men man skal unde sig selv at finde en YNDLINGSOLIE) - lidt god salt og godt brød. - Hvad kan man så ønske mere? - Jo, selvfølgelig et glas, frisk og køligt hvidvin (konkrete forslag under rå tomater og vin)

Ægge-Tomatmadder bliver heller ikke meget bedre! Æggemadder fortjener et bedre ry end de vist ofte har. Groft rugbrød (eller hvis vi ikke behøver at være så sunde: godt franskbrød) med æggeskiver og tomat - måske lidt god mayonnaise og klippet purløg; - det er også nem sommer!

Tomatsæsonen varer heldigvis temmelig lang tid, så jeg lægger igen planer!

P.S. Jeg ved godt, at jeg skriver "GOD" mange gange, men hvis det virkelig skal være en nydelse at spise, tomater, olivenlolie, salt og brød, ER det altså ikke ligegyldigt, hvad man vælger!

Edles råsyltede Solbær

2010-08-06T18:41:00.005+02:00

Min venindes mor lavede det skønneste solbærsyltetøj - dengang før der fandtes foodprocessore.

Solbærrene blev kørt gennem en gammeldags kødhakker og derefter rørt med en passende mængde sukker - nok ca. samme mængde som bær.

Nu er det nemt at bruge en foodprocessor eller stavblender (massen skal ikke være alt for findelt) - og resultatet er stadig godt! - En smule citronsaft kan evt. tilsættes.

Herligt til morgenkaffen på nyristet brød.

Når bøgen er grønnest - er Rødspætten skønnest!

2010-08-03T22:09:00.009+02:00

Måske har bøgen været grønnere! - Rødspætterne er bedst i maj, juni og juli - men det går også an at spise dem her i begyndelsen af august! - Næste år vil jeg satse på uge 22!

Fisk stegt på benet er rigtig GODT! - Uden tvivl er det nemmere med filet'er, men er man erfaren fiskespiser, skal man ikke snyde sig selv for helstegt fisk.

Det kræver lidt pandeplads at helstege fladfisk. De steges ca. 4 minutter på hver side i brunt smør. Det er superlækkert. Servér med kogte kartofler, brunet smør med grovhakket bredbladet persille + citron.

Det er ikke særlig besværligt.

Vinvalget: Sauvignon Blanc - gerne fra Loire. Vinen passer godt både til smørstegt fisk og persille.

A Manifest

2010-07-27T23:50:00.006+02:00

Jeg har lige læst en dejlig bog - Bastarden fra Istanbul - en godtepose af et puslespil med fascinerende typer. - Men hvorfor nævne den her? - Jo, én af bogens hovedpersoner laver sig et manifest - over "what-to-do and "what-not-to-do".

Så jeg tror, jeg hellere må lave et manifest - som vil være som en levende organisme, der hele tiden ændrer sig en smule - man har vel et standpunkt til, man tager et andet! - og jeg iler med at lave et antal punkter!

(Grunden til, jeg stadig blogger er ret egoistisk - jeg har brug for at kunne finde HELT sæsonbestemte opskrifter, - SAMTIDIG med at de gerne skal give et forslag til vin, da jeg faktisk ynder et glas til maden. - Sådan en blog har jeg bare ikke fundet, trods ihærdig søgen. Jeg vil gerne "holdes i hånden og få at vide, hvad jeg skal spise i uge 27, 28, 29, 0g 30 og så videre. - Sådan set er det ren dovenskab - og jeg tænker, at nogen må da have lavet sådan en blog! - Jeg har bare ikke fundet den!

Der er forskellige ting, min blog skal highlighte!

1. At spise sæsones friske råvarer er uovertruffent - så KEND DIN BESØGELSESTID - den er for visse råvarers vedkommende kort! Det er således ikke tilstrækkeligt at opdele i forår, sommer, efterår og vinter. Her tænker jeg nok primært på frugt og grønt - men det er for Søren også vigtigt!)

2. De råvarer, der VIRKELIG - her og nu - skyder op af jorden og har sæson, markedsføres sjældent - så som hovedregel skal du selv "opdage" dem. - En HELT væsentlig idé med denne blog er at lave et system, så man kan søge på uger og så finde opskrifter, der virkelig har højsæson! - Jeg hører ikke til dem, der spiser nye kartofler, når der koster 300 kr./kg - nej, jeg skal have råvaren, når den er til at komme til økonomisk!

2. U-twisted mad forekommer mig mere let-tilgængeligt end mad med et twist! Der skal lidt overskud til mad-med-et-twist. - Har man det, er det fint! - Men enkel, u-twisted mad er ofte et godt alternativ til take-away-pizza og "industriens velsignelser". - Det her skriver jeg mest af hensyn til de unge mennesker, som måske tror, at det er besværligt at lave mad. - Det er det IKKE! - Men jeg tror stadig, at mad-med-et-twist kan forekomme overskueligt! - Derfor back-to mormor-mad! - Og twist så, når du har overskuddet.

Uindustrialiseret landbrug

2010-07-17T13:06:00.006+02:00

Jeg er opvokset på landet, så jeg ved godt, at livet på landet ikke ligner en pastoraleidyl, hvor yndige unge kvinder trallende svinger hakkejernet. I virkelighedens verden er der nok mere Karen Blixensk "Sorgagre" over det uindustrialiserede landbrug.
Noget af det mest slående på vores biltur rundt i det vestlige Tyrkiet var den ringe grad af industrialisering i landbruget. Et dagligt syn var de mange traktorer i nødsporet på de 4-sporede veje - ofte med en tørklædeklædt mutter i pludderbukser siddende på skærmen.
Lige nu var der godt gang i tomatplukningen og i Tyrkiet bliver tomaterne ikke bundet op, hvilket betyder, at plukkerne går foroverbøjet. Hårdt arbejde! - Men sikke tomater! - I vinverdenen er jeg sikker på, at de ville hedde Auslese - udvalgt og plukket lige på det rigtige tidspunkt, så afgrøden får lov til at modne på planten.
Den tyrkiske grønthandler på torvet skamroser altid sine tyrkiske "bjergtomater" - og ja, de er supergode! (Men det er mange af de danske altså også lige i øjeblikket!) Det område, vi kørte igennem, var også utroligt bjergrigt - sjældent manglede der en fantastisk skyline. Landbrugsafgrøderne dyrkes dog primært i de mange flade, brede flodsenge - ofte med sindrige vandingssystemer.

En eftermiddag kom vi tilfældigt forbi et grønsagsmarked - gefunderes Fressen for en torve-enthusiast som mig. - Med skam at melde må jeg tilstå, at så kan Torvet på Ingerslevs Boulevard godt gå hjem og lægge sig. Det var virkelig et slaraffenland af tomater, auberginer og peberfrugter i diverse former og farver - ved siden af alt det andet!

Skvalderkål - If you can't beat them - eat them!

2010-04-28T08:30:00.007+02:00

Haute Cuisine eller helt almindelig mad The-easy-laizy-way - ja, så er ukrudtet altså værd at putte i madkurven!

Noma er jo netop i London udnævnt til verdens bedste restaurant ifølge Restaurant Magazine's liste! - Flot og tillykke med det! Jeg hørte René Redzepi tale om skalderkål og gulerødder ...

Jeg kan absolut kun være enig i, at det er herligt - specielt lige nu - at suse ud i haven eller naturen og hente krudt og ukrudt ind i madlavingen. Længe har jeg ventet på det, men nu er det grønne her pludseligt i mængder! - Bedst er de fine unge skud.
Vi har reelt meget mere skvalderkål i haven end vi kan spise! - Og ja, overskriften har jeg et eller andet sted fra - men jeg blev ramt af den!

Jeg plejer at lave skvalderspaghetti og da al bladgrønt bliver til meget lidt, når det varmes, så der skal plukkes en del.
Lidt løg og måske lidt hvidløg (eller ramsløg, hvis de er available) gyldnes i olivenolie, skvalderkål småsteger med til de falder sammen, krydr bare med salt og peber. Jeg kan godt lide et drys ristede pinjekerner ovenpå. Fint til en god pasta. Måske skal der rives lidt parmesan over - og måske en extra stråle olie.

Jeg må have fat i noget italiensk hvidvin - eller nøjes med ueksotisk sauvignon blanc eller min hvide Côtes Catalanes fra Mas Cremat til 55 kr.

Goddag & Farvel - Fjordrejer & King Edvard kartofler

2010-04-25T17:14:00.012+02:00

Det er ved at være tid til fjordrejer! - Glemte at spørge til prisen, så måske har de ikke helt højsæson - men dejlige var de! - De gamle kartofler synger til gengæld på sidste vers.

Man skal lige tage kogningen lidt alvorligt. 3 liter vand, 2 spsk salt, 1 spsk sukker - og jeg kan godt lide en god dusk dild i kogelagen. Rejerne plumpes i den kogende væske og koges 2 minutter!!! (fra vandet koger igen) - spules under koldt vand og drysses med en smule fint salt.
- og så er der lige pillearbejdet!!!!!!!! - men det kan man jo uddelegere.

Rejer har en sart smag, så tilbehøret skal efter min smag også være sart. Klassisk er selvfølgelig franskbrød, mayonnaise og citron.

Prøv også "udkogte kartofler". Og det SKAL altså helst være King Edvard, som meget nemt - nærmest uundgåeligt - bliver kartoffelmosagtige. Kartofler på tallerkener - smeltet smør med masser af hakket dild i hældes over - og rigeligt drys med rejer! DET er mums filibaba!

Vinen til rejerne må også gerne være lidt sart og let - og til "rejer - kartofler - smør - dild" versionen passer let sydfransk rosé eller hvidvin fint. En soave eller frascati er sikkert også godt, men det har jeg ikke lige nu. Da rosésæsonen først starter 5. maj, er mit bud Mas Cremat: Les Balmettes fra Côtes Catalanes til 55 kr.

Krudt og Ukrudt skyder op!

2010-04-23T15:46:00.012+02:00

Brændenælderne var de første - men lige pludseligt er der bare en masse spirende grønt.

Ukrudtet er faktisk først på fære - i haven eller naturen! Skvalderkål, mælkebøtter, skovsyre, skovmærker og pyntelige gule følfod som man roligt kan drysse lidt med på salaten (anemonerne er GIFTIGE - så nøjes med at sætte dem i vasen).

I min have kommer purløgene først, men løvstikken skyder med gevaldig fart og det varer ikke længe, inden der kan plukkes citronmelisse . Violerne er ved at indtage græsplænen - og violblomsterne kan man også sagtens spise! - I det hele taget er der en masse ukrudt, man med fornøjelse kan spise.

Det ved Anemette Olesen en masse om.For mange år siden havde hun en herlig rubrik i Stiften, hvor hun bl.a. skrev om det spiselige ukrudt. Det gør hun ikke længere - til gengæld har hun skrevet en masse fine bøger

Brændenælde & Sauvignon Blanc

2010-04-17T14:19:00.006+02:00

I april er de eneste NYE dyrkede danske grønsager stadig stort set kun agurkerne, hvis vi nøjes med at kigge hos grønthandleren.

Det utæmmelige ukrudt derimod pibler frem i haven og naturen. Det smager faktisk ret godt og desuden er det fyldt med en masse sunde ting! Man skal kende sin besøgelsestid, når det gælder spæde ukrudt for det skal spises, inden det bliver for stort og træet.

Man skal huske hansker til plukningen af brændenælder og der skal plukkes en del, for de bliver ikke til voldsomt meget, når de er blancherede.

Brændenælder kan en fin syrlighed, som passer supergodt til en frisk sauvignon blanc uden fad og uden for meget oversøisk eksotisk frugt.

Det kan være Sancerre 2008 fra Thierry Merlin til 130 kr. eller en chilener fra det kølige område Leyda. Den er temmelig europæisk i sin stil og laves af Montes. Prisen er 80 kr.

En klassiker med brændenælde er suppe - og jeg finder normalt bare en på nettet med lidt løg og kartofler. Jo bedre væde jo bedre bliver suppen - en god hønsekødssuppe er at foretrække frem for bouillon, men...

Italienerne bruger ofte brændenælde i deres mad - både i pastaretter, som pesto og i gnocchi.

Madopskrifter på fremmede sprog er ofte ret tilgængelige, hvis man har en basal forståelse for madlavning. Man kan gætte sig til rigtig meget - og googles oversætter program hjælper også rigtig langt.
Beder man om at få oversat brændenælde fra dansk til italiensk dukker ortica op - og så kan google på billeder - og så kan man jo vælge, hvad der ser godt ud! - Ja, sådan har vi vel alle vore sære lyster! (Man kan jo også starte med dansk eller engelsk!)

Stenbiderrogn

2010-03-24T15:00:00.002+01:00

Stenbiderrognen er ved at være nede i en tilgængelig pris. Så skynd dig ned til fiskehandleren. Det er nem mad!

Køb rognen renset, salt den lidt, tilsæt 1 spsk citronsaft og evt. 1 tsk cognac pr. 200 g. Det er ikke nødvendigt, men det giver lidt kant. Jeg spiser rognen med crème fraîche, hakkede rødløg og tyndt ristet brød - det såkaldte Toast Melba, som den berømte operasangerinde spiste, når hun havde fået rigeligt Pêche Melba; det er nemlig uhyre tyndt skåret franskbrød, som bare ristes.

Man kan selvfølgelig også lave blinis, men faktisk foretrækker jeg "knaset" for at få lidt tekstur i retten!

Hvad skal man drikke til? - Jeg foreslår en frisk boblevin fra Loire: La Tourlandise - lavet på chardonnay, lidt folle blanche og lidt Cabernet Sauvignon gris. Den er dejligt mundrensende. - Pris 85,00 kr. (feb.2011 - ja det er så en saga blot!! at de sælges i Årstidens Vine, men der findes da heldigvis mange andre. God sprød cremant fra Alsace eller Bourgogne, eller Prosecco eller Cava - bare det er friskt og sprødt)

Skal der for alvor være fest er en Tør Champagne fra Varnier-fannière heller ikke at kimse ad.
Pris 225,00 kr. (og den kan man så købe hos Bichel Vine)

Det kunne også være Sancerre eller Chablis

Spis Forårsfarver

2010-03-09T16:34:00.011+01:00

Forventningsafstemning er altid godt! Og det er de fyrretyve riddere idag - én af de utallige dage, hvor der tages varsler.
Som vejret er idag, vil det blive de næste 40 dage!
Og så er det, at man tænker - kulde eller ej - NU skal vi have fat på de gule og grønne farver som signalerer forår! - Marts og April er bare gule og grønne.

Ind med Avocado og Mango - mere forår kan det næsten ikke blive her og nu! Brug dem sammen eller hver for sig.

Vælg vin som har noget syre - ellers bliver det for fladt. Det skal ikke være for magre vine heller.

Chenin Blanc fra Loire er ikke dårligt, Fyldig Sauvignon blanc - og her er New Zealnd absolut bedre en Sancerre er også godt.

Salat the-easy-lazy-way er mango og avocado, lidt forårsløg og rød chile, måske lidt rød peber - i en dressing af lime, lidt salt og peber og en smule sukker. Skinke, rejer, kylling kan altid spises til. - Og der kan krydres mere eksotisk med ingefær og hvidløg.
Husk også guacemolen!

Jeg er jo svoren tilhænger af lokale råvarer, men fanatisk - nej! Så det er nu vi skal bruge nogen af de importerede grønsager til at lyse op - og mit valg falder på de grønsager, vi alligevel ikke dyrker (ret meget) her til lands.

Apropos forventningsafstemning. - Hvornår er det lige foråret starter? Officielt siger vi vel, at marts er den 1. forårsmåned, men hvis vi lige slår koldt vand i blodet og ikke forventer ret meget forår før forårsjævndøgn, bliver det måske nemmere at vente!

Napoleon kunne ikke ændre den gregorianske kalender - (jeg ledte lige efter et billede af en bygning i 13. arrondissement - tror jeg, hvor man kan se hans napoleonske datering), så det kan jeg nok heller ikke; men jeg synes stadig, at det er mest passende, at foråret begynder til jævndøgn!

Karry - hvilke vine passer til?

2010-02-27T21:16:00.007+01:00

Vi kender alle bagsideteksterne på vinflaskerne, hvor der f. eks. står, at vinen passer til kalv, kylling og milde oste! Når veninden så ringer og spørger, om det går an med en lidt tanninpræget rødvin til kalv i karry, er det straks etwas ganz anders!

Vil man bruge kræfter på en god mad/vin kombination, skal man tænke på hvilken sovs eller hvilken krydning, man bruger - hvis det ellers er markant
Og karry ER markant! Det er stærkt, og generelt mildner lidt sødme det stærke. Sødme finder vi kun yderst sjældent i rødvin, så derfor er en fyldig hvidvin med lidt sødme et oplagt valg. Det kan være en Pinot Gris fra Alsace med lidt restsødme. Hvis man kan lide det mere aromatiske, er Gewurztraminer også godt. Er vi ude i karrykombinationer med ananas, er det fint med en chenin blanc fra Loire
23. marts 2010 - NY erfaring
Skal det være RØDVIN skal det være let og frugtigt. Har netop forsøgt med Réméjeannes Coté Levant - og det går ABSOLUT an - det er faktisk rigtig godt! Selvom det er Rhône, er vi SÅ meget ovre i den lette, friske side at den går fint til indiskinspirede retter med lam og kylling.

Jeg tænker Indisk mad, når jeg tænker karry - og kommer til at tænke på, at yoghurt er så fantastisk fint og mildnende til karryretter - måske skulle man prøve noget lidt mere syrebetonet - en Sancerre eller måske endnu bedre en Sancerre rosé, hvis man kan opdrive det! - Sødmen mangler, men den friske syre er der. Jeg hører gerne, om nogen har erfaringer; - ellers vender jeg tilbage til emnet.

Camilla Plum: Årstidens Mad & Principper & Metoder

2010-02-23T15:07:00.000+01:00

Det er klart, at jeg er helt vild med Camilla Plum!

Hun bruger årstidens friske råvarer. Ja, ja det er en fortærsket kliché - men der er nu noget meget tilfredsstilende ved at bruge de råvarer, der er i sæson!

Hun tilsætter måske lidt af alt det dejlige forråd, hun har lavet. Forråd får jeg nu sjældent lavet, men det rykkede slemt i mig, da jeg så hende hælde hjemmegjort tomatfluidum i gryden! - man kunne jo i eftersommeren......

Hun gør ikke madlavning mere kompliceret end højst nødvendiget - og jeg kan godt lide, at hun viser METODER frem for opskrifter - både i tilberedningsmetoder og i krydringer.

Hun får det til at være OK, at maden ikke ligner et maleri, en skulptur eller en installation, men bare serveres sådan i en rustik gryde med lidt grønt - som jo er godt for øjnene. Ikke at der er noget galt med skønmalerierne, men det er nok ikke lige mig, der skal lave for meget pincetarbejde!

I min verden er årstidsopdelte kogebøger de bedste. Camilla Plums: Mors Mad er sådan en!

Det er en særdeles inspirerende kogebog, som er månedsopdelt - og som i øvrigt også tager højde for, at der ikke er så meget nyt under solen lige nu. Selvfølgelig er der stadig "gamle" danske grønsager, som man jo i øjeblikket på TV kan se Camilla lave på inspirerende måder, men tiden er også inde til at rydde ud i lagrene - og spise tørrede bønner, linser, ris og pasta - og hvad der ellers gemmer sig! - og så glæde sig til, at det før eller senere begynder at spire og gro igen!

Hvorfor er det lige, jeg skriver det her? - Jo, det er fordi, jeg synes, det er så væsentligt med ordentlig mad - og Camilla Plum giver altså et ret godt bud på, hvad man kan putte i skrutten lige nu!

"Loire - det oversete hvidvinsparadis" - sådan skriver Niels Ehler i Jyllands-Posten idag

2010-02-05T12:07:00.001+01:00

- og jeg kan absolut kun give ham ret! - og har derfor længe haft dejlige Loire-vine i min butik - og i øvrigt også en par røde, som venter på lidt mildere forårsvinde.

Sauvignon blanc er selvfølgelig en kendt - og dejlig - drue, som har det rigtig godt i det centrale Loire, men jeg synes ikke man skal snyde sig selv for nogen af de andre hvide druer fra Loire.
Chenin Blanc dyrkes andre steder worldwide, men det er her i Loire dalen mellem Blois og Savennières, den når sine mest spændende udtryk - i en lang række af forskellige vintyper, lige fra de sprøde mousserende, over herlige madvillige stille vine til intenst søde (men velbalancerede) dessertvine.
Og så er vinene til at betale, hvis man går udenom de kultvine, der selvfølgelig også findes der.

Loire fra ende til anden - en god introduktion til Chenin Blanc kunne være:

Mousserende:
La Tourlaudière - Tourlandise Brut: 85 kr.

Stille Vine:
La Cave des Vallées - Touraine Azay-le-rideau 2007: 65 kr.
Domaine aux Moines - Savennières - Roche aux Moines 2003: 105 kr.

Søde Vine:
Domaine Michel Blouin - Coteaux du Layon (Beaulieu) 2005: 100 kr.
Domaine Michel Blouin - Chaume, Cuvée Thalia 2005: 220 kr.

Fine friske fiskeæg - fra Ørred og Torsk

2010-01-28T12:12:00.003+01:00

Ørredrogn
I min barndom ved Karup Å - for mange år siden - har jeg oplevet, hvordan folk fra Skive Lystfiskerforening fangede kæmpestore Havørreder og strøg rognen af dem, så der kunne opdrættes fiskeyngel; jeg tror ikke nogen tænkte på at spise rognen dengang. Sådan er det ikke længere. Ørredrogn er en rigtig delikatesse - og den smager godt, selvom den kommer fra opdrættede fisk - formentlig regnbueørreder.

Og så er rognen så smuk så smuk med sin dybe orange farve

The -easy-layzy-way bare med god crème fraîche, rødløg og ristet brød.
Vinen kan fint være en frisk ung Sancerre eller en mousserende Loire.

Torskerogn - som "crèmet salat" enten i græsk tilsnit eller med æbletern!
Torskerogn kræver en smule planlægning for at falde ind under begrevet easy-layzy - nemlig at man køber det dagen før og koger det, mens man ellers laver dagens aftensmad. Så kan det stille og roligt stå og køle af og næste dag er det nemt at fjerne hinderne.
Jeg foretrækker torskerogn som en blød cremet masse, man putter på lidt tyndt ristet brød.
Hidtil har jeg mest brugt den græske udgave, hvor man moser den kogte rogn med god olivenoliebaseret mayonnaise, hvidløg, koncentreret tomatpuré, citron og kapers - og måske lidt surmælkprodukt.
Vinen til den græske rognsalat kan godt være en let oversøisk chardonnay med en smule fad
Har forsøgt en ny variant med gode danske æbler i små tern, crème fraîche og lidt hakket persille eller dild. Enkelt og lækkert med den bløde "salat" til tyndt knasende brød
Vinen hertil må gerne være en frisk hvid med god syre og grønne æbler i smagen - ung Riesling eller Chenin blanc fra Loire er oplagt

Hvor længe kan man leve uden en tomat?

2010-01-21T15:33:00.002+01:00

Som årstidsdogmatiker synes jeg selvfølgelig, at vi skal spise, hvad der har sæson her og nu!
I vore klimabevidste tider kan man lægge en masse politisk korrekte argumenter til grund for det synspunkt, men man kan også bare have den opfattelse, at jo kortere afstand der er fra jord til bord jo bedre!

Lige nu er der en masse forskellige kål, rodfrugter og kartofler; der er bitre cikoriesalater, porrer, løg, æbler og pærer - og hvad skal vi så med agurker, tomater, squash og peberfrugter her i januar???
Lad det være sagt med det samme: jeg skal hverken undvære appelsiner, bananer, granatæbler, dadler, figner - you name it! - - men min pointe er lidt, at der her er tale om produkter, som ikke dyrkes i Danmark - og dem skal vi da importere.

En anden pointe er, at når jeg ikke "giver mig selv lov til" at spise importerede asparges, agurker, tomater, jordbær osv. får jeg fornøjelsen af at GLÆDE MIG til det bliver sæson for de forskellige råvarer. - Sådan kan jeg nu godt lide det!

Torsk med hele tjavsen! - hvad drikker man til?

2010-01-12T19:30:00.003+01:00

Hjemme hos mig får man ikke torsk til nytår! På trods af mange opfordringer er min mand ikke nogen stor tilhænger af "aquired taste" - dvs. det med at spise ting en 10 - 12 gange for at vænne sig til smagen. - Fisk er altså stadig bandlyst i hans univers!

Det afholder nu ikke mig fra at spise fisk! Så, ned til min gode fiskehandler, Havnens Fiskehus, for at købe torsk, som stadig er superfint her i januar - måneder med "R" siges at være gode torskemåneder. Det bliver lavet helt traditionelt - med kogte kartofler, en hvid sovs med fiskesennep og så hakket æg, revet peberrod, rødbeder - og der skulle også have været hakket persille.

Hvad drikker man så? - Jeg har lært, at det er godt med Sauvignon Blanc fra New Zealand - og det er det! Tænkte, at jeg hellere måtte forsøge lidt forskelligt, men må erkende, at ikke alt er lige godt Supertør hvidvin - på den lidt specielle drue Folle Blanche, og en fadlageret blanding af chardonnay, grenache blanc og et touch af marsanne var heller ikke heldigt!

Væk med knastørt og fadlagret - og frem med potent, oversøisk sauvignon blanc - den klarer nemlig både sennepsovsen og de syltede rødbeder og sødmen i vinen har det godt med torsken, - som jeg salter ret heftigt.

~~Jeg har selvfølgelig vinen i butikken - Saint Clair - og det må gerne væe den ganske almindelige, som jeg sælger til 90 kr. den fylder meget i munden, så man behøver ikke drikke så meget.~~

Der er selvfølgelig kommet en ny årgang - og det må gerne være en ung og frisk vin. Saint Claires dejlige sauvignon blanc'er kan købes hos Bichel Vine.

Trine Lund - Nye billeder i butikken

2010-01-09T14:39:00.001+01:00

Lige et kig på butikken, som den ser ud nu.
Trine Lunds dejlige billeder, der er fyldt med en masse energi passer lige nøjagtigt til min januarstemning

2009-12-31T11:16:00.000+01:00

Godt Nytår - og en skål for det gode sociale samvær - face-to-face - - og maden the-easy-lazy-way!

Lige et lille statement - foranlediget dels af et interview i radio Østjylland, dels af et kig i køleskabet.
Her til morgen hørte jeg en mand begejstret fortælle om et chat-forum (måske livstræet? - men hvilket er egentligt ligegyldigt i denne sammenhæng), som han "var nødt" til at hygge sig lidt med juleaften - og også skulle besøge nytårsaften. Han havde kone og 2 voksne sønner hjemme, som sikkert også blev tilgodeset - men alligevel!
Det fik mig til at reflektere lidt over det personlige samvær. Jeg ELSKER også nettet og den hurtige måde, man kan kommunikere på - MEN jeg elsker også det sociale samvær face-to-face.

I min dagligdag oplever jeg imidlertid, at overskuddet til at "invitere" forsvinder som dug for solen. Der skal kigges opskrifter (...fri os for det ordinære!), købes ind, laves mad, dækkes bord - og ting tager længere tid! - Så invitationen bliver ikke til noget og dermed bliver det sociale samvær heller ikke til noget! - Og det er ærgerligt! - Noget kunne måske gøres?

Her kommer køleskabet ind i billedet, for det BUGNER her og nu af (for meget) mad - og som årstidsdogmatiker er jeg jo ikke særlig begejstret for at stuve ret meget af vejen i fryseren. Der er lige købt et glas sild for meget og der ligger et pænt stykke røget laks ved siden af en halv hjemmelavet leverpostej og en masse lækker ost, som ingen alligevel havde overskud til ved julefrokosterne!

Kan man invitere venner og bekendte på "rester"? - Jeg tror, det skal prøves - også med stop-spild-af-mad bevægelsen in mente!

Ihukommende invitationerne til barndommens fødselsdage kunne invitationen lyde noget i retning af: Kom over til en laksemad og lidt lun leverpostej torsdag fra 18:00 til 20:30. Tidsbegrænsningen skulle betyde, at det ikke bliver "uoverkommeligt" for vært og gæster. Man kunne nøjes med at servere en enkelt genstand eller to, så ingen bliver gjort ukampdygtig og økonomien hænger ikke i laser.

FORMÅLET er jo ikke bare at få spist resterne, men at få snakket med gæsterne! - det må være en win-win situation!!

2009-12-13T14:04:00.000+01:00

Ny Hjemmeside undervejs

Det med at lave sin egen hjemmeside er ikke så nemt! - så nu har jeg allieret mig med en mediegrafiker og kunstner. - Han hedder Gabriel Drieslaw - og tjek lige hans egen hjemmeside ud, så forstår I sikkert mit valg! - www.randomformation.com - Den er bare flot!

Forventer at min hjemmeside er klar i midten af januar - og det bliver meget begrænset, hvad jeg får lavet på den eksisterende hjemmeside indtil da.

Men kig ned i min fysiske butik i Vestergade 58 - eller ring til mig på 2336 5026

2009-12-13T13:40:00.000+01:00

Vinen til Julemaden - Hvor svært kan det være?

Se forslagene på min hjemmeside http://aarstidensvine.dk/index-filer/Page659.html

Når det bliver gjort til et stort problem at finde noget rimelig brugbart vin til juleanden, tror jeg det udspringer af, at danskerne - især tidligere - fokuserede meget på vine fra Bourgogne og Bordeaux. Og well! det er svært at finde vine fra netop de to områder til den danske juleand.

Cabernet Sauvignon/Merlot baserede vine egner sig meget bedre til rødt oksekød - og (umodne) tanniner i vinen kan dårligt forliges med madens syre og salt. Pinot Noir i Bourgogne giver generelt for lette og elegante vine til at tage kampen op med fedmen i dansk julemad.

Men heldigvis er der en lang række andre druer fra varmere himmelstrøg, som giver vine, der har det godt med det Sødt-Salte-Syrlige danske julekøkken.

Der er først og fremmest brug for alkohol og lidt sødme! Det beror så i højere grad på "personlig smag" hvor meget "kant" vinen skal have.

Kender du din smag - så kender vinhandleren sine vine!

2009-11-19T13:59:00.005+01:00

Ugens grønsag
Rødløg
Hvorfor lige rødløg? - jo de passer så smukt i farven til André Lundquists billeder, som hænger i butikken lige nu!

Desuden smager de godt - og er smukke at se på.

Stegte eller bagte får rødløg en del sødme, så vinmæssigt passer det bedst med vin med en vis sødme.

Hvidvine må gerne have fylde og nogen sødme. Flammekuche eller Tarte Flambé hører hjemme i Alsace - så det er klart at Alsacevine passer godt til varme retter med løg! - I efteråret drikker jeg helst de lidt fyldige som Pinot Gris.

Rødvin går også fint til mange retter, hvori løg indgår - men igen gerne en rødvin med en snert af sødme. - det kunne være en Valpolicella Ripasso, men mange vine, der har vokset i et godt varmt klima vil egne sig.

2009-09-25T09:54:00.000+02:00

Syre, sødme eller fad - hvad gør dig glad?

Hvilke baner tænker vi I, når vi sætter vin til mad? Er det syren, sødmen eller fadlagringen - eller er det fylden og alkoholprocenten, der er afgørende? Eller tænker vi bare hvid, rød eller rosé? Eller er prisen den afgørende faktor? Det er ikke den store "Hvilken vin passer til...", jeg har gang i, men nok så simpelt opstillingskriterier i butikken - og selvfølgelig er mad/vin aspektet væsentligt.

I Årstidens Vine har jeg valgt den helt traditionelle opstilling med hvide, rosé, røde, hedvine/dessertvine, bobler, "andet" og alkoholfrit - ikke opfindsomt, men praktisk og entydigt!

Hvordan skal rækken af hvidvine, rosévine osv. så organiseres?

På computeren er det lynhurtigt at sortere efter et hav af kriterier (hvis man ellers har en systematisk database): type, land/region, producent hvis man er interesseret i det. Sødme, syre, alkohol er afgørende bestanddele i vinens karakter. Druetype - ja mon ikke det er væsentligt. Er vinen fadlagret osv. osv. En veludviklet database kunne også sortere efter producent- eller anmelderbeskrivelser: hvor kan der smages jordbær, solbær, eksotiske frugter, læder, petroleum osv.

I den fysiske opstilling i butikken må jeg lægge mig fast på et enkelt kriterium. Traditionelt opdeles vin efter tørhedsgraden (tør, halvtør, halvsød eller sød), så det har jeg også tænkt mig at gøre - ikke opfindsomt, men praktisk og funktionelt. Syren er vel det mest entydige, men smagsmæssigt kan der kompenseres for - for meget - syre i vinen med det gammelkendte trick at tilføre maden lidt citron, hvilet straks får vinen til at fornemmes mindre syrlig. Sødmen - eller TØRHEDEN - er der ikke så meget at gøre ved, så derfor er det vigtigt, at man finder den tørhed/sødme, der passer til maden - og ens smag i øvrigt! Desuden er tørhed/sødme ofte angivet på etiketten og nogenlunde entydigt defineret i EU (mere kan læses på wikipedia hvis nogen er interesserede i restsukker i vin!). - EU's intervaller er lidt flydende, fordi sødmen kan afbalanceres af syre, men nu skal det her ikke ende i den rene videnskab.

Formålet var egentlig bare at fortælle om mit opstillingskriterium - og gøre lidt opmærksom på, hvad det er for nogen kvaliteter, vi selv efterspørger i vinen. Vil vi have masser af syre eller en snert sødme; skal det være rene frugtbomber eller vil vi have noget fadlagring med de elementer, det nu tilfører vinen?

Heldig er man jo, hvis man kan lide det hele! Variationenerne i vin er så mange - så hvorfor ikke med glæde kaste sig over mangfoldigheden!

2009-09-24T15:09:00.000+02:00

Årstidens Vine - Åbningsreception tirsdag 22. september.

Og det var en rigtig god dag med masser af gæster - og tusind tak for alle de flotte blomster, vine og gaver! - og tak for alle ønskerne om medvind ! - det føles godt at at være klar til at modtage kunder.

Et par billeder fra åbningen

og et par stemningsbilleder fra butikken - jeg er nødt til at kapre folk på gaden - der er mange, som tænker, at det har været en givtig fernisering i Galleriet med alle de flasker - så nu har jeg sat i skilt op i vinduet med at her SÆLGES vin!

Men jeg må tilbage til min hjemmeside, sosm har en stor tilbøjelighed til at leve sit eget liv!