mandag den 10. juni 2013

Tuna Tuna - det er sæson for Middelhavstun

Siciliensferien rumsterer stadig i tankerne





så da jeg forleden hos fiskehandleren så, at der blev reklameret for friskfanget tun, var jeg ikke sen til at spændere en lille formue - forvent godt 300 kr/kg; til gengæld er der ikke noget spild. 

Der blev skåret en dejlig bøf og den skal nærmest kun slæbes hen over en godt varm pande - hellere for lidt end for meget.



torsdag den 6. juni 2013

Frokost under blåregn hos Smag i Ebeltoft

I Skindergade i Ebeltoft ligger der en lækker lille frokostcafé Smag - med den ALLERFINESTE godt gemte gårdhave.
Jeg har i flere år satset på at komme der en solskinsdag, mens blåregnen blomster. Det lykkedes idag. - Og det kan absolut anbefales. Lige nu blomstrer også skovranke, store valmuer og rhododendron. Haven er ikke særligt stor, men skøn at gå på opdagelse i. Og så sidder man dejligt ved små borde rundt omkring.




Der serveres bl.a. dejlige sandwich lavet af gode råvarer - og man skal huske at købe stedets uovertrufne tomatpesto med hjem :-)

La Pescheria del Popolo

Folkets fiskehandel - det er da et herligt navn! 
Hjemkommet fra Sicilien for kort tid siden drømmer jeg stadig om den højtråbende fiskemand på det dejlige fødevaremarked i Syrakus, som med faglig stolthed og blid nænsomhed skar skønne skiver af tun og sværdfisk.


Sådan én kunne jeg godt bruge i Århus! 

Endnu mere kunne jeg bruge et U-industrialiseret fiskeri, som vi senere på turen oplevede i en lille fiskerby øst for Palermo, hvor fiskerbåde i alle størrelser futtede ud og ind af havnen.




Sicilien er virkelig et slaraffenland af FRISKFANGEDE fisk og skaldyr. MUMS! 

Måske tager jeg fejl, men jeg har indtryk af, at det næsten er håbløst at få anden fisk i Danmark end "industrifanget", som har tilbragt 2-3 dage på de kæmpestore både inden de når land.

Det ville være lykkeligt at blive korrekset!