Suppe med mange hvidløg, lidt amontillado og røget paprika

Jeg har været lige ved at glemme, hvor dejligt hvidløg smager; men det blev der eftertrykkeligt rådet bod på forleden.

Egentlig startede det med en tør amontillado, som jeg havde lyst til at bruge til et eller andet - og i denne blogverden er det jo HELT vidunderligt, at man bare lige kan google - og så ofte hurtigt finder ét eller andet herligt (på trods af en MEGET systematiseret opskriftsamling må jeg indrømme, at jeg er blevet glad for blog-opskrifterne - og den herlige personlighed, der ligger i blogs!)

Min søgen bragte mig til Thekitchn hvor du kan se pæne billeder af den færdige suppe.

Men det starter med at pille 10 fed hvidløg - nok nærmest ét helt

Hvidløgene hakkes rimeligt fint og simrer i lidt god olivenolie inden 1 spsk røget paprika tilsættes og snurrer med et par minutter

Derefter tilsættes amontillado - jeg var lidt nærig og brugte vel godt 1 dl - og 6-7 dl hønsefond. Det småkoger  10 - 15 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Der skal drysse med lidt hakkede mandler - gerne spanske marcona. Min suppe var del af en større "småtteri-servering" så jeg serverede den smålun i glas - måske var det derfor, at mandlerne faldt til bunds og ikke havde den store dekorative værdi, men godt smagte det.

Jeg tænker lidt på, om suppen var blevet pænere, hvis man havde siet den, så alt det der lå om svømmede var hakkede mandler :-)

Vinvalget: det kan næsten ikke være andet end en knastør Amontillado - og i øvrigt synes jeg, vi drikker ALT for lidt af de dejlige tørre sherry'er, som kan bruges til 117 ting. Fino eller Manzanilla kan også gå an - og er nok umiddelbart lidt lettere tilgængelige. Men den dybere smag i amontilladoen går nu umanerligt godt til den røgede paprika!

Østrigsk salat med mælkebøtteblade og græskarkerneolie - - og med et eller andet

Sidste weekend fandt vi friske mælkebøtteskud i skoven - OG anemoner - på trods af den bidende kulde.

En østrigsk kvinde har lært mig at bruge græskarkerneolie - til de første mælkebøtteblade - og de skal altså være fine og friske - og de skal "BUGNE" ved roden.

Jeg laver en dressing af den smukke grønne - og ret gennemtrængende græskarkerneolie, dæmper smagen med lidt olivenolie (men det er jo en smags sag) tilsætter noget citronsaft, som jeg synes er bedre end eddike i denne sammenhæng. Krydrer bare med salt og peber.

I foråret laver østrigerne gerne en salat med karofler, mælkebøtteblade, lidt vild brøndkarse, løg og den foran beskrevne dressing.
Og så ristede vi i øvrigt nogle græskarkærner og dyssede ovenover (efter at de var saltede en smule)

I wienerschnitzlens hjemland spises DEN selvfølgelig til salaten.

Hos os fik salaten følgeskab af sæsonens sidste to fasanbryster - og det smagte GODT. Kylling eller svinemørbradville absolut også være brugbart

Stegemetoden har jeg lært af min datter, som skriver på Stjernestøv i Silkeregn. Man opvarmer en GOD pande til den ryger lidt, så hældes en god sjat olivenolie på og kødet brunes ca. 1 minut på hver side (jeg salter og pebrer FØR stegning (i alle tilfælde på den ene side). Derefter steger kødet færdigt i et passende ildfast fast 6 minutter ved 175 grader. Trækker derefter 5 - 10 minutter.

Denne stegemetode giver BÅDE gode bøffer, fasanbryster og vilandebryster - og sikkert også meget andet - men husk - panden skal være RYGENDE varm - INDEN olien hældes på!

Vinvalget: Det kunne nemt være en østrigsk Grüner Veltliner, som har lige præcis den vidunderlige friskhed, jeg i alle tilfælde har lyst til lige nu! (Vi drak ganske vist en lidt halvtung hvid grenache fra Rousillon; - det smager i sig selv dejligt, men fungere reelt bedre med lidt tungere mad).

Papaya-Avocado-Forårsløg Salsa til et eller andet . . .

Når først vi har passeret kyndelmisse, mister jeg lysten til at spise MØRK vintermad. Lysets fremmarch følges så fint med de lyse vinterretter som irsk stuvning, gule ærter, kålrouletter og den slags .

Nu nærmer vi os med stormskridt forårsjævndøgn. Solen skinner idag, men det varer stadig lidt tid, inden man kan samle forårsbebudere som mælkebøtte, brændenælde og skvalderkål. Så hvad er mere passende end en salsa med papaya, avokado og FORÅRSLØG

Ingredienser:

avokado 

papaya

forårsløg (snittet rimelig fint)

rød chile

koriander (bredbladet persille, hvis din lokale er på assortationsniveau (hedder det mon sådan) med min)

lime eller citronsaft

LIDT tabasco - jeg bruger kun 2-3 dråber, men jeg er også chili-følsom

salt

Det går vist af sig selv med at blande det!

Meget ofte er det frugt og grønt, der bestemmer, hvad middagen skal være. Denne salsa blev spist med skindstegt laks, men kylling, kalkun eller lyst svinekød havde også været fint, ligesom mange andre fisk eller skaldyr kan bruges

Og det smagte bare SÅ godt. Jeg puttede et par skefulde græsk yoghurt 2% på.

Vinvalget. Det var en "frokost-middag", så der vankede ikke vin, men en chardonnay med lidt fedme og en smule fad vil helt sikkert være godt. Det kan snildt være en oversøisk fra Chile eller Californien - -  eller lignende.

Morgensmadsbruchetta med avocado - mens vi venter på at græsset skal blive grønt!

Jeg kan kun gentage mig selv  - og en masse andre mennesker - i én uendelighed: 

SPIS GOD MORGENMAD!

Skal man være en "resourcestærk" person for at have overskud til at lave morgenmad???

Faldt over disse bruschetta på en bloggen: The Kitchn - og det bliver ikke meget nemmere. Der bliver en 5-6 bruschetta af en avocado. Jeg moste med lidt salt og citronsaft - og dryppede med lidt supergod olivenolie - men det behøver man absolut ikke. Brødet skal ristes, så det sprødt og knasende.

Lidt ufuldendte strøtanker: Jeg talte "ordentlig mad" med en kvinde forleden. I min naivitet - og madglæde - fatter jeg nok ikke helt, hvorfor folk ikke bare laver god mad, men hun betonede, at mange ikke er resourcestærke nok.

I min verden er det lidt trist, at mad ikke prioriteres højere - jf også Jamie Olivers udsendelser om skolemaden i USA, som kører over skærmen i øjeblikket.

Jeg drømmer om, at familiens A-mennesker /forældre har overskud til at vække  børnene med en skål frugt skåret i mundrette stykker, så de kunne blive kick-startet på en dejlig måde!

P.S. Billeder tager jo ikke sig selv - så her er ét fra en dejlig, forårskølig morgen i haven. Parka-coaten er stadig et must.

Blodappelsinerne er på toppen nu!

Der er kommet sundhed på dagsordenen, så morgenmaden bestod af 2% græsk yoghurt, en blodappelsin og endelig blev der dryppet med lidt flydende honning med nødder

Billedet er fra tirsdag morgen kl. 9, hvor man bare kunne sidde i en varmende sol. I dag var det til gengæld så pivhamrende koldt og blæsende, at jeg fortrak indendørs.

Køber i øjeblikket de mest fantastisk lækre blodappelsiner fra Sicilien - desværre ikke økologiske, men helt fanatisk er jeg altså ikke.

for søgere på udenlandske sider hedder blodappelsiner også: red orange, orange sanguine, blutorangen, naranjas de sangre, arancia rossa.

Køb 3 og smid 2 væk! - eller lav hvidløgspuré

Når jeg en gang imellem køber hvidløg i brugsen, kan jeg ikke få mindre end 3 hvidløg - og SÅ mange vampyrer har jeg alligevel ikke, der skal holdes væk! Derfor ender det tit med at jeg skal smide 2 ud.

Men det skal jeg ikke mere! - Idag skulle jeg finde en opskrift på mos/puré i en dejlig fransk kogebog

Jeg fandt ikke det, jeg søgte - til gengæld fandt jeg opskriften på hvidløgspuré med timian - så nu er det uigenkaldeligt slut med at kassere hvidløg!

Til opskriften

20 fed hvidløg = 2 hvidløg

1 citron (saft)

1 spsk frisk hakket timian

2 spsk olivenolie

salt, hvid peber fra mølle

De 20 hvidløgsfed koges med skal 20 minutter i letsaltet vand. Mærk om de er møre og bløde - mine fik 5 minutter ekstra. For at hvidløgssødmen kommer frem, skal feddene være helt bløde.

Afdryp og "smut" indmaden ud af feddene.

De smuttede hvidløg blendes eller bland med håndkraft med de øvrige ingredienser.

Serveres varm eller kold med ristet brød med ansjoser, sardiner eller spegeskinke.

Vinvalget: Hvid Côtes du Rhône; det skal være en hvidvin uden for meget syre og Rhône er supergodt!

Jeg havde en Guigal fra 2007 - og lidt alder - som får hvidvinen til at virke blødere - var bare perfekt.

P.S:

Forleden fik jeg selleripuré med bagte hvidløg. Det smagte supergodt og jeg er sikker på, at en spsk af denne hvidløgspure også vil virke godt i en rodfrugtspuré af hvide rødder.

Back to Basic - Hjemmelavet Pasta

Jeg kan blive meget fascineret af, hvor lidt der skal til for at lave noget spiseligt.

Pasta kræver sådan set bare mel, vand og salt - så bliver det ikke meget enklere

Forleden lavede jeg braiserede lammeskanke på den lidt nordafrikanske facon med bl.a. kanel og dåsetomater, som har en prime-time i mit køkken lige nu. Jeg hentede inspiration til skankene hos Souvlaki for the soul

Men det, der var RIGTIG sjovt, var at lave pasta. For en del år siden havde jeg faktisk en MASKINE til at lave pasta - men som det engang imellem går blegnede enthusiamen - og den fine maskine endte til genbrug et eller andet sted.

Det, der er RIGTIG VIGTIGT, når man ruller pasta, er, at dejen skal være TYND - TYND - TYND - ellers bliver den færdige pasta totalt gummiagtig og uinteressant. 

Nu klarer jeg mig med en kagerulle - og eftersom det ikke er en stor husholdning, går det glimrende. Er man ikke så meget til frihånd, er det fint med en lineal!

Man bruger godt og vel dobbelt så meget mel som vand - jeg saltede ikke dejen - men kogte pastaen i vand med rigelig salt (1 spsk pr. liter) et par minutter - pasta skal ikke bulderkoge - men DOG koge (derfor er det vigtigt at have rigelig vand, så pastaen ikke går "af kog")

Første dag brugte jeg 1/3 af dejen - resten blev lagt i køleskab i film - og det var der ingen problemer med.

Næste dag blev der igen rullet dej - nu til små raviolier, som blev fyldt med resterne fra skanken. Der kan faktisk ikke være særlig meget fyld i en lille ravioli, så det er en god idé kun at bruge kødet - og så ser-

vere grønsagssovsen som tilbehør

pastapakkerne blev kogt i saltet vand 4 - 5 minutter

og serveret med rigelig revet GOD parmesan

Vinvalget: vi kan godt lide hvidvin, så valget faldt på en hvid Côtes Catalanes - på hvid grenache - og med lidt fad. Bliver det for specielt, så bare led efter noget fyldigt med lidt fadlagring - det kan nemt være en god chardonnay.

Stop spild af mad! - fra skilt mayo til superboller!

Jeg PLEJER ikke at have problemer med den hjemmelavede mayonnaise, som jeg sætter stor pris på - men det gik galt i går! - Tænkte at misfostret måtte kunne indgå i en bolledej - sammen med den gemte æggehvide.
Og det blev vældig godt - selvom det blev til boller med GANSKE almindelig gær (og det skriver jeg selvfølgelig fordi jeg godt ved, at det er bedre at arbejde uden industriel gær - men klaveret kan nu ikke spille lige godt hver gang!).

Når det skal gå lidt hurtigt bruger jeg 1 pakke gær til 6 dl. væske (som kan være vand, mælk, yoghurt eller diverse blandinger (og en sjat sur fløde kan også kommes i)). Jeg tilsætter noget olie - vel ca ½ dl = ca 3 spsk, 2 tsk salt, 1 tsk sukker - og så skal der mel i til dejen er passende blød - der skal selvfølgelig æltes en del undervejs - jeg tror det er det,der gør bollerne gode.
(Idag blev olien så udskifte med mayonnaise-misforståelsen + den ekstra æggehvide  - - det er nemlig ikke et helt must at tilsætte æg, men det gør godt!)

Jeg delte dejen, så halvdelen blev helt almindelige boller til gemalen, men den anden halvdel blev tilsat noget pomeransskal, som var kogt i en sukkerlage. (man tilsætter bare de søbede skaller - og tilsætter så mere mel til dejen er blød og rar)

Dejen hæver ½ time, slås ned og formes til en flad rektangel. Hæver yderligere ca. 30 minutter. Jeg KLIPPER så dejen, så den bliver til fornuftige portionsbrød - jeg synes ofte, det er lidt nemmere i stedet for at forme runde boller - men det gør man jo, som man synes.

De nybagte orangeboller smagte RIGTIG godt - med en kende smør (jeg mistede faktisk HELT kontrollen og kvalte 3 i en frygtelig fart!)

Mit erindre er egentlig at sige, at det er umådeligt nemt at bage boller!!

For nogen tid siden kom jeg til at tænke på nogen af min barndoms "Ikon-kvinder". Én af dem var Fru Rosen, som serverede - firkantede - orangeboller, hvis man var inviteret til the.